Den største (diameter) mønt, der kan siges at have været i omløb som betalingsmiddel, er Frederik 4.s 3 krone fra 1726 (Hede 41). Den har en diameter på ca. 5,4 cm og vejer 44,892 g. Christian 4.s breddaler er ganske vist større (5,6 cm), men anses ikke for at have været anvendt betalingsmiddel. 3 kronen er ligeledes den tungeste mønt, der har været i omløb, og dermed den tungeste danske sølvmønt.
Den største og tungeste aluminiummønt, der har været i omløb, er besættelsestidsfemøren fra 1941 (Hede 31), der blot vejer 2,4 g. På Grønland er der slået større aluminiumsmønter: Angmagssalik 500 øre, der officielt ikke betegnes som en mønt, men som et tegn på mønt, idet den indre værdi (ligesom rigsbanktegn 1813-15) mangler.
De største og tungeste (13,0 g) mønter af aluminiumsbronce, der har været i omløb, er 2-kronerne, der blev slået i perioden fra 1924 til 1959 (Christian 10., Hede 20 og Frederik 9., Hede 5).
Den største og tungeste blymønt, er 1 mark, slået under belejringen af Christianstad. Trankebar er det eneste danske område, hvor blymønter har været almindelige.
Den største og tungeste broncemønt der har været i omløb er ...
Den største og tungeste guldmønt der har været i omløb er ...
Den største og tungeste kobbermønt der har været i omløb er ...
De største og tungeste kobbernikkelmønter, der har været i omløb, er 5-kronerne, der blev slået fra 1960 til 1988 (Frederik 9., Hede 4 og Margrethe 2., Hede 2).
Den eneste platinmønt (og dermed også største og tungeste) er Frederik 6.s platina fra 1830 (Hede 43). Mønten der også findes i sølv, er slået i andledning af kongens fødselsdag d. 28. januar, og er aldrig sat i omløb.
De største og tungeste (6,4 g) zinkmønter der har været i omløb er 5-ørene der blev slået fra 1942 til 1964 (Christian 10., Hede 32 og Frederik 9., Hede 12)