KLIK for forstørrelse!

Dronning Philippas aftale med Hansestæderne 1424

Under Erik af Pommerns fravær 1424 indgik hans dronning, Philippa, en aftale med nogle nordtyske hansestæder om fælles møntregler. Teksten er på nedertysk, men her gengivet i oversættelse efter Galster: Unionstidens Udmøntninger, København 1972 side 90f.

Vi Philippa af Guds nåde dronning i Danmark, Sverige, Norge, Venders og Goters og hertuginde i Pommern (1), og vi, borgmestre og rådmænd i stæderne Lybæk, Hamborg, Lyneborg og Vismar (2) bekender i dette nærværende skrift, at vi, førnævnte dronning Philippa ifølge sådan magt og befaling, som vor allerkæreste nådige herre i sin fraværelse har befalet rige og land og efter vort riges råders råd og fuldbyrdelse, på samme vor nådige herres, vor og rigets råders og mandskabs vegne på den ene side og vi borgmestre og rådmænd i de forskrevne stæder på vore stæders og vor menigheds vegne på den anden side i hel endrægt for det almene bedstes skyld til begge sider er blevet enige om tilsammen at slå og holde en penning og mønt, som skal være gængs og gæv både i rigerne, så vidt som den bliver forkyndt der, og også i forskrevne stæder på alle de måder, som her efter står skrevet.

Denne mønt og penning skal hedde en søsling, og den skal gælde seks af de små penninge, som man nu skal slå, og den vejne mark af søslinge skal holde elleve lod og et kvintin i sølv, og der skal man opskære halvtoogfyrretyvende kast, før det bliver hvidt, og når det er hvidt, så skal det holde toogfyrretyve kast. Der skal være 4 søslinge i kastet, og denne penning skal man lige ordne og skære, og mønteren skal have til remedie 3 gran, under eller over, dog med vilje ikke at bruge det. Således skal mønteren slå og holde det på kedlen (3).

Ligeledes så vil vi derhos lade slå en hul lybsk penning, til nød for behovs skyld og skille blandt folk og menighed og ikke videre. Penningen skal holde syv lod og 1 kvintin, til remedie 3 gran under eller over, dog med vilje ikke at bruge det som foran skrevet står. Denne penning skal man skære på den vejne mark halvfjerde mark lybsk, og når det er hvidt, så skal det holde 3 1/2 mark og to skillinge. Denne foran skrevne penning skal mønteren også slå på kedlen (4).

Ligeledes de penninge, som allerede er slagne i Danmarks rige, som er forkyndt til fire penninge (5), deraf skal stykket gælde to af de hule penninge, som nu skal blive slået, og deslige de Åboske (6).

Ligeledes de hule penninge, som nu er i Danmark, hvorpå kronen står, af dem skal gå og gælde to for en.

Ligeledes også de gotiske (7), som man endnu for tiden slår, og som nu går, de skal gælde ligeså, tre hule penninge, som kronen står på.

Ligeledes de hvide penninge, som er slagne i de foran skrevne stæder, de skal fortsat gælde, en til fire lybske, således som de længe har gjort (8).

Af disse foran skrevne mønter og penninge skal den lødige mark sølv gælde syv lybske mark, en svær engelsk nobel (9) toogfyrretyve skillinge (10), kronen, som har sin vægt, tyve skillinge, kronen, som er for let, nitten skillinge (11), rhinsk gylden en lybsk mark (12), arnhemsk gylden halvfjortende skilling (13), biskopsgylden tretten skilling (14), dernæst alle andre gylden, enhver efter sin værdi.

Ligeledes denne foranskrevne mønt og penning sølv og guld skal være gængs og gæv for enhver at fuldgøre den anden med efter det, som foran skrevet er, i Danmarks rige og dertil i Sverige og i Norge så vidt som førnævnte vor nådige herre, vi dronning Philippa eller vore efterkommere vil forkynde det - undtagen i Bergen (15), det står i beråd, ligesom til stædernes gentagne betænkning, mellem datum og Sankt Nicolaus dag næst kommende, og ligeså i de foran skrevne stæder og deres områder.

Ligeledes denne nye penning og mønt, som man nu skal slå i Danmark, som foran skrevet er, der skal søslingen have til tegn tre lebarder på den ene side og et kors og et E på den anden side, med navn, som dertil hører, og den hule penning en lebard.

Ligeledes skal enhver af stæderne blive ved sit tegn, som de alt længe har haft.

Ligeledes at ingen af os på begge sider har magt til at forringe eller forandre denne mønt og penning, det end ske med endrægt, men alle vegne til forbedrende, hvor man kan gøre det, og at forbedringen og forandringen alle vegne skal stå hos vor nådige herre, os førnævnte dronning Philippa og hos råderne på begge sider; de skal da hvert år komme til København efter forbundets anvisning og til sagen. På disse foran skrevne artikler og stykker er gjort en dobbelt skrift, begge af ens ordlyd, den ene skåret ud af den anden, som vi på begge sider med åbne breve skal og vil fuldbyrde efter det som foran skrevet er og til vidnesbyrd derom, så har vi Philippa fornævnt på vor nådige herres og rigets vegne trykt vort secret og vi Tideman Steen (16) og Henrik von Haren (17), sendebud fra stæderne Lybæk og Vismar på de samme foran skrevne stæders og vore vegne trykt vore indsegl på begge skrifter. Skreven i København efter Guds byrd tusind fire hundrede i det fireogtyvende år søndagen før den hellige martyr sankt Dionysius' dag.

Noter:

På bagsiden af brevet står skrevet: "et breff vm munten jmellem myn frwe d.p. oc stæderne". Det opbevares i Det Arnamagnæanske Institut, hvor det har inventarnummer Fascic. 2 nr. 17. Brevet, der er skrevet på papir, måler 43 x 29,5 cm. (...) Det er, som det siges i teksten, skrevet in duplo og skåret fra hinanden i zigzag, således, at ægtheden kunne bekræftes ved at lægge de to stykker sammen (charta partita). Det er ydermere ydermere forsynet med tre påtrykte segl, dronning Philippas og de to sendemænds, Tideman Steen og Hinrich van Haren. De er desværre meget ødelagte. Dronningens segl er i rødt voks, de to udsendinges i grønt. Dronningens segl er velkendt og gengivet i Henry Petersen og A. Thiset: Danske kongelige Sigiller etc. (Kbh. 1917) nr.64 tavle 10 og side 8 og af Kr. Erslev i Danmarks Riges Historie II, s.432. (...)

Citeret litteratur:

Tilbage til Dansk Mønt