(fra: Wilcke, Julius: Kurantmønten 1726-1788, København 1927 (Wilcke III) side 234-253)
Efter at der saa sent som i Juli Maaned 1761 af Kongen var truffet Bestemmelse om Udmøntning maanedlig paa Mønten paa Kongsberg af 200 Mark Sølv i 2 ß og 100 Mark Sølv i 1 ß som de tilsvarende Mønter i København samt Een Gang for Alle 200 R. i Kobber 1/2 ß "til den gemene Bergmands Beste" (1), var der stille om Mønten paa Kongsberg til omkring Aarskiftet 1763-64, da det besluttedes, at Kongsberg Sølvværk skulde sende sit Sølv til København for dér at udmøntes i Specier, idet Sølvet godtgjordes Bergkassen af de for Ekstra-Skatten indkomne Kontanter. Specierne skulde som tidligere anført være 14-lødige 8 3/32 Stkr. paa Marken br., 9 1/4 R. paa Marken fin (2).
Imidlertid overvejede man, om det ikke alligevel var naturligere at lade Sølvet blive paa Kongsberg og mønte til Specier dér. Idet man bortsaa fra Lønnen til Folkeholdet, som man jo dog havde gaaende baade i København og paa Kongsberg, foretog man Opgørelse over Omkostningerne begge Steder, og det viste sig da, at disse var lavest i Norge, hvortil for Københavns Vedkommende jo tillige kom Transporten af Sølvet fra Norge til Danmark.. Omkostningerne ved Udmøntning af 666,058 R. i 24 ß, 12 ß og 8 ß 1762-63 i København androg 9192 R. eller 1 3/8%, medens Udmøntningen af 913,824 R. 1758-60 paa Kongsberg kun kostede 4986 R. 32 ß eller 13/24%. Sølvposterne ved Sølvværket androg 1763 ca. 300,000 R. aarlig. Paa Kongsberg vilde deres Udmøntning koste ca. 6000 R., i København ca. 11,070 R. (3).
I Begyndelsen af Aaret 1765 besluttede man sig derfor til at prøve, om der ikke kunde møntes Specier paa Kongsberg, men Resultatet blev kun kummerligt. I Maj Maaned 1765 indberettede Oberbergamtet, at der med Regimentskvartermester Thibi var afsendt fra Sølvværket en Del Specieplader og beskikket Gods, som ikke paa Kongsberg formedelst, at Presserne var sprungne, havde kunnet præges, hvorfor Møntmesteren i København maatte holde alt i Beredskab, at Pladerne, saasnart de ankom, kunde vorde prægede med de Stempler, som Rentekammeret til den Ende af Hof-Medailleur Bauert med den norske Løve har ladet forfærdige. Pladerne viste sig imidlertid ikke at have den rette Gehalt, hvorfor de maatte omsmeltes, i hvilken Anledning Knoph og Guardein Lyng sendtes til Kongsberg for nærmere at undersøge dette Forhold. Der skulde til Prøve møntes ca. 1000 Stkr. Specier paa Kongsberg.
Den 17. November 1767 besluttede man atter at forsøge med Specieudmøntning paa Kongsberg, idet der snarest skulde udmøntes 100,000 Specier, men opgav det paany og sendte Sølvet til Udmøntning i Rethwisch. Der blev vel udmøntet Specier 1767-68, men det blev ikke til nogen større Virksomhed. Den af Jørgensen i sin Beskrivelse meddelte Oplysning, at Specien 1767 sloges til Udstyr for Prinsesse Sophie Magdalene, der 1766 blev gift med Gustav III af Sverige, har ikke kunnet verificeres.
Der var vel udmøntet nogen Smaamønt, saaledes 24 ß 1765 og 1767, men ikke i større Omfang. En Overgang var man ved at opgive det hele og bortforpagte Kongsberg Værk og Mønt. Knoph blev hørt herover og svarede den 11. April 1771, at han ikke troede, at nogen ny Indretning af Mønten paa Kongsberg kunde blive til Skade for Kongen, da den i Øjeblikket kun gav Tab. Det vilde være heldigt, om der i Overbergamtet sad Medlemmer med teknisk og faglig Indsigt (4).
I November 1772 blev der dog paany givet Ordre til Udmøntning paa Kongsberg af 4, 8 og 24 ß. Mønten maa imidlertid vedblivende have befundet sig i en maadelig Tilstand. Vel indberettes det ene Værk at være bragt i Stand, men det andet havde man hele Vinteren ikke kunnet komme til for Is og Sne. I April 1773 loves dets Istandsættelse fremmet mest muligt. I Januar 1774 bestemmes Udmøntningen af 2 ß til 8000 R. og af 24 ß til 15,000 R. maanedlig, men allerede i April ophæves Udmøntningen af 24 ß.
Blandt de mange og forskellige Mangler ved Mønten paa Kongsberg var ogsaa Manglen paa Richtpfennige til nøjagtig at bestemme Vægten. I Vinteren 1775-76 indkøbtes saadanne paa Mønten i Hamburg og sendtes med en Præger ved Navn Juul op til Bergstaden. Samtidig rejser et Par Bergmænd til København for at faa Undervisning paa Mønten dér, idet der den 18. Januar paany udgaar Ordre til at fremme Specieudmøntningen paa Kongsberg. Speciestempler opsendes for at der i dem kan indføres Møntmesterens Bogstaver og det kongsbergske Værks Schlegel og Eisen.
Samtidig opdagedes betydelige Møntfalsknerier paa Vestlandet: Da 1 Pund Kobber i Bergen dengang kostede 22 à 23 ß men i 1 ß udbragtes til 42 à 43 ß, havde Bønderne dér paa Egnen indset, at en betydelig Profit var at indvinde. Fogden i Bergen, Heiberg indberettede: "Den norske Bonde er sændig dvs: snu, snildrig, og mange af dem arbejder godt i Kobber. Men ingen kunde overbevises om at have laget denne Mynt uden at attraperes i Gerningen." (5)
Imidlertid fortsættes Vanskelighederne paa Kongsberg. Under Specieudmøntningen sprang Møntpressen i 3 Stykker, ligesom der var idelige Fejl ved Justeringen. Den 2. November 1776 indberetter Schimmelmann til Finanskollegiet, at han i en Pung med 989 Specier havde fundet 141 1/2 Stkr. undervægtige norske Specierigsdalere, og han forlanger, at der gives den norske Møntmester den skarpeste Ordre til ved Udmøntningen at vise den største Akkuratesse. Den daværende Møntmester Branth fik da ogsaa en forsvarlig Næse. Men allerede i December s. A. er det igen galt. Oberskattedirektionen melder, at der af 40,000 Specier fra Kongsberg var 660 undervægtige, og at der i en Fustage manglede 100 Specier. Direktionen forlanger de undervægtige ombyttede, de 100 manglende erstattede og fremtidig Forsendelse i Punge paa 500 Stkr. Den høje Skatmester har øjensynlig haft et godt Øje til Kongsberg, men i Maj 1777 ønsker han dog den norske Mønt betroet at slaa 50,000 Piastre mod Betaling af 30,000 R. i klingende Mønt (mon Kobberskillinger!) og 20,000 R. i smaa Banco-Sedler. Den 10. Maj afgik Finanskollegiets Ordre til Branth om at standse Specieudmøntningen og straks begynde Piasterprægningen, der trods en Brand paa Sølvværket fremmedes saaledes, at der allerede i August var afleveret 31,548 Piastre. Men samtidig kommer nye Klager over de norske Specier. De er sorte, om end af rigtig Gehalt, saa Folk dog tvivler om denne. Aarsagen til denne Fejl var, at Specierne var prægede af Sølvblik i Stedet for Brandsølv. Sølvværket faar derfor Ordre til at finbrænde Sølvet til den i 1732 anordnede Gehalt inden Afleveringen til Mønten.
Den daværende Medaillør Lunde leverede ufuldkomne Speciestempler, og Bauert i København maatte da skære Stempler ogsaa til Kongsberg. Lundes 1 ß var Finanskolleglet heller ikke tilfreds med. Det synes, som Lunde ikke kunde overkomme Arbejdet. I hvert Fald maatte Bauert ogsaa skære 2 ß-Stempler. Rent galt blev det, da Lunde fik boldne Fingre! Saa maatte Bauert en Tid lang forsyne Kongsberg med Stempler.
Og der blev efterhaanden nok at bestille. Dette staar i Forbindelse med, at Kongsberg Sølvværk i disse Aar kunde fremvise en betydelig Sølvproduktion, gennemsnitlig c. 24,000 Mark aarlig, der dog paa Grund af en ødsel og uøkonomisk Administration bragte Tab (6). Sølvet var jo imidlertid til Stede og kunde finde Anvendelse paa Mønten. I Maj 1779 forlangte Statsballance Direktionen udmøntet 300 R. i 1 ß ugentlig til Islands Forsyning med Mønt. I September krævede Banco Kontoret 40,000 R. i 2 ß paa Grund af Mangel paa Smaamønt i Norge. I Juli 1781 forlangte Banken Specieudmøntningen standset og i Stedet udmøntet 2 ß. Den 29. Oktober s. A. beordrer Statsbalance- og Overskattedirektionen 12,500 R. udmøntet maanedlig i 2 ß, medens 8 ß skulde udmøntes til Lønninger til Bergfolket. Intet Under at Møntmesteren krævede større Belæg paa Mønten samt en Vægter "mod Tyveri og Brand, hvorfor Mynten som en aaben Gaard og omringet af Hyttemøllerne, hvor Ild Nat og Dag bestandig bruges, er udsat," thi det var endog meget store Summer, der nu opbevaredes paa den norske Mønt, og som fristede til Forbrydelser. Indenfor Møntens egne Vægge trængte da ogsaa Fristelsen, idet selve Møntsmeden Giermund Thoraldsen blev grebet i Tyveri. Møntmesterens Nervøsitet gik saa vidt, at han lod anstille stort Eksaminationsforhør i Anledning af, at nogle Hunde 2 Gange havde indslaget Vinduet til Kontoret, hvor Bjergsølvet og de udmøntede Penge opbevaredes! Med den stærkt stigende Virksomhed fulgte ogsaa større Utilfredshed hos Arbejderne med Lønnen, saaledes at det synes at have været nok saa bevægede Tider for den norske Møntmester, .gennem hvis Hænder der i Aarene 1772-75 gik over 1/3 Mill. R. i Mønt, i Aarene 1776-82 over 1 1/2 Mill. Rigsdaler Mønt og 1783-88 over 1 Mill. R., meget betydelige Summer for Datidens Møntøkonomi.
Som i København og Altona skulde man ogsaa paa Kongsberg forsøge sig med Udmøntning af de bekendte 1771-Kobber-1-ß, men ogsaa hermed havde man Vanskeligheder. I April 1783 holdt man Licitation over Levering af Kobber paa Kongsberg, men forgæves. Kongens Tiendekobber fra Kobberværkerne maatte derfor sendes til Kongsberg og udsmedes, hvad der var en besværlig og bekostelig Historie. Man vilde dog ikke tillade private mod Afgift at slaa Kobbermønt paa Kongsberg. Da Etatsraad Falck & Sønner forespurgte, om det maatte være Collets Kontor i Kristiania tilladt at opføre Kobber til Formøntning paa Kongsberg, gav man Afslag. "De fornødne Mesyres var tagne til at forsyne Norge med Kaaber Mynt". Regeringen indkøbte selv 1766 Stkr. eller 8134 Pund svenske 2 og 4 Daler Plåter og sendte dem til Kongsberg, hvor deres Udmøntning til 1 ß krævede Ekstrapersonale og forskelligt nyt Maskineri, saaledes Skuretønder paa Vandhjul, Skæreværk og Knibhammer. Møntinspektør Knoph maatte endog rejse til Norge for at søge Vanskelighederne overvundne. I Juli 1784 synes man at være kommet igennem Besværet, idet man havde rekvireret Ekstramandskab fra Sølvværket til Mønten, saaledes fra Gruberne Zegen Gottes, Anna Sophies Grube, Gottes Hülfe in der Noth, Hertug Frederiks Grube, Hertug Ulrichs Pukværk osv. Endelig naaede man i August at faa udmøntet 2030 R. i 1 ß af de 8134 Pund svenske Plåter og at aflevere dem til Zahlkassen i Kristiania (7).
Af Møntofficererne var Truels Andersen Lyng Møntmester til sin Død 1769, da den under Møntstedet Oldenburg omtalte J. H. Madelung, der oprindelig den 2. August 1751 var ansat som Bergproberer paa Kongsberg Sølvværk, blev Møntmester. Han var i 1766 vendt tilbage fra Oldenburg til Kongsberg som Guardein med Titel af Møntmester. Den 22. April 1775 indberettede Guardeinen Hans Jacob Arnholt Branth Møntmester Madelungs Død, der var indtruffet i Efteraaret 1774; han blev først konstitueret, senere fast ansat som Møntmester, medens Niels Bjerregrav blev Guardein. I April 1773 var Overkasserer Schwingels Søn, Oluf Glad Schwingel, ansat som Møntohm og Anders Lunde (Lunder) som Medailleurlærling. I Vinteren 1776-77 afgik den gamle Stempelskærer Gabriel Andersen Lunde ved Døden og Lærlingen Anders Lunde "beobagtede hans Forretninger". Den 20. Juni 1777 konstitueredes han i Stillingen som Stempelskærer "for at man kunde forsikre sig om hans Duelighed og han Tid til anden kunde indsende Prøver" (8); i Marts 1781 erholdt han ved kgl. Resolution fast Ansættelse som Stempelskærer. I April 1783 fik han til Lærling Nicolai Wilhelm Wright. Det er allerede foran nævnt, at Anders Lunde ikke virkede til sine Overordnedes Tilfredshed. I Juli 1785 (9) havde han indsendt Aftryk i Næver og i Sølv af Stempler til Specier og 1 ß og en Haandtegning af Wright, men Finans-Casse-Directionen betydede ham sin særdeles Misfornøjelse med hans Stempler! -
Udmøntningsforholdene var i dette Tidsrum følgende:
(Note fra Dansk Mønt: udmøntningstabellerne side 268 og 269 er (foreløbig) udeladt her.)