Når man gennemgår Christian den 4's blykasserie fra Trankebar, kan disse mønters forsider deles i to grupper. Første gruppe har navnet DANSBORG i forskellige stavemåder (UBJ 1-28), anden gruppe bærer kongens monogram (UBJ 30-81). Monogrammet på UBJ 30-52 og 66-81 er kronet C4 og på UBJ 54-57 ukronet C4, blandt sidstnævnte har UBJ 57 sit eget forsidestempel, som adskiller sig fra alle de andre.
Jeg finder mønten beskrevet første gang af Georg Galster i Den Kgl. Mønt- og Medaillesamlings Årsberetning for finansåret 1937 (1), idet den ikke er nævnt i samme forfatters gennemgang fra 1933 af kendte blykas fra Christian IV's tid (2). G. Galster viser i Årsberetningen blandt særligt interessante erhvervede blykas et eksemplar hvor forsiden kaldes C4 uden yderligere specificering, bagsiden viser grundtegning af Dansborg med de fire Bastioner. Kun bagsiden er afbildet og dette er sammen med for- og bagside af UBJ 36 som senere af Uno Barner Jensen er taget ud af katalogiseringen som enten falsk eller forkert bestemt (3). Selvom man udfra afbildningen kan forledes til at tro at forsiden til mønten med grundtegning af Dansborg er Kronet C4, behøver dette ikke at være tilfældet, idet Galster i samme beskrivelse afbilder bagsiden af UBJ 27 LES/Ø og UBJ 20 KØ/KE efter en forside af typen DANS/BORG som kun hører sammen med UBJ 26-28.
Chr. Funck-Rasmussen har i sin beskrivelse fra 1948 (4) som nr. 49 en blykas uden årstal hvor forsiden er ukronet forsiret C4 og bagsiden er Plan af Fort. Mønten betegnes som unicum, ligger i Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling, og er ovennævnte af Galster i 1938 omtalte mønt.
I 1974 nybeskriver John C. F. Gray i sin Guide (5) som nr. 51 forsiden af ovennævnte mønt som ukronet sammenskrevet C4 med R foran og fastgjort til C. R angives at stå for Rex. Hos Gray angives sjældenhedsgraden som RR svarende til 16-40 kendte eksemplarer, der må således i perioden fra 1948 til 1974 være fremkommet yderligere mindst 15 eksemplarer.
Funck-Rasmussens tegning viser C og 4 sammenskrevet med lille krølle på toppen af 4 og en halv sløjfe på højre ende af 4-tallets horisontale streg, men intet til venstre for C, hvor Gray beskriver et fastgjort R. På Grays tegning ses dog krøllen til højre for 4 og på toppen af C og 4 ses to faner istedet for en cirkel.
I Uno Barner Jensens katalog fra 1978 (6) er forsiden af UBJ 57 tegnet og indeholder detaljer som beskrevet oven for (fig. 1). I 1988 fremkommer Uno Barner Jensen med en ny stregtegning af UBJ 57 i sin gennemgang af blykas (7), denne forsidetegning (fig. 2) gengiver detaljer som også ses på fotografiet som Olav Sejerøe viser i sin artikel om blymønter fra 1990 (8), specielt hvad angår toppen af det sammenskrevne C4, hvor der ses to faner i stedet for den tidligere krølle.
I forbindelse med udstilling af egne Trankebarmønter fandt jeg det slående hvor meget de påhæftede streger og ringe på det sammenskrevne C4 ligner bogstaverne R, F og P som netop er bogstaverne i Christian den 4's valgsprog: REGNA FIRMAT PIETAS. Jeg skal således påstå at forsidestemplet til UBJ 57, er en sammenskrivning af kongens monogram og hans valgsprog. I det følgende skal jeg forsøge at sandsynliggøre at denne påstand kan være rigtig.
J. Wilcke skriver i Kurantmønten (9) i afsnit om Dansk Ostindien, at danske sølvkroner, ifølge traktaten om oprettelse af kolonien Trankebar, skulle være gangbare i Tanjour. Rigsadmiral Ove Gedde drog i 1618 fra København med kurs mod Ostindien for at oprette handelsstationer for det i 1616 stiftede Dansk Ostindiske Compagni. Foruden handelsmønter af gængs type som Spanske 8 realere, må han også have medbragt den nye krone fra 1618 som var slået især til Ostindienhandelen (10), ellers er det utænkeligt at Najken skulle have godkendt denne for ham ukendte mønt som gangbar.
På den Danske handelskrone fra 1618 ses for første gang kongens valgsprog gengivet med forbogstaverne RFP men ikke sammen med kongens kronede monogram, idet mønter med denne forside tidligst fremkommer med årstal 1619. (Hvid, Kroneskilling og Skilling). At forsiden til UBJ 57 ikke ligner forsiderne til de Danske mønter fra 1619 kan skyldes at den er fremstillet før disse småmønters eksistens har været kendt i Trankebar, og UBJ 57 kan med denne begrundelse foreslås udmøntet tidligt i møntrækkefølgen fra Trankebar. Blykas'ens størrelse kan dog også have bevirket, at man for at få plads til både monogram og valgsprog blev nødt til at udelade kronen og samtidig lave en meget udtalt sammenskrivning af symbolerne, dette kan være årsagen til at denne forside, hvis betydning øjensynlig har været så svær at forstå, kun findes i denne ene udgave.
(NNUM 3/1997 side 40f.)