"Nu stander landet i våde" hedder det i folkevisen om mordet på Erik Glipping St. Cecilie nat (22. november) 1286. En række stortnænd blev mistænkt, heriblandt rigets marsk, Stig Andersen. Året efter blev de på Danehoffet i Nyborg kendt skyldige. De nu fredløse søgte tilflugt i Norge, hvor den unge kong Erik Magnusson, kaldet Erik Præstehader, ydede dem ikke blot beskyttelse, men også hjælp til deres mange plyndringer mod de danske kyster. Som et led i disse aktiviteter slog marsk Stig sig i 1290 ned på den lille ø Hjelm ud for Djurslands kyst, som han lod befæste. Han døde dog tre år efter, hvorefter øen blev overtaget af den norske konge. Den lille ø var blevet en brik i et større magtspil mellem de to lande. På Hindsgavl Slot ved Middelfart blev der 25. september 1295 indgået forlig. De fredløse fik ret til at rejse hjem, og den norske konge kunne fortsat beholde Hjelm og en anden af de fredløses tilholdssteder, Hunehals i Halland. Lidt fik den danske konge dog ud af mødet: En åbenbart forudgående udmøntning på de to steder skulle ophøre, eller som historikeren Arild Huitfeldt (1546-1609) gengiver bestemmelsen i overenskomsten: "Forneffnde festninge skulle diss midler tid icke anfectis aff kong Erich / de paa forneffnde slot ere / skulde midlertid intet mynte / huor met kongen aff Danmarcks mynt kand foruerris" (de, der er på de nævnte borge, skulle i mellemtiden intet mønte, hvormed kongen af Danmarks mønt kan forværres) (1). Men sagen var hermed ikke slut. I tiden efter (1296-97) førtes der - i anden anledning - en lang og kompliceret retssag ved den pavelige domstol i Rom, hvor kong Erik Menved, Erik Glippings søn, bl.a. beskyldte ærkebispen Jens Grand for at have plejet omgang med de fredløse, som havde bortført kongelige møntmestre til de to borge, hvor de fabrikerede falsk og underlødig mønt. Falskmøntneriet - og den generelle forringelse af rigets mønt - dukkede blot op nogle få gange i de mange sagsakter (2). For Hjelms vedkommende sluttede sagen først i 1306, da Erik Menved erobrede øen og nedbrød befæstningen.
De her kort skildrede 20 år af Danmarkshistorien har været omgærdet af mystik. De spredte skriftlige kilder har været vendt og drejet af utallige historikere. Forfattere til folkeviser og historiske romaner har digtet videre på de få sikre kendsgerninger. Om Marsk Stig og hans korte tid på Hjelm beretter de mange redaktioner af folkevisen. Et par af versene lyder:
Den bonde han ganger på marken ud,
og sår han der sit korn:
Hjælp os Gud Fader i Himmerig,
og haver nu Hjelm fået horn.
Marsk Stig drog op til sin væne hustru,
og han bygger Hjelm så fast,
han skørter hverken bøsse eller pil
ikke heller blidekast.
Fra fastlandet knap fem km borte har de undrende bønder kunnet iagttage, at øens profil ændrede sig: fik horn - og det endda tre stykker (fig. 1).
De fordums borge fremtræder i dag på øen som mere eller mindre udjævnede voldsteder. Mod sydøst ligger Skådebakken, midt på Fyrbakken (fig. 3) og mod vest Kastelsbakken.
Det er endnu ikke afklaret, om anlæggelsen af alle de tre borge skal henføres til de fredløses tid på øen. Arkæologiske undersøgelser i 1894 og 1952 har kun i begrænset omfang kunnet bidrage til en løsning af dette spørgsmål. Anderledes forholder det sig med den falske udmøntning. Gennem årene er der regelmæssigt gjort fund af ikke blot mønter, men også forarbejder i form af små støbte barrer, udhamrede bånd og såkaldte møntblanketter. Fundrækken indledtes, da der 1854-55 blev gravet fundamenter til et Fyr på øens højst beliggende punkt. Fra bygherren, Marineministeriet, blev der i flere omgange til Nationalmuseet indsendt en økse, en kobberbarre, ni mønter og nogle kobberstumper. Voldstedet her, som naturligt fik navnet Fyrbakken, led stor skade. Øens næsthøjeste punkt krones af voldstedet Kastelsbakken. I forbindelse med pløjning stødte tjenestekarlen Poul Bøgh her 1875 på en række genstande fra middelalderen bl.a. ambrøstbolte, parerstang til sværd, barrer af kobber og møntblanketter - som ligeledes blev overdraget Nationalmuseet. De arkæologiske udgravninger på voldstederne i 1894, udført for Nationalmuseet af den flittige lokalhistoriker løjtnant J. Jensen fra Grenå, gav ikke de ønskede resultater. Nogle få mønter blev det dog til. Et langt større antal blev gennem årene fundet af skiftende fyrmestre og forpagtere på øen.
I 1928 gjorde Georg Galster det numismatiske resultat op i den første udgave af "Fra Nationalmuseets Arbejdsmark": "De Fredløses Falskmøntnerværksted paa Hjelm". Det var nu foruden hundredvis af møntblanketter blevet til 59 færdigprægede og bestemmelige mønter, som var tilgået forskellige offentlige samlinger: Nationalmuseet i København samt museerne i Odense, Århus og Ebeltoft.
I løbet af 12 dage i 1952 blev der af en lille skare inspektører fra Nationalmuseet igen gravet på voldstederne. Det store og noget molestrerede omkring fyret blev forbigået, og arbejdet koncentreredes om de to andre. Borgspecialisten Hans Stiesdal tog sig af den lille og gådefulde Skådebakke. Spændende detailler om konstruktionen blev afdækket, men en nærmere datering blev ikke opnået. Området ved Kastelsbakken, hvor falskmøntneriet efter tidligere iagttagelser har været placeret, blev kort undersøgt af Møntsamlingens inspektører Fritze Lindahl og Rudi Thomsen - men uden held. Ved gravning ovenpå bakken fremkom en stenbrolægning og et lergulv, hvor der fandtes armbrøstpile, spydspidser, spænder, beslag, nagler, en terning, utallige dyreknogler og 11 mønter. De 10 var som vanligt danske borgerkrigsmønter, mens den sidste var en sølvkvartpenning slået af Erik Præstehader i Oslo. Det er den tredje norske mønt fra denne tid, som er fundet på øen.
De mange fund som gennem snart 150 år er gjort på Hjelm, kan give et overraskende levende billede af livet på den lille ø omkring 1300. Dette gælder især den produktion af falske mønter, som foregik over en kort årrække i Erik Menveds regeringstid. Rækken af fundne mønter, møntblanketter, kobberbarrer og metalaffald er efterhånden blevet ganske stor, og mængden er endda noget større, end det er fremgået af ovenstående korte gennemgang. Privatsamlere og provinsmuseer, har på linie med Nationalmuseet for år tilbage erhvervet materiale, som hidtil ikke har været inddraget i den videnskabelige diskussion. I forbindelse med en planlagt publikation om øens historie, hvor ældre fund kombineret med arkivalske og arkæologiske kilder bliver inddraget, er det spredte kildemateriale ved at blive indsamlet og bearbejdet. I den forbindelse hører jeg gerne om mindre kendte fund, iagttagelser og arkivalier, som kan være af betydning for emnet.
Som eksempel på en hidtil overset fundsamling skal her redegøres for det Hjelm-materiale, som hvidgarver Laurits Christian Petersen (1859-1927) erhvervede i årene omkring 1900 (fig. 2). Med en usædvanlig energi oparbejdede han i Odense en imponerende møntsamling, som han forsynede med detaljerede oprindelsesoplysninger. I 1914 solgte han sine nyere mønter på auktion, og 1917 sine middelaldermønter, fordi som han skriver i nogle utrykte erindringer - han fik så få nye. Til den sidste auktion udarbejdede han et stort trykt katalog, hvoraf det fremgår, at han inden auktionen skænkede udvalgte mønter til dels Møntkabinettet i København, dels Møntsamlingen på det lokale Fyns Stiftsmuseum i Odense.
Hver enkelt mønt er kort beskrevet, og for borgerkrigsmøntemes vedkommende er der nummerhenvisninger til både H. V Mansfeld-Būllners plancheværk "Afbildninger af samtlige hidtil kjendte Danske Mønter fra Tidsrummet 1241-1377" fra 1887 og til de tilsvarende mønter i P. Haubergs grundliggende værk "Danmarks Myntvæsen og Mynter i Tidsrummet 1241-1377" trykt i "Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie" 1884. Ved enkelte af møntnumrene i kataloget har han tilføjet supplerende korte oplysninger om fundforhold. Det gælder for eksempel nogle få mønter fra Hjelm - men ikke alle.
I hans eget eksemplar af kataloget, som opbevares på Odense Bys Museer, har han på blanke indstukne blade givet korte oplysninger om, hvor han havde erhvervet hver enkelt mønt. Heraf fremgår det, at han i 1917 havde erhvervet ialt 16 mønter fundet på Hjelm. Han har åbenbart haft en særlig interesse for disse mønter, for på to af de indstukne blade (mellem side 36/37 og 38/39) med de supplerende oplysninger har han tilføjet en redegørelse for Hjelm-mønternes fundhistorie med henvisninger til numrene i Mansfeld-Būllners ovenfor nævnte værk.
Af de tilføjede notater fremgår det, hvordan det gik med de 16 Hjelm-mønter: 8 kom til Fyns Stiftsmuseum (798, 965, 968, 971, 972, 977, 1001, 1045) - 2 kom til Møntkabinettet i København (1084, 1182) - mens 6 blev solgt til private (964, 967, 969, 970, 973, 1000).
Hvidgarver L. Chr. Petersens tekst er skrevet med en lille tæt ikke altid let læselig skrift med mange forkortelser, som dog i de fleste tilfælde er let gennemskuelige:
"De fredløses Udmøntninger
I April 1897 læste jeg i Bladene, at ved nogle Undersøgelser paa Øen Hjelm havde de fundet Pladsen, hvor Marsk Stigs Møntværksted havde været, og hvor altsaa de fredløses falske M være blevne lavede. Jeg satte mig strax i Forbindelse med den daværende Forpagter paa Øen A. Andersen, ved hvis Bistand jeg efterhaanden i Aarenes Løb fik et lille Udvalg af forskjellige Typer, som ere fundne der, og som man saa vel nok i Hovedsagen kan gaa ud fra ere prægede der; tillige fik jeg en støbt tenformet Møntstang, som endnu ikke er udhamret 8 ctm lang, samt en udhamret flad 4 1/2 ctm, hvoraf der var slaaet Mønter ud, tillige et stykke Affald fra Værkstedet, 6 Blanketter uden Præg, samt nogle daarlig prægede Mønt.
I løbet af de første 5-6 Aar foretog jeg tillige et Par Gange, den for en ikke søstærk mindre behagelig Reise fra Ebeltoft i en Fiskerbaad, for nærmere at bese Lokaliteterne. Rane Jonssøns Træ Borg, som var den ældste, skal have ligget paa den østlige Side af Øen, hvor nu Fyret er beliggende, og da M. Stig maatte flygte over paa Øen, opførte han sin Borg eller Fæstning, også af Træ, formodentlig m. et Træ Taarn, paa den vestlige, og Hjelm "Havde altsaa nu Faaet sine Horn". Begge bleve forrnodentlig brændte af da Øen blev indtaget 1305. Ved Landstigningen, som foregaar paa den vestlige Side, gjør det et imponerende Indtryk, at se den meget høje Skrænt, med dens bratte Sider, hvor op ad en stejl Sti bugter sig op til Plateauet og den var den eneste Vej, som førte op til Marsk Stigs Borg. Det var med en beslægtet Følelse jeg stod og betragtede den høje Bakke, som den jeg havde i 1888 overfor Akropolis, skjønt Mangelen af de prægtige Ruiner der. Efter en besværlig Opstigning naaes Pladsen hvor Borgen sansynligvis har ligget. Kaldet Skaadebakke, og den lille Kastelsbak. Der er ingen Grundsten eller andre Sten fundet paa Pladsen, kun forbrændte Trædele og paa en Plads ca 30 Al l. og 20 Al br. var Jorden særlig sort; der maa Mønt Værkstedet have ligget, thi Forpagt Andersen fortalte, at det var der han fandt Mønterne samt Affald fra Værkstedet, særlig naturligvis efter en Regn. Oprindelig havde Pladsen vel været mindre, men ved Jordens Behandling er Mønterne blevne spredte længere ud til Siderne. Den sidste Gang opholdt jeg mig derovre 2 a 3 Dage, og søgte en Del paa Pladsen efter Mønter, men trods al min Søgen fandt jeg ingen, kun lidt Metalaffald fra Værkstedet og 13 Blanketter samt et blaat antikt Glasskaar af et Drikkebæger eller Skaal, samt en stor Hjørnetand af et Vildsvin, begge har maaske prydet Marks Stigs Bord. De Mønter, som jeg har erhvervet, og som ere fundne paa Hjelm, synes jeg kan bidrage til, at forandre et og andet, ang. vor Mening om disse Tiders M., derfor har jeg gjort nogle Smaabemærkninger i min Katal. ved de forskjellige M. som stammer derfra, samt sørget for at et Exernplar af hvert er indgaaet i Fyns S.M.
Desværre har jeg ikke kunnet faa opklaret trods tvende Anmodninger hos Hauberg hvad de har paa M K af disse M. han siger at de har ikke noget videre, hvad jeg dog ikke troer er rigtigt, da de vistnok efter Undersøgelserne Paa Hjelm har faaet en Del - ved et større Materiale vilde man naturligvis kunne komme bedre til Bunds i disse Forhold, hvorfor disse mine Optegnelser bliver meget løse Gisninger.
Af de M. som jeg har havt stammende fra Øen er der flere med karakteristiske Tegn, som kunde pege hen paa deres Ophavsrnænd, men hvis dette er tilfældet vil Haubergs Theori om at de fleste Tegn paa M. er vilkaarlig valgte, uden at have noget Sammenhæng med Møntsted og Møntherre, ikke holde Stik. Tager vi saaledes No 798 (MB 276) (fig. 5) med Neldeblad, de holstenske Grevers Vaaben, ligger det jo nær at antage at det virkelig skal forestille deres Vaaben, som er sat paa; og ikke efter Hauberg sadt paa for at de skal glide lettere i Folk, som skulde indbilde sig at de var gode holstenske M. m det bekjendte Mærke paa, thi dette er meget grovt og har ikke andet tilfælles med det paa de holstenske M. end Navnet. Da den søndejy. Hertug netop havde forbindelse m Kongemorderne, kan man derfor godt antage, at der er Sandsynlighed for at det er af den Grund at hans Mærke er paa M. Nu da han en Tid havde Møntret i Slesvig kan der maaske ogsaa være af den Grund, og M. paa en el. anden Maade være kommen op til Hjelm.
(note fra Dansk Mønt: De stjernemærkede Mønter kan klikkes for forstørrelser)
Fremdeles forekom p. Hjelm M 964, 65 (MB 428) (fig. 5) ogsaa et karakteristisk Mærke, som maaske kan have nogen Forbindelse med de fredløse. Af No 967, 68, 69 (MB 430) (fig. 5) har jeg havt 5 Styk fra Hjelm, foruden 1 fra Viborg flere af dem vare meget sniaa og lette, Kronen og Korset kunde være sadt paa for at gjøre dem rigtig troværdige. Den næste M No 970, 71 (MB 431) ere begge fundne p. Hj. og har megen Lighed med den forrige, ligesom forøvrigt ogsaa MB 432 (ej i min Katalog) har stor Lighed med de to foreg. jeg vilde formode at den ogsaa er præget p. Hj men ved intet derom, at gjætte paa at S, som findes paa flere af disse M. skal betyde Stig, ligesom A Andersen er fristende, men maaske nok vildt.
De næste i Række 972 og 973 (MB 433) (fig. 5) af disse er der fundet en Del p. Hjelm, ogsaa misprægede; sansynligvis maa No 1182 (MB 601) blot betragtes som en Variant af disse, da den ogsaa er fundet paa Hjelm; Fligene paa Liliekorset varierer paa disse M. fra ganske Smaa i alle Længder. Denne M. er et meget udpræget Exempel paa, hvorledes disse M. "vare spredte over hele Landet" idet de er fundet 3 steder i Jyl (forud. Hj) 1 paa Fyn, 1 paa Lolland, 2 Steder i Nord Slesvig, 1 paa Bornholm og 1 i Halland. Det vilde være fristende ogsaa at henføre MB 424, 25, 26, 27 til de fredløses M. (m A og 3 Søblade) Porses Vaaben, en af de fredløse, har netop 3 Søblade i sit Vaaben men enkelte af disse M. synes at være af lidt bedre Gehalt og noget større, ej heller veed jeg om nogen ere fundne paa Hj. derimod er een funden i Hemselynge Halland hvorom senere, saa det maa staa hen foreløbig.
No 977 (MB 436) (fig. 5) er endvidere fundet paa Hjelm. Hjortegeviret er ikke paa andre M. end denne og synes at pege hen paa dens Ophav. Endvidere et Exempel mancus af MB. 439 Adv. har det omvendte S ligesom MB 432.
Fremdeles No 1000 og 1001 (MB 463) ogsaa fundet paa Hjelm og 1045 (MB 495) (fig. 5) sidste er et slidt Exemplar; saa det kan maaske paa Grund af sin daarlige Tilstand være tvivlsomt om den er fabrikeret der; men ganske mærkeligt er det i hvert Fald at den samt den med Neldeblad som ogsaa tyder paa Sønderjysk Oprindelse skal være kommet derop og funden paa Hjelm.
No 1182 (MB 601) (fig. 5) er som tidligere omtalt ogsaa funden paa Hjelm. Til Slutning kan nævnes den mærkelige M m. Lilie 1084 som ogsaa er funden paa Hjelm og som hidtil ikke har været Kjendt, den er lille, tynd og af daarlig Gehalt.
Til Suplering af disse M som jeg har erhvervet paa Hjelm, kan nævnes at i Aarhus Museum findes de 4 Styk af de ovennævnte ogsaa stammende fra Hjelm nemlig MB 430, 433, 435, 439 (fig. 5) og tillige een med et Taarn paa den ene Side da den anden Side ikke er synlig, er det jo ikke nemt at bestemme hvilken Type, da der er saamange med Taarn; jeg vil imidlertid gisne paa No 999 (MB 461) med V under Omega. Grunden er at den er funden i Hemselynge i Halland; ved at se nærmere paa dette Fund, vil man nemlig findes en mærkelig Sammenhæng mellem flere M. fra dette E og de som ere fundne paa Hj.
En M. som har megen Lighed m. de fredl. M. er No 1196 og 97 (MB 613) navnlig er No 1197, som er lidt afvigende fra MB Afbildning, i hele sin Udarbejdelse, Størrelse og Metal meget lig med MB 430 og 31, og jeg kunde tænke mig at de engang vil komme ind under disse M, hvis flere Fund fremkommer paa Hjelm. Forøvrigt er der, foruden i deres Tegn, en stor Lighed ogsaa i det ydre imel. MB 430, m Krone og Kors, 431 m Lilie og Kors, 432 m 
, og Lilie samt 613 m Krone og Lilie, ligesom deres Tegn gaar igjen paa forskjellig Maade.
Det andet Møntværksted som de fredløse satte i Gang var paa Slottet Hunehals i Halland; om dets Udmøntninger kan man maaske skjønne lidt ved at se lidt nærmere paa det eneste Fund i Halland stammende fra denne Tid, nemlig det store Hemselynge F, et af de største og interessanteste af Fundene, som er gjort fra den Tidsalder; det er ogsaa mærkeligt derved at de M. der forekommer strækker sig over det længste Tidsrum nemlig fra Christof I til Christof II m en Rigdom af Forskjellige Typer. Af de 8591 tydelig læselige M var der som østdansk F naturligvis langt de fleste af Lunds udmøntninger, nemlig fra Erik Glip., Menved og Christof II 8528 m 39 Typ. Fra de andre Landsdeles Udm. var der kun 63, men derimod 48 Typ, og mærkelig nok det enestaaende Tilfælde, at der for de flestes Vedkom. kun fandtes 1 Expl af hver Type, som om det gjaldt om, for vedkommende længst afdøde Pengemand, at have saamange Typer som muligt representeret i sin nedgravede Skat. Maaske en datidens Møntsamler!!
I dette Fund fra dette Sted og denne Tidsperiode, kunde man altsaa tænke sig at træffe flere af de fredløses M fra Hunehals. Af M. fra Hjelm, som jeg kjender, er der saaledes 4 Typer representeret nemlig MB 430, 33, 42 og 463. Foruden findes adskjellige M. i Hemselynge F., som man af deres Tegn og hele Udførelse kunde tænke stamme fra de fredløse saaledes MB 303, 306, 364, 437, 438 den tidlige omt. M 426, og ligeledes tidligere omtalte 461, 474, (525, 526, 528) 615, 624
Paa M fra Hemselynge ere enkelte Tegn forholdsvis meget rigt representeret, saaledes: Krone, Sværd, Lilie, Pentagr, dobl. Kors, A, B, S. Mærkeligt nok har det eneste udenfor Falster fundne Expl af MB 569 med Neldeblad fundet Vej derop; ligesom den anden Typ. m Neldebl. MB 276 er fundet paa Hjelm. Ogsaa begge de Typer m V MB 479 og 491 er represent i Hemselynge F. De to Typ, som MB foreslaar at henføre til de fredløses nemlig No 333-341 og 342-348 findes ogsaa i Hernselynge Fundet.
Naturligvis er mit Materiale fra Hjelm for lille til at fastsætte noget bestemt om disse M. det kan kun give et Fingerpeg, men hvis MK. ligger inde m den slags M, burde de en Gang studeres rigtig igjennem, og Resultatet offentliggjøres hvilket vist vilde interessere mange."
I årene efter 1917-salget arbejdede hvidgarver Petersen med katalogisering af Odense Museums store møntsamling, som han løbende forøgede med gaver. I en håndskrevet "Fortegnelse over Fyens Stifts Museums Danske Mønter ... udarbejdet af L. Chr. Petersen i 1922 og følgende Aar" kommer han igen ind på Hjelm-materialet, og i denne sammenhæng opregner han:
"Andre Sager fundne ved Møntværkstedet: 4 slidte og misprægede Mønter: MB. Nr. 430, 433 (2 Stk. og en ubestemmelig). 6 Møntblanketter uden Præg. Vægt 0,45 gr - 0,58 gr - 0,72 gr - 0,91 gr -1,27 gr og 1,57 gr. Man seer her vel Forskjellen, der kan være paa Vægten af Mønterne. 1 støbt tenformet Møntstang. 1 Møntstang, som er udhamret, og hvoraf enkelte Møntblanketter ere afhuggede. 1 Stk Metalaffald."
Sammen med de ovenfor 8 opregnede Hjelmmønter bestod samlingen på Odense-museet altså af 18 mønter og blanketter, en tenformet barre, et udhamret kobberbånd samt et stykke metalaffald. Den lille samling blev fotograferet i 1979 (fig. 4).
(NNUM 6/1998 side 86-94)
Noter:
"Til den elvte artikel, som siger, at kongen og hans far forringede rigets mønt, således at hvad man engang havde kunnet få for 4 pund af rigets mønt eller deromkring i mark rent sølv, nu næppe kan fås for 10 eller 8 pund i samme mønt, etc., skal der svares, at kongen ikke er skyld i denne forringelse af mønten, men hans fars drabsmænd, som ærkebiskoppen støttede og støtter af al sin magt, og som både på borgen Hunehals, der som fortalt i de tidligere artikler var bygget af grev Jakob på Lundekirkens jord, og på borgen Hjelm lod slå falske mønter. Det fik de nogle af kongens møntmestre til, som tidligere havde været ærlige, men som de tog til fange med vold og tilbageholdt og fik til at skære falske mønter og slå dem med kongens navn påtrykt, men underlødige af indhold og med bibeholdelse af rigets almindelige mønts form og udseende. Og for at skaffe sig fornødenheder sendte de med deres private udsendinge denne falske mønt til deres velyndere i forskellige dele af riget, og de sørgede for, at den korn i omløb sammen med rigets lovlige mønt. På denne måde forfalskede de hele rigets mønt og de bedrog således især de fattige og simple folk og kongen og rige".
Litteratur