Nye udgravinger på Hjelm

af Jens Christian Moesgaard

Det sker jævnligt, at vi fra Den kongelige Mønt- og Medaillesamling tager ud for, med kyndig forklaring fra udgraverens side, at besigte fundsteder for mønter. Derimod hører det så absolut til undtagelserne, at vi selv deltager i en udgravning. Da Ebeltoft Museum i samarbejde med Forhistorisk Museum, Moesgård, Institut for Middelalderarkæologi ved Aarhus Universitet og Nationalmuseet denne sommer gennemførte udgravninger på Hjelm (1), måtte vi imidlertid med. Det blev mit privilegium at deltage i ø-livets strabadser i 4 dage i slutningen af juni.

Hjelm er især kendt for at have huset Marsk Stig, der var blevet dømt fredløs for mordet på kong Erik Glipping i Finderup lade i 1286. Herfra hærgede han med den norske konges støtte Danmark. De skriftlige kilder omtaler ligeledes en omfattende falskmøntnervirksomhed, foretaget med tilfangetagne kongelige møntmestre (2). Der har flere gange tidligere været gravet på Hjelm, og de forskellige fyrmestre havde også af og til fundet oldsager. Man vidste således, at der var stenalderlevn, og at der havde været hele tre middelalderlige befæstninger. Der var ligeledes fundet adskillige genstande med forbindelse til møntslagning (3).

Formålet med den nye udgravning var at få et samlet overblik over, hvad Hjelms undergrund kunne gemme, hvor velbevarede fortidsresterne var og fra hvilken tid, de kunne være. Man benyttede den velkendte arkæologiske metode med prøvegrøfter, der skærer igennem fortidsminderne og giver et indtryk af tykkelsen og karakteren af kulturlagene. Husrester og anlægslevn blev også udgravet i forbindelse med voldstederne. Således bragte udgravningerne meget ny viden om voldstederne Fyrbakken og Kastelbakken samt om "det åbne land" mellem voldstederne.

Det er imidlertid møntprægningen, der her skal behandles. På dette felt var resultaterne på en gang interessante og en smule skuffende. Interessante, fordi der fandtes mange genstande, der illustrerer hele produktionsforløbet:

Det var dog en smule skuffende, at man ikke fandt selve installationerne til møntstedet. Der blev fundet mønter overalt i anlæggene. Der var dog en klar koncentration af tene og blanketter nedenfor Kastelsbakken. Stykkerne lå imidlertid ikke på plads i kulturlagene, men befandt sig i pløjelaget (øen blev dyrket indtil midten af dette århundrede). Af egentlige anlægsspor kunne der kun konstateres nogle få gruber på stedet. Den videre bearbejdning af fundene vil vise om de har noget med møntprægningen at gøre. Kobberskrottet lå koncentreret et andet sted, så det kan være, at forskellige processer i fremstillingen har fundet sted forskellige steder på øen. Der har muligvis være tale om lette konstruktioner, der ikke har sat sig varige spor i undergrunden (4).

Mønterne er endnu ikke færdigkonserverede. Nogle kan dog bestemmes umiddelbart, og det står allerede nu klart, at visse mønttyper (især Mansfeld Bûllner 171, 428, 430, 431, 433=601, 439 og 463) dominerer blandt de nyfundne mønter. De samme typer optrådte også hyppigt blandt de tidligere fund. Det er nærliggende at tolke disse som falskmøntnernes produktion. Nu behøver alle mønter fundne på Hjelm jo ikke at være falske. Der kan sagtens være ægte mønter iblandt, som de fredløse har fået ved handel eller rov, eller som de har brugt som forbillede for deres falskneri. Imidlertid viser lødighedsanalyser på eksemplarer fra Vorre-skatten nord for Århus, at de selvsamme typer findes både som rene kobbermønter og med en sølvholdighed på omkring en tiendedel. De sølvholdige eksemplarer kan bedst tolkes som kongens officielle mønter, mens de rene kobbermønter må være falskmøntnernes produkter (5). Kongens påstand om de falske mønters dårlige kvalitet er således rigtig (6), og en stor del af de fundne mønter på Hjelm er sandsynligvis lavet på stedet.

(NNUM 1999 side 85-86)


Noter:


Tilbage til Dansk Mønt