Foruden at fremstille mønter, har en del af Den kongelige Mønts arbejde i århundreder været at præge medailler. Prøveeksemplarer og særlige samlereksemplarer af mønter præges videre på medaillepressen, hvorfor sådanne eksemplarer ofte benævnes medaillepræg, hvilken betegnelse noget misvisende benyttes som en konserveringsgrad. Ligesom mønter kan præges på en medaillepresse, kan mindre medailler præges på en møntpresse. I nutidens praksis er forskellen, at blanketterne på en møntpresse indføres maskinelt, mens de i medaillepressen indlægges med en menneskehånd og at medaillepressen generelt præger emnerne med et betydelig større tryk. De i en møntpresse prægede medailler betegnes som møntprægede. Ved medailler vil man bemærke, at Den kongelige Mønts mærke, hjertet og møntdirektørens initialbogstav mangler; til gengæld ses ofte medaillørens signatur. Rækken af møntprægede medailler er ganske kort. Morsomt nok forøges de møntprægede medaillers diameter i kronologisk rækkefølge. Kravet om den maskinelle udførelse bevirker selvsagt, at det er store oplag det drejer sig om. Derfor kan en samling anlægges om ikke helt gratis, så dog med yderst beskedne midler. Ved fremkomsten af hver af de møntprægede medailler, er de af publikum blevet anset som et slags tillæg til rækken af erindringsmønter, skønt medaillerne selvsagt ikke har eller har haft nogen betalingsfunktion. Det bør være naturligt, at enhver møntsamling, der indeholder en række af danske erindringsmønter, lader denne række forlænge af de møntprægede medailler. Ligeledes kunne de tilsvarende optages i de gængse møntkataloger. Bortset fra nogle forsøgsprægninger under Frederik VI samt nogle endnu ældre diskutable stykker ser den komplette liste således ud:
Foruden det for hver af medaillerne opgivne materiale, er der i de fleste tilfælde præget mindre oplag i andre metaller. Også en saltdollar fra firmaet Brøste er møntpræget på Den kongelige Mønt. Imidlertid adskiller den sig i sin funktion ved at være en reklamemønt.
(1998)