af Georg Galster
Udenfor Kongehuset er det kun faa af det sekstende Aarhundredes Mænd og Kvinder, der er blevet forevigede i Medaillekunsten.
Fig. 46-48. Herluf Trolle og Birgitte Gjøe. 1557-60
Fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe foreligger smaa Smykkebrakteater af Guld fra 1557 og 1560, den sidste med Fru Birgittes Valgsprog: "Frygt Gud og gør Ret" (og forlad dig ikke paa Menneskene) (109). En lignende uden Aarstal og med et gennemstrøget CB (Stempelskærerfejl for BG?) maa ogsaa hidrøre fra Birgitte Gjøe.
En støbt og ciceleret Sølvmedaille med Aarstallet 1568 foreviger Rigskansleren Axel Urne; Bagsiden bærer hans og hans Hustru Birgitte Ruds Vaaben. Medaillen blev 1760 af Klevenfeldt forelagt Videnskabernes Selskab (110). Dette eneste kendte Exemplar synes at være af nyere Støbning, men det er vel muligt, at det er kopieret efter en samtidig Medaille (Fig. 49).
49. Rigskansleren Axel Urne 1568
En støbt og graveret Bronzemedaille nævner "Sofie Rosenkrans Holgersdotter" og bærer Rosenkrantzernes Vaaben; paa den modsatte Side fremstilles Fru Sofie, der beder til den korsfæstede; Skriftbaandet læst fra højre til venstre, skal udlægges: "Verbum Domini manet in æternum 1555". Sofie Rosenkrantz var Enke efter Axel Brahe (død 1551), hun døde i Næstved ca. 1563. Det eneste kendte Exemplar har antagelig været Model til et Guldklenodie; det var i det 18. Aarhundrede i Geheimeraad Iver Rosenkrantz' Møntkabinet (111) og blev først 1844 købt til den kgl. Samling (Fig. 50).
50. Sofie Rosenkrantz 1555
Over den gamle Feltherre Johan Rantzau og hans Hustru Anna Walstorp foreligger en støbt Sølvmedaille (112), der formentlig er udført i 1560-erne (Johan Rantzau døde 1568, 72 Aar gammel); det ejendommelige Arbejde har intet Sidestykke; maaske er det udført af en holstensk eller hamborgsk Guldsmed (Fig. 51).
51. Johan Rantzau og Anna Walstorp
En af Luchius (113) afbildet Medaille med et lidet lignende Portrait af Johan Rantzau og med fantastisk Bagsidefremstilling ("Superanda omnis fortuna") er utvivlsomt opdigtet.
52. Niels Friis og Vibeke Gyldenstjerne
Enestaaende i sin Art er en lille Guldmedaille, som paa sin graverede Bagside bærer Niels Friis' og Vibeke Gyldenstjernes Vaaben og Navnebogstaver og dertil oplyser, at den er gjort "af en gammel Skat, der er pløjet op paa Lundeborg Mark paa Fyn Aar 1585" (114). Lundeborg, der hørte under Hesselager, ligger ved Kysten i Gudme Herred, hvor de fleste og største Guldfund fra Folkevandringstiden er fremdraget (115). Forsiden hører til en tysk Medaille over Syndefaldet og Forkrænkeligheden (116). Den er dog let omdannet i Støbeformen, idet Kvindefiguren, som sidder paa et Timeglas foran en brændende Kerte, paa den oprindelige Medaille har holdt et Dødningehoved i Haanden; dette er her omdannet til en syvoddet Stjerne, hentydende til Fru Vibekes Slægtsvaaben. Omskriften: SICH. MENS. BDENCIK. DAS. ENDE., knyttet til et lignende Motiv, er anvendt paa en Medaille, udført af Hans Reinhart 1544 over den Leipziger Borgmester Hieronymus Lotter (117). - En lignende Omskrift bærer Dronning Dorotheas Medaille fra 1560 (Fig. 15).
53. Tyge Brahe. 1595. Wien
Der foreligger fra 1595 en Medaille i to Udgaver med Tyge Brahes Billede og Vaaben. Bagsiden af det bedste (Fig. 53 gengivne) Exemplar, hvis Original opbevares i Wien (118), bærer Vaabenet og Omskriften:
"Arma, genus, fundi, pereunt; durabile virtus
Et doctrina decus nobilitatis habent",
et Distichon, som sagtens er tilskrevet Tyge Brahe af en af hans mange Beundrere, og som ogsaa findes paa et samtidigt Kobberstik (119). Den anden, lidt mindre Udgave af Medaillen bærer i Stedet for dette Vers Tyge Brahes Valgsprog "Esse potius qvam haberi" (samt TBO - 1595) (120). - Medaillerne er rimeligvis udført af københavnske Guldsmede efter de mange allerede dengang foreliggende Stik af Tyge Brahe.
54. Henrik Rantzau. 1574
Statholderen i Hertugdømmerne, Henrik Rantzau, har i særlig Grad været betænkt paa sit Eftermæle og har ladet sig forevige paa et stort Antal Medailler (121). Den første i Rækken (fig. 54) stemmer i Portraitet nøje overens med Jacob Mores den Ældres Kobberstik af Henrik Rantzau, dateret 1574 (122). Den bærer i Armafsnittet en Signatur, hvoraf kun IA · er tydeligt, maaske IA · MO · F. Det er derefter nærliggende at henføre denne Medaille til den nævnte hamborgske Guldsmed, der udførte saa mange andre Arbejder for Statholderen og for de danske Konger (123). - Bagsiden af Medaillen bærer 8 Linjers Indskrift: HINRICVS RANTZOVIVS REGIS DANIÆ VICARI9 DNS IN BREDE BERCH ANNO DOMINI 1574 ÆT.49. Ganske den samme Bagside, blot med ændrede Aarstal, er benyttet til Medailler af 1577 og 1584; den samme Indskrift med ændrede Aarstal er graveret paa glat Bagside af Medailler fra 1591, 1594 og 1597.
55. Henrik Rantzau. 1577
Medaillen fra 1577 (Fig. 55) bærer paa Bagsiden Rantzaus Vaaben og har til Omskrift Navn og Titel. Den er ikke signeret, men i Udførelsen (bl. a. Bladkransen) slutter den sig nøje til Medailler over Grev Justus II af Holsten-Schauenborg fra 1575 og Hertug Hans den Ældre af Slesvig-Holsten-Haderslev fra 1577. Habich foreslaar som Medailleur Kunstnerne William Remmen (født 1528 i Hertogenbusch, død 1575 i Brunsvig) eller Franz Friedrich, der virkede i Aarene 1550-83 i Frankfurt a. d. Oder (124).
56. Henrik Rantzau. 1584
57. Henrik Rantzau. 1591
Medaillen fra 1584 er signeret · IO ·\ET; og Medaillen fra 1591 bærer i Armafsnittet /BDDA9'. Ingen af disse Signaturer lader sig henføre til kendte Medailleurer. Medaillen fra 1591 er egentlig kun en Kopi af Portraitet fra 1577; alle Bogstaver er indgraverede; det samme gælder de senere Udgaver fra 1594 og 1597.
58. Henrik Rantzau. 1592
Medaillen fra 1592 er af ejendommelig Støbning; den er desværre usigneret. Da Henrik Rantzau 1595 fyldte Støvets Aar, lod han Exemplarer af denne Medaille, dog med glat Bagside med indskaaret Indskrift, uddele til sine mange Børn og Børnebørn. Exemplaret i den kgl. Samling bærer saaledes Indskriften: HENRICUS RANZOVIUS PRODUX CIMBRICUS D. D. CHRISTINE AB ALEFELD SUÆ E FILIA MAGDALENE NEPTI CARISSIMÆ A. C. M DVC ÆTAT. SUÆ LXX.
59. Melchior Lorichs. 1590
I Tilslutning til Omtalen af Melchior Lorichs, der har arbejdet som Kobberstikker i Frederik II's Tjeneste, gengives her en Portraitmedaille af den berømte dansk-tyske Kunstner, som efter Tidens Vis foretrak at betegne sig som "Holsatus". Medaillen, der er uden Bagside, er udført i 1560'erne; det sidste Tal i Aaret er blevet ulæseligt paa det eneste kendte Exemplar, som opbevares i den gamle kejserlig-kongelige Samling i Wien (125). I det mindste i Aarene 1562-65 opholdt Lorichs sig i Wien, hvor han nød godt af Kejserens Gunst og saaledes 1564 fik sit Adelskab fornyet. Medaillen tillægges den nederlandske Medailleur Etienne de Hollande, der fra 1559 virkede nogle Aar i Antwerpen, men iøvrigt rejste viden om ved Europas Hoffer (126). - Melchior Lorichs opføres i Rentemesrerregnskaberne fra 19. Februar 1580 til 19. Februar 1583 som Maler og Contrafejer for en Aarsløn af 100 Daler. Dermed gaar han ud af Sagaen (127).
Et Par Smaamedailler med formentlige Portraiter af Herman Tast, den første evangeliske Præst i Husum, og Poul Fechtel, Christian III's og Frederik II's Møntmester, er ikke danske. Den første er udført 1535 over den 31-aarige H. T. v. Holstein af Nürnberger Medailleuren Matthes Gebel. Hvem H. T. v. Holstein var, kan ikke oplyses; men at han ikke var identisk med Herman Tast, saaledes som man har troet (128) fremgaar af Portraitet, af Alderen og af Vaabenskjoldet (129).
Den Poul Fechtel i Danske Magazin I (130) tillagte Medaille er øjensynlig ogsaa af sydtysk Arbejde. Den bærer Aarstallet 1568, hvad der hidtil er overset; men der er ingen Hjemmel for at henføre den navnløse Medaille til den gamle Møntmester, hvis Portrait i øvrigt ikke er kendt.
Tilbage til Georg Galster: Danske og norske Medailler og Jetons ca. 1533-ca. 1788
