Første . . .

	Første kongeportræt på en dansk mønt er Svend Tveskægs på hans mønt fra ca. 995. Denne mønt repræsenterer ligeledes den første danske mønt med kongenavn.
	Første dronningportræt med portrætlighed på en dansk mønt findes på Frederik 1.s nobel og halv sølvgylden fra 1532 (Galster 45 og 49). Regentparret ledsages af indskriften: FRIDERICVS ET SOPHIA D G REX ET REGINA DANIE (Frederik og Sophia, af Guds nåde konge og dronning af Danmark). Første dronningeportræt - dog uden portrætlighed - ses på nogle brakteater slået i anledning af Valdemar den Stores bryllup i 1157 (Hauberg 25-28)
	Første årstal på en dansk mønt er også Europas ældste middelaldermønt med årstal. Det er Valdemar Sejrs berømte mønt med indskriften ANNO DOMINI MCCXXXIIII = 1234.
	Bortset fra dette enestående eksempel kommer de første danske mønter med årstal i 1496 under kong Hans. Herefter bliver det hurtigt reglen snarere end undtagelsen at danske mønter bærer årstal.
	Første værdiangivelse på danske mønter stammer fra 1541 (4 og 8 skilling samt 1 marck), efter Christian 3.s nye møntordning, der mønthistorisk set betegner overgangen fra middelalder til moderne tid.
	Første guldmønt er kong Hans' nobler fra 1496 (Galster 24). Der er usikkerhed om det unikke guldstykke fra Erik af Pommern: "Guldstykket fra Erik af Pommern bør glemmes. Jeg har en grim mistanke om at det er noget fusk fra 1700-tallet" (Jørgen Sømod).
	Første og eneste platinmønt er fra 1830. Slået i anledning af Frederik VI's fødselsdag.
	Første danske sølvmønt. Alle de tidligste danske mønter er sølvmønter. Først senere kommer mønt i andet metal end sølv - nemlig kobber.
	Første danske kobbermønt præges i den sene borgerkrigsperiode samt under Erik af Pommern - i begge tilfælde er mønterne dog officielt stadig af sølv. Den første officielle danske kobbermønt er 1 penning lybsk slået under Fr. II i Flensborg i 1566. Mønten er unik.
	Første jernmønt er fra 1918. Der blev slået både 1, 2 og 5 øre.
	Første og eneste nikkelmønt fra det danske møntområde er fra Dansk Vestindien: 25 bit/5 cents 1905 (Hede 34).
	Første blymønt fra det danske møntområde er fra Trankebar hvor man i perioden 1620 - 1688 slog blymønt, blykas. Dansk blymønt er kun slået her.
	Første zinkmønt er fra 1941. Der blev slået 1, 10 og 25 øre (Hede 35, 33 og 42).
	Første aluminiummønt fra det egentlige Danmark er 2- og 5-øren fra 1941 (Hede 14 og 23). Men allerede Thulemønterne fra 1910 (præget 1913) - dem, der også var først med hullerne - var af aluminium. Thulemønterne var sat i omløb af polarforskeren Knud Rasmussens Arktiske Station Thule (Sieg 31-36).
	Første bronzemønt er 1 skilling fra 1856
	Første aluminiumbroncemønt er ½, 1 og 2 kr. fra 1924
	Første kobbernikkelmønt er 10 og 25 øre fra 1920
	Første danske mønt med hul kom 1924. Der blev slået 10 og 25 øre, og senere (1926/27) også 1, 2 og 5øre . Dog findes mønter fra Thule med årstal 1910 præget 1913.
	Ikke alle danske mønter har været runde. Der findes flere eksempler på firkantede mønter. Den første er fra Knud den Stores tid, men er tydeligvis tænkt rund. Denne type smuttere er ikke ualmindelig blandt borgerkrigsmønterne, men de første egentlige danske klippinge skyldes Christian 2. (Galster 42), som under oprøret mod ham i 1523 ikke havde tid til at lade møntblanketterne forme runde.
	Firkantede mønter, der ikke er nødmønter og som er regulært kvadratiske, kendes fra Frederik 3.s kroning 1648. Ideen med den særprægede form var her blot at afholde mønterne fra at trille, når de kastedes til folkemængden.
	Men også en trekantet mønt forekommer! Den skriver sig fra Christian 5.s kroning 1671 og anvendtes ligeledes som kastemønt. En del mønthistorikere anser den for at være en medaille.
	Nej, andre former end de ovennævnte har dansk møntvæsen ikke ladet slå. Men der har været forslag som f.eks. denne enøre som Heilmann foreslog i 1907.

Tilbage til møntrekorder
Tilbage til Danmarks Mønter