Daniel Jensen Adzer var født 1732 i København (709), hvor Faderen Jens Jensen Adzer var Kleinsmedemester. Daniel Adzer blev Guldsmedesvend og havde i Maj 1754 den Dristighed at indsende nogle Prøver paa sit Arbejde til Kunstakademiet og søge det om en Anbefaling til at opnaa et kongeligt Rejsestipendium. Skønt Professor Preisler, som præsenterede hans »Memorial« for Akademiet, maaske var lidt i Slægt med Faderen (710), blev Ansøgningen ret unaadigt optaget, idet Akademiet resolverede, »at denne hans Metier ikke henhører under de Konster, som ere indbefattede i Fundationen«, og man ikke fandt »hans Arbejde andet end Kopierede Ting, og ey af den Betydenhed, som han selv formener« (711).
457. Grundstensmedaille til Rytterstatuen. 1760. (Forside af Arbien)
Kleinsmedemesteren, der jævnligt udførte Arbejde for Hoffet, havde dog andre gode Forbindelser, og med eller uden Understøttelse kom Sønnen ud at rejse i Efteraaret 1754. I Paris, hvor han traf en anden dansk Guldsmedesvend, den senere Medailleur J. H. Wolff, uddannede han sig i Stempelskæring under Medailleuren Jean du Vivier (1687-1761). Sandsynligvis har Adzer været hjemme igen 1757, da han som sit første beskedne Arbejde skar Bagsidestemplet (med Indskrift en Laurbærkrans) til Arbiens Portraitmedaille over Kunstakademiets Præses (Fig. 449). Arbiens Død i Januar 1760 og Medaillerne, der skulde præges til Souverainitetsfesten i Oktober samme Aar, bragte Adzer frem i første Række. Til Nedlæggelsen af Grundstenen til Frederik V's Rytterstatue lod det Asiatiske Compagni slaa en Medaille, hvortil Adzer skar Bagsidestemplet med Indskrift i en Laurbærkrans, ganske lignende Grev Moltkes Medaille. Det havde vistnok været Meningen, at Forsiden skulde have fremstillet selve Rytterstatuen, gengivet efter Modellen, men det blev der ikke Tid til (712). Man benyttede derfor et af Arbien efterladt Portraitstempel, der nærmest er en Variant til Forsiden til Kunstakademiets store Sølvmedaille Fig. 447.
Den 18. Oktober nedlagde Grev Moltke 6 Exemplarer af Medaillen i Guld, Sølv og Bronze, tillige med gangbare Mønter og en Bronzeeplade med latinsk og dansk Indskrift i Grundstenen. Medaillen kostede Compagniet 2922 Rd. 4 Mk. 6 Sk. (713).
458. Souverainitetsfesten. Fra Geistligheden. 1760
Paa Bagsiden til en anden Medaille, som bekostedes af den danske og norske Gejstlighed, fik Adzer endelig Leilighed til at give en Figurfremstilling: »et knælende Fruentimmer, som forestiller Dannemark og Norge, og overleverer Regalia i Pietatis Skød« (714). Til Forside benyttedes atter Arbiens Portraitmedaille, som udlaantes fra Stempelsamlingen paa Rosenborg. Den 10. Oktober prægedes paa Bankens Mønt i København efter Biskop Harboes Ordre 19 Guld- og 100 Sølvexemplarer (715).
459. »Neptuni redticis«. 1760
En tredje Festmedaille, som Adzer udarbejdede for det Asiatiske Compagni, er derimod ikke blevet præget; formodentlig er Stemplet sprunget under Hærdningen. Medaillen fremstiller Neptun med Trefork paa et Havuhyre; Overskriften NEPTVNI REDVCIS er laant fra romerske Kejsermønter (716). Medens Neptuns Forekomst paa de antike Mønter begrundes i, at han beskyttede Kejseren paa Rejser til Søs, maa den danske Medaille formentlig sigte til den tilbagevendende, atter tiltagende Søfart. Medaillen kendes nu kun fra Adzers Voksmodel; til Forside kunde Arbiens Portraitmedaille mulig ogsaa benyttes. - Skønt Arbejdet var udført for Asiatisk Compagni, blev det betalt af Kongens Kasse den 7. Marts 1761 med 100 Rd. (717).
460. Souverainitetsfesten. Fra Kongsberg Sølvværk. 1760
Endelig omarbejdede Adzer fuldstændigt den Jubelmedaille, som Kongsberg Sølvværk havde præsenteret Kongen, og som var skaaret med mindre Evne end Vilje af den derværende Stempelskærer Gabriel Andersen Lunde (Fig. 370). I Marts 1761 kunde Adzer tage Afslag i Sølv af de omarbejdede Stempler. I December 1761 fik han, der da var i Paris, disse Stempler betalt med 300 Rd. (718).
Adzer havde saaledes nu faaet Lejlighed til at vise sin Duelighed og fik derefter (1761) et treaarigt Rejsestipendium paa 400 Rd. aarligt. I Følge med sin Værkfælle, J. H. Wolff, rejste Adzer først til Paris, hvor han en Tid var sysselsat med Medaillearbejde for den danske Diplomat, Etatsraad Wasserschlebe, uden at dog Resultaterne nu kan paavises (719). Derefter rejste Adzer og Wolff i Marts 1763 til Italien, hvor de i Rom var sammen med Harsdorff, Stanley d. Y. og andre. Den danske Gesandt i Paris, Grev Wedel Frijs, havde skaffet de to danske Kunstnere en Anbefalingsskrivelse fra selveste Marquis de Marigny, directeur général des bâtiments, til Maleren Natoire, directeur de l'académie de Rome (720). I 1764 rejste Adzer hjem med sin gamle Rejsekammerat, Medailleuren Wolff. De indleverede begge Voksmodeller til Kunstakademiet, der eenstemmigt agréerede dem den 8. August 1764 (721). Adzers Arbejder, der ligesom Wolffs var udstillet paa Charlottenborg 1769, forestillede Antinous, Flora, Apollo og Hercules Farnese; Udstillingskataloget tilføjer: »Disse fiire Modeller ere forfærdigede i Rom efter Antiquerne« (722). Samtidigt fastsattes »Sujets« for deres Receptions-Stykker, der skulde være stukket og afleveret inden Aarets Udgang. Saa hurtigt gik det imidlertid ikke. Adzers Opgave blev »en Medaille af samme Størrelse som Akademiets Fundations Medaille forestillende Akademiets Præsidis Hovede paa den ene Side og Mæcenæ paa den anden«.
461. Grev Moltke. Fra Kunstakademiet. 1765
Først den 13. Februar 1765 modtog Adzer gennem Hofskriver Müller og Akademidirektøren Saly Tegninger til den Medaille, han skulde udføre (723). Der er næppe nogen Tvivl om, at det er Saly, der har givet Idéen til denne Hyldest til Præses, men det er Wiedewelt, der har udført Tegningerne (724). Bagsidefremstillingen af Mæcenas er inspireret af Indskriften paa Moltkes Medaille fra 1757 (MÆCENATI SVO etc.). Selve Motivet med den kunstbedømmende Mæcenas er beslægtet med Fremstillingen paa Akademiets store Guldmedaille. Augustusbusten paa Piedestalen i Baggrunden minder naturligvis om Frederik V. Der gik imidlertid Aar og Dag, før Direktøren kunde forestille Akademiet de Arbejder, som var accorderet Adzer og Wolff; det skete først. den 9. April 1766. Akademiet var fornøjet med Arbejderne og optog dem til Medlemmer (725). Det forelagte Arbejde af Adzer har kun været den endnu bevarede Voksmodel, thi endnu i Februar 1767 var Stemplerne ikke færdige, og Adzer maatte love at levere sine Receptions-Stykker inden Akademiets sidste Samling i Marts Maaned, dog med Undtagelse af Præsidis Portrait, som han ikke kunde fuldføre, førend han havde forfærdiget Kongens Kroningsmedaille (726). Adzer holdt dette sit Løfte; Aarsagen til Forsinkelsen var det Uheld, at Patricen med Portraitet sprang to Gange. Endelig paa Akademiets Møde den 31. August 1767 kunde Adzer forelægge et Aftryk i Bly af Medaillen. »Directeuren forestillede Akademiet, at det vilde være en behagelig Lejlighed at giøre Præsidi et Beviis paa vores Kiærlighed og Hengivenhed, dersom man af Adzers Stempel lod slaae en Medaille i Guld og overleverede Hs. H. Grevelige Excellence, allerhelst da denne Medaille er forfærdiget ham til Ære. Directeuren foreslog, at Akademiets Lemmer alleene skulde forbeholde sig den Fornøjelse at bestride denne Medailles Omkostninger«. Forslaget blev vedtaget, og Sekretæren skulde sørge for, at den blev præget, saaledes at den kunde overrækkes den tilkommende Torsdag. Paa denne Dag, den 3. September, fulgte Akademiet in corpore Directeur Saly til Moltkes Palais, hvor Saly overrakte Præses Medaillen og i en Tale udtrykte Akademiets Hengivenhed (727). - Adzer fik sin Regning betalt med 400 Rd.; de 100 Rd. skyldtes de ovennævnte Uheld med »Ponselen« til Portraitet (728).
Naar Arbejdet med Grev Moltkes Medaille havde trukket saa længe ud, laa det i, at Adzer i disse Aar fik saa mange andre Medailler at udføre samtidig med, at han skar Speciestempler for Mønten i København (729). Den 14. Januar 1766 døde Frederik V. Hans »Begravelsesmedailler«, hvoraf det overdroges Adzer at udføre den ene, skulde være rede til Bisættelsen den 19. Marts.
462. Frederik V's Død. 1766
Adzer havde altsaa ikke to Maaneder for sig, men det lykkedes ham alligevel i god Tid at fuldende en monumental Medaille. Der foreligger intet om, hvem der har givet Inventionen, men Tegningen leverede Adzers jævnaldrende og gode Ven Johannes Wiedewelt (730). Frederik V's Hoved er skaaret nøje efter Arbiens Kongehoved paa Akademiets lille Guldmedaille. Slangen, der bider sig selv i Halen, og som saaledes symboliserer Uendeligheden, er for engangs Skyld ikke hentet fra den antike Verden. - Bagsiden fremstiller Pietas foran Frederikskirken, det paabegyndte Storværk, som skulde hindre Mindet om Frederik V at dø. De tre Puslinger, som tumler med Sten til Bygningsarbejdet, leder Tanken hen paa de samme tre Genier paa Kunstakademiets store Guldmedaille. Selve Fremstillingen af »Pietas« fremkalder Mindet om Oprettelsen af Opfostringshuset (29. Juni 1753), ligesom den Syge, der bliver hussvalet under Æsculapstaven skal symbolisere Kongens Oprettelse af Frederiks Hospital (6. August 1756). Overskriften »Vetat mori« er laant fra den kendte horatziske Devise, som førtes af det franske Académie des inscriptions et belles lettres.
Den 8. og 11. Marts fik Møntmester Knoph udleveret Guld og Sølv til Prægningen af denne og af Wolffs mindre Begravelsesmedaille, ialt 800 Dukater og 238 Jubelmedailler. Der blev præget 17 Exemplarer i Guld og 101 i Sølv (731). Stemplerne fik Adzer betalt med 400 Rd. den 17. Maj, og efter allernaadigst Resolution af samme Dag blev han ansat som kongelig Medailleur med en fast Lønning af 250 Rd. aarligt (732).
463. Prinsesse Sophie Magdalenes Bryllup. 1766
Adzers næste Arbejde var Medaillen til Prinsesse Sophie Magdalenes Bryllup, der fejredes ved Prokuration i København den 1. Oktober 1766. Wiedewelt gav en Tegning, som Adzer dog ikke fulgte i den endelige Medaille, der paa Bagsiden fremstiller Hymen og Concordia ved Alteret for det enige Danmark og Sverige (733). Den 17. September modtog Møntmester Knoph 572 Dukater og 1 Sølvbarre paa 123 Mark 3 Lod til Prægning af Medaillen, der sloges i 17 Guld- og 121 Sølvexemplarer. Den 14. Marts 1767 fik Adzer af Particulairkammeret udbetalt 500 Rd. for Poussering af Prinsessens Portrait i Voks og for de to Stempler til Medaillen efter Regning, attesteret af Grev Moltke (734).
464. Christian VII's Salving. 1767
Medens det blev overdraget Wolff at udføre Medaillen til Kongens Bryllup 1766 og til Dronningens Kroning, fik Adzer betroet Arbejdet med Kongens Kroningsmedaille. Wiedewelt gav som sædvanlig Tegningen (735). Han havde lige udført en Portraitmedaillon i Gibs af Christian VII; Kongen sad flere Gange for ham paa Frederiksborg (736). Den 22. April 1767 fik Møntmester Knoph 1355 Dukater, 288 Zweidritler og en Sølvbarre paa 132 Mark 6 Lod til Prægningen af Wolffs og Adzers Kroningsmedailler, der hver især prægedes i 19 Guld- og 200 Sølvexemplarer, til Festen den 1. Maj (737). Adzer fik den 31. Juli sin af Moltke attesterede Regning udbetalt med 400 Rd. (738).
465. Kronprins Frederiks Fødsel. 1768
Medaillen til Forevigelse af Mindet om Kronprinsens Fødsel den 28. Januar 1768 blev et Par Uger efter projekteret af Luxdorph paa Videnskabernes Selskabs Vegne (739). Bagsidefremstillingen med Æternitas augusta, kendetegnet ved en Phønixfugl paa en Globus, er nøje gengivet efter en romersk Mindemønt over den forgudede Kejserinde Faustina den Ældre, som døde Aar 141 (740). Blot maa Overskriften her oversættes ved »Kongehusets Udødelighed«, saaledes som Indskriften er ændret paa den tilsvarende Medaille over Prinsens Fødsel 1745 (Fig. 402). Den 12. Maj 1768 afleverede Møntmester Knoph 12 Exemplarer i Guld og 200 i Sølv af Medaillen, og den 16. Juni fik Adzer sin af Moltke den 15. Maj attesterede Regning betalt med 450 Rd. (741).
466. Frederik V's Rytterstatue. 1768
Den 16. August 1769 blev Frederik V's Rytterstatue paa Frederiks Pladsen afsløret, og det Asiatiske Compagnie besluttede at slaa Medailler over Statuen (742). Det var Luxdorph, der forfattede Indskrifterne til Medaillerne (743), der blev udført i to forskellige Størrelser af Wolff og Adzer. Medens Wolff skar Stemplerne til den store Medaille, der viste højre Side af Rytterstatuen, skar Adzer Stemplerne til den mindre, der var ganske som den større, blot med Rytterstatuens venstre Side. Bagsidens Laurbærkrans var nøjagtig som Laurbærkransen paa den Bagside, Adzer havde udført til Grev Moltkes Medaille 1757. Voksmodellerne saavel til Adzers som til Wolffs Medaille var udstillede paa Charlottenborg 1769. Stemplerne til Medaillerne var derimod endnu under »Forfærdigerens Hænder« (744). De to Medailler kostede Compagniet den store Sum af 5804 Rd. 2 ß. Da Saly krævede yderligere Honorar af Compagniet for sin Statue, fik han i Stedet for den 3. September 1771 tilsendt et Exemplar i Guld af denne Adzers Medaille, som da lige var blevet præget (745).
467. Frederik V's Mindestøtte. 1772
Lidt udenfor Tidsfølgen kan her nævnes den Medaille, hvis Bagside Grev Moltke overdrog Adzer at udføre med Fremstilling af den Obelisk af Fakse Kalksten, som Greven 1772 lod rejse i Bregentved Park, sin Velgører Frederik V til Minde. Medaillens Omskrift gengiver Slutningen af Indskriften paa Mindestøttens Nordside (746). Det var 1746, at Frederik V havde skænket Moltke Bregentved Gods, som han 1750 ophøjede til Grevskab, og hvor han hvert Aar kom paa Besøg. Til Forside anvendtes Portraitsiden af Wolffs Medaille til Kunstakademiets Tiaars Fest. I Slutningen af Juni 1773 lod Grev Moltke Adzer præge 6 Exemplarer i Sølv paa den kongelige Mønt (747). Senere blev præget flere Exemplarer, bl. a. et i Guld til Obeliskens Kunstner, Johannes Wiedewelt (748).
468. Christian VII's Hjemkomst. 1769
Til Christian VII's Hjemkomst fra Udenlandsrejsen i Januar 1769 lod Kunstakademiet slaa en Velkomstmedaille. Adzer udførte et nyt Portrait af Kongen i den romerske Imperatordragt, som første Gang anvendtes til Frederik V's sidste Medailler efter Rytterstatuens Forbillede, og som derefter bibeholdtes for Christian VII. Det antikiserende Udstyr er her fuldstændiggjort ved Løvemanken over Skælpanseret paa Skulderen. Bagsiden bærer en Indskrift i en Laurbærkrans, der nøje svarer til Grev Moltkes Medaille fra 1757, blot naturligvis med ændret Aarstal og de to første Linjer STATORI SVO REDUCI (til sin hjemvendte Opretholder). De anvendte Ord er laant fra romerske Kejsermønter, hvor dog STATOR kun er anvendt som Tilnavn paa den øverste Guddom, Jupiter. - Medaillen overraktes Kongen i Guld paa hans Fødselsdag af Akademiets Præses, Grev Moltke, saaledes som det meddeltes af Directeur Saly paa Academiets første »Salon Exposition« under Aabningshøjtideligheden den 4. Februar 1769. Senere blev der paa Particulairkammerets Regning slaaet 4 Exemplarer i Guld (749).
469. General Landvæsens Collegiets store Prismedaille. 1769
Den Trang til Belønningsmedailler, der var fremstaaet allerede i Frederik V's Kongetid, blev endnu stærkere under Christian VII og hang sammen med Bestræbelserne for at forbedre Samfundet og i første Række Landboforholdene. General-Landvæsens-Collegiet, der var oprettet 1768, lod Adzer udføre to Medailler, der skulde bruges til Belønning for de bedste Afhandlinger over udsatte »Priis-Materier«.
470. General-Landvæsens-Collegiets lille Prismedaille. 1769
Forsiden af den lille Prismedaille er meget nøje som paa den store, men Bagsiden bærer foruden Aarstal og Signatur kun Indskriften FOR INDSIGT OG DUELIGIIED I LANDVÆSENET. Tilknytningen til Landvæsenet er paa den store Medaille kun antydet ved Kransen af Kornaks. Medaillen er indstiftet 1769, men blev først præget 1770, da Collegiet (den 28. Maj) bestilte et Par Guldexemplarer paa den kongelige Mønt (751). Der synes kun at være præget 7 Exemplarer i Guld af den store Prismedaille, før General-Landvæsens Commissionen, der i November 1770 afløste General-Landvæsens Collegiet, (April 1773) blev ophævet (752). Den smukke Medaille blev dog senere i det mindste en enkelt Gang anvendt som Belønning udenfor sin oprindelige Bestemmelse (753).
471. Det kgl. Landhusholdningsselskabs store Prismedaille. 1769
General-Landvæsens-Collegiets (Commissionens) Prismedailler blev overflødiggjort ved de Prismedailler, som uddeltes af det kongelige danske Landhusholdnings Selskab, der tog Kongens Fødselsdag, 29. Januar 1769, til Stiftelsesdag. Adzer, der ligesom Wolff var Medlem af Selskabet, skar Stemplerne til den store Prismedaille: »Fliids og Vinskibeligheds Belønning til Fædernelandets bedre Flor«. Selskabet virkede i sine første Aar ogsaa for Handel og Industri, hvad der paa Medaillen er udtrykt ved Merkurstaven og Overflødighedshornet med Mønter, der danner Sidestykke til Ploven og Overflødighedshornet med Frugter. Ved kongelig Resolution af 4. Februar opnaaede Vicepræsidenten, Etatsraad Hübner, at Selskabets Medailler maatte præges for samme Godtgørelse af Omkostningerne som de kongelige Medailler, uden Slagskat (754) og allerede i Januar prægedes de første Exemplarer, eet i Guld til 100 Rigsdalers Værdi og seks i Sølv til 8 Rdrs. Værdi (755). Præmietagerne kunde dog vælge, om de vilde have 100 Rd. eller Guldmedaillen, 20 Rd. eller Sølvmedaillen. De skulde være rede til Præmieuddelingen den 29. Januar. I 1771 udførtes en mindre Præmiemedaille af Wolff (hvorom nedenfor). Begge disse Medailler og Selskabets Virksomhed blev 1773 gjort til Genstand for en Afhandling af J. H. Schlegel (756). Senere lod Selskabet Adzer skære en tredje, den mindste Prismedaille, som i November 1781 fik Finans-Kollegiets Approbation (757).
472. Landhusholdningsselskabets mindste Prismedaille. 1781
Det skyldes rimeligvis Struensees Initiativ, at Adzer fik overdraget Arbejdet at udføre en kongelig Belønningsmedaille »Pro Meritis«. Den ikke særlig originale Bagsidefremstilling: Overflødighedshorn med Mønter og Frugter, Ege- og Laurbærkrans er ret vellykket.
473. Pro Meritis. 1771
Til Kongens Brystbillede maatte Adzer to Gange poussere Modellen i Voks, før det hos »vedkommende« (Struensee?) fandt Bifald. Adzer præsenterede en Regning paa 500 Rd., men den blev i April 1771 fra Particulairkammeret sendt til Kunstakademiet til Erklæring. Adzer gjorde her Rede for sit Arbejde, og Akademiet lod ikke en Kollega i Stikken, men fandt, »at Adzer i følge hans Promemoria eller Overslag gjorte Forklaring ey kan fortjene mindre end de forlangte 500 Rdl.« (758). De 500 Rd. udbetaltes ham den 4. November efter Struensees Attest (759). De første Exemplarer blev præget 1772 (760) og tildeltes Langebek og Carsten Niebuhr. Mindre heldigt for Medaillens Anseelse var det vel, at det tredje Exemplar i 1773 tilfaldt en Gesandt fra Sørøverstaten Tripolis (761).
474. Norsk-svensk Grænsesten. 1766
Struensee, som ellers ikke i synderlig Grad interesserede sig for Medailler, har ogsaa foranlediget, at baade Adzer og Wolff fik overdraget at udføre hver sin Medaille over det i 1766 afsluttede Arbejde med at opstille Mærkesten paa den svensk-norske Grænse. Videnskabernes Selskab har givet Udkast, som ifølge Kabinetsordre af 21. Februar 1771 blev forelagt Akademiet (762). Adzers Medaille viser en af Grænsestenene, Bagsiden bærer en latinsk indskrift, der beretter, at Grænselinjen strakte sig over 232 1/2 norske Mil (763), og at det store Arbejde var afsluttet »indenfor 6 Lustre« 1766. Angivelsen af Arbejdets Varighed, henved 30 Aar, er noget overdrevet; det paabegyndtes nemlig 1752 (764). Adzer fik (i Marts 1772) sine Stempler betalt med 200 Rd.; mulig er Medaillen ikke blevet præget efter sin oprindelige Bestemmelse (765).
475. J. H. E. Bernstorff (død 1772)
Efter den forhenværende Statsminister Johan Hartvig Ernst Bernstorffs Død den 17. Februar 1772 bestilte to forskellige Selskaber Mindemedailler hos Adzer. Det ene Selskab, der betegner sig som den afdøde Statsmands »i Sorg og Savn forenede Dyrkere i København«, havde til Ordførende Professor Schlegel, der i sin her oftere citerede »Samlung zur Dänischen Geschichte, Müntzkenntniss, Oekonomie und Sprache (1771-76)« var særlig interesseret i Medailler, omend han mærkelig nok ikke optog Bernstorff-Medaillen i sin Samling. Selskabet fik 2. Juli 1772 Finanscollegiets Tilladelse til at præge Mønten »imod den anordnede Slagskats Erlæggelse« og lod fra September til December præge ialt 2 Exemplarer i Guld, 125 i Sølv og 72 dels i fint Tin, dels i Bronze (766). Udprægningen i Bronze og Tin var noget nyt (767) og skabt af Ønsket om at bringe Medaillen paa mange Hænder. Tillige blev affattet en Bekendtgørelse i Aviserne om, »at Chemiske og andre Liebhavere kan bekomme udprægede Medailler over Grev Bernstorff« (768). Stemplerne, der i Februar 1773 tilbageleveredes Professor Schlegel (769), er senere indkommet til Stempelsamlingen paa Rosenborg.
En kgl. Resolution af 20. Juni 1771 havde fastsat en Afgift af 2 Rd. for hver Dag, en Medailleur betjente sig af Pressen paa den kongelige Mønt, men paa Ansøgning i Anledning af Bernstorff-Medaillen lykkedes det Adzer med Arveprinsens Anbefaling »indtil videre« at opnaa Fritagelse for denne Afgift, der var ham til Byrde ved Udførelsen af Medailler for private (770).
476. J. H. E. Bernstorff (død 1772)
Den anden, lidt større Mindemedaille blev bestilt af Grev Moltke »for et andet Selskab, hvorudi Han og Geheimeraad Schack befinder sig« (771). Adzer har bestræbt sig for at variere Brystbilledet ved anden Paryk og Ordensbaand, men iøvrigt er Udførelsen den samme. Bagsidens Sarkofag i romersk Stil ser ud, som den var tegnet af Wiedewelt. Der blev i Oktober 1772 givet Tilladelse til at præge 2 Exemplarer i Guld og ca. 40 i Sølv (772). - Derefter fulgte en Tid, hvor der ingen Bestillinger indløb, og Adzer søgte derfor gennem Finanscollegiet at opnaa Arbejde som Stempelskærer for Mønten, men uden Resultat (773).
477. Asiatisk Compagnis (større) Belønningsrnedaille. 1774
Det Danske Asiatiske Compagnie vedtog paa Generalforsamlingen den 14. April 1774 at lade udføre en større og mindre Belønningsmedaille for »udmærket Flid og Iver«. Wiedewelt gav Tegning (774), hvorefter Adzer skar Stemplerne. Bagsiden bærer Indskriften: UDMÆRKET FLIID OG IVER PAASKIØNNET HERVED BLIVER mellem et Par Overflødighedshorn foroven og et Ornament forneden. Den mindre Medaille er som den store, men har intet uden Indskriften paa Bagsiden. Adzer har mod Sædvane ikke signeret sit Arbejde, der jo heller ikke er af nogen kunstnerisk Betydning. I Oktober 1774 gav Finanscollegiet Compagniet Tilladelse til at præge Medaillerne mod den sædvanlige Slagskats Erlæggelse, og i Januar blev den første Medaille slaaet i Guld (775).
478. Arveprins Frederik fra Kunstakademiet. 1774
Ligesom Kunstakademiet tidligere havde hyldet Grev Moltke, saaledes besluttede det 1774 at lade præge Medaille til Ære for Arveprinsen, der fra 29. Februar 1772 var Akademiets Præses. Wiedewelt, som 1772 havde afløst Saly som Akademiets Directeur, udførte naturligvis Tegningerne (776). Motivet til Bagsiden med »Fædrelandets Smagsdommer« var hentet saa langt borte som fra Tacitus' Skildring af Kejser Tibers Brodersøn, Germanicus Cæsar, der tager det germanske Krigsbytte i Øjesyn (777); men iøvrigt var det et aktuelt Emne, idet Professor Jacob Baden just havde dediceret sin Oversættelse af Cajus Cornelius Tacitus (Khn. 1773) til Arveprinsen, i hvem han saa »en Prinds, stor i Fred som Germanikus i Krig, med dennes Mod og Regentkiærlighed, kuldkaste Voldsmændene og gjenbringe Fædernelandet, med lovbunden Frihed og selvbunden Enevælde, Nervers og Trajaners lykkelige Dage«. Medaillen bekostedes af Akademiets Professorer og »Membra Honoria«. Der prægedes i Juli 1774 eet Exemplar i Guld og 36 i Sølv, men mærkeligt nok paalagde Finanscollegiet Adzer at betale for Medaillepressens Benyttelse til disse Medailler »da den ham accorderede fritagelse ey til dem kan extenderes« (778). Medaillen blev overrakt den 27. Juli af Directeur Wiedewelt tilligemed en Følgeskrivelse (779):
»Durchlauchtigste Arve-Prince. Naadigste Herre! Den Taknemmelighed, som Academiet med alle retskaffene Borgere føle for Deres Kongel. Høyheds rare og store Fortienester, har gifvet os den Dristighed at hellige vore Følelser ved denne Medaille. Dens Værd er, at den ved en lyckelig Lighed kan forevige dens Herres Billede, som denne Slægt bærer i en lefvende Indbildning og den tilkommende her kan beskue. Maatte Academiet længe nyde sin høye og beste Præses og hele Landet høysammes ømme og viise Omhue. Vi forblifve udi dybeste Soumission Eders Kongel. Høyheds underdanigste tienere ...«
Med en vis Forretningsdygtighed fik Wiedewelt kort efter solgt Medaillestemplerne til den Rosenborgske Samling for 300 Rd. (780). Ved Hærdningen af Stemplerne hændte der Adzer det ikke usædvanlige Uheld, at et Stempel brast, og Arbejdet maatte gøres om. Derom beretter Adzer i en Skrivelse med hans ejendommelige Retskrivning:
»P. M. jeg kan ikke efterlade herved at Communisere Deres Vel Ædelh: vor Ulykkelig ieg er med Mit Arbeyde, i det den Ene Stempel er Sprungen som hermed følger, hvilket er skeed i Hærdningen, den anden derimod seer inda Godt ud om den ikuns vil blive det til Enden. Midt i aldt dette tager ieg fatt paa en frisk, har alt til den Ende bestilt Stempel i gien paa ny; Og til en liden Sinds og Humeurs forfriskning tager ieg i dette Øyeblick ud paa Landet hvor ieg forbliver intil Mandag, da ieg haaber selv at have den Ære at tale med dem, hav medlidenhed med en bedrøved og Sorrigfuld Medailleur, som er den Usleste Dyr der kan være til paa Jorden.
Deres Hengivneste og Tienstskyldigste Tiener D. J. Adzer.
Københv. d. Ulykkelige 23 Junii Ao 1774.
Til Herr Directeur og Professor Wiedewelt a Son Logie« (781).
Adzers landlige Tilflugtssted til sit »Humeurs Forfriskning« var Schæffergaarden ved Jægersborg, som hans Svigerfader, Hofsnedker Schæffer havde bygget (782). - Medaillen blev Aaret efter udgivet og udførligt fortolket af J. H. Schlegel, der om Arveprinsens »vel trufne Billede« udtaler: »Det har lykket Kunstneren, at udtrykke de Trek af en oprømt Viisdom og en ugrænset Velvillighed, som fremskinne af hans Aasyn, ei allene i hans Vederqvægelsestimer, men ogsaa under de travleste Forretninger, til hvilke han, af Kiærlighed til det almindelige Bedste opofrer alle sine Dage« (783).
479. Arveprins Frederiks Bryllup. 1774
Arveprins Frederiks Bryllup med Prinsesse Sophie Frederikke af Meklenborg Strelitz den 21. October 1774 satte atter Adzer i Arbejde. Det var ogsaa her Wiedewelt, der gav Tegningen (784). Bagsiden fremstiller Hymen, der bekranser Fortuna muliebris, kendetegnet ved Ror paa en Kugle og Overflødighedshorn. Idéen er hentet fra en antik Mønt, præget for Mark Aurels Hustru, Faustina den Yngre, med Indskriften: FORTVNAE MVLIEBRI (785). I August 1775 blev paa den kongelige Mønt præget 33 Exemplarer i Guld og 100 i Sølv (786). Den skulde være færdig til Enkedronningens Fødselsdag den 4. September (787). Adzer fik i November sine Stempler betalt med 500 Rdlr. (788). Det oprindelige Forsidebillede bristede, og Adzer maatte skære et nyt, som han dog først i Juni 1778 fik betalt med 200 Rd. (789).
480. Arveprinsens Belønningsmedaille. 1776
Den 13. November 1775 udkom et kongeligt Rescript, »at Medailler for den Norske Bondes Vindskibelighed, bekostet og foræret af Kongens Broder, Arveprins Friderich, maa paa hellige Dage og ved højtidelige Leiligheder bæres af dem, som dertil af Hans Kongelige Høihed agtes værdige, i Knaphullet paa Vesten i rødt Baand, og skal agtes af alle som et Kongeligt Naades- og Æres- Tegn paa en udmærket Vindskibelighed« (790). Den paagældende Medaille bar Kongens Brystbillede og Kongetitel paa Dansk, saaledes at Menigmand kunde forstaa det; Bagsiden bar i en Egekrans-Indskriften MINDE FOR VINDSKIBELIGHED GIVEN AF KONGENS BRODER D. 29 IAN. og forneden 1776. - Det var altsaa Hensigten, at den skulde uddeles paa Kongens Fødselsdag. Den har været rede i god Tid: den 2. November gav Finanscollegiet Ordre til at udpræge 70 Exemplarer i Sølv paa de af Medailleur Adzer forfærdigede Stempler (791). - Det blev overdraget det kgl. norske Videnskabers Selskab i Trondhjem, hvis Præses Arveprinsen var siden 1772, at forestaa Uddelingen af denne Belønningsmedaille paa Selskabets Aarsfest, Kongens Fødselsdag (792).
481. Indfødsretten. Pietas Augusta. 1776
Den Begejstring, hvormed Forordningen om Indfødsretten blev modtaget, gav sig ogsaa Udslag i et usædvanligt stort Antal Medailler, hvoraf de fleste blev bestilt hos Adzer. Guldberg havde paa Forhaand den store, officielle Medaille rede til Uddeling paa Kongens Fødselsdag den 29. Januar 1776, samme Dag som Forordningen blev bekendtgjort (793). Bagsidens Fremstilling er tegnet af Wiedewelt (794). »Pietas Augusta«, der sidder med Scepter i venstre Haand og rækker den højre Haand til 3 Smaadrenge, der her symboliserer Danske, Norske og Holstenere, er hentet fra en Denar fra Domitians Kejserinde Domitia; dog forefindes her kun den ene Dreng (795). Den 16. Januar, Dagen efter at Forordningen var underskrevet, gav Finanscollegiet i Henhold til Arveprinsens Skrivelse af 14. Januar Mønten Ordre til at slaa 14 Exemplarer i Guld og 160 i Sølv (796).
Havde Guldberg paa den store Medaille givet Udtryk for Kongens Kærlighed til Folket, havde han omtrent samtidigt sørget for en Medaille, der kunde give Udtryk for Borgernes Kærlighed til Kongen. Ogsaa denne mere beskedne Medaille (Jeton som den kaldtes) var tegnet af Wiedewelt (797). Medaillen blev bekendtgjort i de Kiøbenhavnske Tidender (No. 27) »Til allerunderdanigst Erkiendtligheds Tegn for Indfødsretten, har et Selskab ladet slaa en Jetton, vejende 1 1/2 Lod, paa hvis ene Side sees de danske Stater, under tre Børns Gestalt, tilligemed Pietas privata, d. e. Undersaatternes Kiærlighed, staaende ved et Altar, paa hvilket de strøe Røgelse, der tages af et lidet Fad, som Erkiendtlighed holder i Haanden, med Omskrift: Pietas civium. Under Altaret eller i Exerguen staar D. xxix Januarii MDCCLXXVI. Paa den anden Side sees en Corona civica, i hvis Midte læses Patri Patriæ, d. e. Fædrenelandets Fader helliget, med Omskrift: Ob jura civium asserta, d. e. For Undersaatternes Rettigheder. Prægen er af Hr. Medailleur D. J. Adzer«.
482. Indfødsretten. Pietas civium. 1776
Den her meddelte urigtige Benævnelse Pietas privata (i Stedet for Pietas civium, som Omskriften siger) blev paatalt i Nye Kritisk Journal for Aar 1776 (Sp. 137). - Fremstillingen af Pietas, der ofrer paa et brændende Alter, forekommer hyppigt saaledes paa romerske Mønter. Det er sandsynligt, at det nævnte Selskab i det mindste har bestaaet af Guldberg og Geheimeraad Schack-Rathlou; det er i al Fald dem, der i Februar og Marts bestiller ialt 16 Exemplarer i Guld og 92 i Sølv paa den kgl. Mønt (798).
483. Indfødsretten. Fra Københavns Magistrat. 1776
Den 9. Februar 1776 foreslog Overpræsident Braem de 32 Mænd at lade præge en Medaille i Magistratens og de 32 Mænds Navn. Det vedtoges med det Forbehold, »at Bekostningerne ikke overstige 20 Rdr. pro persona, saa og ønske vi gierne, at Inscriptionen bliver paa Dansk« (799). I den Anledning henvendte Etatsraad Hersleb sig den 24. Februar til Luxdorph og bad ham »sætte paa Dansk en Opskrift paa Magistratens Medaille over Indføds-Retten« (800). Dette maa vel have oversteget Luxdorphs Evner, for Resultatet blev en Indskrift paa Latin, der oversat siger saa meget som: »Fædrelandets ophøjede, kærlige Fader vies, til Tak for den Danske, Norske og Holstenere ved Forordningen af 15. Januar 1776 sikrede Indfødsret, dette Minde om evig Taknemmelighed og Hengivenhed af Raadet og de udvalgte Borgere i København«. Forsiden viser Christian VII i Kroningsdragt. Den 13. Maj 1776 gav Finanscollegiet Tilladelse til Prægningen, og samme Dag bestilte Magistraten præget 7 Exemplarer i Guld og 156 i Sølv (801). Den 23. Maj samledes de 32 Mand og Magistraten paa Raadhuset, og der overraktes da hver især et Exemplar af Medaillen i Sølv. Resten sendtes til Statsraadets Medlemmer og til Cheferne ved Hoffet og Collegierne. De 7 Guldexemplarer var bestemt til Kongefamilien og overraktes den 17. Maj ved en Deputation med Overpræsidenten i Spidsen (802). Senere tillod Magistraten, at der til Glæde for almindelige Borgere blev præget 50 Medailler,. som vel var at faa til Købs. En Embedsmand fra Magistraten skulde overvaage Prægningen og tage Stemplerne med Sig (803).
Det var langtfra den eneste Medaille, som man bad Luxdorph projectere. Allerede den 23. Januar havde Luxdorph skrevet en Promemoria til »Geheimeraaden«, det vil muligvis sige: Schack-Rathlou, angaaende et Projekt til en Medaille over Indfødsretten med Omskrift: »Fortes creantur etc.«. Dette Projekt blev ikke til noget; men Dagen efter Bekendtgørelsen af Loven fik Luxdorph travlt; han gjorde Projekt til 2 Jetons paa Dansk og Latin for Højesteret og ligeledes 2 for Hielmstierne og hans Svigersøn Rosencrone, den ene for Landets Børn, den anden for Fremmede. Allerede Dagen efter maatte Luxdorph dog optegne i sin Dagbog: »Fordi H(øjeste) R(ets) Tilforordnede ingen Medaille faa, slaa de ikke heller nogen Jetton«. Det Projekt gik altsaa i Vasken, og ligesaa gik det med et Projekt, Luxdorph gjorde til Videnskabernes Selskabs Jeton (804). Hielmstierne-Rosencrones Jetons blev derimod virkeliggjort: Adzer fik overdraget Arbejdet med den ene, Wolff fik Arbejdet med den anden, den for de Fremmede (se derom nedenfor).
484. Indfødsretten. Fra Hielmstierne og Rosencrone. 1776
Adzers Jeton med Kongen og det knælende Danmark har samme Motiver som Bauerts Medaille til Souverainitetsfesten 1760, og Bagsiden: Bogen paa Bordet minder om Arbiens Medaille over Gram. Den bekendtgjordes i Adresse-Contoirets Efterretninger 1776 No. 61: »Iblandt andre, som har yttret deres Glæde og Nidkiærhed over Indfødsrettens Vigtighed, har en Siellandsfaer og en Nordmand foreenet sig om, af den ærbødigste Hengivenhed for samme, at udgive en Skuepenge af Størrelse som de forrige. Paa den eene Side sees Kongen i Romansk Dragt, som giver Haanden til et Fruentimmer, som knælende med allerunderdanigst Taknemmelighed rekker sin Haand frem, som af Kongen hielpes til Opreisning; ved Siderne staar et Skiold med det danske, norske, slesvigske og holstenske Vaaben; Inscriptionen er: Tantus amor populi. Paa den anden Side: Et Bord, hvorpaa ligger en aaben Bog, i hvilken staaer: Lex de Indigenis. Neden under: Promulgata d. xxix Januarii MDCCLXXVI«. - Den 1. April fik Hielmstierne Prægetilladelse, og i April-Maj sloges ialt 7 Exemplarer i Guld og 52 i Sølv (805). Den 13. April fik Luxdorph sit Exemplar tilsendt.
485. Indfødsretten. Fra Suhm. 1776
Historikeren, Kammerherre Suhm bekostede selv en Medaille. Rimeligvis er den efter hans egen Invention; han har da ladet Wiedewelt give Tegning i det mindste til den ene Side med de tre »dansende Gratier« (806), der saa passende gav Udtryk for Danske, Norske og Holstenere. Selve Overskriften »Folkenes Glæde« er formet efter romerske Kejsermønter fra Constantinerne med »Gaudium Romanorum«. Fremstillingen paa den anden Side med »den kongelige Retsindighed«, Æquitas Augusta, er ligeledes hentet fra den tilsvarende, ofte forekommende Fremstilling af Æquitas Augusti, Kejserens Retsindighed, paa romerske Mønter; den lille Ændring gjorde Medaillen egnet som en Hyldest ogsaa til Enkedronningen. Den 24. Maj anmodede Suhm den kgl. Mønt om at faa præget 7 Exemplarer i Guld, hver af 6 Dukaters Vægt, og 100 i Sølv, hver af 1 Lods Vægt, og dertil gav Finanscollegiet Tilladelse den 1. Juni »imod den sædvanlige Slagskats Erlæggelse« (807). De syv Guldexemplarer var beregnet til Kongefamilien, og den 8. Juli, Enkedronningens Bryllupsdag, overrakte Suhm sin Medaille (808).
486. Indfødsretten. Fra Linstow m. fl. 1776
Den sidste i Rækken af Adzers Indfødsretsmedailler bekostedes af et Selskab, hvori Kammerherre Linstow var den ledende. Linstow, der var født i Meklenborg og holstensk Kammerherre, fik først dansk Indfødsret 1777, saaledes at Loven var særlig aktuel for hans Vedkommende (809). Af andre i Selskabet nævnes Grev Lerche; muligvis var ogsaa Kammerjunker Johan Bülow med (810). »Inventionen« er af en noget anden Karakter end paa foregaaende Medailler, selv om den ogsaa her i sidste Instans gaar tilbage til klassiske Forestillinger. Det er her Minerva, der lidt usædvanligt er udstyret med Retfærdighedens (eller Retsindighedens) Vægt. Hun peger formentlig paa, at Indfødsretten ogsaa er givet til Fordel for Verden (hvilket ellers ikke er indlysende). Ogsaa Søjlerne paa Bagsiden, ved Siderne af det Lovgiveren viede Alter, antyder vel Hercules' Søjler og symboliserer saaledes som paa de spanske Piastre, der ogsaa efterprægedes af Christian VII (811), den vide Verden. Den 19. Juni fik Linstow Finanscollegiets Tilladelse til at præge paa den kgl. Mønt, og den 30. Juli og 8. August bestiltes ialt 7 Exemplarer i Guld og 200 i Sølv (812). Til dette Antal skulde Prægningen begrænses (813).
487. Juliane Maries 24 Aars Bryllupsdag. 1776
Enkedronning Juliane Marie fik sin Part af Medaillerne over Indfødsretten; men et Selskab, hvis Ophavsmand øjensynligt var Stats-Secretair Guldberg, tiltænkte hende en særlig Medaille og tog som ydre Anledning mærkeligt nok Enkedronningens 24 Aars Bryllupsdag, den 8. Juli 1776. Luxdorph synes at have haft noget med Indsamlingen af Bidrag at gøre (814). Ogsaa Grev Moltke og Grev Thott nævnes i Forbindelse med Medaillen. Wiedewelt gav Tegning til Medaillen (815), hvis Bagsidefremstilling med de to Sejrsgudinder, der holder Laurbærkrans om Votivindskriften, er laant fra romerske Kejsermønter fra Constantinerne. - Medaillen blev anmeldt og beskrevet i Kiøbenhavns Kongel. priviligerede Adresse-Contoirs Nye Kritisk Journal for Aar 1776 No. 35. Efter Beskrivelsen her tilføjes:
»Det er bekiendt nok, at Juno blev dyrket af Romerne under Navn af Juno Sospita, og havde et Tempel under dette Navn i Municipiet Lanuvium, hvorhen alle Consuler maatte bringe deres Offer. Allusionen af Indskriften Sospita mater paa Medaillen er altsaa tydelig nok. Men det er ogsaa det eeneste, som vi forstaae deraf. Hvem forklarer os, hvortil det i Exerguen udtrykte Datum sigter? Hvad de Ord vil sige, som der læses? Hvad baade Ord og Tal i Krandsen betyde? Davus sum, non Oedipus. Medailleuren har gjort sit til at giøre Medaillen ulæselig, da han har aftrykt Ordene uden Punkter, som Brug er. Man veed saaledes ikke, om det er hele, eller afbrudte Ord, man læser; om Com Cons skal hedde: Cum Consensu, eller communi consensu (i sidste Fald burde det vel været aftrykt efter Romernes Brug med et dobbelt m); om VOT MVLT ere Ord af et ubekiendt Sprog, eller det skal hedde Votum Multorum, Multitudinis o.s.v. - Det smerter os for Fædrenelandets Ære hos Fremmede, at vi undertiden see Skuepenge komme for Lyset i disse Tider, af hvis Opfindelse og Paa, skrift man ikke kan giøre sig de fordeelagtigste Tanker om vor Lærdom og Smag«.
Som Svar paa denne noget maliciøse Kritik blev »Følgende indsendt« og aftrykt i Journalens næste Nummer:
»For at tiene Forfatterne af den Nye kritisk Journal No. 35 dette Aar, vil man her forklare den til Hendes Majestets Dronningens Geburts-Dag uddeelte og af et Selskab bekostede Medaille. Det er dens anden Side, som disse Lærde ikke har forstaaet. Her sees tvende Genier, holdende een Krans, hvori læses VOT XXIV MVLT XXX. Oven over staar Sospita Mater og i Exerguen Com Cons D. VIII Jul MDCCLXXVI. Vi ville nu oplyse denne for disse Forfattere saa uforstaaelige Side.
For at vise deres taknemmelige Hengivenhed mod Keiseren, lod deres Iver sig ofte ikke nøie med Løfter for eet Aar (vota annua), men udstrakte sig til 10 Aar (vota decennalia) og flere: hvilke Løfter med megen Høitidelighed bleve skriftligen forfattede, nedlagte i Gudernes Templer, og til sin Tid opfyldte. Man har mange Medailler, som bære saadan Paaskrift. Nu vare de bestemte Aar udrundne, eller og nye Kierlighed forbandt dem til at anraabe Himmelen om Livs Forlængelse for en Regent, de elskede eller vilde ansees for at elske: og da føiede de nye Løfter til de forrige, hvilke de i det til Mønterne helligede Sprog kaldte vota multiplicata, og paa Mønterne just læses, som her paa denne vores Medaille. Journalens Forfattere forstaa da nu, at Selskabet, der er stort nok til at tale i det hele Folks Sag, hvor den ømmeste Hengivenhed skal udtrykkes til den bedste Dronning, har med disse Ord gandske tydeligen sagt: De Løfter, som Staten har giort for 24 Aar, og nu ere opfyldte, igientages og høitideligen fornyes for 30 Aar. Det er ligefrem i vores nu værende Sprog: Gud, som i 24 Aar har hørt vore Ønsker for Landets Moder, høre dem ligesaa i andre paafølgende 30 Aar. Men saaledes tillod ikke den gode Smag at udtrykke sig paa Medaillen. Her troede man at burde følge hine gamle Smagens og Konstens Fædre: Deres Sprog er for Kiendere ligesaa helligt som forstaaeligt, og de her brugte Ord læses paa tusende af deres Mønter, som endnu ere til og i Møntsamlinger bevares, og i de mange om Mønter udgivne Værker sees Aftryk af.
Bliver det nu en Sandhed i alle Konstens og Vittighedens Frembringelser, at intet er sikrere end at blive de Mønstere troe, som Græker og Romere have efterladt os: saa staar det og uryggeligt, at denne Medaille er i den gode Smag, fordi den just er en simpel Efterligning af en Mængde Romerske, som bestemte til et lige Øjemed, har givet den hele Tanke, som Hr. Adzer har udført. God Sans og reen Smag mangle vel og neppe her at finde det simple og ædle; det hine saa lykkeligen have grebet, og viist os. Men vore Recensentere burde dog af denne sære Vankundighed lære, at førend de vove sig til at dømme, burde de vel betænke, hvem og hvad de bedømme«.
Efter dette kraftige Forsvar maatte vel al Kritik forstumme, men det skulde dog synes lidt tvungent at anvende den gamle romerske Skik paa foreliggende Tilfælde, da der næppe i 1752 blev »aflagt Løfter« om et 24 Aars Ægteskab og i al Fald var Votivforholdet ophørt med Kong Frederiks Død. Det gik saa uheldigt, at Medaillen ikke blev færdig til Bryllupsdagen; først den 7. August kunde Guldberg bestille 7 Exemplarer i Guld og 200 Stk. i Sølv paa den kgl. Mønt (816). Efter Adzers Bestemmelse skulde Medaillen i Dimensioner og Vægt svare til Arveprinsens Bryllupsmedaille. Paa Enkedronningens Fødselsdag den 4. September blev Medaillen overleveret af Grev Thott paa Selskabets Vegne, og Hds. Majestæt blev efter Sigende meget rørt (817). I Løbet af samme Efteraar lod Enkedronningen yderligere for egen Regning præge ialt 11 Exemplarer i Guld og 200 Exemplarer i Sølv (818).
488. Den militære Skole i Christiania. 1776
Den sidste officielle Medaille, Adzer fik overdraget i det for ham saa produktive Aar 1776, var en Belønningsmedaille for den af Frederik V for et kvart Aarhundrede siden stiftede militaire Skole i Christiania. Det var den af Skolen saa fortjente General-Krigs-Commissær Prydz, der foreslog, »at de hidindtil uddeelte Premier maatte forvandles til anstændige Medailler, hvilke, naar Kursumet var til Ende, maatte gives de værdigste og dydigste Elever« (819). Medens Forsiden er viet til Stifteren, Frederik V, viser Bagsiden Minerva (med Christian VII's Navnetal i Skjoldet), der rækker Kransen »for Dyd og Flitighed« til »3de Genier, af hvilke den eene holder en Globus og Sirkel, den anden et Kart og en Vinkelhage og den 3die en Farve-Polette og Pindsler i Haanden«.
Som Datoen i Afsnittet angiver, var det vel Meningen at uddele Medaillen paa Kongens Fødselsdag i Tilknytning til Examina og Aarsfest. Den 2. November blev til General Hauch udbetalt »de til Stempels Forfærdigelse - allernaadigst bevilgede 300 rd.« af Particulairkassen (820). Men det er uvist, om Adzer var færdig med sit Arbejde, i al Fald var det først den 30. Oktober Aaret efter, at Finanscollegiet gav Tilladelse til, at der paa Generalitetets Requisition maatte udpræges en Del Præmiemedailler, som ikke skulde betales den kgl. Mønt med mere, end »hvad af Hans Majestæts egne Medailler betales« (821). Derefter bestilte saa Generalitetet den 29. næste Maaned 50 Exemplarer i Sølv, der afleveredes den 2. December og saaledes var rede i god Tid til Præmieuddelingen i Januar 1778 (822). Naar dette Ærestegn siges at være uddelt allerede til 7 af de i 1777 dimitterede Elever (823), har disse mulig først faaet Præmien i Hænde et lille Aars Tid efter.
489. Langebek, død 1775
Samtidig med at Adzer i disse Aar var travlt beskæftiget med officielle Medailler, udførte han adskillige Medailler over private. Snart efter Langebeks Død (16. August 1775) var hans Venner og Arbejdsfæller virksomme for at faa præget en Mindemedaille. I Oktober gjorde Luxdorph Forslag til Medaillen: »En Genius sidder paa en Runesteen med et Diploma i Haanden, hvori hand understræger noget med en Stylo: Perspicaci diligentia« (824). I Overensstemmelse hermed skar Adzer Stemplerne; men det er forstaaeligt, at hans Arbejde trak ud, og først i Marts 1777 indhentedes »Finance Collegii Approbation at maa udpræge paa de over Etatz Raad Langebek forfærdigede Stempler paa vedkommendes Requisition« (825). Det var Hielmstierne og Suhm, der bekostede Medaillen. Den 8. Marts modtog Luxdorph et Exemplar af Medaillen, »som mand har fordervet« tilføjer han i sin Dagbog. Det er ikke let at se, hvad der kan have vakt hans Mishag. - I »De til Forsendelse med Posten allene priviligerede Kiøbenhavnske Tidender Ao 1777 No. 21, Fredagen den 14. Martii« findes følgende Avertissement:
»Til Æreminde for den af vort Fæderneland saa vel fortjente Sal: Hr. Etatz, Raad Langebek have tvende hans oprigtige Venner, Conferentz-Raad Hielmstierne og Kammerherre Suhm, ved Medailleur Adzer ladet forfærdige en Skuepenge, paa hvis forreste Side sees hans Brystbillede med blot Hoved, Navn og Titler. Paa den anden Side sidder en af Historiens Genii paa en Runesteen, holdende i den venstre Haand et Pergaments Brev, hvori Geisten med Agtsomhed læser, og i den høyre en Preen, eller Stylus, for dermed at udmærke de betydeligste Ord og Steder, Omkring, og neden under læses: Perspicaci diligentia tredecim Lustris exactis obiit 1775. Henricus Hielmstierne & Petrus (Fridericus) Suhm flari, fieri, fecerunt (826). Det er: Jacob Langebek etc. har med skarpsindig Flittighed arbeydet paa sit Fædernelands Historie, indtil han var over sine 65 Aar, da han døde 1775. Denne Medaille vejer 4 Lod, og er at faa paa den Kongel: Mønt« (827).
490. Etatsraad Bergers og Hustrus Sølvbryllup, 1776
En lille, ret ubetydelig Medaille skar Adzer for et Selskab, der repræsenteredes ved en Hr. Meinig, til Livlægen, Etatsraad Johan Just von Bergers og Hustru, f. Ramdohrs 25 Aars Bryllupsdag den 21. September 1776. Den ene Side bærer kun Indskrift, hvoraf fremgaar, at Venner har ladet Medaillen gøre, Ægteparret til Glæde. Billedsiden viser Alter i antikiserende Stil med Bryllupsfakkel, Myrtekrans og Lyrer, og der udtales Ønsket om, at de maa fejre 50 Aarsdagen 1801. Et Par Dage før Festen blev paa den kgl. Mønt præget 20 Sølvexemplarer (828).
491. Admiral Hoppe, død 1776
Generaladmirallieutenant Hoppe døde i Oktober 1776, og allerede to Dage efter hans Død gjorde Luxdorph for hans Søn, Conferensraad, Højesteretsassessor Hoppe Forslag til en Medaille (829). Dette Forslag har øjensynlig kun givet Indskrifterne, idet Bagsiden ingen Billedfremstilling bærer. Af Indskriftens Afslutning fremgaar, at »Søn og Datter i Fædernelandets og eget Navn satte dette Minde«. Af Stemplerne, som Adzer skar, blev der i April 1777 udpræget 40 Medailler i Sølv (830).
492. U. F. Suhm, død 1778
Efter den dybe Sorg, som ramte Suhm og hans Hustru ved deres haabefulde, eneste unge Søns pludselige Død i Januar 1778, fik Adzer ogsaa til Opgave at give de sørgende Forældres Savn Udtryk i en Medaille (831). Inventionen er vel af Suhm selv. I April lod han præge 40 Sølvexemplarer af Medaillen paa den kgl. Mønt (832), som uddeltes til Familiens Venner (833).
493. Hielmstierne, død 1780
Den 18. Juli 1780 døde Hielmstierne. Hans gode Ven Luxdorph, som naturligvis med Deltagelse havde fulgt hans sidste Sygdom, forfattede ikke blot (ligesom ogsaa Suhm) Gravskrift over ham (834), men gjorde tillige Udkast til en Medaille, som han drøftede under sit Besøg hos de Efterladte tre Dage efter Dødsfaldet (835). Portraitet paa Forsiden af Medaillen, som Adzer fik at udføre, er sandsynligvis udført med Benyttelse af Jens Juels Maleri. Bagsiden symboliserer Hielmstiernes Virksomhed som Videnskabernes og Retfærdighedens Dyrker (han var fra 1776 Præsident i Videnskabernes Selskab og Justitiarius i Højesteret). Medaillen bekostedes af Hielmstiernes Svigersøn, (daværende) Baron Rosencrone. Den 20. April approberede Finanscollegiet »Hielmstiernes Begravelsesmedaille« (836) og et Par Dage efter sendte Rosencrone Medaillen til Hielmstiernes Venner, først og fremmest til Luxdorph (837).
494. Løjtnant Wedell, død 1781
Den 7. December 1781 hændte den Ulykke, at en Barkasse med 24 Mand, ført af den 20-aarige Søløjtnant, Baron A. G. Wiedell, gik under i haardt Vejr paa Vejen fra Toldboden til Fregatten »Bornholm« (838). Baron Wedells Fætter, Kontreadmiral Moltke, lod Adzer skære en Mindemedaille, hvis Bagsideomskrift (Den dækkes af Himlen, som ej har Urne) kunde antyde, at Wedell ikke blev fundet og begravet. Den 5. Juni 1782 approberede Finanscollegiet de af Adzer forfærdigede Stempler, men først i Januar 1783 bestilte Admiral Moltke 13 Sølvexemplarer præget paa den kgl. Mønt. Nogle flere Medailler prægedes i Marts samme Aar og i November 1788 40 Exemplarer i Tin (839).
495. Sorø ridderlige Akademis Flidsmedaille. 1785
496. Sorø ridderlige Akademis Opmuntringsmedaille. 1785
I 1785 udførte Adzer et Par Belønningsmedailler for Sorø ridderlige Akademie; det var Hensigten at uddele Flidsmedaillen i Guld og Opmuntringsmedaillen i Sølv (840). Indstiftelsen af disse Medailler var et Led i de Bestræbelser, som efter den forbedrede Fundats af 29. Januar 1782, og efterat Grev Gregers Christian Haxthausen i Sommeren 1784 var tiltraadt som Overhofmester, gjordes for at indblæse nyt Liv i det hensygnende Akademi (841). Adzers Arbejde viser Thurahs Akademibygning set fra Øst. Den 22. Juli 1785 gav Finanscassedirectionen Tilladelse til Prægning paa den kgl. Mønt imod den sædvanlige Slagskat (842). Men da Geheimeconferensraad Haxthausen efter faa Aars brydsom Virken i Begyndelsen af 1787 blev forflyttet, og Akademiets Virksomhed kort efter ophørte, er Medaillerne næppe blevet uddelt. Efter Akademiets anden Brand (11. Juni 1813) fandtes »nogle af Academiets Prismedailler i Guld, ufortærede af Ilden« (843).
497. Karen (Angell) Suhm, død 1788
Den 11. Juli 1788 døde Suhms Hustru Karen, f. Angell, paa deres Lystgaard i Øverød. Foruden Gravskrift og Mindeskrift lod Suhm Adzer skære en Medaille, der vistnok nogenlunde formildede Fru Suhms uskønne Ansigtstræk (844). Den 22. December fik Adzer Finanscassedirectionens Tilladelse til at præge 40 Exemplarer i Sølv og 2 i Guld paa den kgl. Mønt (845). Suhm har derefter kunnet uddele sin Hustrus Mindemedaille til sine Venner ved Jul eller Nytaar. Det var den sidste Medaille, der optoges i den store Beskrivelse over danske Mønter og Medailler i den kgl. Samling, som udkom 1791 under Suhms Medvirken.
498. Universitetets Prismedaille (1793)
I 1792-93 skar Adzer Stemplerne til en Medaille, som skulde »uddeles dels i Guld, dels i Sølv til Belønning blant de ved Kiøbenhavns Universitet Studerende for de bedste Afhandlinger over visse foreskrevne Priismaterier i Videnskaberne« (846). Som Datoen i Afsnittet viser, skulde den uddeles paa Aarsfesten paa Kongens Fødselsdag. Genindførelsen af de akademiske Prisspørgsmaal skete efter Göttinger Universitetets Forbillede ved Pro Memoria af 17. Maj 1791; der skulde herefter udsættes 8 Præmier, bestaaende hver i en Medaille af 40 Rigsdalers Værdi. Det var Professor Abildgaard, der gav Tegning til Medaillen (847). 1792 (16. Marts) udsattes første Gang Prisopgaver. De inden 1. December indkomne Besvarelser fik Bedømmelsen forkyndt ved Navnesedlernes Aabning paa Kongens Fødselsdag. Først derefter blev Medaillerne præget og uddelt.
Medens Forsiden viser Minerva, der hælder Olie paa Videnskabens Lampe, bærer Bagsiden Indskriften i en Krans, der for en Gangs Skyld hverken er Egeløv eller Laurbær, men Blomster, der skal forestille Violer. Den 30. Januar 1793, altsaa lige post festum, blev der »paa Patronens for Kiøbenhavns Universitet, Hans Durchlauchtighed Prindsens af Augustenborg Begiæring« givet Tilladelse til at præge med Stemplerne paa den kgl. Mønt (848). Et Exemplar af Medaillen i Guld, dog med ændret Bagside, hængtes i Guldkæden, der er Værdighedstegn for Rektor Magnificus (849). Adzers Prismedaille uddeltes, indtil den blev afløst af H. Conradsens 1866 udførte Medaille.
499. A. P. Bernstorff. 1793
Som et »Erkiendtligheds Mindesmærke fra skiønsomme Medborgere« skar Adzer Stemplerne til en Portraitmedaille over »Kongens og Fædrenelandets Mand, den ædle Bernstorff, som lærte Europa, at sand Statsklogskab er bygget paa Retfærdighed, og at Fred, haandhævet med kiæk Standhaftighed, er en Regierings største Hæder«. Den smukke Tegning af Kompasset »Uden Misvisning« skyldes efter al Sandsynlighed Professor Abildgaard, som bestilte Medaillen præget paa den kgl. Mønt »paa et af ham selv besørget Stempel« (850). Trods Aarstallet 1793 blev Medaillen først præget et Par Aar efter og oversendt Bernstorff i Guld paa Kronprinsens Fødselsdag den 28. Januar 1795 med en anonym Følgeskrivelse »fra Konge og Fædrenelandet hengivne Danske og Norske Mænd« (851).
500. P. F. Suhm. 1797
Den 25. Januar 1793 blev der udsendt Subscriptionsplan til en Medaille for Suhm (852). Idéen var udgaaet fra P. A. Heiberg; den trykte Opfordring til at tegne Bidrag var skrevet af Professor Jørgen Kierulf, og desuden var Planen underskrevet af Agent, Boghandler Søren Gyldendal, der paatog sig Incassationen, Knud Lyne Rahbek, Udgiver af »Den danske Tilskuer« og Christen Pram, Udgiver af »Minerva«. Forskellige Forhold gjorde, at Indsamlingen trak i Langdrag, og først i 1797 var de af Adzer skaarne Stempler færdige. Ved det antike Tempel paa Bagsiden, hvis Dør Suhm »har aabnet«, sigtes til »den frie Adgang, Kammerherre Suhm lod alle Videnskabs Elskere erholde til hans store og berømte Bibliothek paa en Tid, da næsten ingen offentlige Bogsamlinger fandtes i Kiøbenhavn« (853).
Templet er nærmere forklaret i Maanedsskriftet »Minerva« for October 1797 som »den palatinske Apolls, hvor et offentligt Bibliothek var anlagt af August«. Dertil indvender dog en Recensent i Kiøbenhavns lærde Efterretninger for 1798 (S. 318), at den af August anlagte Bogsamling ikke var bestemt til offentlig Brug saaledes som »det Bibliothek, som Romeren Asinius Pollio havde anlagt og ligesom Suhm helliget sine Medborgere til Afbenyttelse. Dette Bibliothek var efter Suetons Beretning anlagt i Forgaarden til Frihedens Tempel.« - i Maj og Juli 1797 fik Adzer Finanscollegiets Tilladelse til at benytte Presserne i den kgl. Mønt og til at præge saa mange Medailler, han vilde, mod den sædvanlige Slagskat (854). Den 31. Oktober 1797 blev et Exemplar i Guld anonymt tilsendt Suhm, som Dagen efter takkede i »Adresseavisen«. Ifølge en bevaret »Afregning for Suhms Medaille« var der indkommet 928 Rdlr., men Udgiften var 1024 Rdlr. 52 Sk.; der var altsaa et Underskud paa 96 Rdlr. 52 Sk., som Suhms Dødsbo vistnok har dækket (855).
I Tilslutning til Medaillen over Suhm kan tilføjes, at allerede i Januar 1787 havde Luxdorph paatænkt en saadan Medaille: »Omkring Busten P. F. S. Musarum Dispensator. Rev.: Af et høit Field flyder en riig Kilde. Colligit, purgat, diffundit«. Luxdorph fik Professor Løffler, Akademiets Tegnelærer, til at give Udkast og Tegning til den paatænkte Medaille (856). Luxdorphs Død har vel tilintetgjort disse Planer.
Medaillen over Suhm var den sidste større Medaille, Adzer udførte. Da den udkom, havde Adzer allerede i flere Aar været henvist til forholdsvis Uvirksomhed, idet han (noget med Urette) blev stillet i Skygge af yngre Medailleurer. Det hænger vist i det hele sammen med, at han ikke stod i samme Yndest hos Kronprinsregenten som før 1784 hos Enkedronningen og Arveprinsen. At Bergsøe i sit Medailleværk opfører endnu nogle Medailler med Adzers Signatur, ændrer ikke det her sagte. Saaledes benyttede man ved Grundstensnedlæggelsen til Domhuset 1805 Portraitsiden af Adzers Kroningsmedaille, hvortil man lod Gianelli udføre en beskeden Bagside med Indskrift: »Nedlagt med Grundstenen til Raad og Domhuset Aar 1805« i en Egekrans. Et Exemplar i Guld blev tilligemed en Kobberplade nedlagt af Kronprinsen under Højtideligheden, der overværedes af Magistraten og Ministrene (857).
Forsiden til Adzers store Medaille over Indfødsretten blev 1793 benyttet til Medaillen for ædel Daad, hvis Bagside med Indskrift i Egekrans blev skaaret af Jacobson, efter kgl. Resolution af 12. Juni, skønt Finanscollegiet tidligere (25. Maj) vilde anmode Adzer eller Bauert om at indsende Tegninger til en ny Bagside til Stemplet Pro Meritis, en Bagside »med en eegekrands paa og Omskrivt: udøvet Borger Dyds Belønning eller en anden passende Idee (858).
Om Adzers personlige Forhold er at sige, at han kort efter, at han den 17. Maj 1766 var blevet kgl. Medailleur med 250 Rdlr. aarlig Lønning (859) giftede sig med sit Søskendebarn, den 21aarige Christiane Frederikke Schæffer (860), Datter af Hofsnedkermester Diderik Schæffer og Hustru Catharina, født Bertram. Brylluppet stod den 16. Januar 1767 og fejredes ved en Maskerade paa Svigerfaderens Ejendom, Schæffergaarden i Gentofte. En Tegning af Festen forefindes nu paa Bakkehuset i Rahbeks Mindestuer. I deres Ægteskab havde de en Datter Cathrine Marie (født 29. Oktober 1769).
Sommeren tilbragte Adzer med Familie gerne hos sin Broder, der boede paa Svigerfaderens Ejendom Schæffergaarden. Adzers Indtægter var selv i hans bedste Aar ikke større end, at han søgte om at vikariere som Stempelskærer ved Mønten, for at »han paa denne Maade ved at faae Tillæg kunde hielpes fra at lide Mangel« (861). Der blev dog intet Arbejde for ham, og i 1779 androg han om »af nye at forfærdige de 12 Stykker ubrugbare Stempler, som forvares paa Rosenborg, for hvilket Arbeide, som formeenes at ville medtage en 10 à 12 Aar, han har anslaaet en Belønning af 2300 rd.« (862). Tilbudet blev dog ikke modtaget. Adzer havde faaet Idéen til dette Foretagende, da han nogle Aar tilforn havde repareret 11 Medaillestempler fra Rosenborgsamlingen (863), hvor det iøvrigt var Slotsfuldmægtigens lille Ekstrabestilling hvert Aar at »indfedte« de henved halvfjerde Hundrede Stempler (864). - I Paris holdt man Samlingen af Medaillestempler vedlige ved at forny de ødelagte Stempler, men her fandt man det ikke fornødent, og Fornyelser skete kun ved de stadig anvendte Belønningsmedailler (865). 1778 blev Adzer udnævnt til Hofmedailleur og fik senere Embedsbolig paa Charlottenborg i de Værelser i Nordfløjens Vestende, som indtil 1781 benyttedes af det Langebekske Historieselskab (866); her har nu Akademiinspektøren Kontor. Efter Regeringsskiftet 1784 blev Adzer som ovenfor bemærket ikke benyttet saa meget; man var betænkt paa at finde nye Emner til hans Afløsning og understøttede saaledes Holm og Hull; senere var det Gianelli og Jacobson, der fik de fleste Bestillinger paa Medailler. Lejlighedsvis skar Adzer ogsaa Møntstempler, saaledes til Rejsedaleren, der sloges i Anledning af Kronprinsens Rejse til Norge 1788 (867). Mangelfuld Beskæftigelse gjorde, at Adzer paa sine gamle Dage sad i temmelig trange Kaar, saaledes at Akademiet maatte anbefale hans Enke til kgl. Understøttelse. Adzer døde »af Alderdom« den 3. April 1808 og blev begravet paa Petri Kirkes Assistenskirkegaard (868). Hans Enke døde først den 20. Juni 1833. Han efterlod sig en Del Mønter, Medailler og Kobberstik, som bortauktioneredes 25. Januar 1809 (869); men det var ugunstige Tider, og Adzers Svigersøn, Grosserer C. P. Bügel (Ringstedkloster), optraadte som den største Køber paa Auktionen.
Et Portrait af Adzer, malet af Lorens Pasch (1765), hænger nu i Akademiets Kuppelsal (skænket af Enken 1809); et andet Portrait, malet af C. A. Lorentzen (1785), findes i den kgl. Mønt- og Medaillesamling; dette sidste er Sidestykke til samtidige Malerier af Adzers Hustru og Datter af samme Kunstner (870).
Tilbage til Georg Galster: Danske og norske Medailler og Jetons ca. 1533-ca. 1788