KLIK for forstørrelse!

Møntinddragelse og Tvangsomveksling

I 12-1300-tallets Danmark skaffede kongen sig en ekstraindtægt, ved med mellemrum at inddrage de kurserende mønter til underkurs, det såkaldte renovatio monetae-system. I de for befolkningen værste tilfælde fik man for 3 gamle mønter blot 2 nye.

Denne form for skat må dog også have haft betydelige ulemper. Det er vanskeligt at forestille sig et velfungerende handelsklima i en situation, hvor alle så en fordel i ikke at ligge inde med rede penge.

Nyere forskning antyder da også, at tidligere tiders forestilling om en årlig renovatio monetae sandsynligvis er stærkt overdrevet. I lange perioder søgte kongen at tilgodese sit behov for penge på anden vis, fx. ved den plovbeskatning, der gav kong Erik sit tilnavn.

Til andre tider er inddragelsen foregået mere udramatisk, omend de gamle mønter ofte ugyldiggjordes med kort varsel, se fx. Christian 7.s Plakat af 1. maj 1775, hvor de foregående regenters halvskillinger indkaldtes.

I moderne tid har inflationen gjort det af med først 1-, 2-ørerne, senere med 5- og 10-ørerne. I begge tilfælde fik befolkningen dog god tid til at komme af med de indkaldte betalingsmidler.

 


Litteratur:


Tilbage til Ordbogen
Tilbage til Dansk Mønts forside