Danmarks og Norges mønter 1448-1540

Der er nu henløbet 35 år siden jeg i 1967 udgav bogen "Danmarks og Norges mønter 1448-1540 samt danske kongers udmøntninger i Hertugdømmerne, Sverige og på Gulland i samme tidsrum." Det kan vel derfor i anledningen være passende at bringe en samlet oversigt over de ændringer og tilføjelser, som skyldes siden gjorte iagttagelser.

2. Hvid
Mønten skal flyttes til efter nr. 3 og anbringes under en overskrift lydende: Rigsrådet 1481-1483, Malmø.
Se NNUM 1995 p. 34. Til det i artiklen meddelte fundmateriale kan tilføjes et fund fra Flintbek, publiceret i Münzen-Revue nr. 5, 1977. Se endvidere Afbildninger af samtlige hidtil kendte Danske Mønter fra tidsrummet 1241-1377, 2000 p 15.
15, 19, 20, 35 og 45.
De nævnte såkaldte sølvafslag på blanketter af afvigende vægt, skal alle udgå, idet sådanne eksemplarer bør betragtes som senere tiders vildskud. Ligeledes skal det hos mig ikke medtagne eksemplar fra J. Wilckes samling 1946, 4. del, nr. 1 af en tykkere husumdaler (nr. 111) betragtes som et senere fabrikat. Til gengæld bør ganske inkonsekvent tilføjes under nr. 15 en på Gurre fundet forgyldt piedfort med påloddet øsken af Malmø hvid. 2,5 mm tyk, 5,56 gram, NNÅ 1951 p 125.
Se Møntsamleren 1997, 2 p 26-27 og Fællesmønt nr. 49, september 2000 p 11.
21. Mønten bør antages aldrig at have eksisteret og skal udgå. Tegningen kan være fremkommet ved en fejlopfattelse af en beskrivelse af den forrige mønt, nr. 20. Hvorledes de af mig i 1971 udførte rekonstruktioner (se Mønthandlernyt 1972 nr. 1 p 11) så skal placeres, overlades ganske til den enkelte.
26. Kan ikke anses for værende en mønt, men er en medaille fra begyndelsen af det 17. århundrede gjort af sammensatte sølvblikplader, hvorfor den skal udgå.
Se Fællesmønt nr. 36, marts 1997 p 14-15.
40A. Sølvgylden (som 39)
1532 S 4
45A. Trepenning
Mønt nr. 66 bør omflyttes til møntstedet København og betegnes således.
Se Fællesmønt nr. 30, november 1995 p 114-15 og Danske Magazin II, 1746 p 126-128.
45B. Penning
U. år S÷
Det er endnu ikke muligt at adskille disse penninge slået under Frederik I i København 1524 fra de under Erik af Pommern i 1424 slagne "lebarder".
Se Fællesmønt nr. 30, november 1995 p 114-15, Svinske historier, 1989 p 61-63, Danske Magazin II, 1746 p 126-128.

Slesvig-Holsten

105. 4 skilling
1514 S 4, Lange 11B (13A)
109. Søsling
Som meddelt i en del af oplaget skal tilføjes årstallet 1533 S÷.
Se NFM XIV p 274 og NNUM 1969 p 32.
113. Mønten kan tænkes at være såvel ældre, som yngre. Den kan også foreslås henført til såvel hertug Hans af Haderslev, som hertug Adolf af Gottorp. Den er dog i alle tilfælde præget senere end 1460.
114. Jeg er mest tilbøjelig til at foreslå den henført som en bymønt fra Hamburg.

Norge

Hans 1483-1513
Bergen

A120 Rhinsk gylden
U. år S÷.
Se NNUM 1978 p 5-6, 51.
132a. Hvid
U. år S÷. Forsideomskrift: moneta norwei
132b. Hvid
U. år S÷. Forsideomskrift: ihanS d g r norwei
Mønten nr. 132 skal deles i to variationer. Se NNÅ 1940 p 77 fig. 2, NNÅ 1950 p 163, NNÅ 1956 p 209-210, NNÅ 1967 p 184-185, NNUM 1969 p 32, 50 og 186, Norges Mønter 1483-1578 nr. 17-18.
150-152. Bør alle anbringes i forlængelse af mønterne nr. 127-134, idet det bør antages, at kongen og ærkebiskoppen havde fælles møntværksted og blot delte møntindtægterne. Se Norges Mønter 1483-1578 p 9-13.

Gulland

Erik af Pommern 1436-1449
Visby
A159. Hvid
U. år Hauberg 84, Hildebrand 798
164. Hvid
- S 109-112 bør henføres under Hans og er dateret til 1480-1490.
- S 113 bør henføres under Christiern I og er dateret ca. 1455-1480.
Se Lars O. Lagerqvist, Svenska mynt under vikingatid och medeltid (ca. 995-1521) samt gotländsk mynt, 1970 p 157.
169. Mønten må anses for at være en afklippet hvid og skal således udgå.

Pommern

Antagelig Erik 1449-1459

Tidligere konge i Danmark, Norge og Sverige, kendt som Erik af Pommern. Også kendt som "sørøverkonge" på Gulland.

Kamieñ

184. Denary
U. år Dannenberg 341, Kopicki 36.306 IV
Se En mønt fra Pommern, Møntboden A/S prisliste 2-77 side 13, Myntkontakt 1978 p 212, jfr. p 247.

(2001)

Danmarks Mønter