Møntstempler

Mønter fremstilledes i oldtiden, middelalderen og nyere tid af stempler, der var fremstillet af jern (sjældnere messing og bronze), indgraveret, hærdet og derefter var klar til brug. Indgraveringen måtte ske negativt, men fx. ved portrætter har man undertiden skåret et positivt (del)stempel (poinçon eller patrice), som så efter hærdning er indslået i det egentlige møntstempel.

Understemplet, der normalt var forsidestemplet, blev fastgjort i en ambolt eller træblok. Møntblanketten placeredes på dette understempel og med et slag på det håndholdte overstempel prægedes mønten. Det er omdiskuteret, hvor mange mønter et oldtids- eller middelalderstempel kunne præge - normalt ligger skønnet på 5-10.000 mønter. Over- og understemplets forskellige holdbarhed udnyttes af moderne møntforskere i studiet af stempelkoblinger.

I moderne tid tages en afstøbning af en model udført i positiv. Afstøbningen bearbejdes i en reduktionsmaskine, hvor størrelsen nedsættes og møntbilledes indgraveres i stålstemplet, der herefter hærdes. Et moderne stempel kan klare mellem en halv og en hel million prægninger, før det er slidt op.

Illustrationen viser understemplet til Frederik 4.s 5 dukat 1704 (Hede 12)


Litteratur:


Tilbage til Dansk Mønt