Søren Norbys Alle er navnet på en stille villavej mellem Englandsvej og Amagerbrogade. Stille var derimod ikke Søren Norbys liv, og hans gerninger har indskrevet sig i hele nordens historie. Også på det numismatiske område har hans navn fået en fast og enestående placering. Som vel nok den eneste ikke kongelige person i Danmark har han i nyere tid slået mønter med sit eget navn og våben.
Oplysningerne om Søren Norby og hans nærmeste familie er ret mangelfulde. Hvornår han blev født vides ikke, men han var søn af den fynske adelsmand Anders Norby og hustru født Bøistrup, og han døde i 1530.
Første gang vi hører om Søren Norbys bedrifter er i 1503, hvor han i Christian den 2. tjeneste førte skibe i krigen mod Sverige og Lybæk. 1507 indtog han Kastelholm og Ålandsøerne. Herefter plyndrede han langs de svenske og finske kyster, inden kongen 1514 lod ham føre skibet "Engelen" til Nederlandene. Samme år blev han sendt til Island, hvor han indsattes som lensmand. Tre år senere kom Søren Norby igen til Østersøen, han udnævntes til admiral over flåden og fik Gotland i forlening. I de kommende år blev øen udgangspunkt for hans aktiviteter, fra Visborg uden for Visby deltog han i kongens kamp mod svenskerne, og han øgede støt sine besiddelser med nye len. Efter Christian den 2. sejr over svenskerne blev han ved kongens kroning i Stockholm slået til ridder. Han var også ved kongens side ved gennemførelsen af "Det stockholmske Blodbad".
Fra Gotland førte Søren Norby kampen mod Gustav Vasa, der gjorde oprør mod danskerne. Frederik den 1. tilkæmpede sig i 1523 den danske trone fra sin nevø Christian den 2., men Søren forblev tro mod Christian, og han fortsatte striden mod svenskerne. Imidlertid hentede Gustav Vasa hjælp i Tyskland, og presset mod Søren Norby blev så stort, at han måtte søge hjælp i København hos den nye regent. Forliget mellem kongen og Søren Norby forhindrede en svensk indtagelse af Gotland.
Søren Norby var dog ikke begejstret for den nye regent. Han samlede en hær og gik i 1525 i land i Skåne, hvor han med bøndernes hjælp indtog Landskrona og belejrede Helsingborg. Bondehæren blev dog slået af Frederik den 1.s feltherre Johan Rantzau. Søren Norby undslap til Landskrona, og på mirakuløs vis kom han ud af den vanskelige situation. En lybsk flåde havde i Søren Norbys fravær besat Gotland og belejret Visborg. For atter at få dansk herredømme over Gotland sluttede Frederik den 1. fred med Søren Norby. Han fik nu Blekinge i forlening mod at afgive Gotland. Fra Sølvitsborg fortsatte han sin fribytterkrig mod svenske og lybske mål.
Frederik den 1. var imidlertid utryg ved den uregerlige Søren Norby. I august 1526 rettede en dansk-svensk-lybsk flåde et afgørende slag mod Norbys skibe, og han flygtede atter fra Frederik den 1., denne gang til Litauen. Herfra begav den slagne admiral sig til storfyrste Vasilius i Moskva for at få hjælp mod danskerne. Storfyrsten ønsker dog ikke at hjælpe Søren Norby, og da han ikke vil gå i russisk krigstjeneste, lader Vasilius ham fængsle. Fangeskabet varede til 1528, hvor han ved kejser Karl den 5.s mellemkomst frigives. Fra Moskva rider Søren Norby til Christian den 2.s eksilhof i Lier i Nederlandene.
Det passive liv ved eksilkongens side passede dog dårligt til krigerens temperament, og han drog til Tyskland, hvor han gik i krigstjeneste hos kejser Karl den 5. Søren Norby overværede i februar 1530 Karl den 5.s kroning i Bologna. Umiddelbart herefter deltog han i belejringen af Firenze, herunder faldt Søren Norby, adelsmanden fra Fyn, som var en af sin tids største søkrigere.
De udmøntninger, der var foretaget i Søren Norbys navn, deler sig i fire grupper.
Den første gruppe er gotlandske mønter slået i Visby, mønterne er i nominalerne 1 hvid og 1 skilling (fig. 1 og 2), og uden årstal, men de menes udmøntet i 1523. På forsiden ses Søren Norbys våben, medens bagsiden har Gotlands lam med fane.
|
|
|
Den anden gruppe er 1 skilling (fig. 3), hvorpå bagsiden er ændret for at bekræfte forholdet til Danmark. Forsiden har ligesom de Gotlandske mønter Søren Norbys våben, mens bagsiden nu har det danske våben med tre løver. Mønterne findes med årstallet 1524 og 1525 og er præget i Visby.
Den tredie gruppe er en udmøntning fra Landskrona, lavet efter Søren Norbys landgang i Skåne. Der blev igen præget 1 skillinge (fig. 4) af samme type som gruppe to, men med Landskrona angivet som møntsted. De findes med årstallet 1525. Da kun få eksemplarer er bevaret til i dag, må det formodes, at udmøntningen har haft et begrænset omfang.
Den fjerde gruppe er søslinge (fig. 5) slået efter forliget med Frederik den 1. De bærer da også dennes navn og våben i lighed med søslingene fra de øvrige møntsteder, men i omskriften er Søren Norbys våben anbragt. Udmøntningen, der skete i Ronneby, må trods mønternes sjældenhed i dag have haft et betydeligt omfang, dette kan ses af de mange varianter, som er registreret. Søren Norby har muligvis med disse mønter prøvet at rejse de nødvendige økonomiske ressourcer i magtkampen mod Frederik den 1. Søslingene er præget med væsentlige dårligere stempler end de øvrige af Søren Norbys mønter, hvilket kan tyde på, at de er lavet i største hast. De bærer årstallet 1525 eller er uden årstal.
Et uafklaret fænomen på alle Søren Norbys mønter er, at våbenet her er spejlvendt i forhold til det kendte familievåben. Dette kan være en stempelskærerfejl, men i så fald en fejl, der er gentaget mange gange. Det kan muligvis være en lille ændring af familievåbenet foretaget af Søren Norby selv for at fremhæve sin egen stilling.
(Festskrift Amagerlands Numismatiske Forening 1972-1987 side 49-53)
Litteratur:
Møntillustrationerne er fra Møntårbogen 1977 af Peter Flensborg.
