Jeg har tænkt en del over denne mønt. Den bør kaldes guldeksemplar af rejsedaler. I og for sig er forklaringen på dens eksistens ganske klar. Kronprinsen har haft nogle guldeksemplarer med på rejsen og anvendt dem ved ganske særlige lejligheder. Det er derfor, at den nu findes i Oslo og Trondheim. Man har ikke fundet det nødvendigt at lægge 70 gram guld i MK; derfor findes den ikke der. LEB ex. bekræfter kun påstanden. Kronprinsen fik ikke anvendt alle guldeksemplarerne - eller også nænnede han ikke at skille sig af med det sidste. Det havnede i Frederik VII's privateje og kom derfra til etatsråd Klemp, på hvis auktion i 1890, det købtes af L.E. Bruun.
Jørgen Sømod