Flertallet af mønterne var enkeltfund. I den vestlige og sydvestlige del af udgravningsområdet, hvor jorden var forstyrret til en dybde af ca.20-40 cm under den middelalderlige overflade, optrådte mønterne generelt i sekundær kontekst. Kun i udgravningens nordøstre del fandtes regulære middelalderlige bebyggelseslag bevaret, bla. med resterne af et smedeværksted. I disse lag lokaliseredes et større antal enkeltfund. I samme område fandtes en møntskat bestående af 5 engelske sterlinge, samt muligvis 8 danske penninge.
96 af de indkomne mønter er middelalderlige, hvoraf alene de 65 (62%) består af danske såkaldte "borgerkrigsmønter", præget fra midten af 1200-tallet og frem til midten af 1330' erne, hvor den vestdanske udmøntning ophørte.
De tidligste fundmønter
Den ældste mønt i materialet udgøres af en desværre stærkt korroderet dansk mønt fra 1000-tallet, der synes at være en hidtil ukendt type. Dens forside er nærmest som Sven Estridsen (1047-74), Roskilde, Hbg 40, men denne type kendes ikke med en bagside som den forliggende: Et kors der går ud til møntens sider, i korsskæringen cirkel, i korsvinklerne halvbue, IIIO OIII IOIOI III. Mønten fandtes i forbindelse med en grav (G284), og kan måske opfattes som en dødemønt (se nedenfor). Mønten hører til blandt blot 3 mønter fra før 1230, som må stamme fra bebyggelser der er ældre end Sankt Jørgensgården.
Borgerkrigsmønterne
Valdemar II (1202-41) er repræsenteret med et eksemplar af den jyske type, Hbg 42 b (nr.5) fra hans senere regeringsår, 1234-41, som optræder meget hyppigt blandt enkeltfund overalt i Danmark. Erik Plovpenning (1241-50) og Abel(1250-52) har ligeledes hver med en mønt i materialet: Ribe, MB 35 (nr.7), Ribe, MB 53 (nr.8).
Tre mønter stammer fra Erik Glipping (1259-86), Halland, Hbg 4, MB 139, præget i begyndelsen af 1260´erne; Nørre Jylland, Hbg 20, MB 209 (nr.10), formodentlig præget i første halvdel af 1280´erne, og Ribe, Hbg 1, MB 213 (nr.11), der må formodes at være præget i 1270´erne.
Langt størsteparten af de identificérbare borgerkrigsmønter hører hjemme under kongerne Erik Menved (1286-1319) og Christopher II (1319-1326, 1330-32) (nr.12-47) med hovedvægten af mønttyper, der kan dateres til perioden fra ca.1310 og frem til midten af 1330´erne. Her bør det nok bemærkes, at netop mønterne fra disse årtier trænger til en grundlæggende nybehandling, der vil resultere i en række omplaceringer af enkelte mønttyper i tid og rum. P.Haubergs klassifikations-system, som stadig benyttes, er over 100 år gammelt, og set i lyset af de mange væsentlige fundmaterialer der er dukket op siden værkets fremkomst, er en revision af systemet påkrævet. Det er ikke stedet at gå detaljeret ind i dette spørgsmål, men blot antyde et par af de omplaceringer der kan komme på tale i forbindelse med de typer, som er fundet ved Sankt Jørgens-gårdens udgravning. Af dateringsmæssig interesse er, at Erik Menveds Roskilde-typer, MB 350, MB 376, MB 388, MB 389, MB 395, MB 398, MB 401 og MB 415, nok alle skal flyttes frem til de sidste år af Erik Menveds regeringstid, eller for fleres vedkommende måske endog frem til 1320´erne under Christopher II. Hertil kommer at flere af typerne ud fra den geografiske fundfordeling nok snarere er blevet præget ved jyske møntsteder fremfor i Roskilde. Det gælder f.eks. Erik Menved, Roskilde, MB 395 og 398, der på forsiden har et P og på bagsiden et tandhjul. Disse typer optræder kun i væsentligt omfang i jyske og ikke mindst fynske skattefund, bla. de tre store fynske skatte fra Hunderup, Vejstrup og Assens. Der er alene 6242 eksemplarer af MB 395 i Assens-skatten. De to typer må følgelig være præget i det jysk/fynske emissionsområde, måske Odense, eller snarere i Ribe. Den snævre stilistiske overensstemmelse mellem MB 395/98 og Christopher II, Ribe, MB 610, der blot i stedet for et P har et R på forsiden, peger i samme retning.
Ligeledes Christopher II-mønten, MB 576, der traditionelt har været omfattet som en Roskilde-type, må ud fra enkeltfunds-fordelingen flyttes formentlig til en nørrejysk mønt, i hvert fald til en jysk. Blot tre ud af ialt 26 enkeltfundne eksemplarer, der er indført i Møntsamlingens fundprotokoller, er gjort på Sjælland, Fyn tegner sig ligeledes for tre, medens Jylland står for de resterende 20 eksemplarer, fordelt på Sønderjyllands amt (2 stk), Ribe (2 stk), Vejle (5 stk), Ringkøbing (2 stk), Århus (3 stk), Viborg (2 stk) og Nordjylland (1 stk).
Borgerkrigsmønterne som dateringsgrundlag
Så længe det danske møntvæsen udelukkende bestod af tidsbegrænsede penninge (fra 1000-tallet og frem) har mønterne en relativ snæver datering, da man må gå ud fra, at mønterne er tabt eller gemt kort tid efter deres prægning. Vi kender ikke disse mønters præcise prægeår, men kan ud fra de enkelte typers indbyrdes tidsmæssige placering indpassse dem i en relativ kronologi, der daterer mønternes prægetidspunkt indenfor et 10-år. Vi har altså en relativ præcis terminus post quem, dvs. tidspunkt hvorefter mønterne er blevet sat i omløb, og en kvalificeret forventning om, at mønterne ikke har cirkuleret længe, før de blev tabt eller gemt. Når vi når op til de sene, meget kobberholdige borgerkrigsmønter fra Erik Menved og Christopher II, som dominerer i dette fundmateriale, er systemet med effektive årlige pengeombytninger endegyldigt brudt sammen, og mønterne har fået en forlænget levetid i den lokale og regionale møntcirkulation. Borgerkrigsmønterne synes endda at have været benyttet som skillemønt i flere årtier efter, at disse ringholdige mønter ikke mere blev fremstillet. En enkeltfunden Christopher II-mønt, der er præget i 1320'erne kan, hvis den ser slidt ud, følgelig lige så godt først været nedlagt i 1340'erne, eller måske endda senere?
De senmiddelalderlige mønter
I anden halvdel af 1300-tallet bestod den danske mønt-cirkulation udelukkende af udenlandske mønter - fortrinsvis nordtyske hulpenninge og witten, franske turnoser og engelske sterlinge. I Sankt Jørgensgården er denne periode repræsenteret med i alt 9 mønter: 4 hulpenninge, præget i midten af 1300-tallet (nr.82-84), 3 viertelwitten fra Lübeck, alle præget før 1379 (nr.79-81), en enkelt viertelwitten fra Hamborg, præget efter recessen 1387, og en artig fra Reval (nr.89), som ligeledes kan dateres til slutningen af 1300-tallet. Blandt de udenlandske mønter skal endelig nævnes en usædvanlig velbevaret skotsk sterling (nr.87), der i modsætning til de øvrige udelandske mønter er præget i anden halvdel af 1200-tallet, og ud fra sin fine bevaringstilstand kun kan have cirkuleret kort tid, før den blev tabt i Sankt Jørgensgården. Antallet af udenlandske mønter er ikke stort sammenlignet med de danske borgerkrigsmønter, hvilket imidlertid ikke er så usædvanligt. De udenlandske mønter findes generelt kun i begrænset omfang i det almindelige løsfundsmateriale, hvorimod de optræder hyppigt i periodens skattefund og blandt kirkegulvsmønterne.
Mere bemærkelsesværdigt er det, at der kun er 4 middelalderlige mønter efter 1400 i fundmaterialet, nemlig en hulpenning(nr.67), en sterling fra Lund (nr.68) og to kobbersterlinge fra Odense (nr.69-70), alle fra Erik af Pommern regeringstid (1396-1439). Specielt hans kobbersterlinge plejer at optræde i stort tal i forbindelse med undersøgelser af middelalderlige bebyggelser. Forklaringer på deres fravær må delvis findes i lokalitetens overleveringsforhold, hvor de senmiddelalderlig lag er blevet gennemgravet og ødelagt, men det er ikke forklaring nok. De manglende 1400-tals mønter blandt de mange løsfund må opfattes som mere end blot end statistisk tilfældighed.
Set ud fra det numismatiske kildemateriale alene synes Sankt Jørgengården først at være grundlagt i sidste tredjedel af 1200-tallet, hvilket passer smukt med den først skriftlige omtale af stedet. Gårdens blomstringstid er faldet indenfor ganske få årtier i begyndelsen af 1300-tallet. Allerede i anden halvdel af dette århundrede synes dens betydning at være aftagende og efter 1400 er der kun ubetydelige numismatiske spor af en aktivitet på stedet. Er Sankt Jørgensgården simpelthen blevet opgivet i denne periode eller blot flyttet i forhold til 1300-tallets gård, således at sporene efter 1400-tallets spedalskhedsgård ikke lokaliseredes ved undersøgel-serne?
Nedenfor vil jeg se nærmere på en række møntfundkomplekser, der har særlig numismatisk og/eller arkæologisk interesse.
Smedeværkstedet
Der fandtes en større gruppe mønter fra lokaliteten "smedeværkstedet". I området fandtes en esse, endnu et ildsted, samt rester af flere bygninger, som tildels lå oveni hinanden. Mønterne lå både i og under smedeværkstedslagene, men de udviser (så vidt som de er identificerbare) en stor grad af kronologisk homongenitet. Mønterne spreder sig i tid fra ca.1300- 1330´erne, med hovedvægten i den senere del af perioden.
Der blev fundet 6 borgerkrigsmønter i VL (lag K28), hvoraf desværre kun én mønt fra Christopher II, Ribe, MB 618 (nr.46) kunne identificeres. Laget dækker et gulvlag VO, hvorfra der også blev fundet to borgerkrigsmønter, hvoraf den ene kunne identificeres som Christopher II, Slesvig, MB 633 (nr.47). Begge de identificerede Christopher II-typer skal muligvis flyttes tilbage til Erik Menveds senere regeringstid, dvs.ca.1310-19.
En Erik Menved mønt fra Roskilde, MB 403 (nr.23) stammer fra VS (lag K28), der skæres af essen. Denne mønt hører sandsynligvis hjemme blandt Erik Menveds seneste mønter.
I et unavngivent lag, der lå direkte under VS lå tre mønter tæt sammen i en klump. Det drejer sig om de ovenfor diskuterede typer, MB 395 (2 stk) og MB 398 (nr.19-21), der må været præget i Ribe i 1320´erne. Sammensætningen af mønterne samt fundomstændigerne kunne antyde, at der her er tale om mønter, der er tabt eller nedlagt samtidigt, og at de derfor skal opfattes som et lille skattefund. Det kan sandsynliggøres - men ikke bevises - at essen selv stammer fra et højere niveau end de to ovennævnte lag VL/VO. Fra muldlaget, under essens nærmeste omgivelser (forseglet af essens lag) fandtes 4 mønter fra Erik Menved; de tre Roskilde-mønten, MB 350 (nr.12 og 13) og MB 376 (nr.16) fra hans senere regeringsår, og én fra Nørre Jylland, MB 448 (nr.27), der nok er præget i 1300-tallets første årti. Hertil kommer én Christopher II, Roskilde, MB 542 (nr.32), fra 1320´erne, samt yderligere en ubestemmelig borgerkrigsmønt (nr.55). Den eneste yngre mønt fra området er en artig, fra Reval, præget i slutningen af 1300-tallet (nr.89), der ikke er fremdraget i nogen sikker stratigrafisk sammenhæng.
Brønden (K15)
To borgerkrigsmønter fandtes ved en brønd i dén jord, der blev fyldt ned bag stenene ved brøndens opførelse. Det drejer sig om en mønt fra Erik Glipping (1259-86), præget i Ribe (nr.11) og en Roskilde mønttype præget under Erik Menved (1286-1319) (nr.17). Sidstnævnte mønt må stamme fra de sidste år af Erik Menveds regeringstid, hvilket giver en terminus post quem efter ca.1318-19 for brøndens etableringstidspunkt.
Grube AFC
Tre borgerkrigsmønter blev fundet i fylden lige over gruben AFC. Da nivaeuet ligger 20 á 30 cm under den middelalderlige overflade, er det sandsynligt, at de stammer fra gruben. Mønterne bestod af to penninge, MB 401 og MB 415 (nr.22 og 24), der traditionelt er henført til Erik Menveds regeringstid. MB 401 er formodentlig præget o.1320, medens MB 415 måske endda er endnu yngre, dvs. fra 1320´erne, hvilket gør den nogenlunde samtidig med Christopher II-mønten, MB 550 (nr.36).
Skattefundet
I udgravningens nordøstre del fandtes et mindre skattefund, bestående af 5 engelske sterlinge fra kongerne Edward I - II (1272-1327); Canterbury, type x (nr.a); x c-f (nr.b og c); Canterbury(?), type XIII (nr.d); London type x (nr.e). Skatten dateres af nr.d, der blev præget ca.1315-18. Mønterne lokaliseredes indenfor en radius af 2-3 cm i laget AY/B. I under én meters afstand herfra og i niveaumæssig forbindelse med sterlingene fandtes yderligere 9 mønter, som oprindeligt kan have tilhørt skatten. 5 af disse kan henføres til Christopher II' s regeringstid, Roskilde-typen, MB 549 (nr.35), fire nørre jyske penninge MB 590-92 (nr.41, 42, 43) og MB 605, 45). Alle hører de hjemme sent i 1320´erne, eller måske først i 1330'erne?. 3 af de øvrige mønter er ligeledes borgerkrigs-mønter blot uidentificerbare (nr.48, 65 og ad.2). Endelig var der en ubestemmelig, fragmenteret mønt (nr.93). Mønten ad.2. fandtes sammen med et lille stykke læder, som må tolkes som rester af en skindpung.
De identificérbare borgerkrigsmønter er alle en halv snes år yngre end sterlingenes slutmønt. Dette behøver ikke nødvendigvis at tale imod, at de to møntgrupper kan have tilhørt samme skat, da sterlinge havde en lang levetid i den internationale møntcirkulation. Det er imidlertid usædvanligt at finde skattefund fra denne periode med både borgerkrigs-mønter og sterlinge. Der kendes fire eksemplar på sådanne "blandede" skatte: Skrivergade-skatten fra Bornholm med 1875 danske penninge og 298 engelske og kontinentale sterlinge, nedlagt c.1280-85; Algade-skatten fra Nykøbing Sjælland med 3486 danske penninge og 13 engelske og kontinetale sterlinge, nedlagt ca. 1290; den nye Skafterup-skatt fra Sydsjælland med ca.4400 borgerkrigsmønter og 322 engelske og vesteuropæiske sterlinge, ligeledes nedlagt o.1290 og Hågendrup-skatten fra Nordsjælland med 383 bestembare danske penninge og 106 engelske og kontinentale sterlinge, nedlagt o.1300 Disse 4 skatte er alle 20 år eller mere ældre end Sankt Jørgensgårdens møntfund. Derimod optræder der blandt de titusindvis af danske penninge i de 4o kendte borgerkrigsmøntskatte fra 1320´erne og 1330´erne kun én eneste engelske sterling i én skat - Bregninge-skatten fra Lolland, dateret til o.1330, hvor de 4299 danske penninge har fået følgeskab af én engelsk sterling samt 40 tyske hulpenninge. Fundsammensætningen borgerkrigsmønter /sterlinge må altså siges at være højst usædvanlig, men kan på den anden side ikke blankt afvises.
Samlige fundmønter, bortset fra 2 - Nørre Jylland, MB 605 (nr.45) og den ubestemmelige mønt (nr.93) - fandtes i samme lag AY/B, der var et sandet muldlag. De to øvrige mønter dukkede frem i lag F lige over lag AY/B, som bestod af et tykt lag af brændt lerklining, som muligvis stammer fra en nedstyrtet væg i forbindelse med en brand. Lokaliseringen af de 5 sterlinge og de 7 borgerkrigsmønter indenfor et relativt begrænset i toppen af lag AY/B, som dannede 1300-tallets jordoverflade, antyder at mønterne oprindeligt kan have været opbevaret sammen i en pung, der på et tidspunkt er blevet skjult eller snarere tabt af den uheldige ejer. I så tilfælde må dette tidspunkt i følge borgerkrigsmønterne kronologi sættes til årene o.1330. Grube AQV
I grube AQV, der er beliggende omtrent midt i kirkens skib, fandtes to mønter fra Christopher II (nr.39 og 40), der begge daterer sig til c.1330.
Mulige dødemønter fra kirke og kirkegård
Den rituelle brug af mønter i forbindelse med død og begravelse har haft stor geografisk og kronologisk spredning. Skikken kendes også fra middelalderens Danmark, men synes her generelt kun at have været praktiseret i begrænset omfang. Blandt de i alt 1122 undersøgte grave på Sankt Jørgengårdens kirkegård fandtes der således blot 6 mønter, der ud fra deres placering i graven muligvis kunne opfattes som dødemønter.
I G284 fandtes den føromtalte unikke Sven Estridsen-mønt (nr.1) ved venstre overarm af en spedalsk mand. Mønten blev fundet et sted, hvor skelettet ikke var bevaret pga. forstyrrelser fra en overliggende grav, G.238, hvorfra mønten også kan stamme.
I G799 fandtes en Erik af Pommern-sterling fra Lund (nr.68) og en viertelwitten fra Lübeck, fra før 1379 (nr.79) på eller ved et voksen skelets overkrop. G799 lå inde i kirkens skib i vestenden. Den lå¨nøjagtig oveni en anden grav, G996, hvorfra mønterne med lige så stor ret kunne hævdes at stamme. Endelig kunne der også være tale om almindelige kirkegulvsmønter.
I gravfylden til G810, der lå centralt i kirkens kor umiddelbart foran alterets formodede plads, fandtes en ubestemmelig, fragmenteret mønt (hulpenning?) (nr.97). Mønten lå tættere på korgulvets overflade end skelettet, og det er derfor mest sandsynligt, at der her også er tale om en kirkegulvsmønt.
I kvindegraven, G1072, fandtes en fragmenteret, ubestemmelig mønt (muligvis hulpenning) uden nærmere angivelse af møntens præcise placering i forhold til skelettet (nr.96).
I barnegraven, G808, der lå omtrent midt i kirkens skib, fandtes en viertelwitten fra Hamborg, præget efter 1387 (nr.86). Mønten lokaliseredes i gravfylden tæt på skelettets overkrop, men det kan her heller ikke afvises, at det i stedet drejer sig om en nedfalden kirkegulvsmønt.
Konklusionen må være, at ingen af mønterne fra kirke og kirkegårdsomådet er fundet i en så entydig fundkontekst, at de med sikkerhed kan betegnes som dødemønter. Derimod synes en lille flad sten, 4-5 cm i diamter, der blev fundet inde i munden på en spedalsk kvindeskelet i graven, G164, at have direkte slægtskab med den rituelle brug af dødemønter.