KLIK for forstørrelse!

Christian IV's Møntpolitik 1588-1625

af Julius Wilcke, København 1919. Ofte forkortet Wilcke I


 

Indledning

Naar man kaster Blikket ud over Danmarks Møntrække, er der enkelte Mønter, ved hvilke man standser og spørger sig selv: Hvad har Meningen været med disse Mønter? Hvilket Indtryk har de gjort paa Datiden? Hvorfor er man netop da gaaet til en Reform eller en Forandring af Mønten fra den hidtil benyttede? Et saadant Vendepunkt, en saadan Forandring synes at være indtraadt under Christian IV.

Enhver, der har beskæftiget sig med danske Mønter, vil have lagt Mærke til de store, smukke Sølvmønter af hel ny Type og Benævnelse, der 1618 bryder den hidtidige Række af Specier, Marker og Skilling. De kaldtes Kroner. Men ikke alene Møntsamleren, Numismatikeren, vil have studset ved at se disse Mønter pludselig optræde; ogsaa Historikeren i Almindelighed vil ved Gennemgang af Datidens Dokumenter være bleven opmærksom paa denne nye Mønt, der dukker op i Regnskaber, Dagbøger m. v. Efterser man for Eksempel Christian IV's egenhændige Optegnelser i hans Skrive- og Rejsekalender for 1618 (1), vil man under 27. Marts finde en Bemærkning om, at den daværende Møntmester, Nikolai Schwabe, har modtaget 1500 Dlr., hvoraf han skulde mønte hele og halve Kroner, item Johan Post 1500 Dlr. til ligesaadan Mønt. Fra det Tidspunkt omtales hyppigt Kroner ved Siden af Rigsdaler og Daler, senere Sletdaler.

Hvilken Rolle spillede disse Kroner i Møntsystemet? Til hvilken Værdi blev de regnede? Det sidste vil Historikeren kunne faa besvaret ved at efterse de om disse Mønter udgaaede Forordninger; men i hvor høj Grad de prægede Omsætningen, og navnlig hvad der bevægede Kongen til at indføre dem, derom vil han forgæves søge Oplysning. Møntvæsenets Historie er i vort Land et terra incognita, som kun ganske faa har opdyrket. Vel har P. Hauberg for Middelalderens Vedkommende søgt at give en Del mønthistoriske Oplysninger (2); men Hovedvægten har dog ret naturligt været lagt paa den rent beskrivende og systematiserende Del. Middelalderens Mønthistorie kan paa Grund af Kildernes Mangelfuldhed kun blive meget fragmentarisk og usikker. Zoëga har i sit Værk: "Noget til Oplysning om Myntvæsenet etc.", Kbhvn. 1788, givet en Del faktiske Oplysninger. Del samme gælder W. Scharlings "Kort Udsigt over den danske Mønthistorie", Kbhvn. 1869. Paa samme Maade har C. T. Jørgensen i sin Beskrivelse over danske Mønter 1448-1888, Indledningen, givet et kort Referat af de vigtigste Begivenheder inden for Mønthistorien, men nogen virkelig Udredning af Bevæggrundene til de enkelte Reformer eller Forringelser af Møntvæsenet har ingen af disse Forfattere søgt at give. Den eneste, der i dansk Litteratur har ydet et stort Arbejde paa dette Omraade, er Axel Nielsen i Værket: Specier, Kroner, Kurant, Kbhvn. 1907. Der er her givet en indgaaende, for Numismatikere, Nationaløkonomer og Historikere lige interessant og vægtig Fremstilling af Møntpolitikken under Kongerne Christian V og Frederik IV, et Tidsrum fuldt af gode Forsætter til Forbedring af Mønten, men samtidig plaget af Krige og Rustninger, der virkede i modsat Retning, en Tid, der netop paa Grund af disse stridende Faktorer saa en Kamp tilspidse sig mellem Specier, Kroner og Smaamønt, senere ogsaa Sedler.

Forfatteren af nærværende Arbejde har følt Interesse for vore danske Mønter, i hvilke man ser Nationens Udvikling som i et Spejl, det gode med det onde, de rige som de fattige Tider gennem Møntrækkerne lige fra Kong Knud den Stores Dage træder de svundne Tider som legemliggjorte frem for vore Øjne. Det er Monumenter over Folkets Liv, tidt endog de eneste, der findes. For Erhvervelsen af dem har Slægt efter Slægt kæmpet og stridt og lidt.

Forfatteren har da ofte standset ved Kronerne og spurgt sig selv, hvilken Indsats de betød i Nationens Liv. Ved Læsningen af Axel Nielsens Værk modnedes da den Tanke, om det dog ikke skulde være muligt at faa oplyst, hvorfor netop disse Mønter, om hvis videre Udvikling og Skæbne under Frederik III, Christian V og Frederik IV fornævnte Bog yder Oplysning, pludselig fremkom under Christian IV, hvorfra de oprindelig kunde stamme, og hvortil de skulde tjene, til en Afløsning af Rigsdaleren eller kun til en Forbedring af Kongens Indtægt af Møntregalet, eller om de overhovedet havde nogen bestemt, maalbevidst Betydning.

Paa disse Spørgsmaal skulde denne Afhandling forsøge at give Svar, der kunde tjene til nogen Oplysning med Hensyn til et af de mange Problemer, Mønthistorien byder, idet det samtidig maatte være Opgaven at klarlægge den ejendommelige Tilstand gennem de første 30 Aar af Christian IV's Regering. der kendetegnes ved Rigsdalerens uafbrudt stigende Skillingstal, og paa hvilken Kronemøntens Indførelse til en vis Grad danner Afslutningen. Til den rette Forstaaelse heraf vil det ikke kunne undgaas under denne Undersøgelse at inddrage samtidige Møntforhold i Europa, særlig i Danmarks Nabolande, der nødvendigvis maatte have en medbestemmende Indflydelse paa Udviklingen herhjemme. Uden en Oversigt over de udenlandske Møntsystemer, særlig Udlandets Kronemønt, kan det ikke med Sikkerhed afgøres, om Christian IV har taget Modellen til sine Kroner andetstedsfra eller ej. Skulde det første vise sig at være Tilfældet, kunde det tale for, at han virkelig havde tilsigtet en Reform. Kan et saadant Forbillede ikke paavises, maa man derimod være tilbøjelig til at antage det modsatte og søge Indførelsen af den nye Mønt, hvortil kun Navnet hentedes fra Udlandet, begrundet i andre Motiver. Udlandets Indflydelse maa da søges paa andre Punkter. Dets Møntforhold eller Møntforvirring kan have øget Vanskelighederne for Kongen ved at skaffe sig Metal til Møntningen eller have været bestemmende for Dalerens stigende Skillingstal m. v.

Ved Udarbejdelsen af dette Skrift har Forfatteren særlig draget Nytte af utrykte Kilder i Rigsarkivet, hvis Embedsmænd med aldrig trættet Redebonhed har staaet Forfatteren bi med Raad og Daad ved Fremskaffelsen af disse Dokumenter, ikke sjældent fra Afdelinger, hvis Akter endnu ikke har været Genstand for sagkyndig Ordning og Revision, og hvor det derfor har været forbundet med særlig store Vanskeligheder at fremdrage dem.

I Møntkabinettet har Forfatteren derhos ved Velvilje fra dets Bestyrers og Inspektørs Side haft Lejlighed til at gennemgaa det der beroende Bibliotek samt et der opbevaret Manuskript, udarbejdet af afdøde Generalmajor C. T. Jørgensen og omhandlende Mønthistorien under de oldenborgske Konger. For det heromhandlede Tidsrum lider dette Arbejde dog af ikke ringe Mangler og Misforstaaelser, særlig fordi dets Forfatter ikke har haft Lejlighed til at undersøge Rentemesterregnskaberne, den nedersachsiske Kredses Akter samt Møntmester Johan Posts Regnskaber, der ved Udarbejdelsen af det ommeldte Manuskript maa antages ikke at have beroet i vedkommende Pakke i Rigsarkivet. Selve Møntpolitikken er næsten ikke behandlet.

Verdenskrigen har lagt Forfatteren Hindringer i Vejen for i det Omfang, som ønskeligt var, at faa Adgang til udenlandske - særlig tyske - Arkiver og Biblioteker. Paa et enkelt ret vigtigt Punkt er det dog lykkedes at fremskaffe afgørende Oplysninger fra Slesvigs Statsarkiv, hvorfor Forfatteren skylder dets Arkivar særlig Tak.

Forfatteren har i sine Citater fremdraget de mønthistoriske Oplysninger, men ikke underkastet de paagældende Aktstykker sproglige Undersøgelser.

Alle Tabelsummer er beregnede i Daler, hvor ikke andet er angivet.


Noter:


Tilbage til Dansk Mønt