Danske Mønter fra 30-Aarskrigen
af Axel Ernst
(Tillæg til Ernsts artikel om Hanrejsmønterne 1627, NNUM 1939 side 109-118)
Som bekendt er Hanrejsmønterne ikke vore eneste metalliske Minder fra Chr. IV's Deltagelse i 30-Aarskrigen. - Som anført af Wilcke (1) havde Kongen i 1625 forberedt sin Deltagelse i Krigen ved at paabegynde Udmøntningen af Rhinske Gylden, regnet til 1 1/4 Daler (2); i 1627 paabegyndtes endvidere i København Udmøntningen af 6 Skillinger (3), og endelig genoptog Kongen Udmøntningen af de fra Kalmar Krigen bekendte Møntsorter, nemlig Guldriddere (4) og Marker, disse sidste dog i Glückstadt (5). - Men navnlig medførte Krigen saa betydelige Udmøntninger af Specier (6), at den københavnske Møntmester Nicolaus Schwabe aabenbart ikke alene har kunnet overkomme Udmøntningen, men Speciesudmøntningen i 1627 delvis blev foretaget af en Udlænding, hvis Initialer B. Z. forekommer paa saavel dobbelte som enkelte Specier, der af Schou beskrives under 1627 Nr. 8-9 og 20-21 (7). Jeg benytter Lejligheden til at gøre opmærksom paa, at Schou ved Beskrivelsen af Nr. 9 med DO-MINI og FAC, i hvis sidste Bogstav er præget et lille I (8), har overset, at der i Kronen paa Reversen er anbragt de 2 smaa Bogstaver F og A, der rimeligvis betegner Stempelskærerens Signatur, uden at jeg iøvrigt kan forklare disse Bogstavers Betydning. - I hvert Fald har et Exemplar i min Samling og flere andre Exemplarer, jeg har haft Lejlighed til at se, disse 2 Bogstaver anbragt i Kronen, hvorimod de vistnok ikke forekommer paa Dobbelt-Specien Schou 8 eller Specien Schou 20 (med DOM-NI og FACIT), saaledes ikke paa mit Expl. af Specien Schou 20. - I min Samling har jeg endelig en af disse Dobbelt-Specier, men af et 5. Stempel, nemlig som Schou 9, men uden I i FAC, en Mønt, som var ukendt for Schou, og denne Dobbelt-Specie savner ogsaa Bogstaverne F A i Kronen (9).
Kvartportugaløser 1629, Seksskilling 1628, Rosenobel 1629, Speciedaler 1627
Til Minde om Krigens Afslutning ved Freden i Lübeck prægedes endelig i 1629, men kun i meget ringe Omfang, Kvart-Portugaløsere og muligt hele og halve Portugaløsere (10), hvis Præg er Vidnesbyrd om Kongens alvorlige Stemning og Resignation, samt den lille firkantede Skuemønt (11) med Seksskillingsstempel som Schou 1628 Nr. 60 paa Adversen og med Reversindskriften TANDEM BONA CAUSA TRIUMPHAT, hvorunder Aarstallet 16 29, delt af RD.
(Illustration: Jeton 1629)
(NNUM 1939 side 118-121)
Henvisninger
- (1) Christian IV's Møntpolitik 1588-1625, (København 1919) p. 223-224.
- (2) Schou 1625 Nr. 1-2, 1627 Nr. 2 og 1628, Nr. 7-8; heraf udmøntedes alene i 1625 29.205 Stk. og i 1627 2168 Stk., Wilcke l. c. p. 222-223 og Wilcke: Møntvæsenet under Christian IV og Frederik III 1625-1670, (København 1924) p. 57.
- (3) Schou 1627 Nr. 28, 1628 Nr. 41-60 og 1629 Nr. 33-52; af disse er 6-Skillingen fra 1627 særdeles sjælden, ligesom ogsaa 6-Skillingerne med kronet Brystbillede og med RD paa Reversen er sjældne.
- (4) Schou 1627 Nr. 1, 1628 Nr. 2-3, jfr. Nr. 4: Afslag paa 4-kantet Blanket, Timm 8 b, Vintmøl p. 69, Nr. 49.
- (5) Wilcke II p. 210-214; Schou 1627, Nr. 26-27, 1628, Nr. 31-36 og 1629, Nr. 31-32.
- (6) Wilcke II, p. 50 med Note 2 og p. 57.
- (7) En af disse Specier (med FAC) forekommer hos C. F. Schubart 744, hvor det bemærkes, at Betydningen af BZ endnu ikke er fundet. Hos Devegge 1232 oplyses det, at BZ maaske betyder "Balthazar Zwirner, der i Aarene 1620-1624 var Myntmester i Olmütz, Breslau og Oppeln, og som brugte dette Mærke (...) antage, at han har skaaret disse (Stempler) som en Prøve paa sin Duelighed og i den Hensigt, derved at opnaa en Ansættelse her i Landet". - C. T. Jørgensen p. 22 anfører, at "BZ antages at være en tydsk Møntmester Balthazar Zwiener, som i 1627 formodes at have hjulpet gamle Schwabe ved Udmøntning af Species. F.W.A. Schlickeysen: Erklaerung der Abkuerzungen auf Muenzen, 3. Auflage ved R. Pallmann, Berlin & Stuttgart 1896 p. 68 har: "B. Z. Balthasar Zwirner, als Mtmstr. 1620-1624 in Oppeln und, wie es scheint auch in Breslau und Olmütz thätig". - E. Bahrfeldt i Berl. Münzbl. Nr. 187, März 1896, nævner Balthazar Zwirner (Zwürner) som Møntmester i Breslau, Olmütz og Oppeln 1620-1624 og oplyser, at han kort før 1624 ogsaa har møntet i Neisse, Ratibor, Sagan og Görlitz (l. c. Sp. 2008). Om Mønter med hans Signatur BZ kan i det hele henvises til F. Friedensburg und H. Seger: Schlesiens Münzen. ., Breslau 1901, Nr. 97-100, 130, 137-145,166-172, 194-196, 2262 ff, 2616 og 2907 ff. Hans Signatur er i Alm. ikke særlig iøjnefaldende, men fra denne Omstændig hed kan næppe hentes noget Bevis mod at anse BZ paa vore danske Specier som hans Signatur, da det vel maatte falde naturligt paa danske Specier at efterfølge Anbringelsen af N. Schwabes Signatur (NS).
- (8) Devegge 1232 til MK; Benzon 612, nu Bruun 5508; Vogel 1111; Guildal 818; Bruuns Dublet Aukt. 2016; Aukt. 10/10 1881 Nr. 938, Aukt. i N. F. 7/3 1928, Nr. 153; Glückstadt 1715, nu i min Samling. - Paa en lignende diskret Maade har f. Expl. den sachsiske Stempelskærer Paul Walter anbragt sin Signatur paa Medaillen i Anledning af den udvalgte Prins Chr.V og Prinsesse Magdalene Sibylles Bryllup, Beskr. 851, Tab. XXIV 1.
- (9) Hverken Schlickeysen, Bahrfeldt eller Friedensburg-Seger l. c. kender noget til en F-A som Stempelskærer.
- (10) Schou 1629, Nr. 1; Beskr. 775; Museum regium (1696) Tvl. XXIV 32; Galster: Danske og norske Medailler (Kbhvn. 1936) p. 49. - Schou 1629, Nr. 17, Beskr. 776 (Tvl. XXI 2). Wilcke i N. F. Mdbl. III p. 154-155, Galster i N. F. M.VIII, p. 226.
- (11) Galster l. c. p. 49, Beskr. 779 (Tvl. XXI 3), Lynge 757 (kostede 99 Kr. + %), Hielmstierne p. 61 Nr. 7, Bruun 15262, Schubart 776 og Devegge 1272, der anser Stykket for et Afpræg af Stemplerne til en projekteret Guldmønt, som "man kort før Fredsslutningen har haft i Sinde at lade slaa, men som man efter Freden maaske har fundet det mindre passende at lade komme frem". Den klippingagtige Form er i hvert Fald ikke afgørende for at anse Stykket for en Medaille eller Skuepenning, jfr. Schou 1612 Nr. l0a, 1621 Nr. 44 (B. 555, Tvl. XVI 20) og 1629 Nr. 4, Timm 8 b, Vintmøl p. 69 Nr. 49. Af disse Exempler følger, at der heller ikke i den 4-kantede Form kan ses noget Bevis for Henførelsen til Glückstadt, om end Klippingformen ogsaa kendes her, se Schou 1623 Nr. 9, B. 585, Tvl. XVII 5, og Schou 1623 Nr. 36, der findes som Unikum i Fyens Stiftsmuseum i Odense, og i det hele var ret udbredt i Nordvesttyskland. - Schous Antagelse l. c. p. 90, at Mønterne fra 1628-29 med RD, altsaa Dobbelt Guldkronerne og 6-Skillingerne Schou 1628 Nr. 1-4 og 59-60, 1629 Nr. 5 og 51-52, sandsynligvis er slagne i Glückstadt, kan jeg ikke tiltræde af de af Wilcke II p. 61 ff og 210 ff anførte Grunde. - Jeg anser det overhovedet for højst tvivlsomt, at RD er en Stempelskærer; muligt skal man snarere i disse Bogstaver se en Angivelse af REX eller REGNUM DANIÆ, se saaledes Hielmstiernes Katalog (1786) p. 261 Nr. 101, der forklarer RD som "Regis Daniæ". - Uholdbar er i hvert Fald C. T. Jørgensens Angivelse (p. 23) af RD som en ukendt Møntmester i Glückstadt 1623-30.
Tilbage til Dansk Mønt