Anmeldelse af
Keld Grinder-Hansen: Kongemagtens krise. Det danske møntvæsen 1241-1340. Museum Tusculanums forlag, 2000; 260 kr.

Hvis man er den lykkelige ejer af MB 580 og glæder sig over at Sakskøbing er repræsenteret i samlingen, bør man ikke læse Keld Grinder-Hansens bog. Mønten, der af Mansfeld-Bûllner henføres hertil, er i virkeligheden fra Nørrejylland. Men hvis man ønsker et overblik over de fremskridt, forskningen har gjort i de over 100 år, der er forløbet siden Hauberg og Mansfeld-Bûllner offentliggjorde deres forskningsresultater, kan den nye bog ikke anbefales varmt nok.

Keld Grinder-Hansen har gennem de seneste år skrevet talrige artikler om dansk møntvæsen i middelalderen og det må hilses velkommen, at hans PhD-afhandling om borgerkrigsperiodens danske udmøntninger nu udkommer i bogform. Der er tale om en fremragende bog, der udfylder et stort hul i den danske numismatiske litteratur. Den indledende bemærkning om risikoen for at sætte sig mellem to stole - den historiske og den numismatiske - kan vi forstå, men frygten er ubegrundet. Interesserer man sig udelukkende for numismatikken, må man springe de første 100 sider over, vi andre er begejstrede for at få sat tidens møntvæsen ind i en større sammenhæng.

Det kan ærgre lidt, at grænsen er sat ved året 1340. Logisk ligger den naturligvis i møntvæsenets sammenbrud, men da både Hauberg og Mansfeld-Bûllner går til 1377 ligesom Grinder-Hansen selv strejfer Valdemar Atterdag i Tårnborg-afsnittet, kunne det være logisk at tage denne sidste periode med. I Kaabers katalog henføres MB 528 til Valdemar Atterdag. Grinder-Hansen fastholder Christoffer 2., men netop i dette tiår er der vel himmelvid forskel på møntens betydning afhængig af placeringen på de enkelte regenter?! Men ok, sætter man grænsen til 1377, så må Magnus Smek også med og så sprænges vel rammerne?

Efterfølgende følger en række af de punkter, vi er faldet over over gennemlæsningen. Nogle fortjener ros, andre er måske fejl og atter andre savner måske blot en uddybning. De kritiske af disse enkeltkommentarer skal opfattes som en mulig hjælp overfor bogens læsere og skal bestemt ikke anses for en devaluering af den i øvrigt fremragende bog. Men altså::

• Side 103ff: Glimrende oversigt!

• Side 131ff: Fremragende forsøg på nyordning. Ved nogle af skemaerne mangler regentnavn(e).

• Side 135f: Undertiden kan det være svært for læseren at følge mellemregningerne: Normalt bruges fundantal som en vigtig rettesnor med hensyn til prægested, men når dette, Haubergs princip undertiden fraviges og fx MB 139 ubegrundet henføres til Nørrejylland, skønt fundene er talrigest i Sønderjylland, synes vi at der skyldes en forklaring!

  I forbindelse med Haubergs princip mener vi i øvrigt, at der består en vis risiko for cirkelslutninger: Hvis man pga fundantal mv tolker en bestemt prægning som fx nørrejysk kan det være misvisende, senere i bogen at gengive en søjle, der viser at størstedelen af områdets fundmønter er lokalt prægede. Man bruger hermed den tidligere antagelse til at bevise sig selv. Måske - i de fleste tilfælde sandsynligvis - har man ret, men metodisk kunne det have fået et par ord med på vejen.

• Side 139f: MB 292 findes i analysen men ikke i skemaet.

• Side 141 øverst: "MB 210 og 211 … sjællandske typer." Men 210 mangler i skemaet og konkordansen henfører den til Nørrejylland i den efterfølgende periode. Skal der side 141 stå "MB 211 og 212…"?

• Side 142 øverst: "MB 575 har eksemplarer med i Algade-skatten i Nykøbing S og må være præget i Nørrejylland." Muligt, men argumentet halter da helt vildt!

• Side 159: Skema 10: Under Ribe optræder 572 to gange. Den ene gang skal vel være 573?

• Side 159 og 310: MB 568-571 henføres i skemaet til Sakskøbing, men i konkordansen til Roskilde.

  I det hele taget er konkordansen på en gang nyttig og irriterende: Den er hurtig at slå op i og helt nødvendig, men læseren irriteres over de manglende MB-numre. Grinder-Hansen skriver ganske vist, at man indirekte (ved de manglende numre) kan se, hvilke MB-typer, der er forkastet, og undertiden er det ganske klart, at den manglende type logisk kan lægges ind under det foregående eller efterfølgende MB-nummer. Det kræver bare, at man har MB ved hånden! Når Grinder-Hansen fx side 131 nederst behandler MB 108 er det irriterende, at dette nummer mangler både i skemaet ovenfor samt i konkordansen. Man må så konsultere MB for at se, at Grinder-Hansen nok har slået 108 og 105 sammen. Dette kunne vel være klaret ved i konkordansen - evt i parentes - at anføre: (MB 108 > MB 105). Men hvad med de tilfælde, hvor de omkringliggende MB-numre ikke ligner det i konkordansen manglende? Vi vælger helt tilfældigt MB 538 og MB 584, der ikke klart ligner noget andet. Hvor pokker er de blevet af?

  Yderligere bør konkordans og skemaer vel passe nøje sammen. Men i konkordansen henføres MB 542 til periode 8, Roskilde, i hvilket skema den ikke findes. Og der er flere unøjagtigheder:

• Side 135 anføres i Skema 3 fem mønter, der er præget i Halland. Man i konkordansen side 305 er de blevet til Lundemønter.

• Side 159 og 310: MB 574 anføres i skemaet under både Roskilde og Nørrejylland, i analysen (s.160) og i konkordansen kun under Roskilde.

• Og nu vi er ved side 160: midt på siden tales om de danske udmøntningers sidste dage omkring 1336. Det bliver ikke klart, hvem Grinder-Hansen mener udfører disse udmøntninger. Igennem hele afhandlingen har Grinder-Hansen plæderet for at kongemagten ikke på feudal vis giver møntretten fra sig, selv i forbindelse med forleninger (hvorfor er Johan den Milde en undtagelse?) - Men Christoffer 2. sidder jo kun til 1332?! I princippet synes vi, at forfatterens 10-års-intervaller er en fin ide, det bærende må være kontinuiteten og udviklingen i møntprægningen snarere end hvilken konge, der tilfældigvis sidder på tronen, men mht. intervallet 1330-1340 lades læseren lidt i stikken.

• Side 216: Fig. XXXI er helt uforståelig for os. Hvad er principperne? Hvad måler de to akser? Hvad er overhovedet en korrespondensanalyse? Det virker som om Grinder-Hansen side 215 ikke ønsker at gå for meget ind i figuren "ud fra rent statistiske kriterier … fælles karakteristika." Men det er jo meget upræcist og hvad hjælper figuren overhovedet, hvis læseren ikke kan følge med?

• Side 220 linie 2: Er Christoffer den senere Christoffer 2.?

• Side 229: Figur XXXII har kun 9 intervaller - det virker som om det er nr. 10, der er faldet ud?!

• Side 231: Under figur XXXIV henvises til figur III, men det giver ingen mening. Menes der den ovenstående figur?

• Side 241 øverst: Findes der nogen dokumentation for den regionale møntomveksling som man "i princippet" (ligger der her et forbehold?) var nødt til at foretage? Tanken virker på os noget søgt: Hvordan skal lokale møntbrugere kunne forventes at kende alle cirkulerende typer og derved opdage de fremmede, uomvekslede? Hvordan forklarer vi så landsmønterne som fx MB 544? Hvordan forklarer vi Fyns stilling?

• Med de mange ændringer af de enkelte mønters udstedere og geografiske henførelser, der er sket siden Mansfeld-Bûllners dage, kan det synes problematisk, overhovedet at opretholde MB-numrene. Grinder-Hansen indrømmer problemet, men henviser til en planlagt samlet oversigt med hans endelige bud på en systematisering af periodens mønter. En sådan udgivelse skulle ligge indenfor en tidsramme på et par år og det turde være overflødigt at fremhæve, at vi ser frem til den.

• Et særligt punkt udgør sproget: Grinder-Hansens sprog er forbilledligt klart og smukt, det er lige til en sprogpris. Et par tilfælde af den epidemisk omsiggribende forkerte brug af apostrof (s. 241: Menved´s i stedet for Menveds osv.), financiere i stedet for finansiere, Saxkøbing (s. 308) i stedet for Sakskøbing (s. 249 og passim) samt den sikkert computerbetingede mangel på mellemrum efter punktummet i forkortelser er alt, hvad vi er stødt på - og sprogligt er vi ikke let at stille tilfredse.

Det er en nydelse at læse denne bog, som givetvis vil stå som et standardværk i mange, mange år. Tillykke.

Tilbage til Dansk Mønt