Johan Blum er født 1599 (164) og virkede som Medailleur i Bremen, hvor han rimeligvis ogsaa har været Stempelskærer ved Ærkebiskoppens og ved Stadens Mønt. Der er intet oplyst om hans Ansættelse her, men naar Stadens Dalere fra 1634 til 1666 har en Blomst (
eller lignende) som Skilletegn (165), kan dette være Blums talende Mærke, som ogsaa genfindes hans Vaaben (se S. 54). 1634 blev Christian IV.s næstældste Søn Ærkebiskop, men paa Grund af Krigsurolighederne fandt hans Hylding i Bremen først Sted den 22. Marts 1637. Det ligger nær at formode, at et usigneret Contrafej (Fig. 75) af den unge Ærkebiskop kan være udført af Blum til Hyldingsfesten.
Medaillen, der er uden Bagside, foreligger ogsaa i en mindre Udgave, sammensat af to Forsider. Blum har udført en Række Medailler, der vidner om teknisk Dygtighed og om Paavirkning fra hans ældre Samtidige, Sebastian Dadler. Kun et Par af Blums Medailler er knyttet til dansk Historie. Til de ældste Arbejder hører Medailler over Hertug Bernhard af Weimar (Breisachs Erobring 1638), Feltherren Johan Banér og til Gustav Adolphs Minde. Paa Medailler fra 1640 over Rolandstøtten med Prospekt af Weserstaden satte han Bremens gamle Bøn: "Conserva, domine, hospicium ecclesiæ tuæ"; men dog naaede Krigen snart efter til Ærkestiftet, og 1644 blev den danske Kongesøn fordrevet.
Den smukke Medaille, som Blum 1645 udførte i Anledning af Brømsebrofreden vidner om, at Blum har holdt Forbindelsen vedlige med sin tidligere Herre. Maaske er Medaillen udført under Prins Frederiks Auspicier (paa hans Bestilling?), eller snarest er den paa eget Initiativ "præsenteret" af Medailleuren. Den smukke Symbolik med den afhuggede Stamme (Danmark), der dog skyder friske Skud under Jehovas Sol, skærmet af Fromhed og Retfærd, og den dertil knyttede Bagsideomskrift er visselig ikke Udtryk for Kongens Sindsstemning (166). Denne genspejler sig i de samtidige Møntindskrifter "Justus jehova iudex", der paakalder Herrens Straffedom over Fredsbryderne. Kongens Portrait er udført i et for en præget Medaille sjældent højt Relief; den rigt smykkede Ramme er ejendommelig for Blum (Fig. 76).
76. Freden i Brømsebro. 1645
Da Frederik III faa Aar efter valgtes og kronedes til Konge, var Blum øjensynlig saa optaget af at præge Medailler i Anledning af den westfalske Fred, at hans Kunstfælle i Hamborg, Sebastian Dadler, kom ham i Forkøbet med at overrække en Tronbestigelsesmedaille. - Endelig i 1657 kom Blum igen i Frederik III.s Tjeneste og fik den 20. Maj Bestalling som Mønt-Stempelskærer med aarlig Løn af 400 Rigsdaler; han skulde skære Stempler ikke blot til Mønter, men ogsaa til "rarität vnd Schaupfennigen" (167). Blandt de første Mønter, Blum skar Stempler til, var de Dobbeltdukater, hvoraf 75 Stykker 1657 overraktes Dronningen i Julegave (168). De var gjort af Guld, der nylig var hjemført fra Guinea; dette er antydet ved Bagsidens Fremstilling med det sejlende Skib og Indskriften "tandem" (169). Denne Devise har dobbelt Bund, idet den foruden at betegne det ostindiske Compagnis overvundne Besværligheder ogsaa var benyttet af Kongen og anbragt paa de Mønter, der udkastedes paa Københavns Gader under Kroningsfesten den 23. November 1648 (170). Motivet fra disse Guineadukater har Blum benyttet paa en Medaille (Fig. 77), hvor Tandem er anbragt paa Orlogsskibets Agterspejl, medens Kongen er laurbærkranset og kostumeret som romersk Imperator. Dette sidste kunde tyde paa, at Medaillen først er blevet til efter Fredslutningen 1660 (171).
Til Minde om Stormen paa København den 11. Februar 1659 blev der slaaet Kronemønt, hvortil Blum har skaaret Stemplerne. Ogsaa her har han sat sit Navns Blomstermærker som Skilletegn. De viser Kongens kronede Navnetal stillet paa "Hjælpens Sten" (Ebenezer) (172) og Guds Haand, det fra Skyen afhugger Svenskekongens Haand, som griber efter Danmarks Krone.
Det vides ikke, om Blum var død eller afskediget, da han i August 1664 blev afløst af Jeremias Hercules som Stempelskærer ved Mønten.
Blum har udført og signeret en Række Bryllupsmedailler, hvoraf nogle bærer Aarstallene 1642 og 1645. De fremstiller paa den ene Side et elskende Par ved et festligt dækket Bord, medens den anden Side viser en Høne med Kyllinger. Disse synes at have slaaet an hos Godtfolk, der har købt dem til Mindegaver. En særlig stor og smuk Medaille af denne Art, der dog er usigneret, og efter sit Arbejde maaske ogsaa kan henføres til Blums lidt ældre Værkfælle, Sebastian Dadler, bærer det almindeligt yndede Vers
EINE KLUCK HENNE LIBET IHRE KÜKLEIN SEHR
ICH LIEBE MEINE LIEBSTE NOCH VIEL MEHR.
Denne Udgave har en hjemlig Guldsmed set sin Fordel i at efterligne; der kendes, endog et Par kun lidet forskellige Støbninger (Fig. 79) (173). I Sammenligning med Originalen er Resultatet ikke fremragende, men Fordanskningen lyder ganske fornøjeligt:
EN KLUK HØNE ELSKER SINE KYLLINGER I SÆR
JEG ELSKER MIN KIERESTE MEGET MEER.
Tilbage til Georg Galster: Danske og norske Medailler og Jetons ca. 1533-ca. 1788