1 Søsling
Søslingen prægedes som sølvmønt i Lübeck og andre nordtyske byer fra ca. 1390.
Mønten havde en værdi af 6 penning (navnet er afledt af nedertysk "ses" = 6).
Danmarks første søsling blev slået af Erik af Pommerns dronning Philippa, der i kongens fravær havde indgået en traktat med Hansestæderne 1424.
I den efterfølgende periode udviklede spillede søslingen en væsentlig rolle under Frederik 1. (1523-1533), men udviklede sig derefter til en stadig ringere mønt.
Den sidste danske søsling blev slået som ren kobbermønt af Frederik 3. (1648-1670) i 1651, men værdien levede videre som Halvskilling.
Erik af Pommern (1396-1439)
Christoffer af Bajern (1440-1448)
Søsling
Hans (1483-1513)
Christian 2. (1513-1523) (comeback-forsøget 1531-32)
- U.år; (R), Hamar eller Oslo (Norge). Klipping
- A) Forside: kronet C, bagside: Oldenborgs våben (Galster 174; Schou 1; Schive XV.14-15)
- B) Forside: Oldenborgs våben, bagside: Oldenborgs våben (Galster 174; Schou 2; Schive XV.14-15)
- C) Ensidig: Oldenborgs våben (Galster 174; Schou 3; Schive XV.14-15)
Frederik 1 (1523-1533)
- København 1524. Forside: Oldenborgs våben, bagside: Danmarks våbenskjold
- A) KOPEHAGEN (Galster 57A, Schou 40-49)
- B) HAFNENS (Galster 57B, Schou 50-99)
- Malmø. Forside: Oldenborgs våben, bagside: Danmarks våbenskjold (Galster 63)
- 1524 (Schou 113-125)
- 1525 (Schou 25-38)
- 1526 (Schou 2-4)
- 1527 (Schou 4-10)
- 1528 (RRR)
- Landskrone 1524. Forside: Oldenborgs våben, bagside: Danmarks våbenskjold (Galster 66A-B)
- A) ELECTUS. Ukronet skjold (Schou 18-19)
- B) ELECTUS. Kronet skjold (Schou 9-17)
- Landskrone. Forside: Oldenborgs våben, bagside: Danmarks våbenskjold (Galster 66C)
- C) REX
- 1524 (Schou 100-112)
- 1525 (Schou 21-24)
- Ronneby 1525. Forside: Oldenborgs våben, bagside: Danmarks våben (Søren Nordbys våben i omskriften; Galster 67).
- A) RADENBV (Schou 44)
- B) ROTENBI (Schou 45-67)
- Ronneby 1525(?). Forside: Oldenborgs våben, bagside: Danmarks våben (Krone i omskriften; Galster 67 note).
- Ribe 1424. Forside: portræt, bagside: Danmarks våben (Galster 72, Schou 6-8)
- Ribe. Forside: Oldenburgs våben, bagside: Danmarks våben (Galster 73)
- 1524 (Schou 126-131);
Schou 132 er et tvepræg af to reversstempler,
Schou u.år 126 og før kroningen 1524 nr. 6.
- 1525 (Schou 39-43)
- 1526 (Schou 5-7)
- Schou u.år 30 (BIEMSIS) kan være fra Ribe
- Aalborg 1524 (RRR). Forside: portræt, bagside: Danmarks våben (Galster 75, Schou 5)
- Aalborg. Forside: Oldenborgs våben, bagside: Danmarks våben (Galster 76)
- 1524 (Schou 23-39)
- 1525 (Schou 17-20)
- Husum, 1516 (som Hertug i Gottorp). Forside: Holstens nældeblad på kors, bagside: Slesvigs to løver (Galster 121, Schou 2)
- Gottorp. Forside: Holstens nældeblad i firpas, bagside: Slesvigs to løver (Galster 126)
- 1532 (Schou 1-5)
- 1533 (ej i Schou); Unik
- U.år (Schou 50-71)
- Gottorp, U.år. Forside: Holstens nældeblad i skjold på kors, bagside: Slesvigs to løver (Galster 127, Schou 72)
Christian 3 (1533-1559)
Christian 4. (1588-1648)
- U.år (1602 (Hede) eller fra 1604 (A.Harck)), København.
Forside: portræt, bagside: våbenskjold. Lille blanket (Hede 81, Schou 95-124, Sieg 22)
- U.år (1604 (Hede) eller 1602 (A.Harck))(S), København
Forside: portræt, bagside: våbenskjold. Større blanket (Hede 82, Schou 91-94, Sieg 23)
- U.år, København. Forside: portræt, bagside: våbenskjold (Hede 83, Schou 157-158, Sieg 14)
Hede anfører mønten som en dreiling. Anders Harck
anser den for en søsling fra ca. 1622.
- København. Forside: portræt, bagside: våbenskjold. Lille blanket. Kongekronen gennembryder ringen
- A) U.år (1609 (Hede) eller 1611 (Harck)); Møntmærke trekløver:
på forsiden (Hede 84A, Schou 128-130, Sieg 24.1)
- B) U.år (1611); Uden møntmærke (Hede 84B, Schou 125-127, Sieg 24.2)
- 1624, København. Forside: portræt, bagside: værdiangivelse.
Møntmærke trekløver:
(Hede 136, Schou 160, Sieg 25)
- 1631 (S), København. Forside: portræt, bagside:
værdiangivelse. Møntmærke trekløver:
(Hede 145, Schou 16-17, Sieg 26)
Frederik 3. (1648-1670)
Tilbage til Mønttyper
Tilbage til Dansk mønts forside