Det er Frederik IV's bekendte Møntmester (329), der her for første Gang indordnes i Medaileurernes Række. Han var født den 1. Nov. 1680, Søn af Christian Wineke (den Ældre), der 1690 overtog Forpagtningen af Mønten i København (330) og Anna Marie Jürgens. Den unge Christian Wineke blev immatrikuleret ved Københavns Universitet den 24. Juli 1695 og ved Universitetet i Giessen den 25. September 1698, hvor han studerede Resvidenskab, men allerede den 28. December 1700 maatte han overtage sin afdøde Faders Virksomhed i den gamle Møntergaard i Borgergade (det nuværende Nr. 25). Som Møntmester havde han ingen Løn, men en kontraktmæssig Indtægt af Slagskatten, der til Tider (under den store nordiske Krig) ikke var ringe. 1704 købte han Meybuschs Medaillepresser af hans Enke, tog hans Folk i sin Tjeneste og søgte og fik Privilegium paa Medailleprægning (331). I Juni 1733 købte han Lystgaarden Lille Lokkerup, der laa paa Bygrænsen mod Gentofte Sogn og kaldte den "Mariendal" (332) efter sin tredje Hustru Ingeborg Marie Brandt. Men kun et halvt Aarstid efter klagede han over sine vanskelige Kaar, han havde Kone og syv Børn, hvoraf tre af andet Ægteskab, - og ansøgte om at komme paa fast Lønning. Det opnaaede han fra 1. Januar 1739; han fik derefter 1000 Rigsdaler aarligt, men maatte selv lønne fire faste Folk paa Mønten.
256. Christian I
257. Hans
258. Christian II
259. Frederik I
260. Christian III
261. Frederik II
262. Christian IV
263. Frederik III
264. Christian V
265. Frederik IV
266. Christian VI (af Arbien)
Om Wineke som Stempelskærer vilde man have svævet i Uvished, om ikke et Brev fra ham var blevet bevaret som Regnskabsbilag (333): "Anno 1731 habe an dem Herrn Oberst Leutnant Langhorn Neun königl. Stempel, worauf die Könige von der Oldenburgischen Familie von mir in meinen jüngeren Jahren, selbst graviret, auf Rosenburg geliefert, davor nichts gut gethan worden, auch bis dato nichts davor begehret, überlasse als dieses dero Königl. Mayts. hohe Königl. Clemence. Copenhagen auf der Müntze d. 25 januar Ao 1737. C. Wineken". Christian VI bevilgede ham den 20. Februar 450 Rd. (altsaa 50 Rd. Stykket), hvorfor Wineke kvitterede den 22. Februar 1737. - Før Wineke i 1731 afleverede Stemplerne til Slotsforvalter Langhorn paa Rosenborg, hvor de kgl. Medaillestempler opbevaredes, havde han taget Afslag af dem og i 1729 leveret "9 Silberne Medaillen auf die allerdurchlauchtigste Könige des Oldenburgischen Stammes, wiegen 35 Loth 1 1/2 qu" til det kgl. Kunstkammer (334). Disse 9 Medailler er de 9 første af den Medaillerække, som hidtil er kaldet "Wolffs Suite". Af disse 9 Medailler over Kongerne fra Christiern I til og med Christian V er Medaillerne over Christiern II og Frederik II usignerede, de øvrige er signerede W (Chr. I og III) eller W. F. - Serien er siden fortsat med Medailler over Frederik IV (usigneret), Christian VI (signeret M. G. ARBIEN F.) og Frederik V (signeret I H WOLFF).
267. Frederik V (af Wolff og Adzer)
Beskrivelsen af 1791 tilføjer ved Nr. 10 (Fred. IV): "Denne og foregaaende ere blevne prægede efter Dronning Annæ Sophiæ Foranstaltning". Denne Suhms Oplysning behøver ikke at være urigtig, selv om Wineke "i sine yngre Aar" har skaaret Stemplerne. Ogsaa Reversindskrifterne har Wineke forfattet; han var jo en akademisk uddannet Mand, der ogsaa optraadte som Lejlighedsdigter (335). - Blandt Langebeks Excerpter (4o 184 b) opbevares et Hefte med 10 Blade med Titel: "Revers inventés et écrités par C. Wineken". De indeholder Winekes originale Tegninger til Reverserne til de ni oldenborgske Kongemedailler, - ledsaget af tyske Oversættelser. Dette Hefte har Wineke sendt til Frederik Rostgaard, der (gennem Dronning Anna Sophie) skulde hjælpe ham til at faa Bestilling paa Medaillerne. Rostgaard har taget en nøjagtig Kopi af disse Indskrifter og i Brev, dateret Antvorskov den 8. September 1729, efter Kongens Ønske sendt dem med kritiske Bemærkninger til Hans Gram. - Resultatet af den samlede Kritik blev dog kun mindre Ændringer i Winekes Tekst. Medailleforsiden med Christian V's Brystbillede er anvendt som Forside til Medaillen over Frelserens Kirke, hvortil Wineke ejede Stemplet, som han først i Januar 1737 afleverede paa Rosenborg og fik betalt af Kongen. Paa Regnskabsbilaget (336) bemærkede Wineke: "Die Kirche ward eingeweihet Anno 1696 d. 19. April, das Portrait ist auf Rosenburg unter denen Königen von der allerdurchlauchtigsten Oldenburgischen Familie". Christian V's Portrait synes at være stærkt paavirket af Meybusch, hos hvem Wineke formodentlig er gaaet i Lære. Til Portraiteringen af de ældre Oldenborgere kunde man paa Forhaand have ventet, at han havde benyttet Haelweghs Stik, der har de samme "Symbola", som rimeligvis er opdigtede for Kongerne Christiern I - Frederik I. Det synes dog ikke at være Tilfældet. - Den til Serien hørende Medaille over Frederik IV, som ikke er signeret, har samme Portraitside som Medaillen over Frederik IV's Rejse til Norge 1704, fra Maj til September. Denne Medaille er netop udført af Wineke Aaret efter (337) og fremstiller Kongen ledsaget af Retfærdigheden og Gavmildheden.
268-269. Frederik IV's Rejse til Norge 1704 og Slotsloven
Wineke forlangte 150 Rigsdaler for Stempelparret til Medaillen, som han havde leveret den 10. Oktober 1705. Det er sandsynligvis denne Medaille, Wineke prægede i 11 Guld- og 51 Sølveksemplarer i Oktober-November (338). Portraitsiden er tillige benyttet til en Medaille til Minde om, at Kongen selv præsiderede i Slotsloven, d.v.s. Overhofretten paa Akershus ved det første Møde den 11. Juni 1704. Om Wineke ogsaa har været Mester for denne Medaille (der ikke findes i Lauerentzens Museum Regium) faar staa hen. Wineke havde iøvrigt i Oversecretair Sehesteds Følge deltaget i Rejsen til Norge (339).
270. Fyens Generobring. 1659
Et af Winekes første Arbejder er sikkert den lille Medaille over Fyens Generobring 1659. Dette Forhold fremgaar formentlig af en Udgiftspost i Kammerregnskaberne under 15. Marts 1699, hvor der udbetales 36 Rdr. 2 Mk. til "Myntmester for en guldmedaille om ded fyenske slag oc samme stempel" (340). Dette er saaledes en restitueret Medaille, der er kommet for sent til at blive optaget i Museum Regium, og den er aabenbart blevet glemt af Lauerentzen i anden Udgave af 1710. Bagsidens meget enkle Fremstilling af Krigsskuepladsen kan tyde paa, at Medailleuren dengang var Begynder i Faget.
271. Landmilitsen. 1701
Det er kun sjældent, at Wineke har signeret sine Medailler; saaledes har han udført et Par Stempler til Medaille over Oprettelsen af Landmilitsen 1701. De er først leveret den 1. April 1705 (341) og er udarbejdet efter samme Tegning som Peter Bergs Medaille i samme Anledning, Forordningen om Landeværnet udkom 8. Maj 1700, og det udskreves første Gang den 22. Februar 1701.
272. Kongens Fødselsdag. 1705
Til Kongens Fødselsdag 1705 har Wineke anvendt denne Portraitside til en Medaille, der er bekostet af hans Søster Sophie Hedvig, i hvis Navn (antydet i det ret ulæselige Spejlmonogram) de gode Ønsker om Kongestammens Vækst udtales (342).
273. Slaget ved Höchstädt. 1704
Medaillen over de danske Hjælpetroppers Deltagelse i Slaget ved Höchstädt er leveret af Wineke den 13. Marts 1705 (343). Den ene Side bærer 11 Linjers Indskrift: AUGMO SEPTENTRIONIS MONARCHIÆ FRIDERICO OUARTO etc., der kunde tyde paa, at Medaillen var "præsenteret" Kongen (f. Eks. af hans Forbundsfæller), hvis den ikke havde været betalt (og vel altsaa ogsaa bestilt) af Kongen selv.
Wineke har efter sin Regning maattet omarbejde det ene Stempel, i hvad Retning vides dog ikke.
274-275. Frederik IV og Dronning Louise
En Medaille over Kongen og Dronning Louise er muligvis præget til Dronningens Fødselsdag 1704 (344) i al Fald er den fra Kongeparrets yngre Aar. Portraiteringen minder om Meybusch. Medaillen findes ikke beskrevet i Kammerregnskaberne, men at Signaturen W. F. skal betyde Wineke (ikke f. Eks. Wermuth) bekræftes ogsaa af, at Stemplerne opbevaredes paa Rosenborg. En mindre, usigneret Udgave af Medaillen (345) er blevet til samtidigt. Det er sandsynligt, at den mindre Medaille skulde præges i Guld, den større i Sølv.
276. Frederik IV og Dronning Louise
Her kan ogsaa indføjes en lille Medaille med Kongeparrets Hoveder fra de yngre Aar. Signaturen .W. betegner sandsynligvis Wineke. Medaillen er af lignende Art som en Række usignerede Medailletter, der synes at have været meget anvendte til Gaver paa Festdage i Aarhundredets første Tiaar. De er rimeligvis udgaaet fra Winekes Medaillepresse, omend det er usikkert, at han ogsaa skal have skaaret Stemplerne.
277. Blomstrende Aloe. 1713
Wineke har skaaret Stempler til en Medaille i Anledning af, at en Aloe i Gottorps Have kom i Blomstring i det begivenhedsrige Aar 1713 (346). - Medvirkende til Medailleprægningen var vel ogsaa, at man i Sverige havde præget Medaille over en lignende Naturbegivenhed, som fandt Sted 1708 og som antoges at varsle om tilsvarende politiske Begivenheder (347). - Allerede i 1668 var en Aloe kommet i Blomst i den hertugelige Have, og i 1705 syntes det samme at skulle gentage sig, ovenikøbet med to Planter paa een Gang. Begge Gange blev der udsendt lærde Afhandlinger (348). Til denne Medaille (Fig. 277) har ogsaa Berg udført et kun lidet varierende Sidestykke. - Den hundred-aarige Aloe eller som den nu hyppigere kaldes, den amerikanske Agave, som først blomstrer ca. 50 Aar gammel og derefter visner, har siden blomstret i Frederiksberg Have 1745 i Københavns botaniske Have 1824 og 1836 (349) og flere Gange siden, sidst i 1930.
278. Vestindisk Compagni. 1708
Det er ikke helt sikkert, at Wineke har skaaret Stemplerne til Medaillen over det vestindiske Compagnis Fornyelse 1708 (350), men den er under alle Omstændigheder præget under hans Auspicier, som hans Møntmærke 
viser. Medaillen er vel præget paa Compagniets Regning, ligesom Wineke har skaaret Dukater af guineisk Guld, hjemført med Compagniets Skibe, med Aarstallene 1701, 1704, 1708 og senere (351).
279. Marstrands Erobring. 1719
Medens Peter Berg udførte Belønningsmedaillerne, som var bestemt til at bæres af Deltagerne i Marstrands Erobring, har Wineke skaaret Stemplerne til en (usigneret) Mindemedaille i samme Anledning (352). Marstrand-Medaillerne er efter Fyrstinden af Slesvigs Ordre inventeret af Frederik Rostgaard, som det fremgaar af hans endnu bevarede "Udkastninger til tvende Medaigler efter Allernaadigst ordre bragte paa papiir" (353).
Portraitsiden til Winekes Marstrand-Medaille blev senere benyttet til Kongens Dødsmedaille, der blev præget af Wineke i 200 Exemplarer og leveret til Bisættelsesdagen den 16. December 1730 (354). Til Bagside toges Meybuschs Dødsmedaille over Christian V, idet Peter Berg blot rettede Kongens Navnetal og Dødsdato i det ældre Stempel (355).
280. Frederik Walter. 1718
Endelig har Wineke efter al Sandsynlighed udført Stemplerne til Medaillen over Frederik Walter, der 1688 blev Hofmester for Christian Gyldenløve, 1691 Kammerjunker hos Kronprins Frederik og 1694 Hofmester for Prinsen af Brandenborg-Baireuth. Fra 1702 til sin Død 1718 var han Overhofmester hos Dronning Louise (356). Andre Medailler med Signaturen W eller C.W. skyldes derimod den samtidige Medailleur i Gotha, Christian Wermuth.
Tilbage til Georg Galster: Danske og norske Medailler og Jetons ca. 1533-ca. 1788