Årstalssamling
Dette er den måde, mange nye samlere introduceres til numismatikken. Man begynder at samle de gangbare mønter efter årstal og arbejder sig langsomt bagud til den naturlige grænse, kroner/øresystemets indførelse i 1873. Siegs kataloger er her et godt hjælpemiddel - de viser, hvilke mønter der er udgivet, introducerer den nye samler til et begreb som kvalitet samt prissætter mønterne efter bedste evne. Siegs kataloger findes på alle landets biblioteker (numismatik har nummer 90.88 i det danske decimalklassesystem).
Samling af personlige årstal
Her kombinerer man den personlige indfaldsvinkel med årgangssamleriet: Man samler fx de mønter, der udkom i fødselsårene for ens kone, børn, forældre, bedsteforældre osv. Hvis man i forvejen interesserer sig for slægtsforskning er det en oplagt mulighed at kombinere de to interesser.
Kongerække
Hvis man er historisk interesseret og gerne vil videre end årstalssamleriets lange rækker af ens mønter, er en kongerækkesamling en god ide. (Mindst) én mønt fra hver regent er målet og faktisk skal vi tilbage til middelalderen, før vi træffer på konger, der er vanskelige at få repræsenteret i samlingen. Kongerækken kan udbygges så man samler portrætter eller monogrammer eller våbenskjolde fra de enkelte regenter. Vi nærmer os her en motivsamling - se herom senere i artiklen.
Én konge
Nogle samlere har en forkærlighed for én regent. Det kan være fordi hans mønter tiltaler en, eller fordi man har en historisk interesse i ham eller den periode, han regerede i. Til inspiration kan læses dette leksikons artikel om Frederik 6. for begyndere.
En periode
Nogle samler Borgerkrigstidens mønter (1241-1377) , andre mønter fra unionstiden (1397-1523) eller 1600-tallets mønter, der er masser af muligheder.
Møntsteder
Der er præget mønt mange steder i Danmark og de danske områder. En samling kan have som mål have (mindst) én mønt fra hvert af disse repræsenteret.
Ét møntsted
Samme udgangspunkt - mønternes tilblivelsessted - men alligevel helt anderledes er en samling bygget op omkring ét møntsted. Er man født i Roskilde, vil det vel være naturligt at vælge denne vigtige møntby som emne for samlingen, men der er naturligvis frit valg på alle hylder. Et særligt felt ville være udmøntningerne i de danske koloniområder.
Én mønt
Visse mønter er præget i så stort antal og med så mange store og små variationer, at en specialsamling er mulig. Der findes folk, der udelukkende samler på 1 skilling 1771 - men der er mange andre muligheder. Her bør man nok orientere sig Schous værk, der medtager disse forskelle. Mønter som Frederik 1.s søslinge, Frederik 2.s 1-skillinge og Christian 5.s 4-markstykker er eksempler på typer, der rummer en rig verden af forskelligheder.
Nominaler
Der er udstedt mønter med mange forskellige pålydender (nominaler). Hvad med en samling af (mindst) én af hver af disse? En 25-øre, en 2-mark, en 50 bit, en ørtug, en ferding osv. osv.
Én nominal
Et andet samlingstema kunne være mønter med samme pålydende. Man sætter sig for eksempel for, at skabe en så komplet samling som muligt af danske 4-skillinge.
Metaller
Som bekendt er der udmøntet i talrige metaller i dansk mønthistorie. Hvad med at skabe en samling, der viser dette?
Ét metal
Der findes gennem tiderne flere samlere, der udelukkende har samlet guldmønter. Det er nok kun de færreste beskåret at råde over en pengepung, der kan klare dette, men der findes andre metaller. Det er ikke svært at skabe en komplet samling af danske zinkmønter!
Motiver
En motivsamling kunne være en ide. Mange middelalderlige danske mønter bærer religiøse motiver og indskrifter (kors, bispestave, bispehuer, Guds lam osv.). En anden mulighed er en samling af de danske mønter, der viser en elefant (!) - flere mønter end man måske skulle tro viser majestæten med elefantordenen. Man kan også samle danske kongers valgsprog på mønter.
Som man ser er mulighederne stort set ubegrænsede. Det er bare om at komme i gang. Held og lykke.
Dansk Mønt