ALLAN DAHL svensk 5 Öre 1874. HOTEL MOLLBERG KØBHVN svensk 5 Öre 1882
ALLAN DAHL svensk 5 Öre 1874. HOTEL MOLLBERG KØBHVN svensk 5 Öre 1882
I 1891 skriver Vilhelm Bergsøe om de kontramarkerede svenske og norske mønter under Nr. 803:
Dahl, Allan. (1887.) Paa en svensk Femøre fra 1875 er tvers over det kronede Ö indpræget ALLAN DAHL 26 mm R.
Indehaveren af dette annonce-bureau var ritmester Allan Aly Hendrik Dahl, han oprettede sit annoncebureau 1882-83 i Admiralgade København. På nogle af hans reklamemønter er der indslået K.A. måske skal dette stå for ”Kjøbenhavns Annoncebureau”. Firmaet blev benævnt ”Annoncebureau for Permanent Avertissement. Han var kendt som lejer af Statsbanernes reklameskilte.
At Vilhelm Bergsøe bruger benævnelsen R = 1- 3 kendte stykker passer ikke med det vi kender i dag. Vilhelm Bergsøe har senere i et arbejdseksemplar af sin bog som er efter 1891, tilføjet årstallene 1884,86,87, og 90 svensk 5 øre. Da hans bog udkommer i 1891 kender han altså ikke andre overprægninger end de nævnte B 859. Vilhelm Bergsøe dør 1911 hans syn var svækket de seneste år, han var næsten blind da han døde (Thomas Bergsøe, sønnesøn af Vilhelm Bergsøe).
Fra firmaet Hanson Stempelfabrik er følgende mønter registreret af Vilhelm Bergsøe: John R. Hanson stempelfabrik Contramarkerede Mønter (1875 - 1885) Paa en svensk 25 øre fra Oscar II (1881 og 1885) er til v. for Navnecifrets Krone indpræget, skraat, HANSON til h. STEMPELFABRIK og under Navnecifferet, lige, Kjøbenhavn alt med meget smaa Bogstaver i smalle, aflangt firkantede Stempler. Med de samme Contramærker kendte endvidere følgende Mønter: Svenske: a) 10 öre 1876, b) 5 öre 1878, c) 5 öre 1890,1882, d) 2 öre 1875, e) 1 öre 1876, f) 1 øre 1882,1885. Norske g) 10 øre 1876,h)10 øre 1883, i)5 øre 1876, k) 1876, l.) 2 øre 1877, m) 1 øre 1884 og 25 øre norsk 1876 (tilføjelse efter 1891).
Den svenske 5 öre fra 1890 kan sikkert bruges som årsdatering for hvornår disse mønter har fået indslået det sølvsmedestempel med tekst; HANSSON, STEMPELFABRIK KJØBENHAVN. Alle mønter fra Hanssons Stempelfabrik er sjældne. At de har været tænkt brugt i omsætningen som reklame for firmaet er næppe sandsynligt.
At det var 5 Örer fra Sverige og 5 Ører fra Norge og ikke danske mønter, der blev brugt som reklame for firmaer, skyldtes dansk lovgivning om forbud mod at “misdanne” mønter. Svensk-Norske mønter kunne bruges, da vi havde den Nordiske Møntkonversion. For ikke at komme i kollision med de danske lovbestemmelser om forandringer af rigets mønt er disse kontramarkerede femører, ligesom Nr. 859, næsten alle svenske eller norske. De udgik fra Allan Dahls Annoncebureau. Enkelte er overpræget paa begge sider. At kontramarkerede 5 ører har været et problem for myndighederne forklarer skrivelse af den 2. december 1881 hvor Finansministeriet til Den kgl. Mønt skriver følgende:
”Finansministeriet undlader ikke herved tjenesteligt at meddele den Kongelig Mønt, at da den Svensk-Norske Regjering ikke har fundet tilstrækkelig Anledning til at gaa ind paa det herfra fremstillede Forslag om en Overenskomst angaaende en ensartet Behandling fra de i Møntkonvensionen delagtige Magters Side af saadanne Mønter som have lidt voldsom eller ulovlig Behandling, har man under Dags Dato meddelt Nationalbanken og Finanshovedkassen, at Finansministeriet fremtidig ikke erstatter saadanne beskadiget svensk og norsk Mønt”
Og den 9. juni 1883 udsender Nationalbanken denne bekendtgørelse
”Bekjendtgjørelse fra Nationalbankens Direction ang. At da vedkommende Myndigheder i Norge og Sverrig have nægtet at indfri saadan Mønt herefter ikke blive modtaget ved Nationalbanken eller dennes Filialer”.
(Carl-Erik Jensen)
Den skandinavisk møntunion var oprettet mellem Sverige (der var i personalunion med Norge) og Danmark den 27. maj 1873. Den 17. maj 1905 blev Norge selvstændigt. Norge forblev dog i den Skandinaviske Møntunion, der ophørte i 1924.
Der har altså været problemer for Nationalbanken at få indfriet de svenske og norske kontramarkerede mønter i Norge og Sverige. Fra 1883 indløste Nationalbanken derfor ikke svenske og norske kontramarkerede mønter, men problemet synes ikke løst hermed. Der er registreret mange mønter med årstal efter 1883. Måske er Opera Caféen med årstallet 1907 et af de sidst kendte årstal.
Dør til et lokum med krog
Man sked ganske enkelt ikke inde i husene, men udenfor. Her var ingen moderne bekvemmeligheder som låse på døren, der var en krog som kunne holde ubudne gæster ude. Når man forlod dasset brugte man en krog til at fastgøre døren. Der var således intet at betale for.
De første offentlige retirader blev anlagt 1880 ved Nikolaj Tårn. Politivedtægten indeholdt bestemmelser om, at ejeren til konditorier, restauranter eller anden offentlig beværtning var forpligtiget til i porten, eller i gården at anbringe, og renholde et pissoir. Det har - i det mindste for mændene - været nemt at lade vandet. Kvinderne holdt sikkert vejret til de kom hjem.
Der har altså været retirader og pissoir alle steder og det har således været unødvendigt at bruge mønter for at forrette sin nødtørft.
Jack Sander svensk 1 krona 1890
Kontramarkerede mønter fra symaskinefabrikken H. DEMANT ODENSE og Jack Sander, en musikalsk klovn og ejer af Cirkus Thyland. (NNUM 1972 s. 125-26). Disse to eksempler - samt mange andre - kan ikke være brugt som lokumsmønter!
1891 begynder Københavns Kommune planer om at nedgrave ledninger til kloaksystemet. I 1894 var vandklosetter tilladt i den del af byen der havde afløb nordpå til Rheden. Stockholms kvarter var et af de første store områder. der fik klosetter ind i lejlighederne. I 1897 var det tilladt at anbringe W.C. i hele byen.
Magistraten var klar over, at der ville gå mange år, før det nye system var indført i hele byen. I 1939 var antallet af W.C.’er ca. 254.000. I 1892 var daglønnen for en arbejdsmand 2,59 kr. Arbejderne havde siden 1890 demonstreret for 8 times arbejde, 8 timers frihed, 8 timers hvile. I 1914 havde arbejderne stadig en arbejdstid på 9½ time om dagen også lørdage. 5 øre var penge – for mange til at bruge på et lukumsbesøg.
Mange læsere kan sikkert nikke genkendende til deres barndoms lokum. Dette foto er fra et nedlagt landbrug på Fyn 2006. Gården annonceredes som ”et håndværkertilbud” hvilket var en præcis beskrivelse af herligheden.
I Numismatisk Rapport nr. 44 s. 55-92 beskriver Carl-Erik Jensen kontramarkerede svenske, norske og danske mønter. Numismatisk Rapport 85 s. 11-13 her mener forfatteren, at muligheden for at de kontramarkerede mønter har været brugt i musikautomater. Dette system ville nok ikke fungere med de mange bulede mønter. Så denne teori må opgives. Tilbage er: at de svenske og norske mønter med firmanavne indslået er REKLAMEMØNTER.
Da jeg har været nød til beskrive de latrinære forhold i København, kan jeg, hvis interessen for dette emne er vakt, henvise til bogen København 1840-1940. Her kan interesserede læse mere detaljeret om dette emne.
(2008)