Dronning Philippas aftale med Hansestæderne 1424
Under Erik af Pommerns fravær 1424 indgik hans dronning, Philippa, en aftale med nogle nordtyske hansestæder om fælles møntregler. Teksten er på nedertysk, men her gengivet i oversættelse efter Galster: Unionstidens Udmøntninger, København 1972 side 90f.
Vi Philippa af Guds nåde dronning i Danmark, Sverige, Norge, Venders og Goters og hertuginde i Pommern (1), og vi, borgmestre og rådmænd i stæderne Lybæk, Hamborg, Lyneborg og Vismar (2) bekender i dette nærværende skrift, at vi, førnævnte dronning Philippa ifølge sådan magt og befaling, som vor allerkæreste nådige herre i sin fraværelse har befalet rige og land og efter vort riges råders råd og fuldbyrdelse, på samme vor nådige herres, vor og rigets råders og mandskabs vegne på den ene side og vi borgmestre og rådmænd i de forskrevne stæder på vore stæders og vor menigheds vegne på den anden side i hel endrægt for det almene bedstes skyld til begge sider er blevet enige om tilsammen at slå og holde en penning og mønt, som skal være gængs og gæv både i rigerne, så vidt som den bliver forkyndt der, og også i forskrevne stæder på alle de måder, som her efter står skrevet.
Denne mønt og penning skal hedde en søsling, og den skal gælde seks af de små penninge, som man nu skal slå, og den vejne mark af søslinge skal holde elleve lod og et kvintin i sølv, og der skal man opskære halvtoogfyrretyvende kast, før det bliver hvidt, og når det er hvidt, så skal det holde toogfyrretyve kast. Der skal være 4 søslinge i kastet, og denne penning skal man lige ordne og skære, og mønteren skal have til remedie 3 gran, under eller over, dog med vilje ikke at bruge det. Således skal mønteren slå og holde det på kedlen (3).
Ligeledes så vil vi derhos lade slå en hul lybsk penning, til nød for behovs skyld og skille blandt folk og menighed og ikke videre. Penningen skal holde syv lod og 1 kvintin, til remedie 3 gran under eller over, dog med vilje ikke at bruge det som foran skrevet står. Denne penning skal man skære på den vejne mark halvfjerde mark lybsk, og når det er hvidt, så skal det holde 3 1/2 mark og to skillinge. Denne foran skrevne penning skal mønteren også slå på kedlen (4).
Ligeledes de penninge, som allerede er slagne i Danmarks rige, som er forkyndt til fire penninge (5), deraf skal stykket gælde to af de hule penninge, som nu skal blive slået, og deslige de Åboske (6).
Ligeledes de hule penninge, som nu er i Danmark, hvorpå kronen står, af dem skal gå og gælde to for en.
Ligeledes også de gotiske (7), som man endnu for tiden slår, og som nu går, de skal gælde ligeså, tre hule penninge, som kronen står på.
Ligeledes de hvide penninge, som er slagne i de foran skrevne stæder, de skal fortsat gælde, en til fire lybske, således som de længe har gjort (8).
Af disse foran skrevne mønter og penninge skal den lødige mark sølv gælde syv lybske mark, en svær engelsk nobel (9) toogfyrretyve skillinge (10), kronen, som har sin vægt, tyve skillinge, kronen, som er for let, nitten skillinge (11), rhinsk gylden en lybsk mark (12), arnhemsk gylden halvfjortende skilling (13), biskopsgylden tretten skilling (14), dernæst alle andre gylden, enhver efter sin værdi.
Ligeledes denne foranskrevne mønt og penning sølv og guld skal være gængs og gæv for enhver at fuldgøre den anden med efter det, som foran skrevet er, i Danmarks rige og dertil i Sverige og i Norge så vidt som førnævnte vor nådige herre, vi dronning Philippa eller vore efterkommere vil forkynde det - undtagen i Bergen (15), det står i beråd, ligesom til stædernes gentagne betænkning, mellem datum og Sankt Nicolaus dag næst kommende, og ligeså i de foran skrevne stæder og deres områder.
Ligeledes denne nye penning og mønt, som man nu skal slå i Danmark, som foran skrevet er, der skal søslingen have til tegn tre lebarder på den ene side og et kors og et E på den anden side, med navn, som dertil hører, og den hule penning en lebard.
Ligeledes skal enhver af stæderne blive ved sit tegn, som de alt længe har haft.
Ligeledes at ingen af os på begge sider har magt til at forringe eller forandre denne mønt og penning, det end ske med endrægt, men alle vegne til forbedrende, hvor man kan gøre det, og at forbedringen og forandringen alle vegne skal stå hos vor nådige herre, os førnævnte dronning Philippa og hos råderne på begge sider; de skal da hvert år komme til København efter forbundets anvisning og til sagen. På disse foran skrevne artikler og stykker er gjort en dobbelt skrift, begge af ens ordlyd, den ene skåret ud af den anden, som vi på begge sider med åbne breve skal og vil fuldbyrde efter det som foran skrevet er og til vidnesbyrd derom, så har vi Philippa fornævnt på vor nådige herres og rigets vegne trykt vort secret og vi Tideman Steen (16) og Henrik von Haren (17), sendebud fra stæderne Lybæk og Vismar på de samme foran skrevne stæders og vore vegne trykt vore indsegl på begge skrifter. Skreven i København efter Guds byrd tusind fire hundrede i det fireogtyvende år søndagen før den hellige martyr sankt Dionysius' dag.
Noter:
- (1) Philippa, yngste datter af Henrik 4., konge af England (1399-1413), var født 4. juli 1394, gift 26. oktober 1406 i Lund. Hun udøvede regeringsmyndigheden under kong Eriks udenlandsrejse fra august 1423-maj 1425. Hun døde i Vadstena kloster 5. januar 1430.
- (2) De nævnte 4 stæder fra recessen af 9. februar 1379 sammensluttede i den såkaldte vendiske møntforening, skønt egentlig kun Vismar lå på "vendisk" område. Jesse 1928 side 89.
- (3) Efter nutids regning var udmøntningsformlen for søslingen: råvægt 1,37g - finhed 0,703 - finvægt 0,96g. Om ordet kast og regning med kast se NNUM 1972 april side 82-86.
- (4) Efter nutids regning: 0,336g - 0,453 - 0,152g.
- (5) Der kan næppe være tale om de hvide til 4 penninge, som blev udmøntet efter 1397 og snart igen afløst af sterlinge til 3 penninge. Formodentlig er det disse, der i krigsårne omved 1420 er blevet opskrevet og "forkyndt" til 4 penninge.
- (6) Der sigtes antagelig til den under Erik af Pommern i Åbo udmøntede firepenning, der i forsidens præg med en krone frembød nogen lighed med de danske sterlinge. Lagerqvist 1970 side 116 nr. 10. Rasmusson: Åbo i Kult. Leks. I 1956 sp.8.
- (7) Der sigtes antagelig til de forringede goter, Lagerqvist 1970 side 105 nr. 4.
- (8) Den lybske witten sloges siden 1411 (Jesse 1928 s. 210) med 208 stk. på den 12-lødige mark, d.v.s. 1,124g råvægt, 0,750 finhed og 0,843g finvægt; medens penningen siden 1422 sloges med 684 stk. på den 8-lødige mark, d.v.s. 0,34g - 0,500 - 0,17g, således at marken fin udbragtes til 7 mark 2 skilling.
- (9) Noblen blev indført af Edward III i august 1344: 39 1/2 stk. Af Towerpundet til 23 7/8 karat, d.v.s. 8,97g råvægt - 0,995 finhed - 8,92g finvægt. Den blev i de følgende udmøntninger noget forringet, 1351 til 7,97g råvægt med samme finhed og værdi af 6 2/3 shilling. Det må være denne nobel, der her betegnes som den tunge (sware), thi 1412 blev råvægten nedsat til 7,00g.
- (10) Skilling var kun regningsmønt for 12 penninge = 3 hvide = 2 søslinge = 1/16 mark. Den sloges første gang 1432 med 92 stk. på den 10-lødige mark, d.v.s. 2,54g råvægt, 0,625 finhed, 1,59g finvægt. (Jesse 1928 side 211).
- (11) Den fuldvægtige krone må være den couronne d'or (écu à la couronne), som Carl VI beordrede udmøntet 11. marts 1385 til 60 stk. på marken fin (24 karat), d.v.s. 4,08g, senere blev den lettere, 1411 2. november 64 stk. på den fine mark, d.v.s. 3,82g, og det er efter Luxdorphs udregning den, der her er ment, medens kronen, som er for let, må være enten den efer 26. april 1421 til 66 stk. på marken fin, eller den efter 28. maj 1423 til 68 stk. på marken.
- (12) Den rhinske gylden blev til ved forliget mellem de fire rhinske kurfyrster Mainz, Trier, Köln og Pfalz 1386 26. november. Den skulle oprindelig udmøntes 66 stk. på marken 23 karat, men den forringedes efterhånden således, at den 15. august 1409 kun skulle holde 22 karat, i nutids regning 3,49g råvægt - 0,917 - 3,20g finvægt.
- (13) Arnhemsk gylden blev slået i Arnheim af hertugerne af Geldern, Reinald (1402-23) og Arnold (1423-73). Jesse 1928 side 114, 256 nr. 558.
- (14) Biskopsgylden blev slået af biskop Frederik (1393-1423) i Utrecht.
- (15) Det vigtige hansekontor i Bergen har formodentlig ikke været med i de foregående forhandlinger og dets samtykke skulle måske først indhentes.
- (16) Tideman Sten, som stammede fra Lyneborg, var oldermand for skånefarerne i Lübeck. Han stod i forretningsforbindelse med kong Erik, hvorom vidner en kvittering fra ham til kongen på 5000 rhinske gylden, dateret Flensborg Mortensaften 1410 (Repertoriet III (1906) nr. 5121). Han var fører for et parti, der understøttedes af kongen og blev valgt til rådmand 1408, 1412-16 borgmester. Han blev gentagne gange benyttet til vanskelige forhandlinger med fremmede magter, således med kong Erik. Da det 1427 kom til brud og åben krig mellem Danmark og Stæderne, blev han gjort til borgmester og overanfører for seks vendiske stæders flåde; men bortset fra, at de lybske skibe i slaget i Øresund ca. 11. juli erobrede et par danske skibe og det danske flag, som de hængte op i Mariakirken, gik det såre galt. Herr Tideman slap fra at blive halshugget, men måtte sidde flere år i lænker i fængsel. Først 1432 slap han ud og blev atter rådmand og borgmester. Han døde antagelig 1441.
Wilhelm Mantels: Tidemann Steen, Hansische Geschichtsblätter I 1871 side 134-151. Henry Petersen: Et dansk Flag fra Unionstiden i Maria-Kirken i Lübeck. Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1882 side 1-56. C.Wehrmann i allgem. deutsche Biograaphie 35. Bd. (Leipzig 1893) side 545-7.
- (17) Hinrik van Haren (Hinricus de Harne), som rimeligvis har navn efter en by Haren ved Emsfloden i Hannover, blev valgt til rådmand i Vismar 1. juli 1416. Han var anfører for Vismars skibe, der deltog med skam og skade i slaget i Øresund i juli 1427. Den 24. september blev han sat i fængsel og den 31. oktober halshugget - på torvet i Vismar 18 dage før sin borgmester Johannes Bantzkov.
Friedrich Crill: Die Rathslinie der Stadt Wismar. Hansische Geschichtsquellen, herausgegeben vom Verein für hansische Geschichte. Band II (Halle 1875) side 54, 58, 60. For nærmere oplysninger om Hinrik van Haren takkes Direktorin Düsing, Stadtarchiv Wismar.
På bagsiden af brevet står skrevet: "et breff vm munten jmellem myn frwe d.p. oc stæderne". Det opbevares i Det Arnamagnæanske Institut, hvor det har inventarnummer Fascic. 2 nr. 17. Brevet, der er skrevet på papir, måler 43 x 29,5 cm. (...) Det er, som det siges i teksten, skrevet in duplo og skåret fra hinanden i zigzag, således, at ægtheden kunne bekræftes ved at lægge de to stykker sammen (charta partita). Det er ydermere ydermere forsynet med tre påtrykte segl, dronning Philippas og de to sendemænds, Tideman Steen og Hinrich van Haren. De er desværre meget ødelagte. Dronningens segl er i rødt voks, de to udsendinges i grønt. Dronningens segl er velkendt og gengivet i Henry Petersen og A. Thiset: Danske kongelige Sigiller etc. (Kbh. 1917) nr.64 tavle 10 og side 8 og af Kr. Erslev i Danmarks Riges Historie II, s.432. (...)
Citeret litteratur:
- Jesse, Wilhelm: Der wendische Münzverein. Quellen und Darstellungen zur hansischen Geschichte herausgegeben vom Hansischen Geschichtsverein. Neue Folge. Band VI. Lübeck 1928.
- Lagerqvist, O.: Svenska mynt under vikingatid och medeltid (ca. 995-1521) samt gotländsk mynt (ca. 1140-1565), Stockholm 1970.
Tilbage til Dansk Mønt