The missing link - søslingeudmøntningen i Ribe og Ålborg 1524

af Niels Jørgen Jensen og Mogens Skjoldager

 

Magtskiftet

Årene omkring 1523 var en dramatisk periode i den danske historie (1). Christian 2. (1513-23) havde hårdhændet søgt at genetablere og fastholde den skrøbelige union mellem Danmark, Norge og Sverige, som dronning Margrethe havde skabt i Kalmar i 1397 og som i de følgende godt 100 år mere og mere havde fået præg af de danske kongers forsøg på med magt at underlægge sig især Sverige. Store dele af den dansk-svenske adel havde interesser på begge sider af Skånelandenes grænse mod nord og øst og i de stadige krige mellem de danske unionskonger og de svenske selvstændighedsbevægelser var det et normalbillede, at der var danske og svenske på begge sider i kampen. Men når Christian 2. efter Stockholms erobring 1520 brød sit frie lejde og lod den stockholmske adel halshugge i det berømte og berygtede blodbad, var målet fuldt - også for store dele af den danske adel. Denne kontraherede med Christians farbror, hertug Frederik (1.), der sad som hertug i Slesvig, og da aftalen om at tilbyde Frederik den danske trone var forhandlet på plads, opsagde den jyske adel Christian deres huldskab og troskab og oprøret begyndte. Snart måtte Christian flygte til Nederlandene, hvor han håbede at kunne rejse en hær til generobring af sine riger. Imens satte Frederik sig på landet - også numismatisk, idet han øjeblikkelig lod slå mønt - dels de kendte Lejrskillinger, som skulle tjene som soldatersold ved Københavns belejring, dels de mærkværdige 14penninge og dels de små, dårligt prægede 6-penninge (=søslinge), der før Frederiks kroning blev slået i Ribe, Ålborg og Landskrone, efter kroningen og erobringen af resten af riget tillige i København, Malmø og Ronneby. Udmøntningen i hele seks byer må antages at have dels et militært, dels et propagandistisk hensyn - hvor førstnævnte formentlig var det tungestvejende. Når man ikke sidder fast på magten i hele landet, forekommer det sårbart at lade sin mønt slå i blot en enkelt eller to byer med risiko for den til udmøntning bestemte sølvbeholdning, hvis oprøret skulle fejle. Ydermere var København og Malmø - de byer, der havde stået for den danske møntproduktion under Christian - de byer, der længst holdt fast ved den afsatte konge og derfor udgjorde det største risikomoment for Frederik. Propagandamæssigt kan der måske tænkes en pointe i de mange bynavne på mønterne, idet der herved postuleres et herredømme over hele riget.
Forfatterne til denne artikel har gennem de sidste år underkastet Frederik 1.s søslinge en grundig undersøgelse, hvis erkendelsesmæssige facit blev præsenteret i vores bog fra 2010 (2).

 

Metoden

Lad os indledningsvis fastslå, at nedenstående to møntsider er slået med samme stempel:

I forbindelse med arbejdet til vores bog om Frederik 1.s søslinge udarbejdede vi en metode til bestemmelse af stempelidentitet mellem to mønter. Kort beskrevet går den ud på ved hjælp af en tegneplade at aftegne en mønt direkte fra computerskærmen. Herefter frigøres tegningen og lægges ind over billeder af andre mønter, som man ønsker at fastslå eller afvise stempelidentitet med. Interesserede læsere henvises til vores bog for en mere detailleret beskrivelse (3).

I det aktuelle tilfælde har vi to Frederik 1.-søslinge fra 1524 - begge slået med det stempel, som vi i bogen har døbt Ri24-103 (4). Det drejer sig om et stempel fra Ribe, der bl.a. er karakteristisk ved det retvendte Z-tal i årstallet. Den højre mønt, som er vor typemønt for Ri24-103-stemplet i bogen, er aftegnet og denne tegning er lagt ind over venstre mønt, der er et nyligt opdukket eksemplar. Som det ses, er der utvivlsomt tale om samme stempel (små uoverensstemmelser forklarer vi med vor konstatering af, at praktisk talt alle søslingene er fremstillet med mere eller mindre tydeligt dobbeltslag).
Som et kuriosum kan nævnes, at selv de små stempelrevner, der af os ved tegningen ikke er opfattet som tilhørende stemplet, genfindes på den nytilkomne mønt - se de grønne pile. Med vores bog følger en CD med billeder af alle de af os på bogudgivelsestidspunktet kendte søslinge. Billederne af Ri24-103 viser alle (på nær et enkelt, formentlig tidligt slået eksemplar) disse stempelrevner.

 

Problemet

Allerede ved arbejdet med søslingematerialet stod det klart, at søslingene fra Ålborg falder i to meget forskellige grupper: Gruppen med årstal på bagsiden - Gruppe 1 med stempelnumre Aa201-272 skiller sig på flere måder ud: bogstaverne er anderledes og skjoldformen varierer: som oftest er der tale om et skjold, der ender i to buer; vi har døbt det Jomfru Ane-skjoldet:

 

Gruppe 2, hvis stempler vi har navngivet Ab301-366, er anderledes. Vi taler ikke bare om, at årstallet er placeret på forsiden - den store forskel ligger i disse stemplers meget akkurate udførelse. På den måde minder de langt mere om Ribestemplerne end om Ålborg gruppe 1.

I vores bog sammenfattede vi den mulige sammenhæng mellem stemplerne fra Ribe og Ålborg type 2 således (side 21f): ”Det virker også som om de samme bogstavpunsler er anvendt til begge byers mønter. Det er for os hævet over enhver tvivl, at det er samme stempelskærer, der står bag Ribesøslingene og de Ålborgsøslinge, der har årstallet på forsiden. Forklaringen på lighederne kan være flere: a) Stempelskæreren kan være flyttet med Frederik 1.s hær til Ålborg. Modargumentet er her, at de pågældende søslinge findes for begge byer med begge årstallene 1524 og 1525. b) Man kan måske ligefrem forestille sig, at vor stempelskærer har siddet i Ribe (muligt, men ikke sandsynligt: i Ålborg) og lavet stempler til begge byer, måske uden i det enkelte tilfælde at vide, om en given forside skulle ende med at kobles med en Ribe- eller en Ålborgbagside. Det er måske lettere og sikrere at transportere et stempel end en stor portion mønter i ufredstid. c) Endelig kan man – for at introducere den mest vidtgående, men egentlig ikke mest usandsynlige mulighed – tænke sig, at der på Mønten i Ribe er blevet slået Ålborgmønter. I så tilfælde er det måske kun de klart anderledes Ålborgmønter, type 1, med årstallet på bagsiden, der er præget i Ålborg. Vægtanalyser senere i bogen viser, at Ålborgmønterne af begge typer har en lidt lavere gennemsnitsvægt end mønterne fra Ribe, men vi kommer ikke ud over den statistiske usikkerhed. Drømmen er naturligvis at finde en stempelkobling, hvor samme forside kobler til både en Ribe- og en Ålborg-bagside (…).”

 

The missing link

En fredag aften i oktober 2011 tjekkede vi illustrationer til en kommende auktion. Lad os vende de to mønter fra første billede om:

Bynavnet anføres som henholdsvis ALEBORG og RIPENSIS. Mønten til venstre er den nyopdukkede. Der er tale om et Ålborgstempel (i vor bog rubriceret under navnet Ab24-362), som her altså i en hidtil ukendt stempelkobling optræder med en forside, der hidtil kun har været kendt fra Ribe.
Indicier - hvor stærke de end er - er ikke identisk med beviser, og måske kan man forestille sig forklaringer på, hvorfor samme bagsidestempel skulle være benyttet på to geografisk adskilte lokaliteter og måske kan man finde en udspekuleret begrundelse for, at et af de mindste møntsteder skulle have to samtidige og dog totalt forskellige udmøntninger. Men den nærliggende forklaring, som vi allerede antydede i vor bog om Frederik 1.s søslinge og som vi efter det nye fund ikke nærer ringeste tvivl om er den rigtige, lyder i al sin enkelthed:

Frederik 1.s Ålborg gruppe 2-søslinge er slået i Ribe.

Det er ikke os bekendt, at der på andre tider i danmarkshistorien har været en lignende praksis, hvor en bys mønt blev slået i en anden by, samtidig med at byen selv slog samme nominal. Forklaringen skal formentlig søges i Frederiks ønske om at fremstille sig som regent over Ålborg, hvis militære situation måske stadig var usikker.

(NNUM 2012/1 side 14-17)

Noter:

 

Litteratur

Tilbage til Dansk Mønts forside