Der foreligger fra Christian V's Kongetid et ret betydelig Antal usignerede Medailler, der kun med største Usikkerhed vilde lade sig henføre til de kendte Medailleurer. En Del er af et Arbejde, der viser en rutineret Fagmand, andre er til Gengæld yderst ringe i Udførelse.
197. Frederik III's Død. 1670
Efter Frederik III's Død blev præget et Par firkantede Medailler, som gør Indtryk af at være udført til Bisættelseshøjtideligheden den 27. Marts af Møntens Stempelskærere. I de 5 Uger, der var til Raadighed til Arbejdets Udførelse, har der ikke været Tid til at skære Kongens Portrait.
198. Frederik III's Død. 1670
Paa den ene Side vises det evige Mindes Pyramide, paa den anden er der givet Udtryk for, at Frederik III nu har ombyttet Danmarks og Norges Kongekroner med den evige Krone i Himmelen. - Selv om Løven og Solen gør et ubehjælpsomt Indtryk, er der næppe noget i Vejen for, at de kan være skaaret af Fagmænd som Hercules eller Schneider. Ikke desto mindre foreligger en betydelig forbedret Udgave med Kongens Hoved, udført over 20 Aar senere af Meybusch til Pryd for det kgl. Møntkabinet i "Museum Regium" (Fig. 167).
199. Christian V's Salving 1671. Kastemønt
Af lignende Arbejde er den mærkelige trekantede Medaille med Aarstal 1671, der anvendtes som Kastemønt ved Christian V's Salving (7. Juni).
200. Christian V
Til Begyndelsen af Christian V's Kongetid maa ogsaa henføres den firkantede Medaille med Kongens Brystbillede og Elefanten. Den foreligger i 2 Varianter, hvoraf den ene bærer G K, der er Mærke for Gotfred Krüger, Møntmester i København 1665-80, uden at det dermed skal siges, at han har Ansvaret for Stempelskæringen.
201. Christian V. 1670
En stor Medaille med en Rytterfremstilling af den unge Christian V er mulig paavirket af Christian IV's Breddaler med lignende Fremstilling. Bagsiden bærer kun Kongens Valgsprog "Pietate et Justitia" og Aarstallet 1670 i en Blomsterkrans. Medaillen beskrives allerede i Inventaret over Kunstkammeret af 1681. Forsidestemplet er senere blevet ændret, idet Omskriften er skaaret bort; men Spor af enkelte "lange" Bogstaver viser til Fulde, at det egentlig er det samme Stempel, der maaske var blevet beskadiget i Randen.
202. Christian V
Til dette omdannede Forsidestempel er skaaret to Bagsider, hvoraf den ene kun bærer en Indskrift med Kongens Navn og fulde Titel. Den anden Bagsidefremstilling skal sandsynligvis vise Danmark som den fromme og retfærdige Vogter af Sundet og Østersøen. Uden paa Kanten af denne Meddille er anbragt Kongens Navn og Titel samt C 
W, Mærke for Christopher Woltereck, Møntmester i Glückstadt 1680-1718. Det er muligt, at disse Medailler ligesom tidligere Tiders "Indgangsdalere" har været en Present til Møntherren fra Møntmesteren. Da det ikke er bekendt, at Christopher Woltereck ligesaa lidt som hans Fader og Forgænger Johann Woltereck har været uddannet Stempelskærer, har han formentlig benyttet en Medailleur fra Mønten i Glückstadt eller maaske fra Hamborg.
203. Krigsmedaille
En lille Krigsmedaille, der sandsynligvis stammer fra den skaanske Krigs Tid, viser et Trophæ med allehaande Vaaben; i Skjoldet vises Jupiters Tordenkile. Den anden Side med Kongen som Feltherre til Hest svarer nøje til Rytterfremstillingen paa Guldmønter fra 1673.
204. Salvingen. 1671
Fra Begyndelsen af Christian V's Kongetid daterer sig en Medaille med Christian V i kongeligt Skrud paa sin Trone omgivet af de tre Løver. Det har været Medailleurens Hensigt at gengive den kongelige Tronstol af Narhvalstand, som 1662 udførtes af Bendix Grodtschilling; naar Ligheden ikke er større, maa dog tages Hensyn til de Forandringer, der fandt Sted i Christian V's Kongetid, hvor den bl. a. blev prydet med forgyldte Metalfigurer, udførte af Guldsmeden Johan Kohlmann. De tre Sølvløver, som blev udført i Slutningen af Frederik III's Tid af Guldsmeden Ferdinand Küblich, og som "te sig vældelig, dog de for Tronen bæve", er derimod ikke synderlig godt gengivne i de tre vel tilfredse og magelige Løver paa Medaillen. Medailleuren har aabenbart arbejdet efter en ufuldkommen Tegning og ikke efter Originalerne. Bagsiden viser Busterne af de syv Valgkonger af det oldenborgske Hus og den ottende (Frederik III), som tillige blev den første Arvekonge. Fremstillingen er inspireret af Frederik III's Souverainitetsmedaille (Fig. 86); og Forsiden af denne med Frederik III's Brystbillede foreligger da ogsaa - maaske kun ved en tilfældig, senere Stempelblanding - sammenpræget med Bagsiden af den her (Fig. 204) gengivne Medaille. - Der foreligger iøvrigt en Variant af Bagsiden, hvor Kongebusterne ikke er nummererede og hvor de nederste Fodstykker til højre og venstre er anderledes afskaarne.
205. Kongens Fromhed og Retfærdighed
En Medaille af et lignende, lidt ubehjælpsomt Arbejde (Fig. 205) er muligvis skaaret af den samme Medailleur. Dens Fremstilling sigter til Christian V's Valgsprog og viser Kongens Fromhed som Christen (Christianus) og Retfærdighed som Konge. Det sidste symboliseres ved Kong Salomons Dom (efter den første Kongernes Bog 3. Cap. 16.-18. Vers).
206. Christian V. 1671
207. Dronning Charlotte Amalie. 1672.
208. Christian V
En Medaille med samme Motiv (Fig. 208) synes at være en større og forbedret Udgave af den nævnte Medaille fra 1671.
209. Christian V
En lille Gruppe paa 4 Medailler kan efter Arbejdet henføres til en og samme Medailleur. Den mindste Medaille foreligger i Guld, justeret til 5 Dukater. Den viser samme Motiv som de førnævnte Medailler med Kongens Valgsprog og Elefanten.
210. Christian V. København
En lidt større Medaille viser Kongens Brystbillede i samme Portraitering. Bagsiden bærer et Prospekt af København set fra Christianshavn. Paa tilsvarende Maade er Hovedstaden gengivet paa Dukater uden Aarstal. Oplysningen i "Beskrivelsen" (751), at Medaillen sigter til Anlæget af Nyhavn den 6. September 1671, er sikkert ganske ubegrundet, og Medaillen maa iøvrigt antages at være udført i 1690'erne.
211. Christian V. Beskytteren
En tredie Medaille viser Kongens Brystbillede i lignende Udførelse. Bagsiden viser den kongelige Løve, der efter Indskriften "dækker", "beskytter" og "skærmer" de tre Skjolde med Danmarks, Norges og Slesvigs Vaaben. Oplysningen i "Beskrivelsen" (680), at Medaillen maaske skal hentyde til Striden med Hertugen af Gottorp 1697, er urigtig, eftersom Medaillen allerede er optaget i Museum Regium af 1696.
212. Kronprinsen og Kronprinsessen
Den fjerde Medaille viser Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Louises Brystbilleder i samme Stil og Arbejde som Christian V's Brystbillede paa de førnævnte Medailler. Den er rimeligvis præget kort efter Kronprinsparrets Bryllup i 1695.
213. Christian V
En støbt Guldmedaille med Christian V's Brystbillede og med hans kronede Navnetal, Scepter, Sværd og Rigsæble er først indgaaet i Kunstkammeret Aar 1700. Det majestætiske Portrait af Kongen minder stærkt om Ludvig XIV. Arbejdet staar ikke tilbage for Meybusch. Ganske samme Motiv er benyttet til en præget Sølvmedaille, der heller ikke frembyder synderlig Portraitlighed. Heller ikke denne Medaille forefandtes i Møntkabinettet i Christian V's Tid.
214. Slaget ved Øland. 1676
En Medaille af forholdsvis godt Arbejde fremstiller Slaget ved Øland den 1. Juni 1676. Portraitet af den laurbærkronede Konge afviger stærkt fra sædvanlige danske Medaillefremstillinger. Den paafaldende Afskæring af Ryggen lader formode, at der er sket et Uheld med Modellen, snarere, end at det er tilsigtet. Som paapeget af Ossbahr (307) viser Bagsiden den Episode af Slaget, hvor det svenske Admiralskib "Store Kronen" kæntrede, og Admiralen Lorentz Creutz klyngede sig til Takkelagen; men samtidig vises den senere Strid mellem det danske Admiralskib "Christianus Quintus" og "Sværdet", der stikkes i Brand af en hollandsk Brander. - Medaillen, der er gengivet i et Stik 1685 (308), findes ikke i Jacobæus', men først i Laurentzens Udgave af Museum regium og kun i Sølv, hvad der tyder paa, at den er udført af en fremmed Medailleur, der har villet "insinuere" sig hos Kongen.
215. Det gottorpske Slesvigs Inddragelse. 1684
Christian V's Anneksion af det gottorpske Slesvig (den 9. Juli 1684) gav Anledning til en Medaille, der mærkeligt nok ser Begivenheden under gejstlig Synsvinkel. Paa Fædrelandets Alter brænder 6 Lys, svarende til de seks Bispedømmer; nu gives det syvende Lys (Slesvig Bispestol) tilbage til Altret, medens Stjernerne forsætter det ottende, - det kan kun sigte til Lundestiftet. Man kunde gætte paa, at Medaillen var inventeret og bekostet af en Mand som Sjællands Biskop Hans Bagger, der var født i Lund og Magister fra Lunds Universitet; men derom vides intet nærmere.
216. Christian V
Portraitet af "Fædrelandets store Genopretter" svarer nøje til Portraitet paa en støbt Medaille. Ogsaa her bærer Kongen en Fletning og Harnisket er prydet Med en Maske paa Skuldren. Denne Portraitside er parret med en Bagside, der sikkert ikke oprindelig har hørt til her, idet Fremstillingen synes at høre til en Bryllupsmedaille. Drengen og Oldingen i Baggrunden skal rimeligvis være Amor og Tiden, der peger mod Overskriften: "Aldrig ophører Kærligheden". I Forbindelse hermed kan peges paa det liggende brændende Hjerte, der iøvrigt umotiveret er anbragt paa Kongens Brystharnisk. - Men den samme Bagside er benyttet til en tysk Medaille over Korinths Erobring (den 20. August 1687) af Dogen Morosini og Grev Otto Wilhelm Königsmark (309). Ogsaa denne Medaille kendes kun som støbt, og heller ikke her er nogen naturlig Sammenhæng mellem Forside og Bagside.
217. Christian V
Derimod er det en hjemlig Medailleur (som Hercules eller Schneider), der har skaaret en Medaille, hvor Christian V bærer en lignende Paryk med Fletning. Dette Portrait svarer til Mønter fra Tiden 1687-90. Bagsidens sirligt slyngede Spejlmonogram er af en Tegning, som ikke genfindes blandt Mønternes mange Variationer af det kongelige Navnetal. Suhms Formodning i "Beskrivelsen", at denne Medaille skulde sigte til Norske Lovs Bekendtgørelse, er kun løs Gætning.
218. Christian V's Rytterstatue. 1688
1682 gik Abraham Cæsar l'Amoreux fra Metz i Gang med Støbningen af Christian V's Rytterstatue, et Arbejde, som først afsluttedes i November 1688. I den Anledning blev slaaet en Medaille, hvis Forsideomskrift efter klassiske Forbilleder sætter Jupiter i Vorherres Sted. Den laurbærkransede og fjerprydede Hjelm, som Kongen bærer, forekommer ogsaa paa Guineadukater fra 1688 (og kun her); naar Bagsidefremstillingen viser den samme Hjelm, er dette unøjagtigt, da Rytterstatuen bærer en Hjelm med Løve i Stedet for Fjerbusken. En ganske tilsvarende Hjelm har Meybusch skaaret paa sin (restituerede) Medaille over Carl Gustav og Dronning. Og en lignende Hjelm har Meybusch givet Carl XI paa Medaillen over Slaget ved Lund (310). Men ogsaa Medaillens Gengivelse af Figurerne ved Fodstykket afviger stærkt fra de virkelige Figurer af "Berømmelsen" (med Pyramiden) og Alexander eller "Tapperheden". Andre mindre Afvigelser som Stillingen af Kongens højre Arm kan skyldes senere Forandringer ved den brøstfærdige Statue. - I Jacobæus' Museum Regium (S. 135 Nr. 22) findes Medaillen beskrevet, men med nogen Afvigelse i Bagsideomskriften: "- terraqve mariqve triumphos" og hertil svarer Afbildningerne i Auctarium 1699 (S. 37 Tab. XXXVII I 5) og Laurentzen Tab. XX. 13, hvor dog Medaillen opføres blandt Guldmedailler. De nævnte Afbildninger afviger ikke blot i en anden Anbringelse af Omskrifterne, men tillige i selve Gengivelsen af Statuen, der kommer Virkeligheden nærmere, f. Eks. de to Figurer ved Fodstykket, "Misundelsen" under Hesten, Hestens Ben og Hale (311). Man kan formode, at Museum Regiums Beskrivelse og Afbildning gaar tilbage til en paatænkt, forbedret Udgave af den foreliggende Medaille, som ikke er bleven virkeliggjort.
219. Christian V. 1691
En Medaille med Kongens Brystbillede og med en Bagsidefremstilling af den himmelske Retfærdighed, symboliserer ved Vægt samt Guds Øje og Haand i Skyen, kan henføres til 1691, idet man har overset, at Sølveksemplaret bærer Randskriften: PIETATE ET IUSTITIA - MDCLXXXXI. Suhms Formodning, at Medaillen er præget i Anledning af Freden i Nijmegen, er derfor urigtig.
220. Kongsberg. 1697
En Medaille med Christian V's Brystbillede bærer paa Bagsiden en Fremstilling af et Bjergværk. i Randen er præget MONS DOMINI MULTA RERUM UBERTATE REDUNDAT fra Psalme 68 Vers 16. Bjergværket skal naturligvis være Kongsberg, men Fremstillingen har ingen lokalhistorisk Værdi, idet den er laant fra Breddalere, prægede i Clausthal fra 1657 og følgende Aar for Hertug Christian Ludvig af Brunsvig-Lyneborg-Celle (312). Medaillen findes ikke i Jacobæus' Museum Regium, men i Auctarium. hvor den (S. 36 T. XXXVI II. 4) er opført blandt Guldmedailler. Suhm formoder i Beskrivelsen (Nr. 753), at Medaillen er foranlediget af den i December 1697 ved Kongsberg opdagede Guldmine "Die bestandige Liebe".
221. Gyldenløves Soldatertegn. 1674
Den norske Statholder Ulrik Frederik Gyldenløve var særlig glad i Medailler og lod mange præge - oftest for at vise Opmærksomhed mod sin Halvbroder, Kongen. Flere Medailler er nævnt i det foregaaende, her nævnes de usignerede Medailler, som ikke lader sig henføre til nogen af de kendte Medailleurer, skønt Arbejdet for fleres Vedkcmmende bringer Hercules eller Schneider i Erindring.
Til Medailler kan næppe henregnes de firkantede Tegn: "Pas og Forlof af Kongl. May. Krigstienist" for "tro nordsk Soldat" som Gyldenløve lod præge med Aarstallet 1674 i sit Navn og med sit Vaaben. Desuden har de den norske Løve ved Siden af en Ridderrustning. Den sidste Fremstilling forekommer ogsaa paa nogle Guldmønter uden Aarstal, som derfor mellem Samlere kaldes "Gyldenløves Dukater".
222. Marstrands Erobring. 1677
Gyldenløve har ladet sit Brystbillede anbringe paa Forsiden af den Medaille, han har ladet præge til Minde om Marstrands Erobring den 23. Juli 1677. Som Osbahr har gjort opmærksom paa (313), gengiver Bagsiden flere af Belejringens Faser paa engang efter et Stik af Stoependael.
223. Christian V's Fødselsdag. 1685
Til Kongens 40 Aars Fødselsdag den 15. April 1685 præsenterede Gyldenløve en Medaille, hvis ene Side bærer en Indskrift om Anledningen; den anden Side viser Elefanten. I Omskriften udtales Ønsket: "Saa mange Aar som Solens Straaler ønskes C 5" - "(C 5) tilegnet af V. F. G(ylden)l(øve)". - Et Sølvexemplar bærer tillige en Randskrift, der minder om, at "15 Aars Regering (er) tilendebragt".
224. Kongens Ankomst til Norge. 1685
1685 blev - takket være Kongens Rejse til Norge - et paa Medailler meget produktivt Aar. - Den 19. Maj 1685 ankom Kongen til Norge. Dette mindedes ved en lille Medaille med den norske Løve og Alteret med de 15 brændende Hjerter (Fig. 224).
225. Rejsen til Norge. 1685
En anden mere anselig Medaille til Minde om Norgesrejsen, som Gyldenløve ogsaa præsenterede Kongen, viser Norge som en Atheneskikkelse siddende mellem Klipper og med en Indskrift i en Laurbærkrans paa den modsatte Side. Dette sidste Stempel er gaaet lidt itu under Prægningen, hvorfor Gyldenløves Navn (V. F. G. L. ) paa senere Prægninger er blevet omdannet til en Græsplet.
226. Rejsen til Norge. 1685
En tredje Medaille, som Gyldenløve har bekostet, bærer paa Forsiden kun en Indskrift: NORVEGIA LVSTRATA A CHRISTIANO V P. AVG. P. P. M.D.C.LXXXV., der fortsætter paa Billedsiden: TERRAQ MARIQ. Her fremstilles Kongen til Hest med en Galej i Baggrunden. I Afsnittet er sat Gyldenløves Navnebogstaver.
227. Overgangen over Dovre. 1685
Selve Overgangen over Dovre og Filefjæld lod Gyldenløve forevige ved en lille Medaille, der viser tre Hjerter mellem Kroner; i Hjerterne er præget Kongens Navnetal, Norges Løve og Danmarks 3 Løver. Den anden Side bærer Klipper med den norske Løve. Som Lauerentzen meddeler, lod Overkammerherre JohanVibe paa Stedet rejse en Stenpyramide med Indskrift: "Dend 19 Jun. Anno 1685 reiste C 5 ofver Dourefiæld" (314). - Den samme Forside har Gyldenløve ladet anvende til en anden Medaille, der paa Bagsiden kun bærer en Indskrift CIIRISTAN V. NORVEGIAM ILLVSTRAV. Ao MCDLXXXV - V. F. G. Der er altsaa ved en Fejlskæring sat MCD i Steden for MDC.
228-229. Norgesrejsen. 1685
Til de sidste Medailler slutter sig et Par andre, der til Dels har Karakter af Mønter, og som i Sølv var 1/4 Speciedaler værd. De bærer paa Forsiden Kongen til Hest og minder meget om lignende Mønter (315). Bagsiderne betegner dem dog som slagne til Minde om Kongens Rejse. Den ene bærer IN MEMORIAM 1685 om det kronede Skjold med Norges Løve. Den anden Bagside minder baade ved Fremstillingen af Galejen og ved Indskriften TERRA MARIQ om den førnævnte Medaille (Fig. 226). Tillige foreligger en Sammenprægning af de to Bagsider.
230. Norgesrejsen. 1685
Medens de nævnte Medailler er prægede paa Gyldenløves Initiativ og (i al Fald for de mindre Medaillers Vedkommende) vel ogsaa paa Mønten i Christiania, foreligger endnu en lille usigneret Medaille over Norgesrejsen af lidt andet Arbejde. Dens Indskrifter lyder i Oversættelse fra Datiden: "So lange Christian der Fünffte lebet/ ist Norwegen glücklich. - Sie (die Sonne oder der König) besiehet und erleuchtet/ giebt Kräffte/ und stärcket die Gliedmaszen" (316).
231. Lynnedslag i Landskrones Kirke, 1676
Under den skaanske Krig blev Landskrone By indtaget den 10. Juli 1676, hvorimod Slottet holdt sig, til det kapitulerede den 2. August. Imidlertid indtraf den 28. Juli en Begivenhed, hvorom bl. a. Bircherod beretter i sine Dagbøger: -"Slog Torden ned i Landskrone Kirke og en Mand ihjel, ramte og til Uhr-, eller Gang-Værket, og ved en sær Hændelse forandrede Tallene paa Viseren; hvoraf Nogle, dog uden Fundament, giorde sig et synderlig omen og prognosticon" (317). Andre Beretninger er anført af Ossbahr (S. 123). Til Minde om denne Begivenhed blev slaaet en Medaille, der dog efter sit Præg, Størrelse og Vægt maa betegnes som en Skuedaler. Ydermere bærer den som andre Mønter Møntmestermærke: G K, det vil sige Gotfred Krüger, Møntmester i København 1665-80. Paa den ene Side vises Urskiven med de misdannede Tal IIIII og VVII. I Følge Rhyzelius (anført af Ossbahr) havde Urskiven været overmalet og de nye Tal stod ikke helt paa de gamles Plads; disse kom frem igen, hvor Overmalingen blev slaaet af. Det Varsel, man saa i Begivenheden, blev udtrykt i en Randskrift med dunkle Ord: "Quinta dies iustos bis sexta triumphos hebdomas arcem": "Den femte Dag og to Gange Sjettedagen bringer retfærdige Triumpher og Syvendedagen Slottet". Medaillen foreligger med et Par forskellige Stempler: med en Pil i Stedet for Haand paa Viseren og med Tordenkilen over Indskriften.
232. Elefant- og Dannebrogsorden. 1671
En Medaille bærer paa den ene Side Elefantordenstegnet og paa den anden Side Dannebrogsordenens Kors; i Kanten læses SECULI DESIDERIA. Naar Suhm i Beskrivelsen (S. 492) anfører, at Medaillen er præget til Erindring om Frederik(IV)s Fødsel 1671, "ved hvilken Lejlighed Dannebrog-Ordenen blev fornyet og 21 Herrer dermed benaadede", er dette en Formodning, der ikke finder sin Begrundelse i Samtiden. Jacobæus (S. 136 Nr. 25) og Lauerentzen (C V 7) giver ingen Oplysning udover Beskrivelsen. Elefanten paa denne Medaille, der kun foreligger i Sølv, ligner i sin Udførelse meget Elefanten paa den Medaille, som Gyldenløve lod slaa til Kongens Fødselsdag 1685 (Fig. 223). - Udførelsen af Medaillen kan staa i Forbindelse med Udstedelsen af Statutterne for Elefant- og Dannebrogsordenen (1. Dec. 1693) og med Møderne for Ordensridderne i 1694, som blev mindede i de af Meybusch og Schneider udførte Medailler, der mulig har gjort den her nævnte Medaille overflødig. Medaillen er tillige af et Præg, Størrelse og Vægt (2 Lod), der kunde gøre den anvendelig som Mønt, i al Fald som to Bagsider. Netop ved den Nyordning af Mønten, som fandt Sted 1693, eksperimenteredes med mange forskellige Præg af Speciedalere. Medaillen kan saaledes tillige være et Led i disse Møntproiekter.
233. Kometen. 1677
En Medaille over Kometen fra 1677 viser paa en diskret Maade Tilknytning til Danmark, idet den ene Side viser en Fane med Indskriften "A [hebraiske bogstaver] salus victoria triumph(us)", men i Fanens 4 Hjørner er sat et kronet C 5. Omskriften ønsker "Lykken give Kongens Forehavende Medbør". Bagsiden viser Kometen imellem Stjernebillederne Andromeda (Stjernen Y), Trekanten, Vædderen, Plejaderne og Perseus: "den har ogsaa for en Gangs Skyld varslet noget godt". Medaillen er aabenbart præget kort efter Kometens Tilsynekomst i April Maaned. I Beskrivelsen af 1791 er tillige optaget en anden Medaille over denne Komet, men den er udført i Nederlandene og viser den nederlandske (ikke den danske) Løve; den sigter til de Forhaabninger, man der nærede til den just da sammentraadte Fredskongres i Nijmegen (318).
234. Kongens Aarvaagenhed
Paa en ligesaa diskret Maade viser tre andre Medailler deres Tilknytning til Danmark og henholdsvis til Kongen, Dronningen og Kronprinsen. De er alle langt senere, men af samme Arbejde og bærer Indskrifter i tyske Vers. Muligvis er de udførte i Hamborg. - Den første Medaille bærer: "Ein ieder auch sein Theil - Für den gemeinen Heil". Den har, som Suhm udtrykker det, "Hensigt til Commerciens og Navigationens Opkomst" og viser paa Forsiden et Skib, der bugseres ind mellem Øer, hvor bl. a. Kornet høstes paa Marken, og en Hoben travle Myrer gør sig bemærkede i Forgrunden. Skibet bærer Dannebrogsflag og C 5. Bagsiden viser Aarvaagenhedens Symbol, en Trane med en Sten i Kloen, der vaager over en Flok sovende Traner. Stemplet er revnet, og der er derfor slaaet et andet, som er noget forskelligt fra det første: der er her 9 smaa Traner i Stedet for 6, i Baggrunden af Landskabet er udeladt Byen med de mange Taarne o. s. v. (319)
235. Dronningens Fromhed og Godgørenhed
Den næste Medaille hentyder paa lignende Vis til Dronningen: "Die edle Blume lenckt sich nach dem Himmel hin - Dem Lande wird geschenckt der Seegen zum Gewin". Forsiden viser en Solsikke, der drejer sig efter Solstraalerne fra Guds Øje (320). Dronningens Navnebogstaver, et kronet C A, er skrevet i et Hjerte, der flyver mod "den ædle Blomst". Paa Bagsiden hælder en Haand fra Himlen et overflødighedshorn med Blomster ud over Landets Mænd og Kvinder. - Suhm oplyser, at denne Medaille "er udkommen til Dronning Charlottæ Amaliæ Fødselsdag 1695", men denne Angivelse er næppe begrundet i andet end, at denne og den følgende Medaille er optaget og sat sidst af de danske Medailler i Jacobæus' Museum Regium af 1696; hverken her eller i Lauerentzens Udgave er Medaillen henført til Fødselsdagen 1695.
236. Den unge Kronprins Frederik
Den tredje Medaille bærer Versene:
Des Himmels Krafft den Wachstum schafft - Friedenreich
Und locht den Fahrt recht nach der Art - Doch Helden gleich.
Forsiden viser et Landskab med en Palme, der vokser under "Himlens Kraft", d.v.s. en Regnsky. Dette og Versets "Friedenreich" skal aabenbart sigte til den opvoksende Kronprins Frederik. Paa Bagsiden flyver en ung Ørn i Følge med en gammel Ørn op mod Solen. - Suhm har sikkert Ret overfor Lauerentzen, naar han antager, at Medaillen sigter til Kongen og Kronprinsen og ikke til Kongen og Dronningen; derimod er det uvist om Landskabet, som han siger, forestiller Hamborg, Altona og Elben; ligeledes er det ubegrundet, at han antager, at Medaillen er slagen i Anledning af Kronprinsens Deltagelse i Felttoget mod Ratzeborg 1693.
237. Enkedronningens Bisættelse. 1685
Tre "Begravelsesmedailler" fra 1680'erne er af et ensartet Arbejde, der minder om Schneider. Den ene er viet Dronning Sophie Amalies Aske og uddelt ved Bisættelseshøjtideligheden den 26. Marts 1685. Under Indskriften er anbragt det danske og det lyneborgske Vaaben mellem de gaadefulde Bogstaver O B L V, som ikke har fundet nogen Forklaring i "Museum Regium", hvorimod Beskrivelsen af 1791 antager, at de "uden Tvivl betyder omnibus lugentibus". Slottet paa den modsatte Side, i hvis Have en Gravurne vises, er i Følge "Museum Regium" Amalienborg, hvor Enkedronningen boede ved sin Død; Fremstillingen afviger dog meget fra de kendte Gengivelser af Slottet, og de mange Cypresser hører ligesom Gravurnen kun hjemme paa Begravelsesmedaillen.
238. Prinsesse Christiane Charlottes Død. 1689
Den lille Prinsesse Christiane Charlottes Død den 14. August 1689 mindedes ved en Medaille med det sørgende Danmark mellem Eg og Cypres paa Forsiden og med en Gravurne i Mindetemplet paa Bagsiden. Medaillen mangler den Oplysning, at Prinsessen var født den 18. Januar 1679.
239. Christiane Gyldenløves Død. 1689
En Maaned efter mistede Christian V en anden af sine Døtre. Den 12. September 1689 døde Christiane Gyldenløve, som var født af Sophie Amalie Moth den 7. Juli 1672 og gift med Frederik Greve af Ahlefeldt 1687. Det er mulig ham, der har bekostet Begravelsesmedaillen, hvad Forsideindskriften kunde tyde paa, og i al Fald blev hendes 13aarige Søster, Anna Christiane Gyldenløve, der døde den 11. August samme Aar, ikke mindet ved nogen Medaille. Paa den ene Side symboliseres "Opstandelsen" med Christusfane og Palmegren, paa den anden Side vises Dødens Cypreslund.
240. Christian V
Nogle Smaamedailler lader sig ikke henføre til nogen bestemt Anledning. En bærer paa Forsiden Kongens Brystbillede og paa Bagsiden Kongens Valgsprog, symboliserer ved en Kvinde med Palmegren og Vægt, i hvis ene Skaal ligger et Sværd, i den anden en Terning. - Suhm har opfattet den sidste Figur som en Bog, og deraf antaget, at Medaillen er slagen i Anledning af Danske Lovs Publikation (den 23. Juli 1683). Medaillen foreligger iøvrigt med to lidt varierende Forsider.
241-242. Christian V
En anden Medaille bærer paa Forsiden Kongens kronede Navnetal paa en Pyramide under Guds Øje. Bagsiden bærer et Sværd, omslynget af en Slange med en Laurbærkrans i Munden: "Billigt og retfærdigt". - Den samme Forside er anvendt til en Medaille med en Elefant i Maaneskin; det er ikke let at se Sammenhængen med Omskriften: "Fromhed forener os med Gud". Disse Medailler, der er prægede som Dobbeltdukater, er efter Suhms vistnok ubegrundede Formodning slagne i Anledning af Freden i Nijmegen.
243. Forlig med Hamborg. 1686
Christian V's frugtesløse Angreb paa Hamborg 1686, der endte med et Forlig den 23. Oktober, gav Hamborgerne Anledning til at slaa flere satiriske Medailler (321). En dansk Medaille fremstiller Begivenheden, som om det var Hamborg, der blev "taget til Naade" igen. Medaillen viser Hamborgs Byvaaben med det holstenske Nældeblad, den eneste Mindelse om, at Hamborg hørte til Hertugdømmet, hvad ganske vist Christian V ikke evnede at gennemtvinge endog blot ved en formel Hyldning. Den anden Side af Medaillen viser et Prospekt af Staden med tre Mørsere i en Skanse i Forgrunden. De 18 P i Overskriften skulde betyde: "Propter Preces Plurium Principum Pacem Petentium, Petulantibus, Poenam Præpetem Pristinæ Pervicacitatis Paventibus, Pius Pater Patriæ Præsens Protinus Pepercit". Det er en Aandrighed, som har sit Forbillede i et vidtløftigt Skæmtedigt fra 1644: "Pugna porcorum per P. Porcium poetam". Senere blev Medaillens 18 P oversat af Frederik Rostgaard med 24 F: "Fædernelandets Frommeste Fader Formedelst Fyrsternes Flittigste Forbøn Friede Fæstningen Fra Forestaaende Fare/ Forlood Folkets Forøvede Forseelser/ Forleente Fred/ Frelse/ Fordi Fortrydelse Fandtes/ Forbedring Forsikkredes". Medaillen foreligger i to Varianter, idet den ene er skaaret med det urigtige Aarstal MDCLXXXV.
244. Kongens Besøg paa Christiansø. 1687
Til Minde om Kongens Besøg paa Christiansø den 11. Maj 1687 blev præget en Medaille, der viser, hvorledes Neptun med Sirene og Tritoner hylder Kongen; Christiansø og Skibene ses i Baggrunden. Paa Bagsiden læses kun de fra romerske Kejsermønter laante Ord: Advent(us) August(i) og Aarstallet. Kongen, "Østersøens Herre", ankom lykkelig til København den 19. Maj. - Ejendommeligt nok findes Billedsiden benyttet til en anden Medaille, der efter sin Indskrift er tilegnet Christian V paa hans 40 Aars Fødselsdag 1686. Det er uvist, om denne Stempelsammenstilling er fra Tiden, eftersom den hverken findes hos Jacobæus eller Lauerentzen. Fødselsdagsmedaillen synes at være en Present til Kongen, formodentlig fra hans Halvbroder. Det er naturligvis muligt, at det aktuelle Motiv med "Herredømmet paa Østersøen" kan være benyttet Aaret, før Kongens Besøg paa Christiansø kom i Stand.
245. Alchymistiske Forsøg. 1692
I sine Dagregistre har Christian V under den 10. Februar 1692 indført: "Haffde jeg den Curiositet att see vdi Droning Gemak, huorleiss Quegsülf kan gioriss til gott og fint Sulf, og süntiss ingen Bedrag att were der vnder, for dend, som kan Konsten, rørte ey derwed". Senere har Kongen tilføjet: "N. B. dog Bedrageri". Forinden dette gik op for Kongen og hans Omgivelser, blev der skaaret en Medaille, hvorefter "det ædle Værk kunde prale med sine scepterbærende Vidner", hvis Forbogstaver var anbragt i et kronet, sammenslynget Navnetræk. - Paa Bagsiden er "Værket" fremstillet: Guds Haand drysser "Tinkturen" i Smeltediglen, hvorefter "det Metal, som var bevægeligt, nu ved Kunst er blevet fast". Paa Ovnen er anbragt Mærkerne for Kvægsølv (Mercurius) og Sølv (Luna). Medaillen er meget betegnende ikke optaget i Museum Regium (322). Derimod fandtes i Overkammerjunker Knuths Samling et Exemplar, "myntet af det Sølv, som Vorberg giorde af Queg-Sølv"; i Fortegnelsen er tilskrevet "er Bly" (323). Originale Medailler kendes ikke mere, idet de foreliggende Exemplarer alle er af Sølv, altsaa senere Afslag af Stemplerne. - Beskrivelsen af 1791 har (som Nr. 765 Tab. LIV. 2) tillige optaget en anden (udateret) Medaille over alchymistiske Forsøg til Fremstilling af Guld og Sølv. Der er imidlertid ingen Grund til at antage, at denne lille Medaille er dansk eller sigter til Experimenter, foretagne i Danmark.
246. Kongens Fødselsdag. 1693
I Anledning af Kongens Fødselsdag 1693 blev slaaet en lille Medaille med Kongens Brystbillede. Bagsidens Fremstilling er formet efter romerske Kejsermønter og viser Danmark og Norge ofrende paa et Alter. "Rigernes Ønsker" udtrykkes nærmere i Overskriften: "Gud give (Kongen) Aar af vore".
247. Kongens Fødselsdag. 1694
Aaret efter præsenterede Gyldenløve en Fødselsdagsmedaille uden Billedfremstilling, med en Lykønskning i Runer: "gif gvd kongen mange aar, aldrig vi een bedre faar".
248. Dronningens Fødselsdag. 1694
En lille Medaille til Dronningens Fødselsdag den 27. April 1694 har en Billedside med lignende Motiv som Kongens Fødselsdagsmedaille fra 1693: to Kvinder ved et brændende Alter. Underskriften: LAETITiae PVBLIcae (Til almen Glæde) kan være hentet fra Faustina den Yngres Mønter.
249-250. Kongens og Dronningens Jetons
Til disse Smaamedailler kan føjes nogle Jetons fra Hoffester. En bærer Christian V's kronede Navnetal og paa Bagsiden LE GRAND ASTRE. Et Sidestykke hertil bærer Charlotte Amalies kronede Navnebogstaver i en femoddet Stjerne og paa Bagsiden L'ASTRE BRILLANT. Den første indkom i Kunstkammeret 1701 som præget til "C Vi Geburtstag" (formodentlig 1699).
251. Maskerade. 1693
Derimod giver Museum Regium nærmere Oplysning om to Jetons. Den ene bærer HILARITAS TEMPORVM i en Laurbærkrans og paa Bagsiden SIC ORBIS VEHITUR over en Kærre med 4 Passagerer forspændt med 4 Orme. - Hertil knytter Lauerentzen i Tillæget til Museum Regium (S. 38) følgende Oplysning: "Det er en lille Mønt, som skal være præget Aar 1693 i Anledning af de fornøjelige Stunder, som forefaldt ved det kongelige Hof den 16. Februar, paa hvilken Dag hver af Hoffolkene ligesom paa et Theater ved en glimrende Maskering lagde sit Sindelag for Dagen. Og ligesom Verden styres af Folks Meninger, saaledes køres der paa denne Mønt med disse Meninger i Skikkelse af Orme: "da vi jo maa bøde hver for sine Synder" (324). Det kongelige Hof og dets høje Herrer har altsaa her villet bevidne, "at intet menneskeligt var dem fremmed" (325) for at hver især desto bedre kunde undertrykke den Sindstilstand, han offentligt havde bekendt". - Det kan tilføjes, at HILAR. TEMPOR. (Tidernes Munterhed dvs: muntre Tider) forekommer paa Mønter fra Didia Clara, Datter af Didius Julianus, Kejser 193. Overhovedet minder "Mønten" i sit Præg om en romersk Kejserdenar.
252. Maskerade. 1696
En anden Jeton viser en Gaas og bærer paa Bagsiden Indskriften MARTINALIA. Den skal være præget til en Maskerade ved Hoffet Mortensaften 1696 (326).
253. Kongeparrets Bryllupsdag. 1697
Kongeparrets 30 Aars Bryllupsdag den 25. Juni 1697 mindedes ved en lille Medaille, der paa Forsiden bar deres sammenslyngede kronede Navnetræk og paa Bagsiden en Indskrift, der i antik Stil ønsker til Lykke med de lykkeligt henrundne "6 Lustre". - Sølvbryllupsfest og 25 Aars Regerings Jubilæum synes man derimod ikke at have fejret i Datiden. Den lille Medaille er bleven præsensteret Majestæterne i Guld af den unge Grev Danneskjold-Laurvig efter Taflet, som hans Fader, Statholder Gyldenløve, holdt i sit Palais til Ære for Kongeparret (327).
254. Kronprinsesse Louise. 1698
En lille Medaille fra 1698 bærer paa Forsiden Kronprinsesse Louises Brystbillede i en Krans af "Kærlighedsknuder". Bagsiden viser en Have, hvis Træer bøjer sig mod den opgaaende Sol. Den latinske Overskrift (exhilaritur cui oritur) er for Kuriositetens Skyld sat med Runer. - Medaillen er formodentlig præget til Kronprinsessens Fødselsdag, og trods Runerne synes den at være af fremmed (tysk) Arbejde. Den findes heller ikke optaget i Museum Regium eller i Beskrivelsen af 1791.
255. Christian V
En lille Medaille (Jeton) over Christian V med 3 Leoparder og Omskriften UBIQVE LEO paa Bagsiden hører vistnok til en Serie af saadanne "Medailletter" over samtidige Fyrster, som prægedes af den Augsborger Stempelskærer Christoph Jacob Leherr (328). Til denne Række hører Medailletter over Kejser Leopold (1658-1705), Johan III af Polen (1674-96), Carl II af Spanien (1665-1700), Peter II af Portugal (1668-1706), Kurfyrsterne af Cöln, Trier, Brandenborg, Saksen o. s. v. - Ogsaa Wermuth i Gotha har dog skaaret en lignende Serie.
Tilbage til Georg Galster: Danske og norske Medailler og Jetons ca. 1533-ca. 1788