Lokalhistorikeren og gårdejer Olav Bonefeld var medem af D.N.F. i en lang årrække. Da de første, meget populære, "kvit- eller dobbelt udsendelser" med Svend Petersen som oplagt tv-vært gik over skærmen i 1960'erne var der hele tre medlemmer af Dansk Numismatisk Forening som var med i disse programmer. Olav Bonefeld gik op i emnet Trankebarmønter, gik til tops og scorede den store gevinst på 45.000 kr. Da han blev spurgt om, hvad han ville bruge de mange penge til, svarede han, at han ville rejse til Trankebar. Fra denne rejse hjembragte han en meget stor samling af Trankebarmønter.
Som lokalhistoriker var det Sønderjyllands historie han interesserede sig for. Et stille numismatisk hjørne var mejeritegnene dengang. Brugt i en periode, da Sønderjylland var under tysk administration. Olav Bonefelds interesse førte også til avisartikler om emnet.
En af tidens store samlere, advokat Axel Ernst i Odense, havde i sit testamente givet den KM&MS ret til at udtage, hvad der måtte mangle i samlingen. Der blev udtaget godt 1.100 medailler, jetons samt pengetegn registreret i gaveprotokol 2890. Her er ikke registreret et eneste mejeritegn.
I slutningen af 1960'erne var få samlere, udenfor det sønderjyske område som interesserede sig for, eller snarere, kendte noget til de sønderjyske mejeritegn. Storsamleren Arne Poulsen (1) var en af dem, som havde mejeritegn i sin samling. Han fortalt mig, at han fra sagfører Axel Ernst erhvervede mejeritegn fordi Axel Ernst ikke samlede på disse stykker. Alle disse mejeritegn fra Arne Poulsens samling ligger nu i den KM&MS.
Blandt de sønderjyske samlere var der interesse for at samle mejeritegn. Her regnedes disse dog ikke i større pengebeløb. Skulle man, som københavner, bytte sig til mejeripoletter opdagedes hurtigt, at man var på "fremmed grund" og at disse mejeritegn helst skulle blive i det sønderjyske. Måske netop på grund af denne holdning gjaldt kun én regel: at kunne et mejeritegn tilbyttes, ja da regnedes omkostninger som "et nødvendigt onde" for at få disse tegn. Den eneste måde jeg kunne få mejeritegn fra sønderjyske samlere, var ved at bytte.
Det som tilbødes skulle ikke være småmønter - nej der skulle langt mere på krogen for at få disse små mejeritegn fra sønderjyske møntsamlere. En af disse brave lokale samlere boede i Sønderborg. Vi havde byttekontakt. Her tilbyttede jeg mig adskillige mejeritegn, der, skulle det senere vise sig, var både sjældne og unikke. At dette kunne lade sig gøre var ganske simpelt fordi sjældenhedsgraden ikke dengang var kendt, se Numismatisk Forening for Nord- og Sydslesvig: Sønderjyske Mejeritegn 1900-1920, Claus Nielsen, og Møntsamlernyt nov. 1979, Jerry Meyer.
At disse mejeritegn ikke var nemme af få fra sønderjyske samlere kan denne lille beretning, fortalt af løjtnant i Marinen, Jørgen Hougaard, senere mønthandler, være et bevis for. Han forsøgte under et flådebesøg i Sønderborg at bytte sig til nogle mejeritegn fra Olav Bonefeld. De to erfarne samlere havde forhandlet pr. tlf. om dette bytte. Hougaard var med Dannebrog som lå til kaj. Der var nogle timer inden skibet skulle lægge fra kaj, så der var tid til at få bytteriet i orden. Men som det ofte går trak forhandlingerne ud, og der blev pebet fra skibet. Jørgen Hougaard måtte hastigt gå mod leideren. Olav Bonefeld fulgte ham, og lige inden han nåede leideren sagde Bonefeld med sønderjysk lune: "Du må da hellere få de her mejerimønter, inden vi helt glemmer dem." Kort efter ankom kongeparret til Dannebrog og straks efter sejlede skibet.
Da Olav Bonefelds registrering af de Sønderjyske mejeritegn sikkert er det første forsøg på at skrive en egentlig registrering af mejeritegnene, har det derfor interesse at bringe den her. Denne listes resultat er hvad en interesseret lokalhistoriker havde af mejeritegn. I 1972 havde jeg anledning til at aflægge Olav Bonefeld et besøg, og se dele af samlingen. I brev af 27.12 1980 nævner Olav Bonefeld at nu var der 77 stykker i samlingen.
01 Bevtoft 1 pd. smør m. 8 kt. 02 Bevtoft Sk. M. m. 03 Blans m. 2xklip 04 Bovrup 10 m. 05 Bovrup 20 m.,z. 06 Bovrup 10 z. 07 Bovrup 20 z. 08 Bredebro 1 Ltr. sm. e. z. oval 09 Bredebro 1 Ltr. sm. e. f.z. oval 10 Bredebro 1 Ltr. sm. e. f.z. rund 11 Bredebro 1 Ltr. sm. f.z. oval inds. bs. K 12 Dybbøl 1 Ltr. sm. f.z. 13 Dybbøl 1 Ltr. sk m. f.z. 14 Døstrup 1 Pd. Smør e. f.z./z. 15 Døstrup 1 Ltr. sm. e. f.z./z. 16 Døstrup 20 Pf. e. f.z. 17 Gramby 10 Pf. sk. m. m. 03, årstallet 1903 18 Hellevad 10 m. 19 Hovslund 1/4 Ltr. Fløde k. 20 Hovslund 1 pd. smør m. 21 Kegnæs 1 z. 22 Kværs 1 Ltr. sm. f.z./z. 23 Kværs 1 Ltr. Sk.m. m. 24 Kværs 1 Ltr. k.m. m. 25 Lysabild 4 pd. sm. m. 26 Lysabild 4 pd. sk.m. m. 27 Lysabild 4 pd. K.m. k. 28 M.A.M. Marstrup A.M k. 1xklip blk 29 Pomose 1 z. 30 Pomose 2 z. 31 Rinkenæs 1 Ltr. sk.m. m. 32 Rinkenæs 1/2 kg. smør f.z. 33 Rødkild 2 Ltr. sk.m. m. Tandslet 34 Rødkild 4 Ltr. sk.m. m. Tandslet 35 Skelde 1 Ltr. sm. f.z./z. 1911 36 Skelde 1 Ltr. sk.m. m. 1911 37 Skelde 1 Ltr. k.m. m. 1911 38 Skovby 2 Pf. e.m. Als 39 Skovby 10 Pf. e.m. 40 Snogbæk 1 Ltr. nym. m. m. 41 Snogbæk 2 Ltr. nym. m. m. 1xklip 42 Snogbæk 50 f.z./z. 43 Snogbæk 100 f.z./z. 6-kantet 44 ST og N 1 Ltr. nym. m. em. Stendrup og Nybøl 45 ST og N 1 Ltr. nym. m. e.f.z./z. 46 Stevning 1 Ltr. sm. m. 47 Stolling 20 m. 48 Svendstrup m. 1xklip blanket 49 Ullerup 4 m. 1904 50 Ullerup 12 m. 1904 51 Ullerup 10 Pf. Fløde f.z./z. 52 Varnæs e.m. 53 Varnæs e.m. 54 Vilstrup f.z. 4-kantet 19mm 55 J. Zachariassen 1 Ltr m. Dybbøl 56 J. Zachariassen 1 Ltr f.z./z. Dybbøl 57 2 Ltr (Broballe) e.m. uden navn 58 1 Ltr (Broballe) e.aluminium uden navn 59 1 Ltr k.m. f.z./z. uden navn 60 1 Ltr sm. e.aluminium uden navn Mejeritegnene fra Fårhus er fremstillet hos Anthon & Söhne, Flensborg 61 Fårhus 1 pd. smør e.m. teksten indslået u. navn 62 Fårhus 2 pd. smør e.m. 63 Fårhus 1 Lt. Fløde e.m. 64 Fårhus 1/2 Anonyme Werth-Marke med tekst Meierei R 65 100 Meierei R m. indslået tal og tekst 66 12 Meierei R m. indslået tal og tekst 67 10 Meierei R m. indslået tal og tekst 68 20 M m. indslået tal og tekst
Tyrstrup Sogns Andelsmejeri oprettet 1887
Om de sønderjyske mejeritegn skriver Olav Bonefeld to artikler i Jyske Tidende d. 6. 9. 1970 og d. 7.1. 1973 under overskriften: Lidt har da også ret og Verdens største samling af sønderjyske mælketegn.
Et uddrag fra denne artikel siger meget om Bonefelds varme interesse for lokalhistorie:
"Vi lever i et tidehverv. På næsten alle områder sker der store ændringer. Den tekniske udvikling har ført rationaliseringer og koncentration i erhvervslivet med sig og det i et tempo, så det næsten kan tage vejret fra én.
Mens kirken er sognets vartegn så var mejeriskorstenen for blot 30 år siden landsbyens. Livet på gårdene begyndte tidligt om morgenen dengang. Alle, der havde med malkearbejde at gøre indledte i hvert tilfælde før kl. 5. Her i Snogbæk spændte karlene om sommeren for mælkevognene lidt over seks, og kort efter kunne der en stille morgen høres raslen fra alle kanter i byen, og så var det pludselig blevet dag for alvor. Men vi lever under forandringens lov. Det har så sandelig også måtte sandes på mejeribrugets område. Det begyndte så stille med en enkelt sammenlægning, så flere steder, og på en gang forsvinder det lille landsbymejeri overalt. Skorstenene falder og bygningerne ændres og bruges til alle mulige andre formål. Om føje år må vi nøjes med at læse om det lille landsbymejeri. Dog den der søger slægters spor i stort og småt, vil også her støde på minder, ganske vist små og simple. Det, at de er så uanselige, gør, at mange nok allerede er gået tabt. O.B."
Nostalgi, ja, men mere rigtigt kan forklaringen om dette morgenarbejde med at få mælken fra gården ikke beskrives. Man kan ligefrem mærke hestens bløde mule i nakken!
Snogbæk 1892
Jerry Meyer 02.02.2003
Skodborg Andelsmejeri, Haderslev Amt, oprettet 1896
Efter det militære nederlag i 1864 til prøjserne, havde danskheden trange kår i Sønderjylland. Et eksempel herpå kan ses i Kgs. Lyngby på et af Frilandsmuseets gårde fra Søndre Sejerslev. I den fine stue, ses et Dannebrogsflag liggende sammenfoldet på en servante. Der måtte ikke flages med Dannebrog, men flaget (nu symbol på at være dansksindet) lå parat til det øjeblik kom, hvor der atter kunne flages med Dannebrog, hvilket skete ved genforeningen i 1920.
I en dansk møntsamling kan der udmærket ligge nogle tyske mønter fra perioden 1864-1920. Tyske mønter var jo et daglig betalingsmiddel for sønderjyderne. Et sted kunne der bruges om ikke danske mønter så dog, i de mange danskejede andelsmejerier, mejeritegn, der som et dagligt betalingsmiddel kunne bruges til køb af mejeriprodukter.
Disse tegn kunne købes på mejeriets kontor eller hos den lokale købmand. Ved køb af et større antal mejeritegn kunne en rabat gives. Mejeristen, som skulle udlevere varen, kunne nu modtage et mejeritegn, der skulle ikke veksles eller modtages penge, han skulle bare modtage mejeritegnet.
Om det forholdt sig således, at man specielt i de danskejede mejerier forsøgte at fortrænge mark og pfenning for i stedet at bruge mejeritegn, ja dette spørgsmål kan lokalhistorikere måske løse. At der var så mange mejerier i Nordslesvig som brugte mejeritegn, skyldes, at der netop på dette geografiske område af Nordslesvig var flest danskejede mejeriandelsselsskaber - eller andelsmejerier. Andelstanken greb de danske bønder, således også i Nordslesvig. Da centrifugeringen kom, blev dette en medvirkende årsag til en økonomisk fremdrift for de danske bønder.
I september 1877 blev en tromlecentrifuge taget i brug ved et mejeri i Kiel, dermed var centrifugeringen indført. I Danmark blev Maglekilde centrifugen opfundet af mekaniker L. C. Nielsen, der arbejdede i Roskilde på Maglekilde Maskinfabrik. Denne maskine opstilledes i 1878 i et københavnsk mejeri.
Omkostningerne ved opførelsen af Pomose Mejeri kostede andelshaverne 21.743 Mark 55 pfenning. Det startede sin virksomhed den 1. august 1887 . Den første bestyrer "en ung mand fra Kongeriget Svend August Johannesen fik 1.400 Mk. (årsløn) frit Lys og Brændsel, 8 Pd. Smør maanedlig og en Fjerdel af den Pris, der opnaaede over 1. Pg over højeste Notering" Den 15. februar 1919 besluttede en generalforsamling enstemmigt at ændre den gamle stemmemåde, efter det antal køer andelshaveren havde, til en personlig stemme.
I 1891 oprettedes det tyske Bezirksmeiereiverband Nordsleswig. De dansksindede bønder oprettede som modstykke i 1893 en mejeriforening for Nordslesvig. Omkring 1910 var der ca. 90 mejerier tilknyttet foreningen. De fleste andelsmejerier blev oprettet mellem 1885 og 1900. Fra denne periode er der brugt mejeritegn på godt 50 mejerier. Hele mangfoldigheden af mejeritegn, med værdiangivelse i pfenning med tysk, dansk, eller sammenblandet tekst for mælk og smør er et spændende numismatisk område .
Mange af mejeritegnene formodes at være præget i Tyskland. L. Chr. Lauer, Nürnberg, har sikkert leveret tegn. Men de mangeartede sammensætninger af bogstaver tyder på, at værksteder hvor der er brugt dansk Æ og Ø, kommer fra et geografisk område, hvor disse bogstaver er brugt i det daglige.
Mejeritegnene er prægede. De fleste i messing, forniklet zink eller zink, kun ganske få i kobber. Mejeritegn i zink eller forniklet zink, nævnes i Olav Bonefelds liste brugt ved det samme mejeri. Forniklingen kan i nogle tilfælde være slidt af. Ser man nøje efter på tegnene, anes ofte svage spor efter forniklingen. Ganske få mejerier har både brugt mejeritegn i forniklet zink og zink
Jeg blev opmærksom på disse mejeritegn ved et besøg hos storsamleren Arne Poulsen, hvis mejeritegn jeg købte i 1967/68. Der var ikke mange i samlingen, men de 6 stk. fra Lysabild i tre metaller har jeg aldrig kunnet købe siden.
Jeg havde i 1970'erne indledt bytteforbindelse med andre Sønderjyske samlere for at skaffe mig mejeritegn. Dette forøgede hastigt samlingen. For godt 15 år siden traf jeg aftale med en fynsk mønthandler J.R. om at købe de mejeritegn, jeg manglede. Dette samarbejde førte til, at der kom mange nye stykker til samlingen. Denne samling af mejeritegn blev til ca. 150 stykker. De ligger alle i den KM&MS som et vidnesbyrd om en tabt landsdel - der heldigvis kom tilbage til Danmark igen.
I 1979 udkom et hæfte, Sønderjyske Mejeritegn 1900-1920, udgivet af Numismatisk Forening for Nord- og Sydslesvig. Kataloget var et resultat af, hvad denne møntklubs medlemmer kendte af mejeritegn. Desværre optog man ikke dengang medlemmer bosiddende nord for Kongeåen i foreningen. Derfor måtte der tilføjes godt 40 nye mejeritegn som hovedsaglig lå i en større københavnsk samling af privatmønter, samt fra en mønthandler i København.
Centralmejeriet Sønderborg oprettet 1906. Personalet klar til arbejdet!
[Note fra Dansk Mønt: Nedenstående klikbare referencer henviser til 16 plancher med fotos af Mejeritegnene. Stykkerne vises i 3 rækker (forsider), herunder i 3 rækker (bagsider) i samme rækkefølge. En reference som fx. 01,1,2 skal forstås således, at stykket befinder sig på planche 01, række 1 nummer 2 fra venstre. Fotos: Elswing, KM&MS]
Forkortelser: kob.= kobber; mes.= messing; f.z = forniklet zink; z.= zink; alu.= aluminium
Mejeri Tekst Metal Diameter Mus. nr. 001 01,1,2 Agerskov Mejeri Flóde kob. 24,4 mm 001-02 002 01,1,5 Agerskov Mejeri Kærnemælk alu. 23x2 mm 001-05* 003 01,1,3 Agerskov Mejeri S.Mælk mes. 23,3 mm 001-03 004 01,1,4 Agerskov Mejeri Skm. Mælk mes. 23,3 mm 001-04 005 01,1,1 Agerskov Mejeri 1 d.cl. Fløde alu. 34,2 mm 001-01* 006 01,2,2 Arnum Mejeri S.K. mes. 20,3 mm 001-07 007 02,2,3 Baurup Genossensch. Meierei 12 mes. 19,5 mm 002-09 008 02,1,5 Baurup Genossensch. Meierei 10 mes. 19,9 mm 002-05 009 02,1,6 Baurup Genossensch. Meierei 10 f.zink 19,1 mm 002-06* 010 02,2,2 Baurup Genossensch. Meierei 5 f.zink 16,6 mm 002-08 011 02,2,1 Baurup Genossensch. Meierei 5 mes. 16,5 mm 002-07 012 02,2,4 Baurup Gen. Meieri 1 liter vollmilch f.zink 19,1 mm 002-10 013 02,1,3 Bevtoft SK.M. fs=bs. mes. 23,2 mm 002-03 014 02,1,2 Bevtoft 1/4 Liter Fløde fs=bs mes. 28,9 mm 002-02* 015 02,1,4 Bevtoft Sød Mælk mes. 19x2 mm 002-04 016 01,2,3 Bevtoft inds. 1/1 1 pd. smør fs.=bs. mes 22,3 mm 001-08* 017 01,2,5 Bevtoft 2 - 1 pd. smør fs.=bs mes. 22,2 mm 001-10 018 01,2,4 Bevtoft 2/2 - 1 pd. smør fs.=bs mes. 22,2 mm 001-09 019 01,3,1 Bevtoft 3 - 1 pd. smør fs.=bs. mes. 22,2 mm 001-11 020 01,3,2 Bevtoft 3/3 - 1 pd. smør fs.=bs mes. 22,2 mm 001-12 021 01,3,4 Bevtoft 4 - 1 pd. smør fs.=bs. mes. 22,0 mm 001-14 022 01,3,3 Bevtoft 4/4 - 1 pd. smør fs.=bs. mes. 22,8 mm 001-13 023 01,3,5 Bevtoft 5 - 1 pd. smør fs.=bs. mes. 22,2 mm 001-15 024 - Bevtoft 5/5 - 1 pd. smør fs.=bs. mes. 22,5 mm 002-01 025 02,3,2 Bredebro Mejeri 1.L. s.k. mælk zink 23 mm 002-14 026 02,2,6 Bredebro Mejeri 1.L. söd mælk/ o inds. f.zink 26 mm 002-12* 027 02,3,1 Bredebro Mejeri 1.L.söd mælk/Koinds f.zink 26 mm 002-13 028 02,2,5 Bredebro Meyeri 2 Kronen, inds. mes. 20,4x23,7 002-11* 029 15,-,- Bøjskov Hovedgård E K 4 L M M jern ca.44 mm 015-01* (Note) 030 15,-,- Bøjskov Hovedgård 2 L A E K. jern ca.39 mm 015-02* 031 15,-,- Bøjskov Hovedgård E K 2 L M M jern ca.41x4 mm 015-03 032 15,-,- Bøjskov hovedgård E K 2 L M M jern ca.41x4 mm 015-04* 033 15,-,- Bøjskov Hovedgård E K 2 L M M jern ca.37x4 mm 015-05 034 15,-,- Bøjskov Hovedgård E K 2 L M M jern ca.36x3 mm 015-06 035 16,-,- Bøjskov hovedgård E K 2 L M M jern ca.39x3 mm 016-01 036 16,-,- Bøjskov Hovedgård E K 1 L Z M jern ca.39x3 mm 016-02* 037 16,-,- Bøjskov Hovedgård E K 1 L S M jern ca.37x3 mm 016-03 038 16,-,- Bøjskov Hovedgård E K 1 L S M jern ca.34x3 mm 016-04 039 16,-,- Bøjskov Hovedgård E K 1 L S M jern ca.33x3 mm 016-05* 040 16,-,- Bøjskov Hovedgård E K 1 L S M jern ca.33x3 mm 016-06 041 16,-,- Bøjskov Hovedgård E K 1 L S M jern ca.33x3 mm 016-07 042 03,2,1 Dybböl AND. MEIERI 1 Liter SKM zink 23,4 mm 003-07* 043 03,2,2 Dybböl AND. MEIERI 1 Liter södmælk f.zink 21,2 mm 003-08 044 03,1,6 Dybbøl, J. Zachariassen 1 LITER mes. 20,2 mm 003-06* 045 03,1,5 Dybbøl, J. Zachariassen 1 LITER zink 20,1 mm 003-05 046 03,1,4 Döstrup Mejeri 20 Pf./blank f.zink 20,1 mm 003-04* 047 03,1,3 DÖSTRUP MEJERI 1 Pd. SMÓR blank f.zink 25,7 mm 003-03* 048 Faarhus 2 smør mes. 27,7 mm 008-06* (Note) 049 Faarhus 1 smør mes. 27,9 mm 008-07 050 08,1,- Faarhus 1 Lt. Rahm mes. 27,5 mm 008-02* 051 08,1,- Faarhus ½ Lt. Rahm mes. 27,5 mm 008-05* 052 08,2,3 Faarhus 5 lt. Abger. Milch mes. 27,5mm 008-08* 053 03,2,3 Gramby Meieri 1903 100. KM. Mælk mes. 20,6 mm 003-09* 054 03,2,6 Hagenbjerg Meieri m. hul, blank mes. 25,3 mm 003-12* 055 03,2,5 Hagenbjerg Mejeri blank f.zink 25,1 mm 003-11* 056 03,2,4 Hellevad Andelsmejeri 5 mes. 16,4 mm 003-10* 057 Holm se under: uden navn (Note) 058 Holm se under: uden navn 059 Holm se under: uden navn 060 03,3,1 Hockerup Meierei MAGER U. BUTTERMILCH zink. 23,3 mm 003-13* 061 03,3,2 Hovslund Mejeri 1 Ltr. södmælk f.zink 22,5 mm 003-14 062 03,3,4 Hovslund Mejeri 1/4 Ltr. Flöde kob. 22,5 mm 003-16* 063 03,3,3 Hovslund Mejeri 1 Ltr, skm. mælk mes. 22,4 mm 003-15 064 Hörup Andels Meieri 4 Liter SK. KJÆRNEMKLK mes. 20,1 mm 004-01* 065 Hörup Andels Meieri 1 Liter SKM.KJÆRNEMÆLK f.zink 20,5 mm 004-02* 066 03,3,6 Hörup Andels Meieri 1 Liter Södmælk mes. 20,3 mm 003-18 067 Keinæs Meieri 1 zink 23,0 mm 04-04* 068 Keinæs Meieri 1 zink 20,1 mm 004-05 069 KI.Meieri 1 liter mælk/blank f.zink 23.1 mm 009-06* 070 04,3,2 Lysabild Meieri 4 pd. SÖDMÆLK mes. 25,1 mm 004-14* 071 04,3,4 Lysabild Meieri 4 pd. KÆRNEMÆLK kob. 25,0 mm 004-16 072 04,3,6 Lysabild Meieri 4 pd. SK. MÆLK f.zink 25,1 mm 004-18 073 04,3,3 Lysabild Meieri 2 pd. SÖDMÆLK mes. 20,2 mm 004-15 074 04,3,5 Lysabild Meieri 2 pd. KÆRNEMÆLK kob. 20,2 mm 004-17 075 05,1,1 Lysabild Meieri 2 pd. SK. MÆLK f.zink 20,2 mm 005-01* 076 05,1,2 Marstrup And. Mejeri M.A.M/1xklip mes. 24,2 mm 005-02* 077 05,1,3 Nüböl Mejeri 5 Smör f.zink 18,6 mm 005-03* 078 05,1,4 Nübol Mejeri 1 L Sk. Kjm./inds,kørnerprik 0 mes. 21,5 mm 005-04 079 05,2,1 O. Jersdal Meieri S.K. f.zink 20,4 mm 005-08* 080 05,1,5 Pomose Meieri 1 zink 20,5 mm 005-05* 081 05,1,6 Pomose Meieri 1 / 1xklip zink 20,4 mm 005-06 Quars, Kværs Genossenschafts Meierei 1900 082 04,2,1 Quars Gen. M. 1900 I Liter SKM. KJN. MÆLK mes. 20,6 mm 004-07* 083 04,2,3 Quars Gen. M. 1900 I Liter SÖDMÆLK f.zink 20,6 mm 004-10 084 04,2,6 Quars Gen. M. 1900 I Liter SKM. KJN.MÆLK f.z.type 1. 20,3 mm 004-12* (Note) 085 04,3,1 Quars Gen. M. 1900 I Liter SKM. KJN.MÆLK f.z type 2. 19,9 mm 004-13* (Note) 086 04,2,4 Quars Gen. M. 1900 1 Liter SÖDMÆLK f.zink 20,6 mm 004-09* 087 04,2,2 Quars Gen. M. 1 Liter mes 19,9 mm 004-08 088 04,2,5 Quars Gen. M. 1 Liter MILCH f.zink 19,9 mm 004-11* 089 05,2,2 Rangstrup Mejeri Skummet*KÆRNEMÆLK* SÖDMÆLK mes. 26,3 mm 005-09* 090 05,2,3 Rangstrup Mejeri Sødmælk mes. 25,5 mm 005-10 091 05,2,4 Rangstrup Mejeri FLØDE mes. 28,5 mm 005-11* 092 05,3,1 Rangstrup Mejeri SMØR mes. 28,5 mm 005-12 093 05,3,2 Rangstrup mejeri SMØR/2 inds. mes. 28,5 mm 005-13 094 05,3,3 Rangstrup Mejeri SMØR/3 inds. mes. 28,5 mm 005-14* 095 05,3,4 RINGENÆS Andelsmejeri ½ Kg. SMØR f.zink 26,0 mm 5-15* 096 05,3,5 RINGENÆS Andelsmejeri 1 Ltr. SK. MÆLK mes. 20,4 mm 5-16 097 06,1,1 Rödkild Meierei 2 Lts. SKM. mes. 21,3 mm 006-01 098 06,1,2 Rödkild Meierei Tal fjernet,SKM. mes. 21,4 mm 006-02 099 06,1,3 Rödkild Meierei 4 Ltr. SKM. mes. 21,3 mm 006-03* 100 06,1,4 Rödkild Meierei 1 Liter SÖDMÆLK mes. 21,3 mm 006-04 101 06,1,5 Rödkild Meierei 2 Liter SÖDMÆLK f.zink 21,3 mm 006-05* 102 06,3,1 Schnabek Mejeri 1.L.N. mes. 22,3 mm 006-13* 103 06,1,6 Skelde Meieri 1911 1 Liter SÖDMÆLK f.zink 21,3 mm 006-06* 104 06,2,1 Skelde Meieri 1911 1 Liter SÖDMÆLK f.zink 21,2 mm 006-07 105 06,2,2 Skelde M. 1911 I Liter S.K.M. KJN. MÆLK m .type 1 mes. 20,5 mm 006-08* (Note) 106 06,2,3 Skelde M. 1911 I Liter S.K.M. KJN. MÆLK m. type 2 mes. 20,2 mm 006-09* (Note) 107 06,3,3 Skodborg Mejeri 28 mes. 20,6 mm 006-15* 108 06,3,2 Skodborg mejeri 14 mes. 20,6 mm 006-14 109 06,2,5 Skovby Meieri 10 Pf./blank mes. 23,6 mm 006-11* 110 06,2,4 Skovby Meieri 2 Pf./blank mes. 19,1 mm 006-10* (Note) 111 06,2,6 Stevning Mejeri 1 Ltr. Sødmælk mes. 25,2 mm 006-12* 112 Ø. Sottrup se under: Werth-Marke 113 Ø. Sottrup se under: Werth-Marke 114 01,2,1 Spandet 100 f.zink 27,5 mm 001-06 115 06,3,5 Svendstrup Meieri blank 2xklip zink 22,5 mm 006-17* 116 06,3,4 Tandslet Majeri 2 Ltr. SKM. mes. 21,2 mm 006-16* 117 06,3,6 Traasböl Meieri ½ LITTER 50 pf mes. 22,3 mm 006-18* 118 07,1,2 Traasböl Meieri 1 LITTER 14 Pf mes. 22,4 mm 007-02* 119 07,1,1 Traasböl Meieri 2 LITTER 10 Pf. f.zink 22,3 mm 007-01 120 07,2,1 Traasböl Meieri 1 LITTER 5 Pf. f.zink 20,4 mm 007-07 121 T. & E. Meieri 10 Pf. Sk. MAELK mes. 21,5 mm 007-08* 122 07,1,4 Ullerup Meieri 1904 12 (Pf.) mes. 24,6 mm 007-05 123 07,1,5 Ullerup Meieri 1904 4 (Pf.) mes. 18.3 mm 007-04 124 07,1,3 Ullerup Meieri 1904 1 KANDE mes. 18,4 mm 007-03* 125 07,2,6 Vilstrup-Mejeri 1 Ltr. Sk. f.zink. 23 mm 007-12* 126 07,3,1 Vilstrup-Mejeri 1/4 Ltr. Flöde f.zink 18,1 mm 007-13 127 07,3,5 Vodder-Roager 1 Ltr SödmÆlk mes. 23,1 mm 007-17 128 07,3,4 Vodder-Roager Sk.MÆLK mes. 22,1 mm 007-16* 129 07,1,6 Warnitz Meieri 40 (Pf.) mes, 23,7 mm 007-06* 130 07,2,5 Warnitz Meieri 30 (Pf.) f.zink 23,2 mm 007-11* 131 07,2,3 Warnitz Meieri 5 (Pf.) mes. 20 mm 007-09* 132 07,2,4 Warnitz Meieri 3 (Pf.) mes. 20,7 mm 007-10* Mejeritegn uden navn & Werth-Marke 057 08,3,2 Holm Mejeri 8 inds. jern 20x21 mm 008-12* 058 08,3,4 Holm Mejeri 4 inds. jern 22x22 mm 008-14 059 08,3,3 Holm Mejeri 3 inds. jern 20x21 mm 008-13 133 Mejeri 1 Liter/blank alu. 24,3 mm 003-01* 134 Mejeri 1 - / blank alu. 24,1 mm 003-02* 135 Mejeri 1 - / skum.Maelk fs=bs. f.zink 23,2 mm 009-06* 136 09,2,2 Mejeri 1 - / Skum.Maelk f.zink 23,2 mm 009-07* 137 Mejeri ½ Liter/½ Liter mes. 24,0 mm 009-10* 138 Mejeri ½ -/ ½ - zink 24,5 mm 009-09* 139 Mejeri ½ - / ½ - zink 23,0 mm 009-11* 140 09,3,2 Mejeri ½ - / ½ - hul. kob. 24,6 mm 009-12* 141 Mejeri ½ Ltr. f.zink 20,0 mm 009-15* 142 Mejeri 1 Ltr. Kj.M./blank mes. 20,4 mm 009-13* 143 Mejeri 1/4 Liter/blank kob. 20,5 mm 009-14* 144 09,2,3 Mejeri 3/10 LITER/8 mes. 18,2 mm 009-08* 112 08,2,5 Ø. Sottrup Werth-Marke 10/10 f.zink 18,9 mm 008-10* 113 08,2,4 Ø. Sottrup Werth-Marke 5/5 f.zink 18 mm 008-09
De mange forskellige tekster og tal, værdiangivelser og årstal på disse tegn har været et inspirerende samlerområde fra en tid, da Sønderjylland var under tysk administration. At der nogle steder er brugt papir, eller pap som betaling, må betragtes som sandsynligt. Se Møntsamlernyt 1979. Desværre er der kun få kendte af sådanne bevaret. 044 -045 mejeritegn med Jørgen Zachariassen R. Født 27. marts 1858, Skodsbølmark, Broager. Han begyndte ved ladvæsenet på Ryslinge Højskole 1877-78 senere læst mejerifaget hos Burchardi på Birkendegaard. Havde fællesmejeri og landboejendom 1888-1920. Havde en lang række tillidsposter. Se De Kongelige Danske Ridderordener og Medailler.
Og husk! starten på en samling er blot et eneste stykke, resten kommer af sig selv.
Artiklen er påbegyndt 1979 og afsluttet den 09. 01. 2004
Bjørnkjær Andelsmejeri
Fra mejerier nord for den gamle grænse samt fra store gårde ligger følgende mejeritegn:. Foto: Elswing DKM&MS
10,1,3 Bjørnkjær Mejeri inds. 1/blank mes. 25,8 mm 10-03 10,1,4 Bjørnkjær Mejeri inds. 2/blank mes. 25,8 mm 10-04 10,1,5 Bjørnkjær Mejeri inds. 5/blank mes. 25,8 mm 10-05 10,2,1 Bjørnkjær Mejeri inds. 10/blank mes. 25,8 mm 10-06 10,2,2 Bjørnkjær Mejeri inds. 25/blank mes. 25,8 mm 10-07 10,2,3 Bjørnkjær Mejeri inds. 50/blank mes. 25,8 mm 10-08 10,2,4 Bjørnkjær Mejeri inds. 100/blank mes. 25,8 mm 10-09 10,2,5 Bjørnkjær Mejeri inds. 200/blank. mes. 25,8 mm 10-10* 10,1,2 Gammelby Mejeri inds. 5/blank mes. 25,8 mm 10-02* 10,1,1 Kirkedal Mejeri inds. 10/blank mes. 25,8 mm 10-01* 10,1,2 Orelund 1 Ltr. Mørkøv/blank mes. 27,0 mm 09-02* 10,1,1 Christiansdal 1 Liter mes. 23,7 mm 09-01* 10,1,3 Torbenfeld 1 Liter, type I mes. 23,6 mm 09-03* 10,1,4 Torbenfeld 1 Liter, type II mes. 23,2 mm 09-04* 08,3,5 Hardenberg 1 Liter mes. 23,7 mm 08-15*
Fra Bjørnkjær Mejeri er der 8 mejertegn i Møntsamlingen, alle med tal indslået: 1-2-5-10-25-50-100-200. De indslåede tal er alle af samme type. Mejeritegnene fra Bjørnkjær, Gammelby og Kirkedal er alle i messing, og med 25,8mm i Ø. Der kendes mindre værdier fra disse mejerier. Mejerier ligger geografisk tæt på hverandre. Tegnene er præget samme sted.
Bjørnkjær Mejeri oprettet 1888, Hornsyld, Vejle Amt.
Gammelby Mejeri oprettet 1888, Stouby, Vejle Amt.
Kirkedal Mejeri oprettet 1887, Raarup, Vejle Amt.
Kirkedal Andelsmejeri
Fra godserne Orelund, Mørkøv og Christiansdal på Sjælland samt på godset Torbenfeld og Hardenbjerg på Lolland er der også brugt mejeritegn. Mælketegn fra skoler er ikke medtaget her. De vil blive beskrevet i en kommende artikel.
12. 01. 2004 J.M.
Mejeri Oprettet Dansk Mejeristat 01 Agerskov Mejeri 1906 III s.309 02 Arnum Mejeri 1906 Trap Danmark 5. udg. sid. 25 03 Baurup Genossenschafts Meieri 04 Bevtoft 1887 III s .312 05 Blans Mejeri 1904 III s .414 06 Bovrup Mejeri 1902 III s .377 07 Bredebro Meyeri 1886 III s. 272 08 Broballe Mejeri 1886 III s. 417 09 Zachariassen Dybbøl se sønderjyske mejeritegn 10 Dybböl And. Mejeri 1914 III s. 419 11 Døstrup - Döstrup Mejeri 1887 III s. 276 12 Faarhus 1903 III s. 379 13 Gramby Mejeri 1887 14 Hagenbjerg Meieri 15 Hellevad Andelsmejeri 1887 III s. 384 16 Hokkerup - Hockerup Meieri 1900 III s. 387 17 Hovslund Mejeri 1898 III s. 389 18 Hørup - Hörup Andels Mejeri 1886 III s. 425 19 Kajnæs - Keinæs 1887 III s. 426 20 KI Mejeri 26 Kvars - Quars Genossenschafts Meieri 1900 III s. 392 21 Lysabild Mejeri 1896 III s. 429 22 Marstrup Andels Mejeri 1898 III s. 340 III 1890 s. 74 23 Nybøl - Nüböl Mejeri 1894 III s. 399 24 O. Jersdal Mejeri 1878 III s. 346 25 Pomose Meieri 1887 III s. 431 27 Rangstrup Meieri 1886 III s. 348 28 Ringenæs Andelsmejeri 1901 III s. 401 29 Rødkilde - Rödkild Meieri 1885 III s. 435 30 Snogebæk - Schnabak Mejeri 1892 III s. 438 31 Skelde Meieri 1887 III s. 437 32 Skodborg Mejeri 1896 III s. 353 33 Skovby Meieri 1886 Trap Danmark 5. udg. s. 362 34 Spandet Meieri 1886 Trap Danmark 5. udg. eller Spandetgaard 1885 s. 295 35 Stevning Mejeri 1892 III s. 442 36 Stolling 1894 III s. 404 37 Svenstrup Meieri 1887 III s. 443 38 T&E Tiset-Emdrupskov 1888 III s. 359 39 Tandslet Mejeri 40 Trådsbøl - Traadsböl Meieri 1888 III s. 465 41 Ullerup Mejeri 1874 III s. 446 42 Varnæs - Warnitz Meieri 1888 III s. 407 43 Vilstrup Meieri 44 Vodder-Roager Mejeri 1886 III s. 303
Gjørding Andelsmejeri