Foto: Jens Jørgen Frimand
Foto: Uno Barner Jensen
Når interessen er så stor for de dansk ostindiske mønter, beliggende i det indiske Government Museum i Madras, skyldes det muligheden for at finde frem til de sidste af de mange eventuelle falske og forkert bestemte trankebarmønter. Det har i mange år været forsøgt at få renset katalogerne for eventuelle fejIbestemte og falske mønter (1), men den sidste rest af mistænkelige blymønter skyldes samlingen i Government Museet i Madras. Samlingen af blymønter blev for første gang, i samarbejde med Jesper Birkler, beskrevet af Olav Bonefeld og publiceret i artiklen Nogle hidtil ukendte trankebarmønter i NNUM september 1971. Samlingen bestod foruden af 87 blymønter af en mængde sølv- og kobbermønter. For blymønternes vedkommende blev de ukendte beskrevet og tegnet. Der blev også omtalt en del mønter, som i Chr. Funck-Rasmussens katalog (2), var angivet som unikke. J. C. F. Gray har ligeledes været museets samling igennem i Madras og har i sit katalog (3) optaget de hidtil ukendte typer. Senest har jeg selv medtaget de af Bonefeld og Gray beskrevne typer i mit katalog fra 1978 (4). Den sidste rest af blymønter der mistænkes for at være falske eller forkert bestemte, stammer alle fra samlingen i Government Museet i Madras. Det drejer sig om følgende UBJ numre:
Christian 4.: UBJ 29, 40, 46, 59, 62, 73, 74, 75, 78 og 84
Frederik 3.: UBJ 88, 94, 95, 128, 136 og 140
Christian 5.: UBJ 154, 158, 161, 164, 168, 169, 170, 173, 184, 186 og 187
Da en ny katalogudgivelse nødig skulle indeholde tidligere tiders fejltagelser, er der derfor god grund til at interessere sig for de dansk ostindiske mønter i Government Museet i Madras.
På en rejse til Indien i foråret 1989 fik jeg mulighed for at gennemgå de dansk-indiske mønter i Government Museum i Madras.
Min rejse var tidsmæssigt
planlagt ret nøje og forinden rejsen havde jeg med stor velvillighed fra Den
Kongelige Mønt- og Medaillesamling, fået udarbejdet er række
introduktionsskrivelser, såvel til museet i Madras som de øverste
museumsmyndigheder i Madras og New Delhi. Introduktionsskrivelserne var på
forhånd sendt til Indien og der var også kommet positivt svar retur, hvilket
betød det fra øverste sted var anbefalet jeg kunne gennemgå museets mønter fra
Trankebar. Som yderligere opfølgning blev fremsendt et brev til Government
Museum fra Jens Jørgen Frimand, der stod som rejsearrangør og rejseleder af
indiensrejsen. Dette for endnu engang at præcisere på hvilke datoer og
tidspunkter jeg ville komme. Jens Jørgen Frimand, der er godt kendt i Indien og
samtidig har tilknytning til Nationalmuseet, ønskede selv at aflægge museet
visit og der var derved ligesom lagt yderligere vægt i det officielle præg ved
besøget.
Godt udrustet med fotokopier af alle introduktionsskrivelserne, som
det erfaringsmæssigt kan være en stor fordel at have rigeligt med af, og
samtidig godt forberedt på hvad der skulle registreres, tog jeg på min
indiensrejse.
Ni dage før det planlagte besøg på museet var selskabet jeg rejste med på rundtur i Madras. Vi så herunder bl.a. de danske kanoner, som er opstillet på Government Museets grund. Ved denne lejlighed benyttedes chancen til at tale med the Director of Museums Mr. Harinarayana, for at sikre at de dansk-ostindiske mønter nu også ville blive fundet frem til mit besøg. Ved denne lejlighed havde vi stor nytte af vor indiske guide Mrs. Shyamala Mahadevan, som til fulde havde forstået situationen og uden hvis hjælp jeg ikke var kommet langt.
Det var med stor spænding, da den i flere måneder i forvejen planlagte dag endelig oprandt og jeg en torsdag formiddag blev afhentet på mit hotel af Mrs. Shyamala Mahadevan, som havde lovet at være med i starten. Vi mødte som aftalt op hos lederen af den numismatiske afdeling Mrs. R. Santhi, som tog vel imod os og som dernæst forklarede, at hun havde fundet de 10 danske mønter frem fra boksen som museet lå inde med. Alle mine bange anelser blev på eet bekræftet og for første gang på turen måtte mit temperament op til overfladen. Heldigvis havde jag taget Olav Bonefelds registreringer med til Indien og forklarede på mit gebrokne engelsk, hvor stor en samling jeg var bekendt med museet lå inde med. Mrs. Shyamala Mahadevan tog en forhandlingsrunde med Director Mr. Harinarayana og resultatet blev da også, at jeg næste dag kunne få leveret hele museets samling af blymønter fra Trankebar til gennemsyn. Jeg tog mig i første omgang til takke med de første 10 mønter, hvoraf de tre var af bly og de øvrige almindelige kobberkas fra Christian den 5. Den derved tiloversblevne tid benyttede jeg til en vandretur rundt i Madras og besøgte herunder andre interessante museer.
|
|
| Fra afdelingen for Numismatics i Government
Museum i Madras. Forfatterens registrering af mønterne blev nøje
overvåget. Blikkassen med trankebarmønterne står foran Mrs. Santhi og der
blev kun udleveret een mønt af gangen. Mrs. Santhi var til stor hjælp og
forsøgte ihærdigt, på forespørgsel, at finde nyttige informationer
frem. Foto: Jens Jørgen Frimand |
En af de gamle danske kanoner
foran Government Museum i Madras med Chr. 7's navnetræk på
kanonen. Foto: Uno Barner Jensen |
Fredag morgen mødte jeg igen op på museet og denne gang havde Mrs. R. Santhi
fundet den lille blikkasse frem, som skulle indeholde museets samling af
blymønter fra Trankebar. I alt fik jeg mulighed for at registrere 94 mønter.
Heraf var de 81 i bly, 12 i kobber samt en enkelt i sølv.
Det skal bemærkes
at Olav Bonefeld havde registreret 87 blymønter, hvorfor der skulle mangle 6
blymønter i den gennemgang jeg foretog. Dette kan måske have betydning for et
par enkelte af de formodede falske eller forkert bestemte.
Af de 81 blymønter
var de 7 umulige at bestemme, enten fordi de var ved at smulre i småstykker
eller fordi de var forvitret så meget i overfladen at bestemmelse ikke længere
var mulig. De 26 mønter kunne konstateres fuldt ud ægte omend flere af dem var i
en meget slet tilstand. De resterende 48 blymønter kunne, uanset deres ofte
meget dårlige tilstand, henføres til gruppen af blymønter fra Trankebar om
hvilke det må formodes de er falske.
Nedenstående gennemgang vil først og fremmest koncentrere sig om de 28
ukendte typer, som Bonefeld har publiceret og hvoraf de 27 er optaget
selvstændigt i mit katalog og om hvilke det formodes de er falske eller forkert
bestemte.
Mønterne er nummereret og det første nummer henviser til mit
katalog (4) og det andet nummer til Olav BonefeIds artikel. Dernæst
følger en kort forside-/ bagsidebeskrivelse.
Christian d. IV
UBJ 29/B.17 DANSBORG/ IVK.F3 (fig.1)
UBJ 40/B.7 kronet C4/kronet KAS
(fig.2)
UBJ 46/B.8 kronet C4/DOC (fig.3)
UBJ 59/B.9 C4/BSE ?
(fig.4)
UBJ 62/B.1 kronet C4/T.R. KAS 1640. Der er registreret to mønter, men
med forskelligt "præg". For begge mønter kan der være tvivl om årstallet. (fig.
5)
UBJ 73/B.2 kronet C4/kronet 16 DOC 64 (fig.6)
UBJ 74/B.3 kronet C4/ KAS
1664. 4-tallet er usikkert. (fig.7)
UBJ 75/B.4 kronet C4/ BA KAS 1661. Hos
Bonefeld beskrives årstallet 1664, hvilket må bero på en fejllæsning.
Tilsyneladende er der også et påbegyndt R, således at der skulle have stået BAR
KAS. (fig.8)
UBJ 78/B.5 kronet C4/kronet DOC 1647 (spejlvendt) (fig.9)
UBJ
84/B.6 kronet C4/BAR KAS 1661 (fig.10)
Frederik d. III
UBJ 88/B.13 kronet F3/BAR KASU. Mønten kunne ikke påvises.
UBJ - /B.16
kronet F3/ streger. Mønten kunne ikke påvises, men den af Bonefeld
beskrevne bagside tyder på en utydelig mønt eller at der er tale om en
fantasimønt.
UBJ 94/B.14 kronet F3/blad. Der er registreret to mønter, som er
forskellige i "præget". (fig.11 og 12)
UBJ 95/B.15 kronet F3/ IV blad KF
(fig.13)
UBJ 128/B.10 kronet F3/kronet DB 1648 (fig.14)
UBJ 136/B.11
kronet F3/:D:B: 1656. Er en fejlbestemmelse for :D:B: 1650 UBJ 131.
UBJ
140/B.12 kronet F3/ DB 1667 (fig.15)
Christian d. V
UBJ 154/B.20 kronet C5 mellem 8 og 7/kronet DOC (fig.16)
UBJ 158/B.18
kronet 16 C5 8(6)/kronet DOC WK (fig.17)
UBJ 161/B.21 kronet 16 C5 87/ DOC
V.K (fig.18)
UBJ 164/B.22 kronet 16 C5 88/kronet DOC (fig.l9)
UBJ 168/B.25
kronet C5 (4)/kronet 16 DOC 9(1)/D (fig.20)
UBJ 169/B.23 kronet C5/kronet 1
DOC 6/91 (fig.21)
UBJ 170/B.24 kronet C5/kronet 16 DC 9(1), muligvis DOC
(fig.22)
UBJ 173/B.l9 kronet 16 C5 87/kronet DOC WK. Museet har et
eksemplar af UBJ 162, der har WHVK under DOC og ikke WK. Der kan være tale
om en fejlbestemmelse hos Bonefeld, da typen ikke er beskrevet hos Chr.
Funck_Rasmussens ordinære katalog, men er optaget senere via en artikel i NNUM
januar 1966.
UBJ 184/B.2B kronet dobbeltmonogram mellem 9 og 8/kronet DOC.
Mønten kunne ikke påvises.
UBJ 186/B.26 kronet dobbeltmonogram/kronet 16 DOC
91 (fig.23)
UBJ 187/B.27 kronet dobbeltmonogram/kronet 1 DOC 6/95
(fig.24)
Mønterne var opbevaret i hver sin lille papirspose. På en del af poserne var
med blyant og en sirlig håndskrift, noteret hvorledes den pågældende mønt var
bestemt. De håndskrevne notater kan med stor sandsynlighed tilskrives Olav
Bonefeld (6).
Flere af mønterne er meget usikre i detaljerne.
Specielt er de mønter, hvor en stærk fremskreden forvitring har fundet sted,
svære at bestemme som de tidligere er beskrevet.
Samtlige foran beskrevne
mønter, bortset fra de to formodede fejlbeskrevne, må tilhøre gruppen af falske
mønter. Alle er unikke og næsten alle mønterne fremstår tydeligt som graverede.
På enkelte mønter kan man se hvilken mønt der er graveret på. En del af mønterne
er meget tydelige i "præget", og flere af disse mønter har ikke det fjerneste
spor af forvitring. Derimod var en del meget "blanke" i overfladen og så nærmest
ud som om de var "afsyrede". De mønter der ikke tydeligt fremstår som graverede,
passer ikke, enten på kroneform eller øvrige detaljer, til den rækkefølge af
mønter vi med sikkerhed ved er ægte (7).
De mønter som ikke kunne
påvises eller som jeg formoder er fejlbestemte, kan være blandt de 7 forvitrede
mønter eller måske blandt de 6 blymønter Bonefeld har registreret, men som jeg
ikke har haft til gennemsyn. Jeg tror dog ikke den manglende registrering af de
6 mønter vil ændre påstanden om, at samtlige de af Bonefeld 28 ukendte
trankebarmønter beliggende i Government Museum i Madras og meddelt i NNUM
september 1971, alle enten er falske eller forkert bestemte.
Udover de ukendte typer omtalte Olav Bonefeld også en række mønter, beliggende i Madrasmuseet, som tidligere kun var kendt som unikke eksemplarer. Det drejer sig om følgende mønter, der alle hører til gruppen af formoede falske mønter.
UBJ 39 kronet C4/KAS (fig.25)
UBJ 44 kronet C4/kronet DOC. Der er
registreret to mønter, men begge med forskelligt "præg". (fig.26 og
27)
UBJ 49 kronet C4/l.H.S . Der er registreret fire mønter, alle med
forskelligt "præg". (fig. 28, 29, 30 og 31)
UBJ 64 kronet C4/TR KAS 1644. Der
er registreret to mønter, men begge med forskellipt "præg". (fig. 32 og
33)
UBJ 129 kronet F3/DB 1649(8) (fig. 34)
UBJ 157 kronet 9 C5 1/kronet
DOC (fig.35)
Foruden de omtalte mønter, frembød samlingen også med flere falske eksemplarer af:
UBJ 102 kronet F3/kors. Der er registreret tre mønter med forskelligt
"præg".(fig.36)
UBJ 105 kronet F3/kors mellem I C/I 0. Der er registreret tre
mønter med forskellipt "præg". (fig.37 og 38)
Samt nogle uidentificerede eksemplarer, men også af typen "formodede falske".
UBJ ? kronet C4/ulæselig (fig.39)
UBJ ? kronet F3/ulæselig. Fremstillet af
vareplombe. (fig.40)
UBJ ? kronet F3/træ eller blomst i krukke ?
(fig.41)
UBJ ? kronet 16 C5 (87)?/ kronet DOC
I betragtning af at museet ligger så nær Trankebar, undrer det en med det samme, at samlingen af blymønter ikke er større end den er. Samtidig består samlingen for ca. 60% vedkommende af unikke eksemplarer, medens selv de mest almindelige blymønter savnes. Da der tilsyneladende, iflg. Mrs. R. Santhi, heller ikke er anskaffet trankebarmønter til samlingen i mange år, fortæller det en del om det indiske museums forhold.
S. C. Abel
I forbindelse med gennengangen af mønterne spurgte jeg Mrs. R. Santhi om man havde registreret hvorfra museets samling af trankebarmønter stammede. Trods en større gennemgang af protokoller, Iykkedes det i første omgang ikke at finde noget herom. Jeg bad hende så lede efter i protokollerne for årene 1920-38. Og ganske rigtigt dukkede en bekendt person frem af arkiverne, nemlig Mr. S.C. Abel, som vi kender så godt som sælger af falske mønter til Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling i København og til Dr. Axel Wahlstedt i Sverige (8). S.C.Abel har ligeledes solgt trankebarmønter til Government Museum i Madras i samme periode som han solgte til Nationalmuseet og Axel Wahistedt. Der er altså tale om et ganske omfattende bedrageri og man må næsten tro det er en bevidst handling, hvor han selv har stået for fremstillingen af de falske mønter. Man kan så stille sig det spørgsmål om bedrageriet har omfattet flere institutioner og privatpersoner ?.
Opbevaring af blymønter (dette blev udeladt af den trykte artilkel)
Mrs. R. Santhi udtrykte et klart behov for hjælp til en konserverings- og opbevaringsmetode til museets blymønter. Blymønternes tilstand var mildest talt elendige og jeg lovede at informere Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling i København herom og give udtryk for, at Government Museum i Madras, ønskede eksperthjælp i den forbindelse; dette være hermed gjort.
Axel Wahlstedt
Axel Wahlstedt har som tidligere omtalt indkøbt trankebarmønter fra S.C.Abel. Axel Wahlstedt's samling købtes omkring 1940 af mønthandler J. Pedersen, Borås (9). I "Pedersens Myntkatalog" 1941 del 1, beskrives trankebarmønterne og i de tiIhørende tavler ilIustreres en hel række af falske trankebarmønter (10), som alle må formodes indkøbt fra S. C. Abel i Indien.
I Ahlström's auktionskatalog nr. 39/1989, er som nr. 1979 afbildet en Christian d. 4 blykas u.år Schou 16, som på forsiden har kronet C4 og på bagsiden I.H.S (11). Den pågældende mønt er falsk og stammer fra Axel Wahlstedt's samling og er afbildet i Pedersens Myntkatalog 1941.
(NNUM nr. 8, november 1989)
Møntillustrationer er i størrelsesforholdet 1:1 (I den trykte artikel)