Lad det være sagt med det samme: Det er en god bog med mange oplysninger om Trankebar og mønterne, som næppe før har været set på tryk. Den skal findes hos enhver bare nogenlunde interesseret. Det er ikke mange indvendinger jeg kan gøre. Nærmest kun nogle småtilføjelser.
Møntrækken fra Frederik III viser alle landsdelsvåbnene, men ikke selve rigsvåbnet med de tre løver. Hvorfor er det konsekvent udeladt på samtlige mønter før Frederik V? Kunne svaret tænkes at have forbindelse med ejerskabet af Trankebar; at Trankebar ikke ejedes af riget Danmark, men personligt af den danske konge, der så i perioder bortforpagtede Trankebar til kompagnier? Jeg tror svaret er ja. Derved får vi så også forklaringen på, at til gengæld norske løve findes på Trankebarmønter fra Frederik III, Frederik IV og Christian VI, hvilke mønter alle er udmøntet i kompagniløse perioder.
Sagen er, at Danmark ihvertfald indtil enevældens indførelse var et valgkongerige, hvor rigets øverste mænd valgte hvem de ville have til konge. Meget populært sagt, hvem der skulle være administrerende direktør for aktieselskabet Danmark. Kongen ejede ikke Danmark; han var blot leder. Anderledes med Norge, som var et arverige, hvor nærmeste arving automatisk udråbtes til konge. Her var kongen eneejer af landet. Derfor satte man kongens norske løve på Trankebarmønterne i de kompagniløse tider. Af samme årsag findes norske løve på mange nordtyske mønter, idet fyrsterne, som ætlinge af ældre danske konger, påberåbte sig en ihvertfald teoretisk arveret til Norge.
På side 22 argumenterer Uno Barner Jensen for at speciedaleren 1671 udmøntet af Dansk Ostindisk Compagni ikke blot er en skuemønt, fordi der er anvendt to stempler. Om det er en skuemønt eller ej, har jeg ikke taget stilling til, men argumentet holder ikke, idet første stempel meget vel kan være sprunget eller på anden vis beskadiget, hvorfor det var nødvendigt at skære et nyt.
Side 29 nævnes for fuldstændighedens skyld med henvisning til Bussæus en trankebarsk sølvmønt med årstallet 1704. Nu er Bussæus ikke det sikreste vidne. Det kan meget vel være en trykfejl i den gamle bog, som er fra 1770. Bussæus nævner således ikke de velkendte sølvmønter med årstallene 1730 og 1731, men af sølvmønter kun denne ene. Beskrivelsen hos Bussæus er som følger:
1704. En liden Sølvmynt slagen for det ostindiske Compagnie. Paa den første Side staaer F 4 i Træk, paa begge sider 1704. Paa den anden Side sees den norske Løve.
På side 41 nævnes Asiatisk Kompagnis prægninger fra 1749, hvor de kaldes medailler. Det er rigtignok, at de udprægedes som medailler, men det var dog projekterede mønter.
Sluttelig savnes en afbildning af den i København 1822 projekterede Madras-rupie med stempler skåret af Salomon Jacobson. Her vises L. E. Bruuns eksemplar af tin. Eksemplaret i Odense Museum er mærkværdigt ved først at være præget med stemplerne til en 20 cents 1859 for Dansk Vestindien. Ihvertfald eksemplaret i Odense er således med de gamle stempler præget senere end 1859. At begge eksemplarer er af tin, kunne det tyde på, at stemplerne aldrig var blevet hærdede.
(1996)