Mikkel Røg, eller, som hans fulde latiniserede Navn lyder, Michael Augustus Røg, var født ca. 1679 i Kvæfjord Præstegæld (433). Hans Forældre var Præsten Augustinus Gabrielsen Røg (død 1710) og Margrethe Aafindatter Holck (død 1705). Tilnavnet kan stamme fra en gammel Gaard i Kvæfjord: Røgenes, nu Røkenes. Han gik i Bergens lærde Skole samtidig med Ludvig Holberg, men blev dimitteret af sin Fader til Københavns Universitet, hvor han blev indskrevet den 25. September 1699. I Stedet for at forsætte Studeringerne lærte Røg Kobberstik og Stempelskæring. Paa det sidste Felt var Wineke imidlertid eneraadende, saaledes at Røg kun fik Lejlighed til at udføre to eller tre Medailler.
330. Frederik IV's Fødselsdag. 1706
Den første af Røg signerede Medaille angiver at være præget til Kongens Fødselsdag den 11. Oktober 1706. Kongens Portrait stemmer ret nøje overens med Winekes og Bergs samtidige Arbejder. Bagsidefremstillingen med en Personification, der er udstyret med Retfærdighedens og Overflødighedens Attributer (Æquitas?) kan være inspireret af Winekes Medaille over Frederik IV's Norgesrejse, hvor Kongen ledsages af Justitia og Abundantia.
331. Prins Jørgens Død. 1708
Røgs næste Medaille var udført til Minde om Prins Jørgen, der døde den 8. November 1708. Bagsiden bærer kun en Indskrift, der ligesom Bergs ovenfor nævnte Medaille, fremhæver Prinsens Slægtskab med Kongen. Det er med Urette angivet, at Medaillen er præget i England (434). Stemplerne til denne ligesom til den forrige Medaille opbevares paa den kongelige Mønt (435); men mærkelig nok er disse to Medailler all Røg ikke anført i Kammerregnskaberne og heller ikke optaget i Lauerentzens Udgave af Museum Regium 1710. - De er aabenbart udført som privat Foretagende.
Den 19. Marts 1708 fik Røg overdraget det betroede Hverv at stikke Teksten til Kongeloven for en Betaling af 20 Rdr. for hver Side (436). Derimod var det overdraget en anden Kunstner, Andreas Reinhardt, at stikke Ornamenter og Titel.
332. Stenbocks Overgivelse. 1713
Røg udførte som sit sidste danske Medaillearbejde en Bagside til en Medaille i Anledning af, at den svenske Hær den 20. Maj 1713 i Henhold til Kapitulationen maatte nedlægge sine Vaaben. Det fremstilles ligesom paa de ovenfor gengivne Medailler af Berg som Guds retfærdige Gengældelse for Altonas Brand. Til Forside benyttedes Portraitsiden til Bergs Tapperhedsmedaille (Fig. 298). Den 8. Oktober 1713 leverede Wineke 50 Sølvexemplarer (437). Medaillen skulde jo være rede til Kongens Fødselsdag (438). Røg skrev en Regning paa 50 Rdlr., men fik kun 30 (439).
Selv om Røg var dygtigere end Berg og Wineke, og selv om Kongen (1707) havde udtalt "Vi vil have Naade for Eder" (440) var der ingen Fremtid for ham herhjemme (saaledes søgte han i 1709 forgæves Stilling som Krigskommissair paa Fyen og som Auktionsmester i Bergen), og han modtog derfor en Kaldelse fra Ludvig XIV, som betalte hans Rejse til Frankrig i 1715 med 1000 Livres. Han begyndte med at afsværge "la R. P. R." (religion prétendue reformée), og man stillede ham en Ansættelse i Udsigt. Men efter Ludvig den XIVs Død trak det i Langdrag, og Røg tænkte paa at gaa i Tjeneste hos Kongen af Portugal, da Hertugen af Orléans vistnok paa Anbefaling af Hofmaleren og Akademidirektøren Antoine Coypel, skaffede ham en Pension paa 1200 Livres (441). - Det var i 1715, at Holberg mødte Røg og laante hans Pas for at rejse til Italien som Michael Recco fra Aachen (442).
Røgs første Aar i Frankrig var økonomisk usikre og vanskelige; han søgte derfor gennem Jacob Bircherod, der dengang var Sekretær hos den danske Gesandt, at opnaa en lille Stilling i sit Fædreland; men paa Grund af sit Trosskifte fik han intet Svar. Røg hævdede ganske vist, at han var luthersk, selv om han gik i Kirke som de katolske, Bircherod mente, at det var den smukke Medaille, Røg udførte over Hertuginden af Orléans, Regentens Moder, der bidrog til at han opnaaede "en raisonable Pension" og optoges "inter sculptores Regis Galliæ ordinarios" (Holberg). - Røg findes opført i de franske Regnskaber (almindeligvis som Ruck) fra 24. Februar 1715 til 30. Juni 1736. Han har i disse 21 Aar skaaret 52 Medaillestempler, hvoraf han dog kun har signeret fem; endvidere bærer fire franske Medailler hans Signatur, uden at de er opført i Regnskaberne (heriblandt den ovenfor nævnte Medaille over Regentens Moder).
Ialt har Røg efter Regnskaberne modtaget 39190 livres, hvad der i Forbindelse med hans aarlige Pension sikkert har været en høj Betaling, navnlig i Betragtning af, at hans Arbejde væsentligt kun var at skære gamle, bristede Stempler om igen. Fra 1733 synes han at have modtaget dobbelt saa høj Betaling som før for sine Stempler. Røg var Lærer for P. Chr. Winsløw, der 1737 afløste ham i Embedet som "graveur des Médailles de Sa Majésté". Sandsynligvis er Røg død i dette Aar (443).
Tilbage til Georg Galster: Danske og norske Medailler og Jetons ca. 1533-ca. 1788