Det måtte jo ske - efter 20 år er der kommet en ny katalogisering af mønterne fra Trankebar, som erstatter den hidtidige UBJ-nummerering. De nye numre vil blive præsenteret i Siegs kataloger 1999 og er ikke medtaget her, men interesserede kan anskaffe sig de nye kataloger fra Sieg.
UBJ-nummereringen har efterhånden fået en række store huller, samt en række bogstavtilføjelser i form af A, B og V, for henholdsvis nye typer og variantbeskrivelser.
De der har vænnet sig til UBJ-nummereringen, vil sikkert være mindre glade over at skulle vænne sig til en ny, men problemet rammer mig selv da hele mit datamateriale er opbygget over UBJ-numre. Men selvom der er sket store ændringer, giver den nye opdeling en række fordele, som bl.a. betyder det er lettere at får overblik over de forskellige grupper af forsidestempler. Desuden er nummereringen opbygget efter typer, således at f.eks.1 royaliner fra Chr. VII kun har eet hovednummer og derefter identificeres efter årstallet. Denne form for katalogisering har betydet nummereringen har kunnet holdes nede på under 100 hovednumre.
Når man ser tilbage på tidligere katalogudgivere, ses ind i mellem henvisninger til Chr. Funck-Rasmussens katalog fra 1948, hvilket væsentligst skyldes de omfattende variantbeskrivelser, hvorimod Grays katalog næsten ikke benyttes mere i Danmark. I udlandet veksles der mellem Standard Catalog of World Coins, Gray og UBJ. De seneste par år er UBJ nummereringen dog benyttet en del blandt udenlandske handlere og private samlere, som ikke er så glade for den skiftende nummerering i World Coins.
Der vil sikkert gå en række år før den nye nummerering vil være indarbejdet i Danmark og endnu længere tid før den accepteres af udenlandske samlere, handlere og auktionshuse, men der er gjort et stykke arbejde for at den nye katalogisering kunne blive hurtigere internationalt accepteret.
Samtidig med udarbejdelsen af den nye katalogisering til Siegs kataloger, er der udarbejdet et danske afsnit til et Indisk typekatalog, med samme nummerering og samtidig leveret fotografier og stregtegninger til samtlige typer. Hensigten med det indiske typekatalog er, at det skal indeholde alle kolonimagternes udmøntninger i Indien, men udgivelsesdatoen for det indiske katalog er endnu ikke kendt. World Coins har tidligere tilbudt mig at være redaktør på Trankebarafsnittet, men ind til videre har de kun benyttet mine kataloger til deres prissætning og til delvis supplement af de manglende katalogiserede mønter, med det resultat at der er opstået nye fejl i World Coins. Jeg har tilbudt dem den nye nummerering, men med mit hidtidige kendskab til World Coins arbejdsmetoder tvivler jeg på dette lykkes - skulle det mod forventning alligevel lykkes, vil det betyde den samme nummerering vil blive benyttet globalt.
Hvorfor ny nummerering?
De mange forkert bestemte, falske og af andre årsager udeladte mønter og derved udeladte UBJ-numre, giver forvirring, specielt for nye samlere.
Den eksisterende UBJ-nummerering er ikke særlig fleksibel, specielt hvor der findes nye typer.
Efter udarbejdelsen af mit første katalog har jeg i flere tilfælde påvist et sammenhæng i forsiderne på Christian IV´s og Frederik III´s mønter, samt en sandsynlig rækkefølge i udmøntningen af Chr. V´s mønter, resultater der kun delvist fremgår af den eksisterende katalogisering. Samtidig har nye fund af overprægede mønter enten bekræftet eller forrykket rækkefølgen. Oplysningerne om kendte mønter fra Frederik IV, hos Andreas Bussæus, har stort set bekræftet den hidtil benyttede rækkefølge for Frederik IV´s 1 kas. For Chr. VI´s mønter er rækkefølgen, specielt for de udaterede 1, 2 og 4 kas, ændret til en sandsynlig udmøntningsrækkefølge, baseret på såvel bagsideindskrifter, forsidestempler og vægt.
Optagelsen i Siegs kataloger, det indiske typekatalog og selvfølgelig af foranstående årsager, var væsentlige argumenter til at ændre nummereringen af mønterne fra Trankebar.
I forbindelse med udarbejdelsen af den nye nummerering har enkelte samlere og handlere været inviteret til at kritisere oplægget og selvfølgelig har Siegs forlag været inddraget i arbejdet. En betingelse for katalogiseringen var, at rækkefølgen så vidt mulig fulgte den samme opdeling, som ses i internationale kataloger. Det har betydet at f.eks den mindste nominal for hver regent er nævnt først og hvor mønter med samme type forside forekommer, såvel med som uden årstal, at de med årstal er katalogiseret først, uanset det er dem uden årstal der er de først udmøntede.
Rækkefølgen af Christian IV´s mønter
Det sværeste er stadig at placere Christian IV´s mønter i en rigtig og dokumenteret udmøntningsrækkefølge, blandt andet fordi der i perioder må være benyttet flere forsidestempler samtidig. Derfor vil jeg her beskæftige mig lidt med nogle af de mønter, hvorom der stadig er usikkerhed og forsøge at fortælle om baggrunden for mine valg.
|
|
|||
| S.1 UBJ 55 | S.4 UBJ 54 |
Det er ind til videre kun sandsynliggjort, at porttårnsmønterne er de først udmøntede. I den nye katalogisering er porttårnsmønterne de første, hvilket blandt andet skyldes, at de ikke kan indpasses naturligt i den øvrige udmøntning. For det første gør den markante vægtgruppering og den store vægtforskel, der forekommer i gruppen, det sandsynligt, at de har cirkuleret med forskellig værdi - et forhold der, selv med de meget store vægtforskelle, ikke findes tilsvarende på andre blymønter under Christian IV eller Frederik III. Der er, ind til videre, ikke andre af Christian IV´s mønter der kan placeres til de første par år af koloniens eksistens. Dernæst kan de forskellige værdier måske også forklares ved de usikkerheder der kan ha´ været omkring de forskellige møntenheder/værdier i de første år. At placere porttårnsmønterne til perioden omkring 1644-45, hvor der i forvejen er udmøntet rigeligt med mønter/typer, virker ikke velovervejet. Men der er usikkerhed omkring porttårnsmønterne, og der er forskel i teorierne om udmøntningstidspunktet. Generelt gælder det at der fremsættes teorier baseret på en enkelt ide, men at der ikke ses på helheden og ikke arbejdes med andre muligheder. Når der kun ses på een indgangsvinkel kommer man let til at fejle, netop fordi der ikke er foretaget en grundig undersøgelse. Ser man på nogle af de mange teorier der er fremsat, om såvel udmøntningsrækkefølge som indskrifternes betydning, fremgår det da også, at der i mange tilfælde ikke foreligger en seriøs bearbejdning af den fremsatte teori.
 |
 |
|||
| S.5 UBJ 57 | S.10.2 UBJ 5 |
UBJ 57 RC4 FP/ plan af Dansborg er placeret umiddelbart efter porttårnsmønterne. Ikke fordi jeg mener den er præget på dette tidspunkt, men fordi den motivmæssigt passer bedst ind i katalogiseringen på dette sted og også fordi den er præget før udmøntningen af typerne med kronet C4. Møntens gennemsnitsvægt er høj, men samtidig er der det specielle ved netop denne type, at vægtudsvingene er meget små i forhold til de øvrige blymønter. Dette gør det usikkert at benytte vejningerne som et udtryk for udmøntningstidspunktet. Min egen teori er, at den er præget i perioden 1630 - 1640 og umiddelbart før eller samtidig med gruppen, hvor DAN NSBO RG / FOR TVNA UBJ 5 hører og hvor den anden mønt med plan af Dansborg UBJ 3 også er placeret. Årsagen til det specielle motivvalg på forsiden, med R C4 FP, skal måske søges i det forhold at Christian IV omkring 1630 personligt står som eneejer af kolonien Trankebar. At gruppen bestående af UBJ 1-5, stempelmæssigt, har et sammenhæng kan der ikke være tvivl om. Hvorvidt dèt undervejs korrigerede forsidestempel er benyttet parallelt med andre typer, og derfor er udmøntet over en længere periode end hidtil antaget, har det ikke været mulig at dokumentere. UBJ 5 FOR TVNA er, sammenholdt med de øvrige indskrifter fra perioden, det mest nærliggende at bestemme som et skibsnavn for kompagniskibet Fortuna. Fortuna ankom til Trankebar i september 1631 og gjorde tjeneste i en række år i mellemhandelen og omtales så sent som i 1644. Mønten kan derfor først være præget i 1631 eller et tidspunkt efter dette. Ses bort fra muligheden for en meget lang paralleludmøntning, vil gruppen med UBJ 1-5, med dette som udgangspunkt, ikke være blandt de først udmøntede mønter i Trankebar og derfor heller ikke UBJ 57 med plan af Dansborg.
Hvad kom ikke med?
Den nye nummerering har også betydet nogle af de tidligere katalogiserede varianter, hvor variationen er på bagsidestemplet, er udgået af katalogiseringen. Oprindelig var det meningen den nye nummerering skulle være med indbygget mulighed for at optage enhver forekommende variant, men selve nummereringen ville blive for uoverskuelig og numrene for lange.
Som nummereringen er bygget op nu, er der taget højde for optagelse af evt. nye typer i de flest mulige tilfælde, herunder også optagelse af de danske rupees - hvis de findes. Men en ny type med en hidtil helt ukendt forside, vil kun i enkelte tilfælde kunne optages uden lidt rod i nummereringen.
Eksempler på variantnummerering
De forslag der ligger til nummerering af varianterne, bygger på det samme oplæg som er beskrevet i min artikel "At samle på stempel varianter fra Trankebar", hvor forsiden benævnes med et nummer og bagsiden med et bogstav. Det vil sige at en mønt som UBJ 113 Gotisk løve, som i den nye nummerering hedder 26.4 også kan benævnes 26.4 1A og varianten UBJ 113V vil hedde 26.4 1B. At offentliggøre denne nye nummerering kræver en yderligere bearbejdning og detaljering af stemplerne. Men mange af de varianter, der kendes i dag, er svære at beskrive og mange af variationerne er svære at skelne fra hinanden med det blotte øje.
Som et eksempel på nummerering af varianter medtages et eksempel fra en af Christian V´s blykas med C5 / DC UBJ 151, som i den ny nummerering kaldes for S 33. Den kendes i dag med een forside og tre bagsider.
 |
 |
 |
|
| S. 33 1-A | s. 33 B | S. 33 C |
S.33 UBJ 151 1A B
|
|
|
|
| S. 90 1-A | S. 90 2-B | S. 90 3-C |
Et andet eksempel er 2 fano 1816 UBJ 360, eller som i den nye katalogisering S.90. Chr. Funck-Rasmussen har beskrevet to varianter, men der er mindst tre forskellige for- og bagsider.
S.90 1A Kendes på forsiden, hvor kors i kronen ligger inden for perleringen. Er lig med FR 497.
S.90 2B Kendes på forsiden, hvor toppen af korset i kronen ligger i perleringen. FR - .
S.90 3C Kendes på forsiden, hvor korset i kronen ligger helt i perleringen. Er lig med FR 496.
