En af Tysklands kendte 1700-tals digtere var Friedrich Gottlieb Klopstock, der blev født i 1724 i byen Quedlinburg, som ligger i Sachsen-Anhalt. Efter hans død i 1803 blev der fremstillet flere mindemedaljer (1). Georg Vallentin Bauert (1764-1841), der 1791-1840 var stempelskærer ved den danske stats Mønt i Altona ved Hamborg, graverede stempler til tre forskellige medaljer med relation til Klopstock. Denne artikel handler om de første to af dem (fig. 1-2). De har begge digterens død i 1803 som emne. Den tredje (fig. 3) er fremstillet i anledning af 100-året for Klopstocks fødsel i 1824 (2).
Klopstock blev teologisk student i Leipzig, og efter han havde markeret sig som digter med starten på værket Der Messias, blev han i 1750 tilbudt at komme til Danmark. Klopstock fik på forslag fra greve J. H. E. Bernstorff (1712-72) (3) digtergage af Frederik V uden andre forpligtelser end at fuldføre Der Messias (4). Han tog imod tilbudet og startede med at få den anselige sum af 400 – senere 600 og 800 – rigsdaler om året. Omkring 1770 flyttede han til Hamborg, hvor han boede og forsatte med at få digtergage fra Danmark til sin død. Han var betydningsfuld, populær og gæst i fremtrædende hjem eksempelvis hos forfatteren m.m. Johann Georg Busch (1728-1800), der blandt andet er interessant for det sene 1700- tals pengehistorie (5). I relation til periodens pengehistorie er det også værd at bemærke, at Klopstock havde forbindelse til den vigtige købmand, møntforpagter m.m. Hans Christian Olde (1727-89), som blandt andet havde meget stor betydning for udmøntningerne i Altona og Poppenbüttel i 1770-80’erne. Klopstock og mange andre digtere, kunstnere og lærde mødtes i Poppenbüttel, hvor “Olden’s Hof ward ein Dicterort, der Sammelplatz der ersten Genies.” (6)
Klopstocks begravelse i 1803 var et meget stort arrangement med et imponerende ligtog på muligvis mere end 25.000 mennesker. Han blev begravet i Ottensen, der ligger lidt vest for Altona. Både Altona og Ottensen er nu en del af Hamborg. Gravstedet findes stadig ved Christianskirken i Ottensen, som af mange også kaldes for Klopstockkirche (fig. 4-5). Kirken ligger på Klopstockplatz, hvortil Klopstockstrasse blandt andet fører (se foto på forsiden af NNUM 3/2008). I Hamborg blev der fra 1817 årligt afholdt en mindefest på Klopstocks fødselsdag den 2. juli. I dag har Klopstock sit eget lille udstillingsrum på det historiske museum i Hamborg, og på grund af tilknytningen til Danmark hænger hans portræt på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot (7).
Fig. 1: Mindemedalje for F.G. Klopstock, stempler graveret af G. V. Bauert. Fremstillet på Mønten i Altona. Sølv, 42 mm, 29,12 gram. Bagsidemotivet er “Den sørgende Muse tildækker Digterens Harpe, der staaer paa en Bog (Messias) [Klopstocks kendteste værk]; foran denne en Laurbærkrands.” (26) Nationalmuseet, Den kgl. Mønt- og Medaillesamling. (27)
Den ene af Bauerts medaljer (fig. 1) til Klopstocks minde blev fremstillet på Mønten i Altona. Bauert fik lov til at få den fremstillet på Mønten den 9. juli 1803. Det var indtil 1869 formelt den danske konge, der skulle give lov til medaljeprægning på de kongelige Mønter, men reelt var det i høj grad et emne, som finansadministrationen tog sig af. I 1803 var det således Finanskollegiet, og det gav reelt altid positivt tilsagn til ansøgninger om medaljefremstilling på Mønten i Altona. Dog skulle medaljefremstillingen ligesom udmøntninger for private kunder altid ske, så det ikke sinkede eller forstyrrede statens udmøntninger (8). Ved medaljefremstillingen skulle der betales forskellige afgifter blandt andet slagskat. Til gengæld var Finanskollegiet ikke indblandet i spørgsmålene omkring ædelmetallet eller stempelfremstillingen. Dog var der, i hvert fald fra 1793, bestemte lødighedskrav til guld - og sølvmedaljer fremstillet på Mønterne i Altona og København. Der måtte fra 1793 – og indtil 1848 for sølvmedaljernes vedkommende – almindeligvis ikke præges guld- eller sølvmedaljer med en lødighed på under henholdsvis 23 karat og 6 gren, det vil sige som dukatguld (ca. 97,9 %), og 15 lod og 15 gren (ca. 99 %) for sølvets vedkommende (9).
Fig. 3: Medalje for 100-års dagen for F. G. Klopstocks fødsel i Quedlinburg, stempler formentlig graveret af G. V. Bauert. Tin/tinlegering?, cirka 27 mm, 7,67 gram. Motivet har lyre og laurbærkrans til fælles med fig. 1-2. Indskrift: KLOPSTOCK’S SÆCULAR=FEIER IN QUEDLINBURG. AM II JULIUS MDCCCXXIIII. Nationalmuseet, Den kgl. Mønt- og Medaillesamling.
Ansøgningerne om medaljefremstilling på Mønten i Altona foregik på den måde, at stempelskæreren, andre medaljører, private personer, firmaer eller foreninger henvendte sig til møntmesteren og fortalte om deres planer. Oftest kom kunderne selv både med stempler og ædelmetal, men det kunne variere. Derefter sendte møntmesteren en forespørgsel om medaljefremstillingen til sine foresatte i København (10).
Fig. 7: De tre bevarede stempler. Nationalmuseet, Den kgl. Mønt- og Medaillesamling.
Den 1. juli 1803 sendte Michael Flor (-1816), der var møntmester i Altona 1786-1816, følgende forespørgsel til Finanskollegiet: “Da Stempelskiærer Bauert har et Par Medaille- Stempler under Arbeyde efter hosfølgende Tegning: [fig. 6] Saa forespørges underdanigst om de Medailler i Guld og Sølv, som derpaa blive forlangede, her maae udpræges.” (11). Der blev som nævnt givet tilladelse. Det vides ikke præcist, hvad der er gået forud for indsendelsen af forespørgslen til Finanskollegiet. På sin vis kunne Bauert have fremstillet tegningerne og senere graveret stemplerne som en kommissionsopgave. Han kan også have fået tegningerne som en del af en kommissionsopgave. Det kan også helt eller delvist være hans eget initiativ. Materialet i Mønternes arkiver indeholder tilsyneladende ingen indikationer eller oplysninger derom. Det står kun klart, at medaljefremstillingen kunne bidrage betydeligt til stempelskærerens privatøkonomi. Yderligere antageligt troværdige oplysninger om sagen findes imidlertid i den upublicerede fortsættelse til Beskrivelsen af 1791 på Nationalmuseet, Den kgl. Mønt- og Medaillesamling (12). Deri angives det, at Bauert “udførte disse Medailler [fig. 1-2] for egen Regning og solgte dem i Guld for 50 rthlr. i Sølv for 3 Rthlr. schl: holst: Courant Stykket.”
Fig. 2: Mindemedalje for F. G. Klopstock, stempler graveret af G. V. Bauert. Sølv, 42,5 mm, 29,21 gram. Bagsidemotivet er: “En Fodlyra, staaende i en Laurbærkrands, der ligger paa en Bog, paa hvis Ryg: Messias”. (28) Indskrift: SIE TÖNT NICHT MEHR. Nationalmuseet, Den kgl. Mønt- og Medaillesamling.
Medaljen blev, som det fremgår i citatet ovenfor, fremstillet i både guld og sølv (13). Det angiver det samtidige skriftlige kildemateriale også. Møntmester Flor sendte nemlig den 3. februar 1804 regningen for medaljefremstillingen til Bauert (14). Af den fremgår det, at der blev fremstillet 4 guldmedaljer og 161 sølvmedaljer. Umiddelbart synes ingen af guldmedaljerne at have fundet vej til den eksisterende litteratur, og sølvmedaljerne er også relativt ualmindelige. De fire guldmedaljer vejede hver 14 dukater, altså op mod 50 gram (15). Det er ikke utænkeligt, at alle fire senere er indsmeltet. For produktionen af de fire guldmedaljer skulle Bauert betale 4 skilling per dukat i slagskat, 2 skilling per dukat i arbejdsløn og 4 skilling per dukat i såkaldte Mynt-Omkostninger. Sidstnævnte dækkede over diverse omkostninger i forbindelse med fremstillingen, for eksempel forbruget af materialer. Afgiftsreglementet for medaljeprægning var senest ændret i 1771 i forbindelse med Struenses reformer af møntvæsnet (16).
Sølvmedaljerne vejede 2 lod, hvilket svarer til cirka 29,23 gram (17). Det passer nogenlunde med vægten af flere publicerede eksemplarer (18). For sølvmedaljerne skulle Bauert betale 10 skilling per lod i slagskat, 4 skilling per lod i møntomkostninger og 2 skilling per lod i arbejdsløn. For de to typer medaljer løb regningen således samlet op i 59 rigsdaler kurant og 48 skilling. Der var imidlertid et ekstra punkt på regningen. Bauert skulle nemlig også betale 2 rigsdaler for brug af medalje- og stempelpressen. Det kostede 2 rigsdaler per dag at benytte Altonamøntens “grosse Presse, zum Stempelpunsseln und zu Medaillen” (19). Sådan havde det været siden 1771 både i Altona og på Mønten i København (20).
Fig. 4: F. G. Klopstocks gravstele ved Christianskirken i Ottensen. Skabt 1804 af billedhuggeren Phillipp Jakob Scheffauer (1756-1808). Indskrift:
SAAT VON GOTT GESÆET DEM TAGE DER GRABEN ZU REIFEN / BEY SEINER META UND BEY SEINEM KINDE RUHET / FRIEDRICH GOTTLIEB KLOPSTOCK / ER WARD GEBOREN D:2ten IULY 1724 / ER STARB D:14ten MÄRZ 1803. / DEUTSCHE NAHET MIT EHRFURCHT UND MIT LIEBE / DER HÜLLE EURES GRÖSTEN DICHTERS. / NAHET IHR CHRISTEN MIT WEHMUTH UND MIT WONNE / DER RUHESTÄTE DES HEILIGEN SÄNGERS, / DESSEN GESANG, LEBEN UND TOD IESUM CHRISTUM PRIESS. / ER SANG DEN MENSCHEN MENSCHLICH DEN EWIGEN, / DEN MITTLER GOTTES. UNTEN AM THRONE LIEGT / SEIN GROSSER LOHN IHM, EINE GOLDNE / HEILIGE SCHALE VOLL CHRISTENTHRÄNEN. / SEINE ZWEITE LIEBENDE UND GELIEBTE GATTIN / IOHANNA ELISABETH SETZTE DIESEN STEIN / ANBETTEND DEN DER FÜR UNS LEBTE, STARB, / BEGRABEN WARD UND AUFERSTAND.
Til medaljestemplerne har Bauert formentlig købt smedede og drejede råstempler på Mønten i Altona. Stålet til stemplerne kom formodentlig fra et tysk firma. Mønten i Altona købte fra 1790 og en del år frem oftest stål til stempler og valser hos firmaet Johan & Caspar Halbach & Söhne i Müngsten ved Remscheid, der ligger cirka 30 km nordøst for Køln. Firmaet leverede til adskillige europæiske Mønter blandt andet den vigtige i Berlin (21).
Sammen med regningen for medaljeprægningen blev de anvendte stempler leveret tilbage til Bauert, som ikke boede eller arbejdede på Mønten. Johan Friedrich Freund (1785-1857), der var møntmester i Altona 1819-48 og 1851-56, erhvervede i starten af 1840’erne efter Bauerts død blandt andet de her omtalte stempler. De fleste af stemplerne endte kort efter i stempelsamlingen på Mønten i København, herunder blandt andet “Et Avers [fig. 8] og 2 Reversstempler [fig. 9-10] med Ring (22) til en Medaille til Minde om Digteren [Klopstock]” (23). De tre stempler (fig. 7) er stadig i stempelsamlingen, som fra midten af 1970’erne opbevares af Nationalmuseet, Den kgl. Mønt- og Medaillesamling. Der var i 1800-tallet jævnligt tilgang til stempelsamlingen. Mønten købte for eksempel i 1845 et betydeligt antal poinconer og stempler for 800 rigsbankdaler af enken efter medaljøren Christen Christensen (1806-45) (24).
Bauert har som omtalt også graveret stemplerne til en anden medalje med relation til Klopstocks død. Det er en medalje (fig. 2 og 10) med en lyre på bagsiden. Strenginstrumentet lyren var i den klassiske græske kultur knyttet til Apollon som symbol for musik og digtning. De to medaljer (fig. 1-2) har to forskellige bagsider med henholdsvis en muse og en lyre. De ni muser i klassisk græsk religion var beskyttere af blandt andet musik og digtning. Der har også været to forsidestempler. Det fremgår ved sammenligning af de illustrerede medaljer (fig. 1-2), hvor for eksempel de to stjerner omkring ordet KLOPSTOCK kun findes på den ene (25). Bemærk i den forbindelse, at der på forsidetegningen (fig. 6) ikke er nogen stjerner.
Fig. 5: F. G. Klopstocks gravsted ved Christianskirken fra 1730’erne. Ved siden af Klopstock er hans to hustruer, Meta (1728-58) og Johanna Elisabeth (1747-1821), begravet.
Med andre ord knytter tegningen sig mest til det ikke bevarede forsidestempel – altså det uden stjerner. De undersøgte eksemplarer af medaljerne angiver, at stemplerne kobler på følgende måde: Forsidestemplet uden stjerner kobler kun med bagsiden med musen, mens forsidestemplet med stjerner kobler med begge bagsider. Når stemplerne, medaljerne og det skriftlige kildemateriale sammenholdes, rejser flere spørgsmal om blandt andet fremstillingstidspunktet sig.
Fig. 6: De indsendte tegninger. Begge cirka 43,5 mm. Rigsarkivet.
Her kan sammenhængen ikke endegyldigt klarlægges, men nogle iagttagelser og ideer kan præsenteres. Det er klart, at ingen af medaljerne er fremstillet før Klopstock døde den 14. marts 1803. I det skriftlige kildemateriale er der fra 1803 og første del af 1804 ikke fundet oplysninger om udgaven med lyren (fig. 2). Ansøgningen og tegningen, som hører sammen med udgaven med musen, knytter medaljen med musen til 1803 eller januar-februar 1804. Derfor antages regningen af 3. februar 1804 også kun at handle om den medalje. Deraf følger, at medaljen med lyren formentlig først er fremstillet engang efter starten af 1804 – måske til en af de senere fejringer af eller mindefester for Klopstock?
De bevarede stempler støtter formentlig ovenstående tese. De to bagsidestempler er ikke ens. Stemplet med musen er mindre, mere slidt og lidt grovere udført end stemplet med lyren. Det indikerer, at de to stempler næppe er fremstillet nogenlunde samtidigt, samt at stemplet med musen formentlig er ældst. Forsidestemplet, der i øvrigt har været ved at revne, placerer sig med hensyn til størrelse og slitage imellem de to bagsidestempler. Det bevarede forsidestempel kobler som nævnt til begge bagsider. Det ikke bevarede forsidestempel kobler formentlig kun til bagsiden med musen – altså den antageligt tidligst udførte medalje. Desuden minder det forsidestempel som nævnt mest om tegningen af forsiden, der utvivlsomt er ældre end nogen af stemplerne og medaljerne. Det bevarede forsidestempel er således formentlig det yngste af to forsidestempler. Formodentlig erstattede det bevarede forsidestempel et defekt forsidestempel ved prægning af medaljen med musen, og blev så senere også brugt ved prægning af medaljen med lyren. Hvornår det er sket, kan der indtil videre kun gisnes om. Interesserede skal blandt andet være opmærksomme på, at der af begge medalje kan være foretaget prægninger i flere forskellige omgange – eventuelt med adskillige års mellemrum.
Fig. 8: Forsidestemplet. Bemærk revner. Cirka 1.746 gram. Højde inklusiv og eksklusiv forhøjningen med graveringen cirka 58 og cirka 54 mm. Forhøjningens diameter cirka 43 mm. Stemplets korpus er cirka 66x68 mm.
Fig. 9: Bagsidestemplet med musen. Bemærk slidtagen, det vil sige den begyndende sammentrykning/ sammensynkning af stemplet. Cirka 1.324 gram. Højde inklusiv og eksklusiv forhøjningen med graveringen cirka 58 og cirka 52 mm. Forhøjningens diameter cirka 42 mm. Stemplets korpus er målt ved den ene ende cirka 60x59 mm.
Fig. 10: Bagsidestemplet med lyren. Cirka 1.777 gram. Højde inklusiv og eksklusiv forhøjningen med graveringen cirka 63 og cirka 57-58 mm. Forhøjningens diameter cirka 43 mm. Stemplets korpus er cirka 66x65 mm.
(NNUM 2008 side 107-116)