Nedenstående artikel er velvilligst stillet til rådighed for Dansk Mønt af Uno Barner Jensens hjemmeside.

Udmøntningen i Trankebar under Frederik 3 (1648-1670)

af Uno Barner Jensen

Den noget særegne udmøntning i den danske koloni Trankebar på Sydindiens østkyst, har mange gange været genstand for revisioner.

I en beskrivelse fra 1888 (1) kendes 33 forskellige blymønter fra de tre danske konger Christian 4, Frederik 3 og Christian 5. Af disse 33 mønter var enkelte usikre. Antallet af kendte typer forøges langsomt igennem tiden. I 1895 (2) er man oppe på 72.

Specielt i perioden fra 1922  til 1937 sker der en eksplosiv udvikling. Det er Den Kgl. Mønt- og Medaljesamling på Nationalmuseet i København, der fra en kontakt i Indien, køber store portioner af bly-, kobber- og sølvmønter hjem til museet. I samme periode anskaffer den svenske samler Axel Wahlstedt sig ligeledes en del mønter, hvoraf nogle unike eksemplarer optages i Schou’s beskrivelse i 1926 (3).

Resultatet af disse hjemkøb  fremgår klart af Chr. Funck-Rasmussen's beskrivelse af trankebarmønterne fra 1948, hvor antallet af blymønter fra de tre konger, incl. en del varianter, nu kommer op på ca. 170 typer.

I perioden fra 1948 og frem til i dag, dukker der stadig nye typer frem. I 1971 (4) omtales ikke mindre end 46 ukendte typer/varianter, hvoraf hovedparten er unike eksemplarer beliggende i Government Museet i Madras. Disse mønter samt enkelte andre ukendte typer, medtages af John C. F. Gray i et nyt katalog fra 1974 (5). I mit eget katalog (6) fra 1978 forsøger jeg at reducere antallet af varianter, således at kun hovedtyperne medtages, men alligevel kommer jeg frem til 185 typer. Det vil sige ca. 6 ganges forøgelse af kendte typer i forhold til de i 1888 beskrevne. Ingen andre danske områder har haft en tilsvarende udvikling med hensyn til fremkomst af nye typer mønter på så kort tid. Nu har der aldrig været tvivl om at en del af de beskrevne mønter er fejlbestemte/fejlbeskrevne, men det er ofte svært at dokumentere at en type aldrig har eksisteret. Nogle enkelte mønter er dog taget ud af beskrivelserne i de sidste år (7), men det er stadig kun et lille antal. En del af de nye typer Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling hiemkøbte i perioden 1922 - 1937, samt de i Schou beskrevne fra Axel Wahlstedt's samling, samt de af Olav Bonefeld beskrevne mønter fra museet i Madras, er unike eksemplarer. Mange af disse unike mønter, passer på den ene eller anden måde ikke ind i de enkelte kongers udmøntninger eller afviger stærkt fra de gængse typer. Der er efterhånden samlet et stort materiale sammen om de mønter, hvoraf der kendes mere end et eksemplar. Det bedste og største materiale findes fra kongerne Frederik 3 og Christian 5. Da jeg er kommet længst med materialet omkring Frederik 3's mønter, har jeg valgt at publicere en foreløbig rapport over de mønter, om hvilke det med sikkerhed kan siges, at de hører til den ordinære udmøntning.

Stempelsammenligninger

Det er sjældent trankebarmønterne er fuld­prægede, hvorfor der skal mange mønter til at danne sig et fuldkomment indtryk af et komplet stempel. Dette har medført at jeg, igennem en årrække, har fotograferet alle de mønter jeg kunne komme i nærheden af. Efterhånden som materialet er blevet større, har jeg konstateret, at mange af de forskellige typer er slået med samme forsidestempel. Enkelte typer har to forskellige forsidestempler til samme bagside­stempel, og kunne derfor tænkes at være en overgangsmønt mellem to forskellige forsidestempler. Tilsyneladende kun to typer afviger og står alene med hver sit forsidestempel. Bly er et blødt metal som hurtigt slides. Kvaliteten af de undersøgte mønter er derfor af højst forskellig karakter, men med hovedvægten i en dårlig kvalitet. Stor slitage på mønterne vanskeliggør  stempelsammenligningerne og man tager nemt fejl af en mønt, når den både er skævt præget og slidt. Et eksempel på en mønt i kvaliteten ca. 1+ og kvl. 1- af kronet stokfisk UBJ 124, kan ses af nedenstående tegning, hvor det er samme forsidestempel i begge tilfælde (fig. 1). Udmøntningsrækkefølgen kender vi heller ikke endnu. Det har været almindeligt at bruge en gammel mønt som blanket til en ny, hvor man har præget direkte på den gamle mønt med det nye stempel. Det er ofte muligt at identificere den underliggende mønt. Derfor kender man i dag noget af en rækkefølge i udmøntningen. Materialet er dog ikke stort nok til, at en endelig rækkefølge kan opstilles. Nedenstående opstilling er det foreløbige resultat af undersøgelsen. Når mønterne ikke er trukket fuldt op med den hele liniering, skyldes det mangel på egnet materiale, der med sikkerhed kan give disse detaljer.

Foreløbig forsideopdeling af Frederik 3’s blymønter

Forsiden er afbildet og de tilhørende bagsider beskrevet. Grupperne angiver ikke den endelige udmøntningsrækkefølge ligesom den interne rækkefølge stadig er noget tilfældig. Det afsluttende nummer (UBJ) henviser til Uno Barner Jensen, Trankebarmønter ca. 1620-1845, P. Flensborgs Forlag 1978.

Gruppe 1 (gennemsnitsvægt 3,02 gram)  
DB                                UBJ 85
HAAB                           UBJ 90
Kors                              UBJ 103
DB 1650                      UBJ 131
CH 1650                      UBJ 132
SPP50                         UBJ 133
NOR   UBJ 91 
                           
Det skal bemærkes at NOR UBJ 91 og SPP50 UBJ 133, er slået med forsidestempel i såvel gruppe 1 som i gruppe 2. 
Gruppe 2 (gennemsnitsvægt  3,01 gram) 
NOR                               UBJ 91
SPP50                           UBJ 133
PAX                               UBJ 89
DB 1652                       UBJ 135  
Gruppe 3 (gennemsnitsvægt 2,90 gram) 
CAS                                UBJ 87  
Krone                              UBJ 101
Rytter                              UBJ 120
Løve th.                           UBJ 111
De tre unionskroner UBJ 115
Holstens nældeblad UBJ 119
Stokfisk UBJ 124 
Rytter UBJ 120 forekommer med to forskellige forsider, men måske er der også tale forskellige  bagsider. Eksemplaret i gruppe 3 er meget utydeligt, hvorfor det ikke bestemt kan siges om der er et eller to forskellige bagsidestempler. Den mest almindeligt forekommende, er den i gruppe 4. 
Gruppe 4 (gennemsnitsvægt 2,64 gram) 
Rytter                                 UBJ 120
Løve m. E                         UBJ 109
9 hjerter                             UBJ 114
Lam m. b                           UBJ 123
Stokfisk m. A UBJ 125 
Gruppe 5 (gennemsnitsvægt 2,83 gram) 
Elefant                              UBJ 98
Kors UBJ 102
Løve o. 9 hjerter UBJ 113
Lindorm  UBJ 117
Løve Ny type (8)
Gruppe 6 (gennemsnitsvægt 2,3 gram) 
Kors m. krølle UBJ 104
Løve th. m. I         UBJ 112
Gruppe 7 (gennemsnitsvægt 2,41 gram) 
Svane m. S           UBJ 116
Holstens nældeblad m. 0 UBJ 118
Gruppe 8 (gennemsnitsvægt 2,4 gram)
Blomst m. 8 blade UBJ  96
Kors m. JO UBJ 106
Løve tv. m. I   UBJ 107
Løve tv. m. DC UBJ 108
Lam tv.m.F og I UBJ 122
Stokfisk m. N ell. Z  UBJ 126 
Gruppe 9 (gennemsnitsvægt 2,51 gram) 
Blomst m. 7 og 6 UBJ 141

Udover de 9 grupper med 38 mønter, er der yderligere to typer.
Det drejer sig om UBJ 92 fig. 2, hvor forsiden har kronet F og bagsiden 3RD. Gennemsnitsvægten af nogle få vejninger er 3,21 gram. Vægten og den specielle forside, hvor F må stå for Frederik og 3RD på bagsiden for kongens nummer og Rex Daniæ (konge af Danmark), kan muligvis placere mønten som den først prægede under Frederik 3. Den anden mønt er UBJ 121 fig. 3, hvor forsiden har kronet F3 og bagsiden lam th m. fane. De mønter jeg har set er alle i en meget ringe kvalitet og detaljerne på forsiden er usikre. Kroneformen  taler dog for, at mønten skal placeres omkring grupperne 5 og 6. Gennemsnitsvægten af nogle få vejninger er 2,89 gram. 

De benyttede vægte til vejningerne har været forskellige. Mønternes kvalitet har også været af stor uensartethed. Mønter der er renset har tabt nogle % i vægt. 
Til trods for de forskellige muligheder for at opnå en måling på en mønt, anses foranstående vejninger at give et rimelig rigtigt billede af de forskellige gennemsnitsvægte. Der har med stor sandsynlighed været et vægttab på mønterne fra starten af perioden til slutningen på Frederik 3's udmøntninger. Alene af den grund at der I mange tilfælde er benyttet gamle og slidte mønter til brug for en ny, vil give et vægttab for hver ny udmøntning. En af metoderne til at finde de mønter der er slået med samme forsidestempel, er bl.a. at se efter eventuelle stempelfejl der går igen. I gruppe 4 findes på en del af mønterne nogle stempelrevner over 3-tallet fig. 4.
I gruppe 5 findes en lille streg gående fra toppen af F skråt ned til venstre. Denne streg ender på nogle af mønterne i et lille punkt og kan forveksles med et naturligt punktum foran F.
Frederik 3. blykas UBJ 113. Forside gruppe 5. bagsiden med løve over 9 hjerter.

Grupperne 4, 5 og 6 hænger tilsyneladende sammen og kan muligvis være af samme stempel med omgraveringer. På alle tre forsider ligger linieringen så langt til venstre for F, at den på de for små blanketter, meget sjældent ses på venstre side af mønten. Gruppe 8 og 9 kunne også være samme forsidestempel, hvor gruppe 9 har fået tilføjet 2 punkter efter 3-tallet.

Axel Wahlstedt

For at få et så sikkert materiale til det videre arbejde, vil det være af stor betydning såfremt det var muligt at finde frem til Axel Wahlstedt's trankebarmønter. Såfremt der blandt læserne er kendskab til hvor disse mønter befinder sig i dag, vil jeg være meget taknemmelig for at få dette oplyst. Der kan i så fald rettes henvendelse til: Uno Barner Jensen, ujensen@post3.tele.dk

(Skandinavisk Numismatik nr. 8, 1983 s. 22-23)

Noter:

Tegninger er i størrelsesforholdet ca. 1:1,2.

Tilbage til Dansk Mønt