Forrige  Næste

Magnus Gustavus Arbien

af Georg Galster

Fra: Georg Galster: Danske og norske Medailler og Jetons ca. 1533-ca. 1788, København 1936 side 257-292

Af alle de Medailleurer, Christian VI lod uddanne, var Arbien langt den dygtigste. Han var født den 25. September 1716 i Christiania, Søn af Vandinspektør Peder Eriksen Arbien (1674-1733) og Johanne, f. Holm (1685-1721) (581). Hans ældre Broder var Maleren Hans Arbien (1713-66). Navnet er rimeligvis dannet efter Faderens Fødeby, Arboga i Vestmanland. Arbien blev sendt til Søs, til England og Vestindien; men efter Faderens Død tog han til København, hvor han maa have vist gode Anlæg for Stempelskæring og muligvis allerede 1734-35 skar Stempler til en Medaille over det dansk-svenske Forbund af 24. September 1734.

420. Dansk-svensk Forbund. 1734

Som Søn af en svenskfødt Fader, maatte Emnet vel umiddelbart tiltale ham. Kongens Brystbillede er udført efter Hedlingers Kroningsmedaille. Mindst vellykket var de to smaa kronede Hoveder paa Bagsiden. Medaillen er næppe blevet præget, medens den var aktuel (582); senere blev den ved en Fejltagelse præget med Forsiden til Wahls Reformationsfestmedaille. 1735 fik Arbien en treaarig Understøttelse paa 100 Rd. aarlig af Christian VI til at staa i Lære hos den navnkundige Hedlinger i Stockholm (583). Arbiens Læretid led mulig Afbræk ved, at baade Hedlinger og hans dygtigste Elev, Daniel Fehrmann, var bortrejste og arbejdede i St. Petersborg fra Oktober 1735 til Juni 1737 (584). Arbien vandt imidlertid Sølvmedaille i Tegning ved det nyoprettede svenske Kunstakademi. Til disse Læreaar i Stockholm maa sandsynligvis henføres Medaillerne over Commercekollegiets Oprettelse 1736 og over Kronprins Frederik (1737).

421. Commerciekollegiet. 1736

Medaillen over Commercekollegiet er for Forsidens Vedkommende nøje kopieret efter Hedlingers Kroningsmedaille; men ogsaa Bagsiden med Commerciens Personification (med Overflødighedshorn og Slange) er stærkt paavirket af Hedlinger. Stemplerne er iøvrigt bristede og synes at være kasserede (585).

422. Kronprinsen, 1737

Arbiens tredje Medaille fremstiller den 15-aarige Kronprins Frederik og er maaske præsenteret af Kunstneren paa Fødselsdagen den 31. Marts 1737. Fremstillingen af Haabet, der fører en Laurbærkvist i sit Skjold og - efter kristelig Symbolik - et Anker, minder i Ansigtstræk og det med Kroner prydede Draperi om Hedlingers Portraitmedaille af Dronning Sophie Magdalene. Stemplerne var Arbiens personlige Ejendom og købtes efter hans Død af Kongen for 50 Rdr.

Arbien kom hjem i Slutningen af 1738, men allerede i Januar 1739 fik han en ny Understøttelse paa 150 Rdr. i tre Aar til at rejse til fremmede Stæder »for at perfektionere sig udi Medailleurkonsten« (586). Der vides intet nærmere om denne Studierejse, men 1741 var han i Hamborg, hvor han den 21. Juni blev optaget i Frimurerlogen »Absalon«. Denne, den ældste tyske Frimurerloge, var blevet stiftet faa Aar før, den 6. December 1737, i et Vinhus i Bäckerstrasse, »La Taverne d'Angleterre«, som ejedes af Kunstnerens ældre Broder, Jens Arbien, daværende Vinhandler i Hamborg. Allerede den 12. Juli 1741 blev Magnus Gustavus Arbien Mester i Logen, hvor ogsaa hans Broder Hans blev optaget den 8. November samme Aar. 1742 udførte Arbien en Medaille for Hamborglogen med Fremstilling af en Frimurer og Symboler paa Kunst og Videnskab (587). Overhovedet var Brødrene Arbien ivrige Frimurere, der efter Hjemkomsten stiftede Logerne »St. Martin«(11. November 1743) og »Zerobabel« (5. Juni 1744) (588). 1742 var Arbiens Rejsestipendium udløbet, og han vendte hjem. Efter kongelig Resolution blev der tilstaaet ham 100 Rdr. aarlig fra Begyndelsen af 1742, en Understøttelse, som snart blev forhøjet til 150 Rdr. (589) hvad der maaske staar i Forbindelse med, at han 1743-44 underviste Prinsesse Louise i Vokspoussering. 1742 ægtede han Margrete Magdalene Busch, med hvem han i 1743 og 1744 fik to Døtre.

423. Kongefamilien. 1745

Medaillekommissionen og navnlig dens Formand J. L. Holstein interesserede sig for Arbien og søgte at skaffe ham Arbejde. Holstein foreslog Christian VI at lade Arbien udføre en Medaille over Kongefamilien, Kongens Søster, Charlotte Amalie, indbefattet, med Benyttelse af en af Gram tidligere udtænkt Indskrift. Forslaget vandt allerhøjeste Bifald, saaledes at Medailleuren fik Tilladelse til at komme ud til Hirschholm og poussere alle de kongelige Portraiter i Voks under Taflet (590). Faa Dage efter bifaldt Kongen Arbiens Udkast til Medaillen, men uvist af hvad Grund blev Medaillen først færdig flere Aar efter og, som det synes efter Indskriften, præsenteret paa Kongeparrets Fødselsdage i November 1745. Forsideomskriften, der er taget fra 1. Kongernes Bog 2. Kapitel 33.Vers, var oprindelig bragt i Forslag af Gram som Nr. 3 af hans 6 Forslag til en Medaille over Christiansborgs Indvielse (591). Først efter Christian VI's Død fik Arbien Betaling - 500 Rdr, - for Stemplerne til denne Medaille (592).

Medens Udførelsen af den store Medaille blev udsat eller trak i Langdrag, beskæftigede Kongen sig i sine Breve til Holstein med Udkastene til en anden Medaille med Kongens og Dronningens Portraiter, som Arbien skulde udføre. Ifølge et Brev af 17. November 1742 (593) har Kongen gentagne Gange taget Aftrykket af Arbiens Medaille i Øjesyn. Han finder den i sig selv ganske god, men da Dronningen finder noget at udsætte paa Hovedtøjet, maa Arbien udføre et helt andet Stempel og dertil føje Omskriften: »Deo, virtuti et prudentia (!)«. - Holstein har øjensynlig henledt Kongens Opmærksomhed paa det lidt uheldige Valgsprog og sendte et Udvalg af Deviser, hvorimellem Dronningen kunde vælge, og gjorde opmærksom paa, at ogsaa Professor Gram for nogen Tid siden havde udtænkt Symbola, som var sendt til Kongen (594).

424. Kongen og Dronningen. 1742

Dronningen udsøgte sig imidlertid et Valgsprog andetsteds fra: »Accipio ut prosim«; det blev af Holstein forbedret til »Ut prosim«, hvad Kongen bifaldt, »weil Er es besser versteht wie die Königin und ich«. Kongen gav Ordre til, at Medaillen skulde være færdig til Bryllupsdagen den 7. August. Den 3. August fik Møntmester Wineke leveret 200 Dukater til Prægning af 10 Guldexemplarer, og - da det ikke slog til - fik han yderligere 21 Dukater (595). Arbien har i det endelige Portrait af Dronningen givet hende omtrent samme Haarsæt, Diadem og Perlesnore som paa Hedlingers Medaille, der selvsagt var hans Forbillede. Arbiens Regning af 18. August lød paa 70 Rdr. for hvert af de tre Stempler, men »Collegium scientiarum«, der skulde attestere Regningen, vilde kun lade udbetale 35 Rdr. - det halve - for det tredje omarbejdede Stempel, og saaledes blev det, da Arbien endelig den 15. Januar fik sine Penge (596).

425. Kronprinsens Bryllup. 1743

Da Kronprins Frederiks Bryllup stundede til, paalagde Christian VI gennem Holstein det lærde Selskab at give en fem-seks Udkast til en Medaille, som Kongen kunde have at vælge imellem (597). Allerede fire Dage efter havde Kongen Medailleudkastene i Hænde og udtalte sin Tak overfor Selskabet, der havde gjort sig megen Umage. Siden kom Kongen i Tanker om, at da der ved hans Bryllup var slaaet to Medailler af forskellig Størrelse, maatte der ogsaa nu slaas to Medailler. Arbien og Wahl, som havde lovet at have Arbejdet rede til den 1. November (d. v. s. paa tre Uger), skulde straks sættes i Gang, Prinsessens Portrait voldte lidt Vanskelighed, men blev gengivet af Arbien efter et Miniaturbillede en emaille, som Kongen havde hos sig paa Frederiksborg og lod Holstein hente. Kort efter at Stemplet var fuldført, kom forøvrigt Medailleuren Natter fra England og blev tilsagt til Audiens den 21. November. Han havde netop skaaret Prinsesse Louises Hoved i Ædelsten, som han for en fyrstelig Betaling afhændede til den interesserede Svigerfader. Aftryk af Arbiens og Wahls Bryllupsmedailler blev forelagt Kongen senest den 19. November. Christian VI fandt Præget »ret godt og ved Kronprinsessens Kappe intet videre at erindre, end at den fortil gaar for vidt sammen og falder noget lille og spids«. Der skulde straks slaas 100 Stk. af hver Medaille, der saaledes var rede til Bryllupsfesten den 11. December (598). Arbiens Regning for de to Stempler var dateret 18. December og lød paa 140 Rdlr. Den blev godkendt af »Collegio scientiarum« og udbetalt den 15. Januar 1744 (599).

Som tidligere berørt var der i disse Aar et Projekt fremme, hvortil ogsaa Arbien knyttede Forventninger, nemlig en fast aarlig Prægning af Jetons over Begivenhederne i Christian VI's Regering. Det store Forbillede her var Ludvig XIV's Histoire rnétallique. Den ydre Anledning var Forsøget paa at vinde Winsløw tilbage til Fædrelandet og den rette Tro ved at give ham Ansættelse som kgl. Medailleur, og følgelig maatte der findes paa Arbejde til ham. Planen er øjensynlig udgaaet fra Medaillekommissionen eller dens energiske Formand, og i et Brev af 14. August 1740 (600) tiltraadte Kongen Forslaget: »Ellers finde vi, at Han har ret, at 2 Medailleurs nok kunne blive brugt, særlig naar 10 à 12 Stykker og undertiden mindre af Jetons og Medaillons og lignende blive forfærdigede, og kan saadant tjene Efterslægten. Men for Inventionerne maa Han sørge, og kan Han hertil bruge Folkene fra Academiet, saavel Lærere som Elever, og hvad Han har i Cancelliet, da vi saa kunne udsøge det bedste, naar det kun ikke bliver os udlagt til Hovmod. Kunde Han mage det saa, at det slet intet skulde koste os, saa var det vel allenfals det bedste. Justitsraad Gram og Secretair Henrichsen, naar denne først igen er kommen tilbage fra sine Rejser, kunne fuldkommen vel bestride alt saadant under Hans Opsigt, og saa længe som Henrichsen er fraværende, findes vel en anden«. Winsløws Hjemkomst blev jo først virkeliggjort flere Aar efter, og Planen blev mulig stillet i Bero; men i 1743 blev den aktuel igen, og i December blev der forelagt Kongen en Række Udkast, som Majestæten fandt ganske gode, men ønskede udeladt to til Minde om Tronbestigelsen, den 12. Oktober 1730: »fordi det er saa nær ved den Dag, som for mig har været den allersensibleste i mit hele Liv« (601). Først i Marts 1744 kom Kongen tilbage til Sagen om disse Jetons, og med nogle mindre Indvendinger approberede han dem alle. Hvis Forskudet ikke blev for stort, ikke over 3 til 4000 Rdr., vilde Kongen lægge ud i Forventning om, at Pengene vilde komme ind igen inden et Aars Tid. Øjensynligt, fordi de skulde udbydes til Salgs, vilde Kongen ikke uddele dem. I et senere Brev (af 28. April) ytrer Kongen Betænkeligheder: Han har ikke Lyst til at præge videre for sin Regning. Det kan være nok, naar Holstein lader slaa 12 Stk. af de tre Jetons, som er under Arbejde; men for hele det øvrige Quantum maa Videnskabernes Selskab selv sørge. - I et Brev af 16. Maj udtaler Kongen, at det gør intet, at Jetons over hans Regering ikke er blevet færdig til rette Tid, d.v.s. hans Navnedag den 14. Maj. Han finder de tilsendte Prøver i Bly ganske gode, paa nær en enkelt, som ikke er stukket dybt nok. Det er ligegyldigt, om disse Jetons bliver færdige til den 7. August (Bryllupsdagen) eller en anden Dag. Holstein maa derefter i Brev af 27. Maj have tilbudt, at det lærde Selskab skulde sørge for, at disse Jetons ikke kom til at koste Kongen noget, hvad Majestæten naturligvis bifalder i sit Brev af 19. Juni; han forlanger intet videre end 2 af hver Jeton, en til Medaillecabinettet og en til Kronprinsen, som han ogsaa gerne vil betale for.

Sagen blev naturligvis ogsaa Genstand for indgaaende Drøftelser i Medaillekommissionen, som et Udkast viser til et Avertissetnent (602):

»Da Videnskabers Societetet i Kiøbenhaun har for at viise deris underdanige Nidkiærhed foretaget sig at udgive i smaa medailier eller Jettons de merckværdigste Ting, som ere passerede i voris nu regierende allernaadigste Konges regierings tid, og her efter maatte passere, saavelsom de høipriselige anordninger som voris naadigste Konge hidtil har og herefter faar i sinde at foranstalte til sine Rigers og landes flor og Sikkerhed, Saa gives det hermed alle liebhabere tilkiende, at de 10 første Jettons af denne Samling for aarene 30-31 og 32 blive at bekomme den 1ste Decemb. i indeværende aar i Kiøbenhaun hos W. Hver af disse Jettons komme til at veie et lod i Sølf, paa den ene Side bliver Portrait, paa den anden Side Symboliske Figurer tillige med inscription, neden under aarstal og det evenement hvorpaa Jettonen er slaad; og paa det de som maatte blive liebhabere til denne Samling, kan bekomme den for billigste Priis under et, saa skal hver lod eller hver Jetton blive soldt 5 Marck 4 ß dansk courant; De fraværende skal disse jettons blive tilsendt vel indpakkede og skal De tillige faa en Historisk beskrivelse paa dem, enten paa fransk, Tysk eller Dansk ligesom Kiøberen maatte forlange men Porto saavel af breve som Jettons betale de fraværende kiøbende Self. man venter hver halve aar at uddele ny Jettons for to eller tre aar; indtil Samlingen blive complet

Den svenske Gesandt i København, Grev Carl Gustav Tessin, som var meget interesseret i Prægning af Smaamedailler og Jetons, blev ogsaa taget med paa Raad. 1743 udførte Arbien en lille Skæmte-Jeton for Greven og hans Hustru, født Sparre (603).

Holstein havde gennem Henrichsen overdraget G. W. Wahl at skære nogle af disse Jetons-Stempler. Wahl udførte uden Betaling (andet end 8 Rdr. til Smeden for Staalet) 4 Stempler og efter sin Contract 3 Stempler (à 30 rd.), saaledes som hans Regning af 6. Oktober 1744 udviser (604). Blyafslagene, som forelagdes Kongen i Maj 1744, er utvivlsomt slagne med disse Wahls Stempler; disse synes at være gaaet tabt. Derimod er to Stempler endnu bevarede i Videnskabernes Selskabs Arkiv; af disse er taget Afslag, som er gengivet ovenfor Fig. 391-392. - Tre andre Jetons, som Kongen gav Ordre til at slaa i Sølv, var sammenstillet af 4 Stempler, som Arbien udrørte: to Portraitsider med Kongens og Dronningens Brystbilleder, en Bagside med de oldenborgske Kongers Navne paa en Pyramide og en Bagside over Dronningens Orden »med tvende Figurer«. Arbiens Regning af 15. November 1744 lød paa 185 Rd., hvoraf 60 Rd. for hver af Portraitsiderne (605). Det har følgelig været Jetons over Kongens Tronbestigelse, over Dronningens Orden og en Sammenstilling af de to Portraitsider (606). Arbiens Stempler var meget dybt graverede, og Møntmester Wineke protesterede i et Promemoria af 4. November 1744 til Commissionen; det var ham en pur Umulighed at udpresse dem i eet Slag, og han fremførte sine Betænkninger om Jetonprægning i ti Punkter, som approberedes af Commissionen den 10. November. - I den Skrivelse af 15. November, hvormed han »insinuerede« sin Regning, fremhævede Arbien, at han med Hensyn til »den foregivende Stemplernes Dybhed ... ikke i ringeste Maade har veget fra dend berømte Medailleur Hedlingers i Sverig forfærdigede og af alle Kiendere berømte Jettons«. Han fortsætter i Tidens sædvanlige begrædelige Tone: »Naar Naadigst og Høy-Gunstigst consideres baade dend Umuelighed med Kone og Børn af den aarlige pention, der U-agted de mig hid til Naadigst giordte Løfte icke er meere end 150 rixd, kunde Subsistere som og den ringe Lyst Kummer og Mangel hvorpaa ieg saaledes ingen Ende skulle kunde see« o. s. v.

426-427. Jetons over Tronbestigelsen og »L'union parfaite«. 1744

Da Kongen ikke vilde bekoste disse Jetons, og Selskabet øjensynlig var betænkelig ved at kunne faa Udgifterne dækket ved Salg, var det uden Nytte, at Arbien endnu saa sent som den 5. April 1745 »efter den høye Commissions ordre« indleverede »til videre approbation og Gottfindende« Tilbud med »de nøyeste priser« paa Jetonstempler, hvorefter han vilde udføre et Portrait for 50 Rd. og en Revers for 25 til 30 Rd. - Møntmester Wineke, der ikke kunde bruge Arbiens Jetonstempler, havde desuden den 7. December 1744 indsendt et Promemoria paa Prægning af hans egen Kongerække, der efter hans Mening vilde blive ganske anderledes indbringende for Commissionen. - Efter Winsløws Hjemkomst forhandlede Societetet, som omtalt ovenfor S. 249, tillige med ham om disse Jetons. Og først da Winsløw rejste bort uden at bringe Opgaven til Afslutning, rejste Arbien for sidste Gang i 1756 Sagen om disse Jetons, men uden Held.

Ved Haeslings Bortrejse fra Hamborg 1745 mente Arbien at have Udsigt til at blive Medailleur i hans Sted, han foretrak dog at blive i København, da det gennem Sekretær Henriksen lykkedes at »formaa Hs. Excellence og Societetet til at supplicere til Hs. Majestet, at hans Gage maatte forbedres paa det hand ei skulde tvinges til at forlade sit fædreneland« (607). Som Følge deraf fik Arbien af Kongen i 1745 100 Rd. »zu dessen besserer Subsistence«, og da Bagge 1746 blev Visiterer i Drammen, fik Arbien yderligere Halvdelen af de 200 Rd., han havde haft.

428. Prinsens Fødsel. 1745

I Anledning af Kronprinsparrets ældste Søns Fødsel 7. Juli 1745 udførte Arbien en Medaille, der rimeligvis i god Tid har været udtænkt af Collegio Scientiarum. Om »det kronede Fruentimmer«, som modtager »Rigernes Lyksalighed«, skal være Kronprinsessen eller Danmarks Genius, staar det vel Beskueren frit for at vælge. I Begyndelsen af August prægede Møntmester Wineke 10 Exemplarer i Guld og 150 i Sølv (608). Først i September fremsendte Arbien gennem det lærde Selskab en Regning paa 170 Rd. for de to Stempler, hvortil Conferensraad og Oversekretær v. Holstein føjede en Følge, skrivelse: »Endskøndt den af Medailleuren Arbin forlangte Summa ei efter reglementet kan ham tilkomme, Saa dog i henseende til at hand hiden til har arbeidet og tient for liden Gage, hand og paa den anden Side ei i nogen Tid har haft noget at fortiene, saa indstilles underdanigst om ham ei for denne Medaille maatte godtgiøres 150 rd.« - Og saaledes blev det (609).

429. Prinsens Fødselsdag. 1746

Til Prinsens Fødselsdag Aaret efter udførte Arbien en lille Portraitmedaille, der synes udført paa privat Initiativ (maaske af Medailleuren selv); den findes nemlig ikke indført i de kgl. Regnskaber og foreligger heller ikke i Guld. Stemplerne var ogsaa Arbiens private Ejendom og købtes siden af hans Dødsbo. Bagsiden bærer kun en Indskrift:

»Prindsens Fødsel for et Aar
Os i Dag i Minde staar«.

Den 22. September 1746 tilskrev Rentekammeret Møntmester Winekes Enke, at der med det allerførste skulde præges en Del Guld-, og Sølvmedailler; hun maatte derfor sætte Mønten i en saadan Stand, at saa snart det befaledes, Møntningen da straks kunde begynde (610). Det var Christian VI, der var gaaet til sine Fædre den 6. August; hans Begravelses Højtidelighed skulde foregaa den 4. Oktober; til den Tid maatte altsaa en Medaille være færdig til Uddeling. Det lærde Selskab har inventeret en Fremstilling af Evighedens Tempel (611), hvortil Arbien skar Stemplet. Tiden har ikke tilladt at udføre en tilsvarende Portraitside; der gives derfor kun Kongens Fødsels- og Dødsdag og Regeringstid. Denne fordringsløse Bagside udførtes af Winsløw. »Efter Kgl. Majestæts Ordre og Højesteretsassessor Henriksens Rekvisitioner« prægede Møntfuldmægtig Rasmus Wandel 16 Guld- og 200 Sølvexemplarer, hvortil der medgik 301 Dukater og henved 40 Mark Sølv (612).

430. Christian VI's Død. 1746

Denne Medaille har været et for beskedent Minde om Christian VI's Død, og baade Arbien og Winsløw fik derefter Ordre til at udføre en mere anseelig Medaille. Medens Winsløw skar Bagsidestemplet (Fig. 403), udførte Arbien Portraitet af den afdøde Konge (Fig. 431). Dette svarer paa det nøjeste til Fremstillingen paa den store Medaille over Kongefamilien 1745, blot med en anden Dra, pering af Brystbilledet. Den 19. Maj fik Arbien udbetalt 200 Rd. for de to Stempler til de to Begravelsesmedailler; hans Regning (af 5. Maj) lød paa 250 Rd., men Societetet mente, at 200 Rd. var passende (613). Ogsaa af denne Medaille blev der præget 16 Guld- og 200 Sølvexemplarer af Møntmester Winekes Enke (614). Medaillerne skulde være afleverede inden den 4. August, saaledes at de kunde blive uddelt paa Christian VI's Dødsdag den 6. August (615). Arbiens Portraitside af Christian VI blev 1784 anvendt til at supplere Winekes Kongerække (se Fig. 266).

431. Christian VI's Død. 1746

Allerede paa Mødet den 21. November 1746 forespurgte Henriksen i Selskabet, om der ikke skulde gøres Medailler til den forestaaende Salving, og paa Mødet den 9. Januar blev Gram »Ombedt, at hand vilde opsette sine Tanker nogle til Kongens og nogle til Dronningens Salving«. Den 13. Februar forelagdes Grams af Kongen approberede Inventioner, og Arbejdet fordeltes mellem Medailleurerne. Det første approberede Dessein paa Hs. Majestæts Kroning blev dog kort efter ændret (616).

432. Frederik V's Salving. 1747

I Juli og August 1747 blev der leveret Dukater og nye Zweidrittelstykker til Møntfuldmægtig Wandel til Medailler, »wegen der auf Seiner jetzt regierenden Königl. Mayt. hohen Salbungs Actum« (617). Til denne Højtidelighed, der fandt Sted i Frederiksborg Slotskirke den 4. September, var alle tre Medailleurer, Wahl, Winsløw og Arbien sat i Arbejde. Arbien skar 5 Stempler, hvoraf dog kun tre kom til Anvendelse. Til Winsløws Bagside med Salvingsscenen udførte Arbien Portraitsiden med den unge Konges forskønnede og forædlede Ansigtstræk, saaledes som Arbien ogsaa havde gengivet Kongebilledet paa de mange Dukater og Specier, der sloges i Anledning af Tronskiftet og Salvingen (618).

433. Dronningens Kroning. 1747

En lidt mindre Medaille blev udført til Ære for Dronning Louise: I den majestætiske Holdning, som Arbiens Portrait viser, er Paavirkningen fra Hedlingers Dronningebilleder iøjnefaldende. Bagsiden med den englebaarne Krone er naturligvis det lærde Selskabs Invention. - Af de tre Kroningsmedailler blev der ialt præget 22 Guld- og 363 Sølvexemplarer (619). Arbien fik sit Arbejde betalt med 350 Rd. (620) - Det maa have været disse Kroningsmedailler, som uddeltes under den »Høistglædelige Fest« paa Dronningens 23 Aars Fødselsdag den 18. December 1747 »iblandt de tilstædeværende Herrer og Cavaillerer« (621).

Kort efter Kronprinsens Fødsel den 29. Januar 1749 inventerede Geheimeiraad Thott en Medaille, som Kongen approberede. Det var Meningen, at »De to Portraits, som vare giordte til den Salig »Cronprintzes Fødsels-Medaille kunde og bruges til denne«, og man vedtog, at Medaillen skulde være færdig til Hans Majestæts Geburtsdag den 31. Martij (622).

434. Kronprinsens Fødsel. 1749

Forsiden fremstiller Kongeparret og Bagsiden »tvende Positurer, nemlig Guds Forsyn, overleverende Hans Kongl. Høihed til et langvarigt Liv«. Den himmelske Genius, hvis Klædning er overstrøet med Stjerner, og som bærer Krone og Scepter, har intet tilfælles med den antike Providentia, der paa de romerske Kejsermønter symboliseres ved Overflødighedshorn og et langt Scepter. »Det langvarige Liv« er udtrykt ved, at Danmarks Genius sætter Foden paa en styrtet Herme, - Merkur førte jo de dødes Sjæle til Underverdenen. I Marts blev der leveret Winekes Enke Guld og Sølv til den forestaaende Prægning (623) som dog ikke blev til noget, idet der skete det Uheld, at Arbiens Reversstempel sprang. Han indleverede alligevel en Regning paa 150 Rd., idet Kongen »allernaadigst hafde bevilget, at hans Arbeid ham skulde godtgiøres, omendskiøndt Stemplet var sprungen«. Paa Selskabets Møde den 14. April drøftedes Sagen og blev resolveret, at Arbien havde fortjent 130 Rd. Paa Spørgsmaalet, om Arbien skulde gøre Stemplet om igen, svarede hans Excellence Geheimeraad Holstein, »at Arbien ey alleene paa nye skulde forfærdige samme Revers igien, men og tillige deres Majestæters Portraits til bemeldte Fødsels Medaille«; den omarbejdede Medaille skulde være færdig til hendes Majestæts Dronningens Geburtsdag (18. Dec.). Andre Festmedailler kom imidlertid imellem og lagde Beslag paa Arbien, saaledes at Fødselsmedaillen først udkom i November 1751. Møntinspektør v. Haven prægede 10 Guld- og 200 Sølvexemplarer. Arbien fik Stemplerne betalt med 280 Rd., skønt han forlangte 310 Rd. (624) Et Sidestykke til Medaillens Forside med Kongeparrets Brystbilleder, som er udført i Perlemor, opbevares paa Rosenborg.

435. Kongehusets Jubilæum. 1749

Kronprinsens Fødsel var en passende Indledning for Jubelaaret 1749, da den oldenborgske Kongestammes 300 Aars Fest skulde fejres. Videnskabernes Selskab var tidligt paa Færde, og allerede paa Mødet den 16. December 1748 proponerede Geheimeraad Thott »en heel Hob« Inventioner til Medailler; Geheimeraad Raben havde samtidig gjort en Invention med den hele oldenborgske Familie paa den ene Side. Man mente, at alle Brystbillederne af det oldenborgske Kongehus skulde kunne staa paa den største af Jubelmedaillerne. Paa Mødet den 14. Januar fremlagde Thott to Tegninger til Jubelmedailler, som Præsidenten vilde forelægge Kongen til Approbation; desuden opfordredes Thott til at forfatte Inscriptionen paa en tredje Medaille, som Kongen vilde skulde udkastes, og som skulde have et dansk Vers paa Bagsiden. Derefter accorderede Selskabet med de tre Medailleurer, Arbien,Winsløw ogWahl (625). Arbien, som skulde forfærdige »den store Medaillon med de 12 Portraits paa« paastod hart, »at han ey med vedbørlig Konst og Acuratesse kan fuldferdige samme for ringere end 500 rd.«

Det lærde Selskab mente dog, »at han vel for 450 rd. kan gravere forskrevne Medaille i Henseende, der kommer aleene en Inscription paa Reversen«. Der blev udlaant ældre Medailler til Arbien, forat han efter dem kunde udføre Kongernes Portraiter. - Af den store Medaille blev der præget 15 Exemplarer i Guld og 170 i Sølv (626). Om Festlighederne henvises til ovenfor S. 239. - Den 25. November fik Arbien sin Regning paa de 500 Rd. fuldt udbetalt, Selskabets Sparsommelighed nyttede altsaa ikke i dette Til, fælde (627). Ogsaa til denne Medailles Forside er skaaret et Sidestykke i Perlemor, som findes paa Rosenborg.

436. Comediehuset. 1748

Desuden havde Arbien skaaret et Stempel med Kongens Brystbillede og derunder Dagen for Trehundredeaarsfesten. Den dertil svarende Bagside viste det kgl. Skuespilhus paa Kongens Nytorv, som aabnedes den 18. December 1748. Bagsidens Samhørighed med Forsiden er ikke helt klar. Medaillen blev ikke præget. Der blev kun taget en Stempelprøve i Bly, som blev gengivet i Beskrivelsen over de danske Medailler 1791. Den er senere blevet kasseret »som den kgl. Samling uværdig«.

437. Asiatisk Compagnis Skuemønt. 1749

Det kongelige Asiatiske Compagni besluttede at lade præge Specier i Anledning af Trehundredeaarsfesten og lod i den Anledning Arbien skære tre Stempler, en Portraitside og to Bagsider, af hvilke den ene bærer Compagniets Monogram og Symboler for dets Virke, mens den anden bærer en lykønskende Indskrift. I Direktionens Møde den 30. September 1749 vedtoges, at »de nye Species, som Compagt lader mynte, maa være af Gehalt 14-lødig 2 gr.« De skulde altsaa være særdeles fine, eftersom Kroningsspecien 1747 kun var 14-lødig og Rejsedaleren 1749 endog kun holdt 13 Lod 6 Gren. Paa Grund af Vanskeligheder ved Møntprægning, eftersom Mønten i Borgergade var nedlagt i Maj 1749, og den nye Mønt bag Charlottenborg først blev færdig i Begyndelsen af 1750 (628) ændrede Compagniet Plan og søgte i Skrivelse af 17. Oktober 1749 til de Finansdeputerede om Tilladelse til, »at nogle hundrede Stkr. maatte blive Myntet af fiin Sølf i form som Medalier«. Den 4. November fik Compagniet Kongens Tilladelse til paa egen Bekostning at lade mynte disse Medailler efter den allernaadigst approberede Tegning (629). Der blev derefter udmyntet 200 Stk. (630).

438. Kongens Fødselsdag. 1750

Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog, som var stiftet paa Langebeks Initiativ den 8. Januar 1745, lod Arbien udføre en Medaille til Kongens Fødselsdag den 31. Marts 1750. Da der ikke var nogen særlig Anledning, ser det næsten ud, som om det er en forsinket Medaille til Trehundredeaarsfesten. Forsidens Portrait er en let Omarbejdelse af Brystbilledet paa Kroningsmedaillen. Bagsidens Fremstilling, der vel er inventeret af Langebek eller andre af Selskabets ledende Medlemmer, viser Historen, der betragter det Kort over Tvillingrigerne, som »den nordiske Genius, betegnet ved Nordstjernen paa Hovedet,« ruller op: »Fædrelandskærligheden vil sejre«; hun interesserer sig øjensynlig mere for de nordiske Emner end for de klassiske Antikviteter.

439. Hans Gram (død 1748)

Paa Videnskabernes Selskabs Møde den 4. Marts 1748 fremlagdes Projekter til en Medaille over Hans Gram, der var død den 19. Februar. Paa det næste Møde (11. Marts) fremlagdes Tuschers Tegning og Invention til denne Medaille, »men da samme blev befunden at være alt far kunstlet og udspekket med Romerske Antiquiteter, paatog Geheime Raad Tott sig at giøre en invention til neste Samling«. Thotts Forslag blev paa Mødet den 18. Marts modtaget med almindeligt Bifald; Holstein foreviste den derefter for Kongen og fik Medaillen approberet. Paa Mødet den 8. April besluttedes, at Medaillen straks skulde sættes i Arbejde, og i Løbet af Sommeren har Arbien skaaret Stemplerne (631).

Grams Brystbillede er draperet med en Kappe, bræmmet med Stjerner, hvad der vel skal antyde Historieforskerens Apotheose. Idéen: Bagsiden med Historiens lukkede Bog, er laant fra Hedlingers Medaille over Grev Cronhielm 1731, hvor det er Sveriges Lovbog, der hviler paa det malerisk henslængte Bordtæppe (632). - Paa Mødet i Selskabet den 25. November besluttedes, at »Salig Grams Medaille« foreløbig skulde slaas i 120 Exemplarer, da der altid kunde slaas flere, naar de var afsatte. Selskabets Arkiv indeholder ingen Oplysninger om, hvorledes Medaillen blev betalt; maaske er det derfor Grev Thott selv, der ogsaa har baaret Omkostningerne.

440. Marcus Tuscher (død 1751)

Til Minde om den nürnbergske Kunstner Marcus Tuscher, som døde i København den 6. Januar 1751, udførte Arbien en lille Portraitmedaille, hvis Bagside bærer Tuschers Devise der skal sigte til, at han dyrkede Kunsten »paa begge Maader«, som Maler og Architect; Uglen holder de dertil svarende Symboler: Pen, Pensler og Passer. Fra Hedlinger var man ikke ukendt med lidt Koketteri med græske Medailleindskrifter; forøvrigt er Arbiens græske Bogstaver i hans Signatur noget misforstaaet. - Stemplerne var Arbiens private Ejendom (633).

En anden, men støbt Portraitmedaille af Tuscher var udført af en frisisk Kunstner Marcus Meyrs; den bærer ogsaa græske Indskrifter, og Bagsiden viser en Malerkunstens Genius (634). - Der er Grund til her at give en kort Omtale af Tuscher for den Betydning, han kunde have faaet for dansk Medaillekunst, om han havde levet længere. Tuscher, der var født i Nürnberg 1705, kom 1728 til Italien, hvor han fik Sysselsættelse i Florens hos Baron Stosch, der lod sin store Samling af antike Gemmer og Medailler aftegne. 1741 kom han til London, hvor han traf Kaptain Norden, som han havde gjort Bekendtskab med hos Baron Stosch. Ved sin Død i September 1742 udtalte Norden Ønsket om, at det maatte blive overdraget Tuscher at stikke hans Tegninger til Værket over hans ægyptiske Rejse i Kobber. I den Anledning blev Tuscher indkaldt af Christian VI, og han rejste sammen med de to andre indkaldte Kunstnere L. Natter og L. Spengler fra London paa en dansk Fregat i November 1743. I København blev han 1747 gift med en Datter af Kunstkammerforvalter Johan Salomon Wahl (635). - Videnskabernes Selskab mente i Tuscher at have fundet en Kunstner, der i endnu højere Grad end Arbien var i Stand til at udføre Inventioner til Medaillerne, og den 19. Juni 1750 modtog Tuscher et Kongebrev af følgende Ordlyd (636):

»Til Marcus Tuscher, Skildrer ved det kongelige Hof. Vi have ved os Elskelige Præside og øvrige Lemmer udi Videnskabernes Societet i vores Kongelige Residentz Stad Kiøbenhavn ladet os foreviise nogle af dig forfaerdigede Teigninger til adskillige Projecterede Medailler, som vi ved en og anden Leylighed mueligens agte at lade slaae; og som vi da deraf allernaadigst skiønne din Erfarenhed og Færdighed udi Tegnekonsten, vi og derhos have ladet os allerunderdanigst berette, at det for Medailleurerne skal være en stor lettelse i deres Arbejde og anledning til, at Medaillernes Gravering kan med større Fuldkommenhed af dem præsteres, naar inventionerne dertil tegnes af dig, end naar de selv forfærdige saadanne Teigninger. Saa give vi dig herved allernaadigst tilkiende, at det er Vores allernaadigste Villie og Velbehag, at du forfatter Teigningerne til alle de Medailler, som af Videnskabernes Societet i bemelte vores kongelige Residentz Stad Kiøbenhavn os allerunderdanigst projecteres til Vores nærmere meddelende allernaadigste approbation ... «

Kort efter Overdragelsen af dette Hverv fik Tuscher imidlertid sin Helsot, og Sporene af hans Virksomhed ved Medailleinventioner er yderst ringe. Mulig er Kompositionen i Arbiens og det danske Selskabs Fødselsdagsmedaille for Frederik V 1750 inspireret af Tuscher, og den paa Titelkobberet til Nordens Værk stukne Portraitmedaille af Norden er sandsynligvis Tuschers egen Invention. Medaillen over Norden er aldrig blevet præget (637).

441. Grev Moltkes Jeton. 1752
442-443. Jacob Riies. 1753 og 1754

I 1751 rejste Arbien med kongelig Understøttelse til Stockholm (638) og Aaret efter rejste han i Følge med Mandelberg til Paris, hvor han blev til 1754 (639). Han udførte i disse Aar en Jeton med Grev Adam Gottlob Moltkes Vaaben og Valgsprog 1752, en lille Portraitmedaille af Jacob Riies, Fattiginspecteur ved Conventshuset i København (640) 1753, og en lille Skæmtejeton, ogsaa skaaret til Glæde for denne sin gode Ven i Paris 1754.

444. Valdemar Løvendal. 1754

Under sit Ophold her fuldførte Arbien en Portraitmedaille af den danskfødte Marskal af Frankrig, Valdemar, Greve af Løvendal, Bagsiden viser Grevens Vaaben, ophængt med Helligordenens Kæde paa en Piedestal mellem Faner og Vaaben. I November 1754 gav Kongen Tilladelse til at præge 6 Exemplarer paa Mønten (641). Medaillen var bekostet af Marskallen selv. Arbien forventede (i Maj 1754) at faa sit Arbejde betalt med 40 Louisdorer, og da han nu som altid var i Pengetrang, fik han en »højtæret Ven« til i den Anledning at laane sig 300 Livres. Laanet skulde han »som en ærlig Mand« prompte tilbagebetale inden sin Afrejse fra Paris eller om 2 Maaneder i København. Den hjælpsomme Landsmand saa dog aldrig sine Penge mere (642). Johannes Wiedewelt, der var i Paris samtidigt med Arbien, udførte her en Buste af Medailleuren, der siden ejedes af hans Enke, men derefter er forsvundet.

445. Arveprins Frederiks Fødsel. 1753

Der ventede Arbien en Del Arbejde ved Hjemkomsten i Sommeren 1754. De officielle Medailler i Anledning af Dronning Louises Død, Kongens Bryllup med Juliane Marie og den nye Dronnings Kroning var allerede udført af Winsløw. Det blev nu overdraget Arbien at udføre Medaillen til Forevigelse af Arveprins Frederiks Fødsel den 11. Oktober 1753 (643). Forsiden viste Kongeparrets Brystbilleder, Bagsiden det »andet Haab om et stort Kongedømme«. Det er imidlertid ikke »Spes«, men »Æternitas«, der fremstilles, med sine Symboler, Solens og Maanens Hoveder, laant fra romerske Kejsermønter (644). Der kom andre Arbejder imellem, og først i Foraaret 1756 prægedes 15 Guld- og 151 Sølvexemplarer (645). Den 17. Maj 1756 fik Arbien ifølge den af Etatsraad Hielmstierne attesterede Regning udbetalt sit Honorar 220 Rd. (med Fradrag af 140 Rd., som han havde faaet i Forskud) (646). Malerakademiet var i 1754 blevet nyorganiseret; Kongens Fødselsdag 31. Marts dette Aar betragtedes som Stiftelsesdag for det kongelige Akademi for de skønne Kunster. Det gav Anledning til en Række Medailler, hvortil Akademiets virksomme Direktør, Jacques Saly, leverede Tegning (647) medens Akademiets Æresmedlem, Professor B. Møllmann forfattede de latinske Omskrifter (648). Den 3. Februar 1755 forelagde Saly Akademiets Forsamling »Tolv Paragrafer til en Anordning for Guldpræmie-Concoursen« (649). Salys Tegning til den store Guldmedaille, som skulde uddeles hvert Aar paa Kongens Fødselsdag, blev approberet af Kongen og afleveret til Arbien (650), der i forbavsende kort Tid gjorde Stemplerne færdige.

446. Kunstakademiets store Guldmedaille. (1755)

Bagsiden med Overskriften MERENTI (til den fortjenstfulde) viser Retfærdigheden, der staar i Begreb med efter Minervas Forslag at overrække Kransen til en af de tre Puslinger, som foreviser Arbejder i Bygningskunst, Billedhuggerkunst og Maling. - Den 24. Marts blev der leveret v. Haven 54 Dukater til Prægning af 3 Guldmedailler (651) Og Ugedagen efter blev Medaillen første Gang uddelt til Peder Als (652). - Senere paa Aaret prægedes yderligere 10 Guld- og 34 Sølvexemplarer. Den 24. Maj fik Arbien sit Arbejde betalt med 300 Rd., hvorfra blev draget 200 Rd., han havde faaet i Forskud ved Nytaarstid (653).

447. Den store Sølvmedaille. 1756

Hvis man havde tænkt sig de ovenfor nævnte Sølvafslag af Guldmedaillen som anden Præmie, har man snart ændret Mening, og 1756 skar Arbien Stemplerne til den store Sølvmedaille, der skulde tildeles den bedste Tegning efter levende Model. Kongens Brystbillede paa Forsiden vandt øjensynlig særlig Yndest i Datiden; ikke blot anvendtes Stemplet til flere Medailler i de følgende Aar, men det blev ogsaa udført i Biskuit (654). Bagsiden viser under Overskriften EXAMINANDO («for at see ad«, som det oversættes) Retfærdighedens Vægtskaale og en Laurbærkrans paa et Bord, omgivet af Attributter paa Akademiets tre Kunstarter. - Der blev 1756 præget 7 Exemplarer (i Sølv naturligvis) (655) og Medaillen blev uddelt første Gang den 25. Oktober (656). Den 30. Oktober fik Arbien Stemplerne betalt med 220 Rd. Der blev i de følgende Aar præget flere Exemplarer med Stemplerne, hvorved Forsiden bristede, og Arbien maatte i 1759 skære en ny Forside, hvorfor han 16. Marts dette Aar fik 140 Rd. (657). - Denne Medaille blev allerede 1798 afløst af Gianellis Medaille (»Prisen vunden«) (658).

Arbien fik derefter Bestilling paa en Portraitmedaille af Grev Moltke. Den 5. Oktober 1756 blev efter Grevens Ordre »hans Excellences Portrait med Blindt ramme om forfærdiget af Mr. Als« udleveret til Arbien, der skulde skære Medaillen efter Maleriet (659). Paa Akademiets Møde den 28. December 1756 meddelte Directeur Saly, at »siden hand vidste, at Monsr. Arbin var oceuperet med at forfærdige hans Høy-Grevel: Excelles Ober-Hof-Marschallens Portrait, troede hand, at Academiet ej nogen Tiid kunde treffe en lyckeligere Leilighed til at vise deres underdanige Erkiendtlighed, end naar de offereerte høvstbem.te Hans Høy: Grevel. Excellce samme sit Portrait udi een Medaille; alle tilstede værende ordinaria saa vel som membra honoria vare inderlig fornøyede ofver dette forslag og billigste eenstemmig samme«. De fraværende Medlemmer og navnlig hans Excellence blev underrettet om denne Beslutning, der havde sin egentlige Grund i den sædvanlige Nytaarslykønskning, man skulde til at fremføre. »Hans Høy: Grevel: Excellce modtog med særdeles tendresse denne Academiets attention og vilde om saa meget mindre refusere det, naar Academiet i forvejen vilde være betenckt paa, at der i Anledning af Academiets Fondation blev slagen een Kongl. Medaille, og ofverdrog da til samme Tiid Hr. Directeur Saly dertil at gifve cen Projet. Academiet imodtog om saa meget meere eenstemmig denne Proposition, som det herved kunde hafve Leilighed at gifve Fondateuren deres allerunderdanigste Taknemmelighed tilkiende« (660). Saaledes fik Arbien ved Nytaarstid 1757 to Medailler at udføre for Kunstakademiet.

448. Kunstakademiets Stiftelse. 1754

Paa Mødet den 7. Februar fremlagde Saly Tegning til Bagsiden af den kongelige Medaille, som blev godkendt (661). Til Forsiden benyttedes Stemplet til den store Sølvmedaille. Paa Bagsiden vistes Akademiet i en Kvindeskikkelse, der sidder omgivet af Symboler paa de Kunster, som »hun nærer«; i den højre Haand holder hun en Fil, »hvormed hun afrasper det Grove med den ene Side og polerer med den anden Side«. Den 18. Marts 1757 fik v. Haven 470 Dukater og 1000 Zweidritler til Prægning af Medaillen, som Præses (Grev Moltke) den 13. April lod omdele til Medlemmerne (662). Der blev ialt præget 10 Guld- og 163 Sølvexemplarer (663). For Bagsidestemplet fik Arbien den 14. Maj 150 Rd. (664).

449. Kunstakademiets Præses, Grev Moltke. 1757. (Bagside af Adzer)

Præses' Overrækkelse af »Academiets Fundations Medaille« til Medlemmerne var naturligvis en Tak for den Portraitmedaille af Greven, som Medlemmerne havde bekostet. Efterat man paa Mødet den 28. December havde besluttet, at Arbien skulde udføre Portraitmedaillen, vedtog man paa Møderne den 7. og 25. Februar, at Bagsiden skulde bære en af Justitsraad Møllmann forfattet Indskrift i en Laurbærkrans (665). Det blev overdraget den unge Daniel Jensen Adzer at udføre denne Bagside, der med en uvæsentlig Ændring gengiver den af Akademiet vedtagne Dedikation: MÆCENATI SUO D. D. D. REGIA ACADEMIA PICT. SCVLPT. ET ARCHIT. MDCCLVII. Medaillestemplet blev overrakt Greven den 2. April af en Deputation med Saly som Ordfører, »paa Academiets Vegne udbad sig den Naade deraf at lade sig nogle Medailler slaae, hvilcket Hans Høy-Grevel. Excellce ei alleene med megen fornøjelse tillod, men endog til den Ende tilbage gav Stemplet at Enhver af Academiet deraf kunde lade sig slaae Medailler« (666). Arbien har rimeligvis ikke faaet noget Honorar for Udførelsen af Portraitstemplet; men dette er blevet antaget som »Receptions Piece«, da hans Excellence den 28. Marts »præsenterede Medailleuren Arbien for at vorde reciperet til at være Membre Academicien« (667). For Particulairkassens Regning prægedes to Guldexemplarer (668).

450. Den lille Guldmedaille. 1758

I Akademiets Præmiesystem manglede endnu den lille Guldmedaille og den lille Sølvmedaille. Paa Academiets Møde den 25. Marts 1758 forelagde Saly Tegninger til disse to Medailler, som blev enstemmigt godkendt, og til »den anden Guld Præmie« blev udvalgt Indskriften Excitat (669) hvilket senere blev ændret til CONANTI (»for at forsøge sig«, som det oversættes i Datiden). Derunder fremstilledes en Kunstens Genius omgivet af de sædvanlige Attributter. Den 18. December 1758 forelagde Arbien Stemplerne til de to Medailler for Akademiet, der »med de 3de var meget velfornøvet, men fandt det meget nødvendigt, at Monsr Arbin foreviste hans Høy-Grevel. Excellce Ober-Hof-Marechallen den 4de paa det Høyst-samme kunde decidere, om Hans Mayst. Kongen skulde være med eller uden Stormhætte« (670). Det maa være forblevet ved den sidste Bestemmelse. At Spørgsmaalet kunde komme frem, var begrundet i, at der i 1757-58 ogsaa var præget Kurantdukater, hvis Forside bar Kongens Portrait med »Stridshue« (671).

Den 23. December 1758 fik Arbien for Stemplerne 180 Rd., der dog blev reduceret ved et Forskud paa 100 Rd. (672). I Løbet af det følgende Aar prægedes 15 Exemplarer i Guld og 21 i Sølv.

451. Den lille Sølvmedaille. 1759

Den lille Sølvmedaille med ALLICIENDO (»til at fremlokke«) fik Arbien den 31. Marts 1759 ogsaa betalt med 180 Rd., og der prægedes (dette Aar) 2 Exemplarer i Guld og 33 i Sølv (673).

452. Occonomisk Magazin. 1759

1759 skar Arbien Stemplet til en Medaille til »Belønning for de beste Afhandlinger, som bleve indsendte til det danske oekonomiske Magazins Samlere over et eller andet af dem opkastet Probleme i Ockonomien« (674). Det var Universitetets Prokansler, Erik Pontoppidan, der fra 1757 til 1764 redigerede dette Oeconomiske Magazin. Som Forside brugtes Portraitsiden til Kunstakademiets lille Guldmedaille. Efterat der var præget 5 Exemplarer i Guld og et i Sølv, fik man Skrupler over Omskriften: KONGEN LØNNER LANDET SKIØNNER. Den blev derfor meget betegnende rettet til: KONGEN SKIØNNER OG BELØNNER. I den saaledes forbedrede Udgave blev der 1759 præget 5 Exemplarer i Guld og 21 i Sølv (675). Den 16. Maj fik Arbien sit Arbejde med Udførelse og Ændring af Stemplet betalt med 40 Rd. (676).

1755 udførte Arbien en Portraitmedaille for den svenske Envoyé ved det danske Hof, Friherre Otto Fleming. Bagsiden bar Friherrens Vaaben og Valgsprog. I September s. A. meddeltes Kongens Tilladelse til Prægning af denne Medaille paa den kgl. Mønt (677).

453. Ludvig Holberg (1757)

Da Holberg døde den 27. Januar 1754, fik den for Personalhistorie saa interesserede Caspar Peter Rothe taget en Maske i Gibs af den afdøde, som kunde komme til Anvendelse, »ifald der i sin Tid enten skal udhugges hans Postement i Marmor eller en Medaille slaaes over ham« (678). Denne Maske, som siden er gaaet tabt, danner sandsynligvis Grundlag for Portraitsiden af den Medaille, som det siden blev overdraget Arbien at udføre. Arbiens Voksmodel til Medaillens Portraitside er forøvrigt endnu bevaret (i Københavns Bymuseum) (679). Det trak imidlertid ud med Arbejdet; det stødte paa flere Vanskeligheder, hvorom Benjamin Dass berettede i et Brev af 5. Juni 1756 til P. F. Suhm: »Efter 12 à 14 Projekter fra de Herrer paa Sorøe til en Medaille over Baron Holberg, har endelig Geheimeraad Thott selv forfattet en, som forestiller Minerva med en Bog i den ene Haand, og et omvendt Cornu copiæ i den anden, med den Devise: Profuit utroque. Men da den af Arbien blev udsendt til Sorøe for at indhente Approbation, blev Svaret: »at Baroniet i denne Vinter var blevet saa ruineret, at de ikke kunde anvende nogle Omkostninger paa fornævnte Medaille; hvad der nu bliver af, veed jeg ikke« (680). Bagsiden giver Udtryk for, hvorledes Holberg baade ved sine Skrifter og ved sine Stiftelser har været en nyttig Borger. Arbiens Gengivelse af Holbergs Ansigtstræk skal dog efter Udtalelse af en yngre samtidig (Professor Jeremias Wöldike) have lignet »lidet eller intet« (681). Da Sorø Akademi ikke vilde bekoste Mindemedaillen, udgav Arbien den for egen Regning. I de Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender Nr. 38 og 39 for 13. og 16. May 1757 har han indrykket følgende Avertissement:

Den for sin lærdom og andre rare egenskaber, baade inden- og udenlands høyagtede og berømte Baron Ludvig Holberg, fortiener uden al tvivl saadan eftermæle, som allene med den sildigste Verdens alder bør undergaae. Til den ende har medailleur Arbien paa egen bekostning i sinde at forferdige en medaille, ey allene for at giøre sit, til at Konservere saa berømmelig en mands ihukommelse, men og for at tiene sine landsmænd og liebhaber af medailler, hvilke dette hans foretagende maatte behage. Baronens brystbillede indtager den eene side af medaillen, reversen bliver hans eloge, opfundet af en ligesaa illustre som lærd herre. Dens vægt 4 lod koster à lod 1 rdlr., hvoraf den halve deel prænumerando betales forud, den anden til Juli maaneds udgang, da medaillen ufeylbarlig afleveres. Der bliver ikke flere slagne end til de Hrr. prænumeranter, hvilke behageligst ville lade afhente prænumerations sedler fra 14 Maj af, enten hos mig selv undertegnede, boende hos Sr. Pallas i Høybroestræde, eller og hos Msr. Ebbesen i Blasen paa gammel torv, hvor de alle dage kan faaes fra 14 May af indtil medio Julii, som er den yderste prænumerations termin. M. G. Arbin.

Som Skrivelser i Arbiens Bo viser, følte flere Prænumeranter sig bedragne for den »belovede« Medaille. Der foreligger heller intet om Prægning af Medaillen udover, at der i Oktober 1757 blev slaaet et Exemplar i Guld for Kongens Regning (682). - Efter Arbiens Død tilbød Boet gentagne Gange Medaillestemplerne »med tilhørende Requisita« til Sorø Akademi for 300 Rd. eller et mindre Bud. Men det ridderlige Akademi afslog at købe Stemplerne til Holbergs Medaille, »da mand her allerede har hans Portrait i Maleri«. - Saa blev der kun tilbage for Boet at sælge Stemplerne ved Auktion den 24. October 1768 (683). Det er muligt, at de her er blevet købt til Videnskabernes Selskab, i al Fald opbevares Stemplerne til Medaillen nu i Selskabets Arkiv. - Holberg var Æresmedlem af Selskabet, men viste ingen synderlig Interesse fer dets Virksomhed. Hans Død gav ikke Anledning til nogen Mindetale i Selskabet (684).

454. Peder Hersleb, død 1757

Sjællands Biskop, Peder Hersleb, døde den 4. April 1757, og Arbien fik Arbejdet med at udføre en Mindemedaille. Bagsiden viste den dansk-norske Kirke, der sørgede over sin Fryd og Pryd (deliciæ et decus meum) (685). Det var for saa vidt passende at slaa Medaille over Hersleb, som han netop havde været højst interesseret i Medailler (og Mønter) og efterlod sig en betydelig Samling, der bortauktioneredes i Februar 1758 (686). I April 1758 fik Enkefruen Tilladelse til at faa præget (foreløbigt 20 Exemplarer) paa den kongelige Mønt (687). Suhms Oplysning, at Medaillen var bekostet af Gejstligheden i Sjællands Stift »over deres elskte Biskop« (688), er saaledes ikke rigtig.

455. Claus Reventlow, død 1758

Over Højesteretjustitiarius Claus Reventlow, der døde den 10. Maj 1758, lod hans Enke Arbien udføre en Portraitmedaille, hvis Bagside viste Retfærdighedens Tempel, hvis ene Søjle (Støtte og Pryd: Fulcimen et decus) var faldet. »Enke Fruen lod meget faa Exemplarer slaae og vilde ikke, den skulde blive gemeen« (689). Suhms Oplysning, at Medaillen var bekostet af Assessorerne i højeste Ret (690), er saaledes ikke rigtig. I December 1759 gav Kongen Tilladelse til Prægning af Medailler over afgangne Geheimeraad Reventlou (691). Luxdorph havde iøvrigt givet et andet Forslag til Medaillen: »Justitia paa en Pied d'estal; Omskrift: Inde conspicua; i Exerguen: Usque ad 10 May 1758« (692), som saaledes kun blev benyttet, hvad Indskriften i Afsnittet angaar. Efter Winsløws Bortrejse og Død optog Arbien Projekterne om Prægning af Jetons, men gav dem et videre Omfang. Medens de Jetons, Winsløw og andre havde haft i Arbejde, gik ud paa at forevige Begivenheder i Christian VI's Regering, planlagde Arbien i Foraaret 1756 »en Suite af Jettons eller Medailler, som kunde forestille Vores Kongel. Forfædres Portraits paa den eene Side og det mærkværdigste af deris Regiering paa den anden Side, fra de første Tider af, forsaavidt med Vished kan vides og indtil nu«, og foreslog den 5. April 1756 Videnskabernes Selskab, at det vilde paatage sig »at lade slaa smaa Medailler om alle Konger, som have regieret i Danmark fra først af«. Selskabet skulde opgive ham en Inscription til hver Revers, »efterdi Figurer vilde blive for kostbart«. Han forlangte for hvert Par Stempler 9 Mark. Hielmstierne med flere understøttede Forslaget og mente, »at man kunde hertil vel benytte de Inscriptioner, sal. Gram havde giort over alle Kongerne; da det formodentlig har været hans Dessein at giøre Forslag til et saadant Arbejde«. Præses mente, at Selskabet selv kunde bekoste Stemplerne (693). Videnskabernes Societet rettede derefter en Forestilling (af 14. April) til Kongen, der den 23. April approberede Forslaget og endvidere forundte Arbien fri Møntning, imod at han var ansvarlig for, at Medaille-Pressen ingen Skade tog deraf. Der skulde ikke svares Møntmesteren for at smelte Sølv, Kobber og for Kul mere end det, som godtgiøres ham, »naar vi lade slaa Courante Mynter«. Den kgl. Skrivelse slutter iøvrigt med at udtale Haabet om, at Christian VI's Jetons, som Selskabet i en Del Aar har haft i Arbejde, snart maa være bragt til Ende, og Selskabet faar paa samme Vilkaar Tilladelse til at benytte Medaillepressen (694). Den store Imødekommenhed overfor Arbien og Videnskabernes Selskab bragte imidlertid Møntmester v. Haven i Harnisk, og han tilskrev den 1. Maj 1756 de Finansdeputerede et Promemoria (695) hvori han kraftigt protesterede mod Arbiens fri Adgang til Møntens Presser og Redskaber og imod Godtgørelsen, idet Resolution af 1. Marts 1750 fastsatte 4 ß for hvert Lod Sølv af disse Jetons ligesom for de kgl. Medailler. - Han maa dog i den følgende Tid være blevet blidere stemt, eftersom han den 14. Juli tilskrev Videnskabernes Selskab et andet Promemoria: »Naar Kobberjettons skal forfærdiges, saaledes som det er skedt med de Svendske Jettons paa den Gustavianske Familie, og hvoraf hvert Stykke vejer 1 Lod og sælges for 16 ß, da bliver det nøyeste til Afgang og Omkostninger pr. Lod 2 ß. Og til Koberets Indkiøb ligesom Priisen er paa Koberet 1 3/4 à 2 ß, og altsaa profiteres paa hvert Lod deraf 12 à 13 ß; Og dersom det maatte naadigst tillades Mynt Folkene deraf at nyde 1/2 ß per Lod dem til Deeling, da kan og ventes, at de ere des meere flittige og villige« (696). Ikke desto mindre kom der intet ud af Sagen. Maaske har Arbien i den følgende Tid faaet saa meget andet at bestille, at han har tabt Interessen for disse Jetons; eller maaske snarere har v. Haven spændt Ben for Foretagendet.

Fredagen den 1. Februar 1760 meldte Kiøbenhavnske danske Post-Tidender: »Den 26. Januar er den bekiendte Kongel. Hoff-Medailleur Magnus Gustav Arbin, her i Staden, død i en Alder af 43 Aar og 4 Maaneder«. Det var forøvrigt, som Secretairen tilkiendegav Academiet, Søndagen den 27. Januar, Klokken 4 om Morgenen (697). Han blev begravet paa St. Nicolaj Kirkegaard. Han havde boet til Leje i Sr Pallastes Gaard i Færgestræde. Hans Broder, »Skildrer« Hans Arbien, var til Stede ved Skifteforretningen. Hans efterlevende Hustru og Datter, den femtenaarige Johanna Maria, frasagde sig al Arv og Gæld (698) og rettede en inderlig Bøn til Kunstakademiet for at erholde nogen Pension »hvilken at tilveje bringe hende Hans Høy Grevel. Excellce lofvede ved hans Kongel: Maysts allerhøyeste Naade paa det beste at vilde see udvirket« (699)". Ved kgl. Resolution af 28. April 1760 blev der tilstaaet Arbiens Enke en Pension paa 50 Rd., der Aaret efter blev forhøjet til 130 Rd. »saalænge hun i ugift Stand forbliver« (700). Thi det var et sørgeligt Factum, at Arbien, trods sine efter Tidens Forhold ganske gode Indtægter, sad meget daarligt i det. Forklaringen giver en samtidig (701): »hand var en maadelig Husholder og vilde leve frisk«. Der fortsættes: »Hand ærgrede sig over sin slæte tilstand, blev syg og døde i sine bedste aar sc: 43 aar gamel. Da hand laaeg syg blev der resolveret at hand skulle have en skikkelig løn, men det var da bag efter. Religionen havde i mange aar ikke trykket ham, men en af byens præster, som var hans Landsmand antog sig ham i hans sygdom, fik ham paa bædre tanker, og betienede ham med Sacramentet, som hand i mange aar ikke havde brugt. Et halvt aar førend hand døde blev han paa gode Vilkaar forlangt af det Russiske Hoff, men det blev ham nægtet; hand havde paataget sig at stikke en deel store medailler for Keiserinden af Rusland og skulle have dem vel betalte.« Det er ikke let at sige, hvor meget eller lidt Beretningen om Arbiens russiske Tilbud havde paa sig. Forholdet mellem Danmark og Rusland var i al Fald i disse Aar yderst uvenskabeligt, og det trak op til Krig; selv paa de danske Kurantdukater, som Arbien skar Stempler til, sattes Hjælm (eller »Stormhætte«) paa Frederik V's civile Lokkeparyk.

Kongen afkøbte Arbiens Dødsbo hans Medailleur-Instrumenter og 2 Par Stempler for 221 Rd. 32 ß. Disse Stempler var paa »Hands Maytt. selv de Ao 1731« (skal være 1737, se ovfr. Fig. 422) og »det andet paa høystsalig Cronprintz Christians Fødsels-Fest in Ao 1746« (se ovfr. Fig. 429). Stemplerne, der var begyndt at forruste, blev oppudsede af Wahl og afleveret til Stempelsamlingen paa Rosenborg. »Medailleur Instrumenterne« omfattede:

De blev i August 1760 efter kongelig Ordre udleveret til Adzer; dog blev en Del Stempelbogstaver i April 1761 overladt Bauert »til udelukkende Brug ved den oldenborgske Mønt« (702).

Dødsboets Møbler og Effecter bortsolgtes den 21. April 1760 ved en offentlig Auktion, der indbragte 201 Rd. 5 Mark 7 ß. - Nogle Stempler til Medailler (bla. a. over Holberg og Tuscher) og 2 Skabe med Aftryk af Medailler i Kobber, Bly og Voks, som det ikke lykkedes Boets Exekutor at afhænde underhaanden, bortauktioneredes den 24. Oktober 1768 og indbragte 58 Rd. 4 Mark 6 ß (langt under Vurderingen). Først ved Udgangen af 1769 blev der gjort op mellem Boet og Kongens Kasse. For Stempler og Medailleurinstrumenter betaltes 221 Rd. 2 Mark, Arbiens Lønning fra 1.-27. Januar 1760 udgjorde 18 Rd. 2 Mark 15 1/2 ß, men paa den anden Side havde Kongen 130 Rd. tilgode som Rest af et Forskud paa 500 Rd. fra 25. August 1755. Boet fik følgelig udbetalt 109 Rd. 38 ß. - Med Fradrag af Omkostninger ved Begravelse, Administration af Boet, Auktionerne, de privilegerede Krav fra Tyende, Husleje og Apotheker blev kun 33 Rd. 5 Mark 15 1/2 ß til Rest, som udbetaltes Conferensraad Hielmstierne paa Videnskabernes Selskabs Vegne i Stedet for tilgodehavende 120 Rd. - 14 andre Kreditorer kunde derimod »formedelst saadan Stervboens slette Tilstand ei tilfalde det mindste for Deres ommeldte Prætentiones.« (703).

Tilbage til Georg Galster: Danske og norske Medailler og Jetons ca. 1533-ca. 1788


Noter:


Tilbage til Dansk Mønts forside