INDHOLD
For at Mønthistoriens Fremstilling kan danne et fortsat og samlet Hele, vil det derfor være nødvendigt at medtage et Supplement til Axel Nielsens Værk, hvori Guldmønten optages.
Ligesom der i mit Arbejde vedrørende Tiden 1625-70 blev optaget en Del udfyldende Bemærkninger og Oplysninger angaaende Mønten 1588-1625, der grundedes paa Undersøgelser, jeg havde haft Lejlighed til at foretage efter Udarbejdelsen af min første Bog om nævnte Tidsrum, saaledes benytter jeg ogsaa nu Stedet her til at fremdrage enkelte Forhold af Interesse for hele det foregaaende Tidsrum 1588 -1670.
Jeg maa da først gøre opmærksom paa de af mig tidligere omtalte (2) Breddalere fra Flemmings Mønt i Helsingør. Jeg har forhen antaget, at de var slagne til en eller anden Fest eller i Anledning af Kongens Deltagelse i Belejringen af Braunschweig. Denne Anskuelse har jeg forladt, idet jeg maa antage, at disse Skuepenge er slagne som Presentmønter eller Indgangsdalere ved Flemmings Overtagelse af Forpagtningsrnønten i Helsingør i Lighed med, hvad sædvansmæssig skete i det sydlige Udland, naar en Forpagtning oprettedes.
Max Bahrfeldt (3) anfører i saa Henseende, at f. Eks. Breddaleren uden Aar fra Hertug August den ældre af Braunschweig-Lüneburg, Biskop i Ratzeburg, sandsynligvis er præget 1617-19 ved Møntmesterens Tiltræden af Tjenesten som "Foræring" til Regenten og højtstillede Embedsmænd. Prægning af saadanne større Stykker var en Sædvane, der særlig i første Fjerdedel af det 17. Aarhundrede blev ivrig iagttaget, saaledes som talrige Skuepenge med lignende Fremstilling af Fyrsten ridende i Skridtgang eller sprængende afsted paa en udsmykket Hest udviser. Særlig hyppigt finder vi disse Stykker under Greverne Adolf XIII og Ernst af Holsten-Schauenburg 1581-1622 (4) og under Hertugerne Frederik Ulrik og Christian af Braunschweig-Lüneburg m. v. Lignende Bemærkninger har Dr. Bahrfeldt fremsat med Hensyn til Hertug Wilhelms Breddaler uden Aar (1618-19) og Hertug Christians Breddaler uden Aar samt Frederik Ulriks Breddalere.
Idet jeg hidsætter Afbildninger dels af 3 Breddalere fra Holsten-Schauenburg, dels af Hans Flemmings Breddaler sammenholdt med Hertugerne Christians og Augusts Breddalere, dels endelig af Hertug Wilhelms Breddaler sammenholdt med en anden dansk Breddaler fra Christian IV's Tid og Forsiden til en Medaille i Anledning af Kalmars Erobring 1611, vil det staa klart for Enhver, at vore danske Breddalere viser en overraskende Overensstemmelse med de fremmede, saaledes at der opstaar en til Vished grænsende Formodning for, at de danske Breddalere hidrører fra tyske Møntersvende fra samme Tid og er fremkomne i samme Anledning. Dette bestyrkes ved, at der særlig i første Fjerdedel af det 17. Aarhundrede af Christian IV anvendtes samme System ved Udmøntningen som i Nordtyskland, nemlig Bortforpagtning af Mønten mod Afgift, at Hans Flemming netop indførte dette System her, og at Vægten paa disse Breddalere viser sig saa varierende. De bærer Møntpræg, idet de er udgaaet fra en Møntmesters Esse, men ligner iøvrigt Skuepenge, idet de næppe har været udgivet i Omsætningsøjemed, men som sagt været bestemt til "Verehrung" for de Personer, Fyrster og deres Tjenere, hvem den paagældende Møntmester skyldte sin Forpagtning. I Nødsfald kunde "Foræringen" omsættes i anden Mønt efter Breddalerens Vægt, der i nogle Tilfælde nogenlunde falder sammen med en Dobbeltspecies.
Dobbeltspecien p. 13 øverst findes saavel med Signaturen HB som IH. Dens Forside har en paafaldende Lighed med Kalmarmedaillen fra 1611. Efter Kongens Portræt at dømme er den fra hans yngre Aar. Man griber næppe fejl ved at antage, at den er fra samme Tid og for en stor Dels Vedkommende udført af samme HB, hvis Signatur findes paa Forsiden af Flemmings Breddaler p. 12.
Vi kan altsaa tidsfæste de to danske Breddalere fra Christian IV's Tid til c. 1607-12 og maa anse dem for "Indgangsskuedalere", ved Møntforpagtninger, idet den ene, da den bærer Flemmings Møntmærke, kan tillægges Helsingørs Møntsmedie.
Naar der i Regnskaberne (5) omtales Dobbeltspecier, er det ikke sikkert, at herved tænkes paa disse Breddalere. Det kan være dobbelte Normalspecier, jfr. f. Eks. Dobbeltspecierne 1597 og 1600.
Det er lykkedes mig at fremdrage et Billede af Christian IV's og Frederik III's navnkundige "Kunstkasper', Møntmester Caspar Herbach. Dette Billede hidsættes her. -
Caspar Herbach (Kgl. Bibl.).
Det foreliggende Arbejde omfatter den Tid af vort Lands Mønthistorie, da Kampen mellem Specier, Kroner og Kurant var afsluttet med den sidste Møntsorts Sejr. Medens Axel Nielsen har skildret Kampen, maa det være dette Værks Opgave at undersøge, hvorledes Kurantmønten fyldestgjorde sit Formaal: at være Landets Omsætningsmiddel, indtil man atter vendte tilbage til eller søgte at vende tilbage til Speciemønten ved dennes Indførelse i Hertugdømmerne 1788, senere i det øvrige Monarki.
Som i mit forrige Arbejde har jeg valgt først at fremstille Udmøntningens Historie; Optællingerne maa da foretages i de forskellige Møntenheder, der dog for den allervæsentligste Del var Kurant; efter Udmøntningen vil Bankens Seddeltrykkeri blive gjort op. Dernæst vil der blive meddelt en almindelig Oversigt over Udmøntningen og Mønternes Finvægt samt Kurserne paa Mønt og Sedler og disses Stilling til hele Omsætningen, med andre Ord, hvorledes Mønter og Sedler modtoges af Befolkningen og hvilken Opgæld der toges paa Mønt og Sedler til hinanden.
1 Mark cølnsk er vedblivende regnet til 233,855 gr.
Sluttelig benytter jeg Lejligheden til at bringe Rigsarkivets Embedsmænd min bedste Tak for den Iver og Imødekommenhed, de nu som altid har udvist, for at jeg paa bedste Maade og i videste Omfang kunde faa Adgang til at udnytte Arkivets Dokumenter, og som langt overgaar, hvad deres Embedsgerning paalægger dem. Endvidere takker jeg den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse for Bidrag til en Studierejse til Holsten og Hamburg, hvor Arkivernes og Museernes Embedsmænd ligeledes har ydet mig den bedst mulige Bistand til Opnaaelsen af et godt Resultat, men hvor der iøvrigt i Arkiverne ikke synes at foreligge synderlig Materiale til yderligere Oplysning om vort Møntvæsen, end hvad der fremgaar af trykte Kilder, f. Eks. om de 2 Stempelskærere Georg Wilhelm Wahl og Johan Henrich Wahl (6).
Carlsbergfondet har med vanlig Rundhaandethed bekostet Værkets Trykning. Universitetets Møntkabinet i Oslo har vist Arbejdet den Velvilje at foretage de Vejninger, over hvilke der ved Bogens Slutning findes en Tabel, som udgør et kontrollerende Supplement til de efter Arkivdokumenterne foretagne Beregninger af Mønternes Vægt. Baurath Werner Jakstein, Altona, og Sekretær W. Hald, København, skyldes værdifulde Bidrag til Billedstoffet, Møntdirektør H. C. Nielsen, Københavns Mønt, elskværdig Bistand ved Benyttelsen af Møntens Arkiv.