Mønter fra Dansk Vestindien
af Jørgen Sømod
Fortsat
PRØVEAFSLAG OG ANDRE MÆRKVÆRDIGHEDER
Her er kun optaget prægninger, som ikke er nævnt i det foregående.
Christian VI
- 12 skilling 1740. Afslag i guld. Hersleb 71. Thott 363.
Vægt 1 1/2 dukat, hvilket er godt 5 gram. Mønten har siden været
i MK, København under nr. 62A, men blev i 1870 udlagt som dublet (!),
hvorefter møntens videre skæbne er uvis. Den er antagelig omsmeltet.
Schou 5a.
- 2 skilling 1740. Afslag i guld. Hersleb 72. Vægt 4 dukater,
hvilket er ca. 14 gram. Mønten er utvivlsomt omsmeltet.
- Skilling 1740. Afslag i guld. Vægt 10 gram. Opbevares fra
ældre tid i Kungliga Myntkabinettet, Stockholm. Schou 8a.
Det må antages, at de tre mønter tilsammen har dannet et
præsentationssæt (62).
Frederik V
- 12 skilling 1748 med monogram. Afslag i bly. Opført hos Schou
som nr. 10a. Afslaget fandtes i C.T. Jørgensens samling.
I Schous aftrykssamling meddeles, at prægningen er set hos Guildal.
Afslaget er ikke medtaget i Guildals katalog, og synes ikke
siden at være fremkommet.
- 12 skilling 1763. Tvepræg bestående af to bagsider udført
på en tyk kobberblanket. Velegnet til plat- og krone spil! MK, København.
Frederik VI
- 10 skilling 1816 med lukket sekstal. Afslag i bly.
MK, København, Schou 5.
- 20 skilling 1816. Ensidigt tinafslag opklæbet på sort pap. Privateje.
- 10 skilling 1816. Ensidigt tinafslag opklæbet på sort pap. Privateje.
- 2 skilling 1816. Ensidigt tinafslag opklæbet på sort pap. Privateje.
De ensidige tinafslag stammer formodentlig fra Altona-Møntens prøvebog,
som formenes at være gået tabt under treårskrigen 1848-51.
Frederik VII
- 20 cents 1859 Afslag i tin eller bly. Forside og bagside
præget på hver sin blanket. Afslagene er siden benyttet til en
anden prægning med Frederik VI's portræt på forsiden og krone
samt omskrift på bagsiden. Sidstnævnte prægning er blevet betegnet
som prøve til en projekteret rupi 1822 for Trankebar.
Bergsøe 94. Odense Museum.
- 10 cents (1859) Afslag i bly af bagsiden. Blom Carlsens
samling nr. 65. Siden i Chr. Helmings eje. Privateje.
- 10 cents (1859) Afslag i kobber af bagsiden. Axel Clausen.
Prisliste nr. 15, dec. 1918, nr. 35 solgt til direktør
Frederik Christensen. Siden overtaget af V. Ragoczy, på hvis I.
auktion afslaget solgtes under nr. 1187. Privateje.
- 5 cents (1859) Afslag i bly af bagsiden. Lynge 2793.
Mønten fandtes siden i Glückstadts samling, men fremkom
ikke på auktionen.
Blyafslagene er lavet med uhærdede stempler, mens kobberafslag er fremstillet med det færdige stempel.
Christian IX
- 20 cents 1878 Afslag i guld. Denne mærkværdighed kendes
i to eksemplarer. Det ene findes i L.E. Bruuns samling under
nr. 8333 og vejer 10 gram. Det andet fandtes i Kong Faruks
samling under nr. 489. Det betegnes som "excessively rare" og er
afbildet i kataloget. Et eksemplar blev udbudt på auktion hos
J. Schulman, Amsterdam den 22. maj 1911.
- 20 francs 1904 Forside og bagside præget på hver sin
tykke kobberblanket. Tykkelse for hvert af afslagene 3.6 mm.
Vægt for hvert af afslagene 10.8 gram. Privateje.
Tabeller og oversigter
Tilbage til Mønter fra DVI
Tilbage til Dansk Mønt