Norske løve som motiv på mønter fra Trankebar

Den danske koloni Trankebar, beliggende på østkysten af Sydindien, hører til et af de mest spændende kapitler af dansk numismatik. Om de mange forskellige mønter, udmøntet i selve kolonien, har vi for de første knap 100 år ikke nogen skriftlig dokumentation om udmøntningen, men kun den håndfaste dokumentation i form af de mange fundne mønter; dette har medvirket til mange teorier og artikler om disse tidlige udmøntninger.

Godt en halv snes af mønterne fra Trankebar har motivet "Kronet norske løve med hellebard". Det drejer sig om mønter præget under Frederik III, Frederik IV og Christian VI. Forklaringen på brugen af motivet er ret sikkert for blymønterne præget under Frederik III, i det der er tale om en hel serie af mønter med gengivelsen af de fleste af de danske landsdelsvåben.

Derimod kunne de to eneste kobbermønter præget under Frederik III, begge med norske løve som motiv, godt passe ind i den fremsatte teori om valg af motiv, omkring kongens ejerskab af Trankebar.

Frederik III

Blymønter:

Kronet Norske løve tv (UBJ 107a)
Kronet Norske løve tv. m. I under løves bug (UBJ 107)
Kronet Norske løve tv. m DC bag løven (UBJ 108)
Kronet Norske løve tv. m. E bag løven (UBJ 109)
Kronet Norske løve th. (UBJ 111)

Desuden kendes ukronet løve th. m. I under bugen (UBJ 112) (men dette kan være en af løverne fra Slesvigs våben)

Kobbermønter:

	2 kas 1667 (UBJ 142)	1 kas u.år (UBJ 143)

Ideen til nærværende artikel, om mønterne med norske løve som motiv, skyldes følgende fremsatte teori, "når mønterne med landsdelsvåben fra Frederik III viser alle landsdelsvåbnene, men ikke selve rigsvåbenet med de tre løver, så kunne det tænkes at have forbindelse med ejerskabet af Trankebar; at Trankebar ikke ejedes af riget Danmark, men personligt af den danske konge, der så i perioder bortforpagtede Trankebar til kompagnier?. Derved får vi så også forklaringen på, at til gengæld norske løve findes på trankebarmønter fra Frederik III, Frederik IV og Christian VI......... Kongen ejede ikke Danmark; han var blot leder. Anderledes med Norge, som var et arverige, hvor nærmeste arving automatisk udråbtes til konge. Her var kongen eneejer af landet. Derfor satte man kongens norske løve på trankebarmønterne i de kompagniløse tider"

Nu er forholdet, at Danmark også blev et arverige i 1665 og det ikke er alle landsdelsvåbnene der vises på mønterne fra Frederik III. Der mangler f.eks. våbenet for Oldenburg, Grønland og Øsel. Til gengæld har vi mønten med de ni hjerter, som kunne være taget fra bunden af det danske våben med de tre løver. Jeg vil derfor tage konklusionen med nogen forbehold. Jeg vil ikke afvise det kan være rigtigt, men motivvalget kan også være mere simpelt og som tidligere forsøgt forklaret med baggrund i motiver hentet fra en i Trankebar værende dansk sølvmønt med landsdelsvåbnene på; motiver som udtrykte noget dansk, uden de her ovenfor anførte bevæggrunde.

Når tanken om motivationen for udeladelsen af de "danske løver" som motiv på mønterne fra Trankebar, under Frederik III, er nærliggende, skyldes det kompagniet havde opgivet kolonien, hvortil der intet dansk skib kom i hen ved 30 år. På mønter fra Christian IV har C4 monogrammet sandsynligvis indtaget sin plads på mønterne omkring 1630-40, hvor kongen var blevet den reelle ejer af kolonien. Men efter indførelsen af Christian IV´s kronede monogram, bærer alle efterfølgende udmøntninger kongens monogram, sandsynligvis for at markere tilhørsforholdet til Danmark.

Der foreligger dokumentation for, at det er kongen der har indflydelse på motivet når det drejer sig om Frederik IV´s og Christian VI´s mønter. I april 1729 går Ostindisk Compagni fallit og oktrojen leveres tilbage til kronen. Den 21. oktober 1729 blev Diderich Mühlenfort udnævnt til Kongelig Majestæts guvernør og i 1730 sendt til Trankebar. Een af hans opgaver var at rette op på møntvæsenet. Her ser vi så kongens direkte indflydelse på valget af motiv til de nye mønter. På kongens forslag og bekostning skulle man slå "en liden Sølvmønt af Valør ved Fanoer, som skal kaldes og af alle antages for Royaliner, regnet med Hans Kgl. Majestæts Ciffer på den ene side og en løve med en hellebard på den anden side".

Med Frederik IV´s monogram blev der præget 1 royalin 1730 og 2 royaliner 1731, begge med motivet kronet norske løve med hellebard. Frederik IV dør i 1730 og når 2 royalineren bærer årstallet 1731, skyldes det den lange tid det tog at få information herom til Indien. Fra Christian VI præges der 1 og 2 royalin med årstallet 1731 samt 1 kas u.år, 1731 og 1732, alle med kronet norske løve med hellebard som motiv. Mønterne fra Frederik IV og Christian VI, som har den norske løve som motiv, er udmøntet i en periode, hvor der er tale om kongens koloni. Et nyt kompagni blev stiftet og den 12. april 1732 satte Christian VI sit navn under Asiatisk Kompagnis oktroj. Kompagniet fik overladt brugen af den befæstede by Trankebar samt 40 års monopol på handel med Asien. Modydelsen var den samme som tidligere: Kompagniet skulle administrere kongens koloni Trankebar. Den Kgl. guvernør i Trankebar, Diderich Mühlenfort, blev den 8 oktober 1732 afløst af kompagniets opperhoved Poul Krisk Panck. Herefter bliver de udmøntede mønter, fra Christian VI, forsynet med kompagniets monogram, det kronede DAC, og ingen mønter fremover forsynes med norske løve som motiv.

Frederik IV

For den danske konge var det politisk bekvemt, at de oversøiske besiddelser blev administreret af handelskompagnier, der formelt var private. Det mindskede risikoen for, at konflikter mellem konkurrerende europæere i de oversøiske områder udvirkede sig til kriser mellem magterne i Europa. Men kompagniets ydelser var ikke gratis. De tog sig betalt for at påtage sig besejlingsforpligtigelsen og for at opretholde kongens oversøiske kolonier. En del af disse ydelser blev betalt af statskassen i form af toldprivilegier og afgiftsfriheder. men størstedelen blev betalt af forbrugerne i form af højere priser på de varer, kompagniet havde eneret på at transportere og sælge.

Ud over mønterne med norske løve, kendes yderligere en mønt med en indskrift, som henviser til Norge. Det er en blymønt fra Frederik III UBJ 91+ 91a (kendes med to forskellige forsider), med sammenskrevet NOR.

Den mest sandsynlige tydning af indskriften er, at det er forkortelsen for Norge.
Mønten er præget i den første periode under Frederik III, omkring 1649-52, og før landsdelsvåbnene benyttes som motiv. I 1650 ophæver Frederik III Ostindisk Compagni og måske skyldes indskriften kongens overtagelse af kolonien, på samme måde som vi ser under Frederik IV og Christian VI.

(Numisma Asloia 2, 1998. Genoptrykt i Samlerforum/NYT 13, 1998 side 28-29)

Litteratur og noter:

• Olaf Olsen, red.: Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie 1700-1800.
• (1) Uno Barner Jensen; Litteratur om Trankebarmønter. NNUM nr. 3, april 1997, side 34-39.
• (2) Uno Barner Jensen; Trankebarmønter 1620-1845. Vurderingspriser 1996. Eget Forlag, Brovst 1996.
• (3) Jørgen Sømod; Anmeldelse af "Uno Barner Jensen, Handelsmønter og mønterne fra Trankebar" i Fællesmønt, 9 årgang, nr. 34, november 1996.
• (4) Uno Barner Jensen; Dansk Ostindien, Handelsmønter og mønterne fra Trankebar. Eget forlag, Brovst 1996. Engelsk udgave: Danish East India, Trade Coins and the Coins of Tranquebar 1620-1845. Eget forlag, Kirkegade 82, DK-9460 Brovst, Danmark, august 1997.

Tilbage til Dansk Mønt