Hauberg (se litteraturlisten), hvis bøger om de danske udmøntninger fra middelalderen stadig er standard, sætter begyndelsen af udmøntningerne i Slesvig til midten af 1100-tallet, men det synes at passe dårligt med at byen ca. 1050-1100 oplevede en udvikling, der betød, at den endegyldigt erstattede Hedeby som områdets dominerende handelsby.
Den "manglende" udmøntning fra Slesvig ca. 1070-1150 har udgjort et hidtil uløst problem, men en udgravning i Slesvig (Hafengang 11, 2007) kaster lys over mysteriet: Det kan nu antages, at en række kendte typer, der hidtil har været henført til andre møntsteder, i virkeligheden er Slesvigmønter fra den pågældende periode; det gælder således bl.a. Svend Estridsen Hbg. 76 og Niels Hbg. 4.
Et dansk-tysk samarbejde, hvis danske islæt er Jens Christian Moesgaard fra KMMS, forventes at fremlægge deres resultater om udgravningen og dens betydning ved udgangen af 2016.
En stor del af Slesvigs udmøntninger stammer fra Borgerkrigsperioden. Hyppigt defineres en mønt ikke med kongens men med hertugers eller bispers initialer. Således må ovenstående mønt (MB 492) fra Erik Menveds tid sikkert knyttes til Valdemar (= W), hertug i tidsrummet 1283-1312.
Afbildinger af Slesvigmønter:
Imidlertid har nye fund og forskning navnlig for borgerkrigsperiodens vedkommende betydet ændret henførelse til bestemte konger og møntsteder. Derfor anbefaler vi Dansk Mønts liste over de væsentligste ændringer i borgerkrigsmønternes klassifikation siden Hauberg og Mannsfeld-Bûllner.
Litteratur:
