Trankebar blykas fra Christian 4.

I 1988 er det 400 år siden Christan d. 4 blev konge. Han har i den anledning fået megen omtale, ligesom den periode han regerede i, vil blive mindet.

Hans indsats for at gøre Danmark til en førende handelsnation, har vi det sidste par år hørt mere til end sædvanligt. Det skyldes bl.a. den opmærksomhed der var omkring det hold, som i efteråret 1985 tog til Trankebarfor at registrere og foretage opmålinger. Af synlige resultater fra dette projekt, har vi bl.a. set vandreudstillingen om Trankebar, som er blevet vist rundt omkring i Danmark. Fra samme hold er der bragt flere artikler i aviser og tidsskrifter, om Trankebar. Men ikke mindst den udførlige rapport om ekspeditionen og dens resultater, som foreligger i et temanummer af det arkitekturhistoriske årsskrift ARCHITECTURA fra 1987, er interessant læsestof for enhver med lidt interesse i den danske kolonis historie.

I 1986 udgav Ole Feldbæk også sit digre værk om OKTROYER OG INTERNE LEDELSESREGLER FOR DE DANSKE HANDELSKOMPAGNIER 1616-1843.

På forlaget Wormianum har forfatteren Hans Gregersen i 1987 fået udgivet bogen TRANKEBAR. Her fortæller Gregersen om egne oplevelser, fra en rejse til Trankebar i januar 1986, og krydrer samtidig med historiske begivenheder fra den danske periode.

I omtalte artikler og bogudgivelser, er der levnet meget lidt plads til det mest håndgribelige og tilgængelige bevis vi i Danmark har fra kolonitiden, nemlig mønterne fra de store udmøntninger i Trankebar.

For at råde lidt bod på den manglende omtale, mener jeg derfor det må være passende, i et Christian d. 4 år, at redegøre for stadet for mine undersøgelser af mønterne fra Trankebar, i perioden under Christian d. 4, og heri bl.a. forsøge at placere de udaterede mønter tidsmæssigt.

Sognepræst Villiam Nielsens artikelserie LIDT OM TRANKEBAR OG TRANKEBARMØNTERNE i Numismatisk Forenings Medlemsblad 1928/29 (1), er stadig interessant læsestof. Det var Villiam Nielsens redegørelse for nogle falske mønter, der var indirekte årsag til, at vi for nogle år siden nåede en hel del længere i trankebarnumismatikken (2).

Derimod er Villiam Nielsens forsøg på at placere de udaterede Christian d. 4 mønter nok ikke så heldig, set med nærværende artikels indhold som modstykke. Ligesom de mange mønter, der er henført til skibsnavne, kan reduceres. Af de i dag 47 kendte typer, udgør formentlig kun de 14 mønter, der har direkte tilknytning til et bestemt skib, heraf er enkelte dog usikre. Det vil sige at under en tredjedel af mønterne kan henføres til skibe, som besejlede Trankebar eller gjorde tjeneste i mellemhandelen.

Den dag i dag ser vi ofte beskrevet, at mønterne er slået om bord på skibene. Der er dog ikke belæg for at dette skulle være tilfældet. Kun et mindre antal af mønterne kan direkte henføres til skibe. Inden for de enkelte grupper af mønter, hvor skibsnavne figurerer, er der benyttet samme forsidestempel til mønter, der ikke kan henføres til skibsnavne. Det er ikke sandsynligt, at man for nogle enkelte mønttypers vedkommende har sejlet stemplerne ud til skibene på reden, for at man der skulle præge den lokale skillemønt, som skulle bruges til den interne småhandel og told i kolonien. Alle mønterne må følgelig være præget i Trankebar.

Forsider, overprægninger og stempelstilling

Et andet hjælpemiddel til at få de udaterede mønter ind i en udmøntningsrækkefølge er, når der er benyttet en gammel mønt som blanket for en ny type og den første stadig kan identificeres. Desværre kender jeg ikke tilstrækkeligt med disse overprægninger til, at det kan give en komplet rækkefølge, men de har medvirket til en del af resultatet. Overprægningerne har det med at klumpe sig sammen inden for samme forsidestempel, hvorfor det sjældent fortæller om rækkefølgen mellem de forskellige forsidestempler.

I forbindelse med registreringen af trankebarmønterne undersøger jeg også stempelstiltingen. For Christian d. 4's vedkommende gælder det, at stempelstillingen er tilfældig for samtlige mønter. Udmøntningen fandt da sikkert også sted på samme primitive måde, som løjtnant Edv. Moor i 1794 har skildrer det for Bombay-møntens vedkommende (3).

Mønternes vægt

Mit materiale er i dag af en rimelig størrelsesorden, og jeg anser det for at være forsvarligt at benytte vejningerne som en del af dokumentationen.

I nedenstående tabeller er der medtaget samtlige mønter, uanset slitagen, om det er en lille eller stor blanket. Derimod er direkte mishandlede mønter, mønter med »musebid« i kanten, eller fragmenter forsøgt udeladt. Af enkelte mønter haves kun 1-3 vejninger, hvorfor en enkelt yderligere vil kunne forrykke gennemsnitsvægten en del, såvel i op- som i nedadgående retning. Tabellerne er udformet i samme rækkefølge, som jeg har valgt af præsentere den foreslåede udmøntningsrækkefølge i. Denne rækkefølge vil med tiden, med stor sandsynlighed, blive ændret på nogle punkter.

Til den senere beskrivelse, er det dét mønterne kan fortælle, der i sig selv er mit bedste dokumentationsmateriale, dog sammenholdt med de informationer, der gives i den tilgængelige litteratur.

Vægtskemaets opbygning

• 1. Katalogreference.
• 2. Kort bagsidebeskrivelse.
• 3. Den laveste og højeste vægt i gram af vejede mønter.
• 4. Antal af vejede mønter.
• 5. Gennemsnit i gram af de foretagne vejninger. For hver gruppe af forsider, er der også foretaget en beregning af gennemsnitsvægten for hele gruppen.

Daterbare mønter

Vægtforringelsen falder tilsyneladende sammen med ændringen af forside med »Dansborg« til forside med kronet C4. I samme periode, nemlig i 1639, afsejler to kompagniskibe fra Danmark. Det blev de sidste ostindiefarere fra Danmark i en periode på næsten tredive år. Det ene skib er Den forgyldte Sol, som ankommer til Trankebar i 1640. Det andet er Christianshavn, som er på sin tredie ostindiefart. Christianshavn ankommer først til Trankebar i 1643, fordi det på sin rejse blev taget af Spanierne, og først frigivet tre år efter.

Med Christianshavn ankommer kommandør Willum Leyel til Trankebar, hvor han finder kolonien i en sørgelig forfatning. Guvernør Bernt Pessart har oparbejdet en stor gæld og Dansborg er i en faldefærdig tilstand. Leyel afsætter den korrupte guvernør Pessart og går efter overtagelsen af Dansborg i gang med at hovedreparere fæstningen.

Leyel får også sat gang i mellemhandelen og får forbedret forholdene betydeligt. Der bliver betalt af på Pessarts gæld, Dansborg bliver istandsat for betydelige beløb, og flåden holdtes nogenlunde vedlige. Men de helt store gevinster, som Leyel håbede på, kom aldrig.

I 1648 dannedes en sammensværgelse mod ham. Han blev afsat og holdt en tid i fængsel, men slippes fri, hvorefter han rejste til Danmark med et hollandsk skib.

Selv med den bratte afslutning, har Leyels indsats for Trankebar været af stor betydning. I det efterfølgende beskrives de enkelte grupper, hvor jeg samtidig forsøger at redegøre for den valgte gruppering, ligesom de enkelte mønters placering forklares.

Gruppe 1 (tavle 1)

• UBJ 54 Tung porttårnsmønt
• UBJ 55 Lille porttårnsmønt

Formentlig præget i perioden 1620-1623. Når man ser på vægtskemaets gennemsnitsvægte, falder porttårnsmønterne helt uden for den øvrige udmøntning. Forsidernes ukronede C4 afviger ligeledes fra den øvrige gruppe af mønter med Christian d. 4's monogram. Det er nærliggende at tro, at porttårnet symboliserer Dansborg. Opførelsen af Dansborg blev igangsat i december 1620, men allerede i oktober måned samme år, hører vi om danskernes toldindtægter af byen Trankebar.

Der har fra en tidlig begyndelse været behov for skillemønt til de mindste betalinger, som ikke kunne klares med de store handelsmønter af sølv eller af den mindre indiske fano. Da det ikke er muligt at placere de øvrige af Christian d. 4's blykas i de første par år af koloniens eksistens, foretrækker jeg, i lighed med Olav Bonefeld (6), at placere porttårnsmønterne, som de af danskerne først udmøntede mønter i Trankebar.

De to typer afviger i så høj grad vægtmæssigt fra hinanden, at der må foreligge to forskellige værdier. Da der også kendes eksemplarer af den lille porttårnsmønt UBJ 55, med vægt omkring 3,5-4,0 gram, er det svært at fastslå hvilket værdiforhold der skal regnes med, om det er 1/2 til 2 eller 1 til 2. Den tunge porttårnskas med de små cirkler på henholdsvis for- og bagside, indikerer at UBJ 54 og UBJ 55 har cirkuleret samtidig, hvor de små cirkler skulle hjælpe til med at adskille den lille og den tunge mønt fra hinanden (7).

Af den tunge porttårnskas UBJ 54, har der hidtil kun været kendt et sæt stempler. Men jeg har registreret to sæt, som foreløbig kun kendes parvis benyttet. Af den lille porttårnskas, var der tidligere registreret en type uden C omkring 4, UBJ 56. Denne type eksisterer formentlig ikke (8). Af UBJ 55, er der registreret to forskellige forsidestempler og muligvis to forskellige bagsidestempler.

Gruppe 2 (tavle 1)

• UBJ 6 DANNISBORG/CHRISTIANSHAFN

Præget 1623

Af gruppen af mønter med dansborg-forside, har jeg valgt christianshavn-mønten, som værende den først prægede. Som tidligere omtalt var kompagniskibet Christianshavn i Trankebar tre gange. Første gang ankommer Christianshavn til Trankebar i sommeren 1623 og påbegynder hjemrejsen igen den 15. september samme år. På den anden rejse ankommer Christianshavn til Trankebar i ca.1626 og den tredie gang i september 1643. Fra den tredie rejse, har vi mønten CH CAS 1645 UBJ 67 (tavle 4), som et eksempel på en udmøntning i forbindelse med skibet Christianshavn, i det CH må formodes at være en forkortelse for skibsnavnet. Når jeg placerer UBJ 6, som værende den første af dansborgmønterne, hænger det sammen med:

• 1. Gennemsnitsvægten er den højeste for samtlige grupper. Dog er der kun 3 vejninger, hvorfor det kan skyldes en tilfældighed.
• 2. Jeg har, som udgangspunkt for mine stempelundersøgelser forudsat, at der ikke er benyttet forskellige forsidestempler i samme tidsrum. Med denne forudsætning må Christianshavn-mønten være præget tidligere end gruppe 3, som indeholder daterede »skibsmønter« for perioden 16241636.
• 3. Jeg har fået meddelelse om, at et eksemplar af CHARITAS UBJ 18, er præget på et eksemplar af CHRISTIANSHAFN (9). UBJ 18 er præget i perioden ca. 1632-1640, hvorfor UBJ 6 må være præget tidligere.
• 4. Stavemåden DANNISBORG, benyttes af Ove Gjedde i hans dagbog allerede fra året 1620. Stavemåden holder sig tilsynela dende gennem Christian d. 4's periode, men i oktroyen for det nye ostindiske kom pagni fra 1670, benyttes stavemåden DANSBORG.
• 5. Forsideindskriftens opbygning passer, som et forbillede for gruppe 3's forsider.

Gruppe 3 (Tavle 1)

• UBJ 7 DANNISBORG/PERLEN
• UBJ 8 DANNISBORG/IVPTER
• UBJ 10 DANNISBORG/VOCD
• UBJ 11 DANNISBORG/KEDA
• UBJ 14 DANNISBORG/SIELAND
• UBJ 9 DANNISBORG/SF.ANNA
• UBJ 13 DANNISBORG/AMAGER

Præget i perioden 1624-ca. 1637

Alle mønterne er præget med samme forsi destempel. Tidsmæssigt er mønterne præget over en lang periode, med en usikkerhed for, hvornår den sidste er udrnøntet. Forside stemplet må under brugen være blevet slidt, og til hver ny bagsidetype er stemplet blevet opgraveret. Dette har medført et par småæn dringer, der tydeligst ses på det sammen skrevne N og S.

UBJ 7 PERLEN, kan dateres til 1624, efter kompagniskibet Perlen, som ankom til Tran kebar den 15. marts 1624. Perlen påbegyndte hjemrejsen i september samme år.

UBJ 8 IVPTER, dateres efter kompagniskibet Jupiter, som ankom til Trankebar sammen med Perlen. Jupiter strandede i 1625 ved Bengalen, hvorved 45 mand af dets besætning druknede.

UBJ 11 KEDA, kan muligvis dateres til at være præget i perioden 1631-34. I denne periode omtales et lille fartøj »Queda«, der var udlånt til nogle englændere. Efterretningerne om det lille fartøj er ikke store, og om Keda står for skibsnavnet Queda, må stå hen i det uvisse.

UBJ 9 SF. ANNA, kan dateres til 1636 efter kompagniskibet St. Anna, som ankom til Trankebar 2. september 1636 og påbegyndte hjemrejsen 16. januar 1637.

UBJ 10 med sammenskrevet VOCD, må være et plagiat for det hollandske Ostindiske Compagnis monogram, med tilføjelsen D for Danmark eller Dansborg.

UBJ 14 SIELAND. Formodes at stå for landsdelnavnet på Sjælland.

UBJ 13 AMAGER. Formodes at stå for landsdelnavnet på Amager.

De tre sidste typer er indplaceret i række følgen, efter den sandsynlige stempeludvikling, hvor den ændrede holdning på forsidens B, har været afgørende.

Gruppe 4 (tavle 2)

• UBJ 18 DANNISBORG/CHARITAS

Præget i perioden 1632-1640

Indskriften til denne mønts forside har været presset sammen på for lille en flade, med det resultat, at der ikke har været plads til hele det første N, som samtidig er blevet en del af linieringen. Ligeledes er S blevet til et C. Charitas-mønten står alene med sit forsidestempel og hører til de mønter, der bærerskibsnavn. Det er skibet Charitas, en jagt som blev udrustet i 1631 og som er ankommet til Trankebar, formentlig i 1632. Charitas blev benyttet en lang årrække i mellemhandelen og er et af de skibe der ofte omtales i denne periode. Sidste gang vi hører om Charitas, er omkring 1641, hvor den forliser på vej til Trankebar med en ladning varer.

Det er endnu ikke muligt at placere udmøntningstidspunktet mere præcist, end til perioden 1632-1640.

Gruppe 5 (tavle 2)

• UBJ 19 DANNISBORG/AALBORG
• UBJ 22 DANNISBORG/STEGE
• UBJ 20 DANNISBORG/KØKE
• UBJ 21 DANNISBORG/SKAGEN

Præget i perioden 1623-1640

De fire typer er præget med samme forsidestempel, hvor B i DANNISBORG begynder som et D og ender med at blive til et B, Den på tværs gående streg i NIS må være en gravørfejl, i modstæning til bagsiden af UBJ 19, hvor en stempelrevne mellem L og G i AALBORG har udviklet sig til en stor klump under udmøntningen.

Gruppen som helhed er svær at placere tidsmæssigt. Ud fra vægtskemaet skulle den placeres senere, men efter forsidens stavemåde, burde den måske lige mellem gruppe 2 og 3. I modsætning til min udgangsteori om, at der ikke er benyttet forskellige forsidestempler i samme tidsrum, kunne der for denne gruppe også være tale om, at de var præget i perioden samtidig med gruppe 3, hvor landsdels- og bynavne, som indskrift, passede sammen. Men såvel i gruppe 6 og gruppe 9 møder vi igen landsdels- og bynavne på mønterne.

Det, at mønterne er præget på førstegangsblanketter (10), taler for at de er præget i den tidlige del af perioden.

Gruppe 6 (tavle 2)

• UBJ 15 DANISBORG/ST. IACOB
• UBJ 16 DANISBORG/SVNDEBYE
• UBJ 17 DANISBORG/VALDEBYE

Præget i perioden 1636-ca. 1640

De tre typer er præget med samme forsidestempel. I dette tilfælde kan man tydeligt se udviklingen i stemplet, fra den første til den sidst prægede. UBJ 15 har som afslutning et punkt efter G i Danisborg. På UBJ 16 er det blevet til et kolonlignende tegn, der på det mere slidte stempel til UBJ 17, er blevet graveret til et nedadliggende G.

UBJ 15 ST IACOB horer til mønterne med skibsnavn. Den må dateres til perioden 1636-1639, efter kompagniskibet St. Jacob, som ankom til Trankebar september 1636. St. Jacob blev benyttet i mellemhandelen og forliste 1640 i den Bengalske havbugt.

UBJ 16 SVNDEBYE. Formodes at stå for stednavnet Sundby i lighed med mønterne i gruppe 5.

UBJ 17 VALDEBYE. Sammenlignet med Svndebye kunne Valdebye ligeledes stå som et stednavn. Men i samme periode, som mønten er præget, køber guvenør Pessart, omkring 1638, den lille jagt Valby eller Waldbye. Denne lille jagt omtales også i 1644, men hvornår den enten ophugges, forliser eller kapres af fjender, ved vi ikke. Derimod har vi en mønt i gruppe 12 fra 1647, som også identificeres som værende en »skibsmønt«, der kan henføres til den lille jagt »Valby«.

Gruppe 7 (tavle 2)

• UBJ 5 DANNSBORG/FORTVNA
• UBJ 4 DANNSBORG/T DOC B
• UBJ 2 DANNSBORG/BEWINTHEBER
• UBJ 1 DANNSBORG/TRANGEBARI
• UBJ 3 DANNSBORG/Plan af Dansborg

Præget i perioden ca. 1631-1640

De fem typer er efter al sandsynlighed præget med samme forsidestempel. Størst usikkerhed er der omkring UBJ 3 med plan af Dansborg, hvor de to eksemplarer, der ligger til grund for min stempeltegning, begge er af ringe kvalitet og begge præget på en anden uidentificeret type.

Gruppe 7 er placeret tidsmæssigt efter forsideindskriften Dannsborg, der kunne være en naturlig udvikling af stavemåden, når vi ser på dansborg-mønterne som helhed.

UBJ 5 Fortvna, kan efter al sandsynlighed dateres efter kompagniskibet Fortuna, som ankom til Trankebar i september 1631. Skibet gjorde tjeneste i en række år i mellemhandelen og omtales så sent som i 1643. I gruppe 10 har vi også en mønt, der kan henføres til skibet Fortuna (UBJ 31), og hvor den tidsmæssige placering ligger før 1644. Da gruppe 9 med D SOL UBJ 26, tidsmæssigt kan placeres til tiden ca. 1640-1643, er det rimeligt at regne med at gruppe 7 er præget forud for gruppe 9.

Den interne rækkefølge af de fem typer, er givet af et eksemplar af UBJ 1 TRANGEBARI, der er præget på et eksemplar af UBJ 2 BEWINTHEBER, og derudfra en naturlig stempeludvikling. Dog skal der ses bort fra UBJ 3 i denne rækkefølge pga. de usikre detaljer på denne forside.

UBJ 4 T DOC B. T og B må være forkortelsen for Trankebar, og det sammenskrevne DOC forkortelsen for Dansk Ostindisk Compagni. Kompagniet blev stiftet i 1616 og officielt ophævet i 1650.

UBJ 2 BEWINTHEBER. Det hollandske ord for guvernør, administrator eller forvalter. I denne betydning måske anvendt som »kompagniet« (11).

UBJ 1 TRANGEBARI. Byen Trankebar. Stavemåden Trangabari kendes fra de tidligste år af koloniens anlæggelse.

UBJ 3 må symbolisere kastellet Dansborg, og er iøvrigt stempelidentisk med UBJ 57, placeret i gruppe 8.

Gruppe 8 (tavle 3)

• UBJ 57 C4/Plan af Dansborg

Formentlig præget i perioden omkring 1640

Bagsidemotivet symboliserer Dansborg og er stempelidentisk med UBJ 3 i gruppe 7. Da ikke meget taler for, at stemplerne har været gemt i længere tid uden de igen er benyttet, er UBJ 57 sandsynligvis præget enten umiddelbart før eller efter gruppe 7, eller måske samtidig med.

Den specielle forside, med RC4 sammenskrevet og afsluttet med en krølle, hvor R kunne stå for REX, minder lidt om en af Frederiks d. 3's mønter, som det endnu ikke har været muligt tidsmæssig at placere. Det er UBJ 92, hvor forsiden har et kronet F og bagsiden 3RD.

Gruppe 9

• UBJ 28 DANSBORG/NYBE
• UBJ 26 DANSBORG/D SOL
• UBJ 27 DANSBORG/LESØ

Præget i perioden omkring 1640-1642

De tre typer er præget med samme forsidestempel. UBJ 26 D SOL, kan dateres til ca. 1640-42, efter kompagniskibet Den forgyldte Sol, som ankom til Trankebar i oktober 1640. Den forgyldte Sol påbegyndte hjemrejsen tidligt på året 1643.

Den interne rækkefølge af udmøntningen, gives delvis af en UBJ 26 D SOL, som er præget på UBJ 28 NYBE.

UBJ 28 NYBE, formodes at stå for bynavnet Nibe, hvor stavemåden ifølge Harry Christensen, NIBES HISTORIE, i 1406 er Nypæ og siden Nybæ, Nybe, Niffwe og Niibe inden det finder sin nuværende form. Mønten er tidligere tydet NISBE og NIJBE.

UBJ 27 LES Ø. Formodes at stå for landsdelnavnet Læsø.

Gruppe 10 (tavle 3)

• UBJ 47 Kronet C4/IEHOVAH
• UBJ 34 Kronet C4/BAHVS
• UBJ 50 Kronet C4/GVD
• UBJ 48 Kronet C4/IHS
• UBJ 31 Kronet C4/FOATVN
• UBJ 30 Kronet C4/HOPO

Præget i perioden omkring 1642-1643

Gruppen er præget med forskellige forsidestempler. UBJ 47, 34 og 50, er formentlig præget med samme forsidestempel, med foretagne opgraveringer for hver ny bagsidetype. Der er muligvis en sammenhæng mellem forsidestemplet til UBJ 48 IHS og UBJ 47, 34 og 50. UBJ 31 og 30 er præget med samme forsidestempel, hvor HOPO tydeligt er den sidst prægne.

Placeringen af gruppen, med den vellignende krone over C4, foran gruppen med terningekrone, skyldes først og fremmest et eksemplar af UBJ 67 CH CAS 1645, hvor der kan tydes følgende overprægninger, beskrevet i den rækkefølge de er præget i; 1. UBJ 30 HOPO, 2. UBJ 38 KAS, 3. UBJ 67 CH CAS 1645. Derudover kendes et eksemplar, hvor UBJ 38 KAS, er præget på UBJ 30 HOPO. En almindelig kendt overprægning, er UBJ 34 BAHVS præget på UBJ 47 IEHOVAH. UBJ 30 HOPO, kendes også præget på UBJ 17 VALDEBYE.

UBJ 31 FOATVN, hører til gruppen af mønter, der identificeres som »skibsmønt«. Som beskrevet for grp. 7, omtales kompagniskibet Fortuna så sent som i 1643, hvorfor den tidsmæssige placering af gruppen også kan bekræftes af den mønt.

UBJ 34 BAHVS. Formodes at være landsdelnavnet for Bohuslän.

UBJ 30 HOPO. Indskriften er ikke tydet, men det efter min mening bedste forslag, der endnu er fremkommet er, at Hopo er forkortelsen for Hopontum, den latinske betegnelse for byen Hobro (12). Dette stemmer godt over ens med de øvrige mønter med landsdels- og bynavne.

UBJ 47, 48 og 50 er med religiøse indskrifter.

Gruppe 11 (Tavle 3)

• UBJ 66 Kronet C4/D CAS 1644
• UBJ 38 Kronet C4/KAS
• UBJ 67 Kronet C4/CH CAS 1645

Præget i årene 1644-1645

De fem typer er præget med samme forsidestempel. Terningekronen består af tre terninger, hvor en streg til venstre for kronen giver synsmæssig ligevægt ved slutningshagen på C.

Rækkefølgen er givet af årstallene på UBJ 66 og 67, ligesom UBJ 38 er placeret efter de kendte overprægninger, beskrevet i gruppe 10, samt den naturlige stempeludvikling.

UBJ 66 D CAS 1644 kendes med to forskellige bagsidestempler (13), som vist på tavle 3. D må stå for Dansborg og CAS for møntenheden.

UBJ 38 KAS, hvor KAS må stå for møntenheden.

UBJ 67 CH CAS 1645, med omvendt S. CH formodes at være forkortelsen for skibsnavnet Christianshavn. Kompagniskibet Christianshavn kom til Trankebar, på sin tredie og sidste rejse, i året 1643. Christanshavn blev benyttet en lang årrække i mellemhandelen og omtales som ubrugeligt i 1652.

Gruppe 12 (tavle 4)

• UBJ 69 Kronet C4/TR CAS 1645
• UBJ 32 Kronet C4/ST MICAEL
• UBJ 52 Kronet C4/P, E JT
• UBJ 33 Kronet C4/DANMARCK
• UBJ 72 Kronet C4/IHS 1646
• UBJ 71 Kronet C4/SPSP 1646 DB
• UBJ 79 Kronet C4/ICHO vs DAN = 1647
• UBJ 77 Kronet C4/WB 1647

Præget i årene 1645-1647

De otte typer, er efter al sandsynlighed præget med det samme forsidestempel. Ser vi på UBJ 69 og sammenligner med UBJ 77, vil enhver påstå, at dette ikke er rigtigt. Men ser vi på mønterne i den foreslåede udmøntningsrækkefølge, og sammenligner med den næste i rækken, bliver sandsynligheden noget større. Specielt med stempeltegninger i 4 ganges forstørrelse, som jeg har arbejdet med, er det overbevisende. Der er for hver ny type foretaget en opgravering af stemplet, men til trods for denne opgravering, bliver stemplet mer fladt og udvisket ved prægningen af de sidste typer. De ofte skævt prægede og slidte eksemplarer, giver selvfølgelig en usikkerhed omkring de manglende detaljer.

Udmøntningsrækkefølgen er delvis givet af mønterne med årstal. Foruden mønterne med årstal, kendes en række overprægninger, som kan sætte de to af de udaterede mønter ind i en rækkefølge. UBJ 52 kendes præget på UBJ 32. UBJ 71 kendes præget på UBJ 72. UBJ 72 kendes præget på UBJ 52. Placeringen af UBJ 33 er foretaget på grundlag af forsiden, sammenholdt med de øvrige i gruppen.

UBJ 32 ST MICAEL, hører til »skibsmønterne«. St. Micael var en jagt, erobret af danskerne i efteråret 1644. Den gjorde i flere år tjeneste i mellemhandelen.

UBJ 71 SPSP 1646 DB, hvor SPSP står for jagten St. Peder og St. Poul, som er blevet ind lemmet i den danske flåde omkring 1645. Jagten omtales så sent som i 1655 og kendes også på et par rnønter fra Frederik d. 3. Det under årstallet omvendte D og med firetallet sammenskrevne B, må stå for forkortelsen for Dansborg.

Den sidste af mønterne, som er identificeret til et skib, er UBJ 77 WB 1647. Som beskrevet under gruppe 6, omtales den lille jagt Valby eller Waldbye i 1644. Efter 1644 er det ikke lykkedes mig at finde jagten omtalt ved navn, hvorfor der kan være usikkerhed omkring bestemmelsen af WB 1647 som »skibsmønt«.

UBJ 69 TR CAS 1645, hvor TR må være forkortelsen for Trankebar og CAS står for møntenheden.

UBJ 52 P, E JT Indskriften er ikke tydet.

UBJ 33 DANMARCK. Formodes at stå for hjemlandet Danmark.

UBJ 72 IHS 1646 med forkortelsestegn eller omegategn over. Religiøs indskrift (14).

UBJ 79 ICHO vs DAN = 1647. Er ikke endelig tydet, men er formentlig en religiøs indskrift, kombineret med Dan, for enten Dansborg eller Danmark.

Gruppe 13 (tavle 4)

• UBJ 80 Kronet C4/DB 1648
• UBJ 81 Kronet C4/DB 1648
• UBJ 51 Kronet C4/DSB

Præget 1648

De tre typer er sandsynligvis præget med samme forsidestempel, ligesom UBJ 80 og 81 er præget med samme bagsidestempel (15). Dog er der foretaget korrektioner i stemplerne ved prægning af hver ny type. UBJ 80 og 51 er præget i den valgte rækkefølge. De ofte svagere detaljer på UBJ 51 tyder på, at stemplet har været i længere tids brug, end for UBJ 81. Jeg er også sikker på, at forsidestemplet til UBJ 80, er blevet ændret til det omvendte 4-tal på UBJ 80 og 51. På næsten ucirkulerede eksemplarer af UBJ 81 og 51, ses resterne af det retvendte 4-tal, ligesom der på UBJ 80 ses en antydning af begyndelsen på det omvendte 4-tal. På UBJ 80 og 81 såvel som 51, må indskriften DB og DSB stå for Dansborg.

Foranstående gennemgang giver et godt billede af udmøntningen i Trankebar under Christian d. 4. De præcise mønttegninger vil være et hjælpemiddel til en senere revidering af den kronologiske udmøntningsrækkefølge.

De få mønter, hvor der hersker tvivl om udmøntningstidspunktet, er ikke af større omfang, end vi stadig har et klart billede af placeringen af mønterne med »dansborg«-forsider, i forhold til mønterne med kronet C4. Spørgsmålet er, om der er benyttet flere forskellige forsidestempler i samme periode. Dette er ikke endelig løst, men den sidste periodes udmøntninger tyder ikke på det var tilfældet. I perioden 1620-ca. 1641 er der præget godt en mønt i gennemsnit om året, i modsætning til perioden 1642-1648, hvor der er præget knap tre mønter i gennemsnit.

I gennemgangen af de enkelte møntgrupper, har jeg forsøgt at fortælle hvad bagsideindskriften/motivet menes at stå for, men der er ikke taget stilling til hvilken betydning den har haft. Vægtforholdene er klart oplyste, hvorimod værdiforholdet kræver en nøjere behandling.

I det bearbejdede materiale, er tidligere forkert betemte eller falske mønter udeladt (16). Der er dog en lille gruppe af usikre mønter, nemlig UBJ 29, 40, 46, 59, 73, 74, 75 og 84. Mønterne er beskrevet af Olav Bonefeld (17) og senere af J. C. E Gray (18) som værende beliggende i Government Museum i Madras. Disse mønter er heller ikke medtaget i mine oversigter, da de indtil videre er under mistanke for, enten at være forkert bestemte eller falske.

Tegningerne er i størrelsesforhold 1: 1. For en del af stempeltegningerne, vil der naturligt herske tvivl om detaljerne. Bly er som bekendt et blødt metal, hvor slitagen hurtigt ændrer møntbilledets karakter. De fleste blymønter kendes kun i slidte eksemplarer og dette sammenholdt med de næsten altid skæve præg, gør forsøget på at skabe fuldstændige og komplette stempeltegninger, for samtlige typer, på det nærmeste umuligt.

Det har kun været muligt at gennemgå så omfattende et materiale, ved hjælp fra samlere og handlere. Der skal derfor rettes en tak til de, der har stillet deres samlinger til min rådighed, samt en speciel tak til J. C. F. Gray, Arne Fristrup, B. Knappe, J. E Clausson-Kaas og Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling.

(NNUM 1988 side 46-61)

Udmøntningsrækkefølgen er senere revideret ligesom enkelte typer er tilføjet af Uno Barner Jensen i Siegs Møntkataloger 1999 - , Pilegaards Forlag.

Katalogreference

• UBJ = Uno Barner Jensen, Trankebarmønter ca. 1620-1845. København 1978, P. Flensborgs Forlag, samt Trankebarmønter 1620-1845, vurderingspriser 1983. P. Flensborgs Forlag.

Historie

Foruden de i teksten nævnte.

• Johan Heinrich Schlegel. Sammlung zur Dänischen Geschichte, I. bind, 2. afs., side 57 tf, København 1771 (Ove Gjeddes dagbog 1618-1622).
• Gunnar Olsen, Vore Gamle Tropekolonier, Dansk Ostindien 1616-1732, 2. udg. 1967.
• Ole Feldbæk og Ole Justesen, Kolonierne i Asien og Afrika. Politikens Forlag 1980.
• Kay Larsen, Guvernører, Residenter, Kommandanter og Chefer samt enkelte atidrefremtrædende personer i de tidligere danske Tropekolonier, Kbh. 1940.
• Olav J. Bonefeld, Skibsnavne på blymønter fra Trankebar, Handels- og Søfartsmuseets årbog, 1977.

Noter

• (1) Villiam Nielsens artikelserie er senere genoptrykt af Siegs Forlag i 1974
• (2) Olav Sejerøe, Unikke blymønter med et mistænkeligt udseende, NNUM nr. 2. marts 1984, s. 22-29. Uno Barner Jensen, Fejlbestemte trankebarmenter, NNUM nr. 6. september 1984, s. 105-112.
  De to artikler har i det væsentligste dokumenteret omfanget af de falske og fejlbestemte trankebarmønter. Med dette som baggrund, er omfanget af Christian d. 4's typer reduceret til de i artiklen omtalte.
• (3) J. Wilcke, Kurantmønten 1726-1788, Kbh. 1927. Er også gengivet af Olav Bonefeld, Trankebarblymønternes vægt- og værdiforhold, Møntsamlernyt 1978, s. 100-101.
• (4) Uno Barner Jensen, Udmøntningen i Trankebar under Frederik III, Skandinavisk Numismatik nr. 8, 1983.
• (5) Uno Barner Jensen, Christian V's blykas fra Trankebar, NNUM nr. 6, september 1985, s. 111-118.
• (6) Olav Bonefeld, Dansborg og porttårnsmønterne, Møntsamlernyt 1977, s. 148-152.
• (7) Uno Barner Jensen, Christian IV's »tunge« Porttårnsmønt fra Trankebar, NNUM nr. 3 april 1983, s. 51-53, samt Trankebarmønter, NNUM nr. 8. december 1983 (bemærkningen s. 173).
• (8) Uno Barner Jensen, Fejlbestemte trankebarmønter (se note 2), vedr. UBJ 56.
• (9) Meddelt af O. Sejerøe.
• (10) Se note 5.
• (11) J. C. F. Gray, Seneste Trankebarnyhed, NNUM nr. 9, november 1975, s. 184-185.
• (12) J. C. F. Gray, Tranquebar, A Guide to the coins of Danish India. Circa 1620 to 1845. Lawrence, Massachusetts 1974.
• (13) Uno Barner Jensen, Ny stempelvariant. Artikel i: J. Clausson-Kaas, Tranquebar, 75 mønter - deres værdi og historie, Galten 1988.
• (14) Jesper Birkler, Numismatik og etymologi, Christian IV's trankebarmønt med IHS, NNUM nr. 3. april 1985, s. 52-53, samt Olav Sejerøe, Falske IHS blymønter fra Trankebar, NNUM nr. 5. august 1985, s. 88-89.
• (15) Uno Barner Jensen, Stempelkombinationer på Chr. IV blykas. Artikel i samme skrift som note 13.
• (16) Se note 2.
• (17) Olav Bonefeld, Nogle hidtil ukendte trankebarmønter, NNUM nr. 7, september 1971, s. 145-152.
• (18) Se note 12.

Tilbage til Dansk Mønt