At samle på ting med "den danske kongekrone" kan blive et omfattende samlerområde. På mønter, medailler, frimærker, offentlige papirer, bøger, stempelmærker, lodsedler, aktier, postkort, Kgl. Porcelainsplatter, glas etc. etc. Der findes et utal af muligheder for at se kroner i mange variationer, fra vikingekongernes mønter til de moderne kroner på Dronning Margrethe 2.'s mønter. En møntherre er en hersker, hvis mønter modtages i handel og vandel i hans geografiske område. Kronen er symbolet for denne magt - kongen er Rex. Mønter er et fyldigt beskrevet emne. Med denne artikel ønsker jeg at vise brugen af kongekronen som motiv.
Kongernes fornemste værdighedstegn er kronen, scepteret og æblet (krone af gr. lat. corona, korone, krum genstand, ringhovedprydelse, scepteret hyrde - og tugtestav og æblet universet og jordkloden). Oldtidens herskere havde deres værdighedstegn. De ægyptiske konger bar en krone, der kaldtes Pshent. En hovedprydelse sammensat af to dele, der symboliserede herredømmet over øvre og nedre Ægypten. Da Alexander den Store havde erobret Perserriget i 330 f. Kr. modtog han Perserkongens diadem. De romerske kejsere afbildes med et diadem med takker som symboliserer stråler.
Den pureste renhed må en konge have, og hvad er renere end det pure guld? Det guddommelige, den himmelske åbenbaring. Troen der triumferer over modgang og lidelse, f. eks. Johs. åbenbaring 3, 18.. At metallet, guld, skulle bruges til kongekronerne kommer muligvis fra bibelen. I Davids 119. psalm. omtales: Herrens bud er klar og kosteligere end guld og meget fint guld. Hvorfor vi alle bør sige med samme properhed: Dilexi legum tuam super aurum og topazion: Herre dit ord er mig kjærere end guld og dyrebare klenodier. Og skulle alle regenter beflitte sig derpå at dette samme Herrens rene ord og lærdom kan ved retsindig og gudsfrygtig lærere prædikes og forkyndes i kirker og skoler og uforfalsket uden al menneskelig indblanding bevares til deres efterkommere.
I 900-tallet blev kejserkronen, efter byzantinsk forbillede, forsynet med en bøjle over kronens ring, hvorpå der sattes et kors. Efter kristendommens udbredelse til Europa, og da lokale herskere begynder at slå mønt, bliver kronen fra ca. 900-tallet brugt som symbol for kongemagten på mønter. Misdædere modtager en ganske anden krone, blykronen, og den var ikke rar at modtage, særligt ikke hvis man sad i den "varme" stol.
Fig. 000. Skipper Klement halshugges med blykrone.
Skipper Klement, Chr. 2. hærfører blev efter nederlaget ved Randers den 1. nov. tilfangetaget ved stormen på Aalborg d. 18. dec. I sep. 1536 blev han halshugget på Viborg Landsting. Forinden blev han hånet og kronet med "misdæderenes" krone, af det uædle metal bly.
Den varme stol var en jernstol der blev opvarmet over et bål, den kunne blive rødglødende før den blev brugt. Denne metode anvendtes som hårdt forhør over f. eks. troldkarle eller hekse. Af forhørsprotokoller kan læses, at sådanne anklagede personer meget ofte tilstod deres skyld, og derfor slap for at sidde i den varme stol.
Fig. 001. Jellingestenen
På Danmarks dåbsattest, Jellingestenen, fig. 001, ses Jesus uden krone. På de tidligste danske fremstillinger af Kristus på korset er frelseren vist som kongen med krone. Sådan gengivet på et krucifiks fra Tirstrup kirke på Djursland o. 1150-75.
Fig. 002. Konrad. II.'s Kejserkrone
Konrad d. II.'s (1024-1039) kejserkrone har et kors foran. På bagsiden ses en Kristusfigur indgraveret, fig. 002.
Fig. 003. Kalkmaleri fra Tuse kirke
Fig. 003a. Hovedet af Tirstrup krucifikset
På kalkmalerier i danske kirker ses bibelhistorien fortalt på vægge og lofter. Et yndet motiv er syndere på vej til helvedes gab. Kronede hoveder ses ofte i flok med andre. På et krucifiks fra Tirstrup fra 1100-tallet ses den kronede Kristus.
Fig. 004. Knud d. 6.'s segl fra 1190 Fig. 005. Valdemar 4. Atterdags segl fra 1345
Fig. 006. Tallin. Her faldt Dannebrog ned 15. juni 1219
 Knud d. Store 1018 |
 Valdemar Atterdag 1340 |
Fig. 007.
På en mønt fra Knud den Store ses på Hbg. 2, en krone. Kroner, primitive ganske vist, ses nu på danske mønter til Valdemar Atterdag 1340-24. oktober 1375 MB 678, fig. 007.
Fig. 008
På Erik af Pommerns hvide G 3, og hulpenning ses en åben krone. Dette symbol, kronen, er nu et vigtigt magtsymbol for at kongen er: REX. Fig. 008.
Fig. 009
Erik af Pommerns våben på et stolesæde fra Kirkebø Kirke på Færøerne. PBG planche III. s.255 og ES 78, fig. 009.
Fig. 010
Christoffer af Bajerns majestætssegl fra 1441. Her vises Danmarks løver og kongens våben. ES s. 81, fig. 010.
Fig. 011
Rigsrådets skilling G 21. Danmarks tre løver, kors over åbent skjold, fig. 011.
Fig. 012
Christian 1.'s første kronede våbenskjold fra 1460, hvor han bliver hertug til Slesvig og greve til Holsten. Skjoldholderne er en kvinde og en vildermann. Her ses to skjoldholdere uden køller på et kalkmaleri. ES s. 85; fig. 012.
Fig. 013
På Kong Hans Nobel fra 1502, G 24, ses en åben takket krone, fig. 013.
Fig. 014
Sølvgylden fra Christian 2, u.år, Nederlandene G 44. Galvano TH 28. Zink VII. Denne mønt har et forbavsende fint portræt af kongen og siden medlandsdelsvåben. Dette er første gang et så fint portræt ses på en dansk mønt. Et vellignende portræt ses på Frederik 2.'s speciedaler fra 1572. På danske medailler har Christian 1. et ganske pænt portræt på den støbte medaille fra kongens romerrejse i 1474, TH14 lot 202.
Da Christian 2. den 15. april 1523 drager i landflygtighed, medbringer han de gamle danske kongekroner. Med sig tog kongen 3 kroner og 1 rigsæble med kors, alle af guld og besat med ædelstene, samt 2 sceptre af sølv. Der noteres også over 70 smykker og guldkæder samt taffelsølv. Det var de danske kongers kostbarheder tilbage til 1448 der hermed forsvandt ud af landet, for altid. Hans og Frederik 1. havde i deres håndfæstninger en bestemmelse som forbød dem at tage disse klenodier ud af riget. Denne bestemmelse bliver senere strammet op.
Fig. 015. Christian 2., Sølvgylden 1516
På Frederik 1.'s nobel u.å. G 68 og 69, ses en række IOIOIOI, der viser en krone. Portrættet på denne mønt har lighed med kongen. Christian 2.'s Nobel fra 1516 G 37, og Sølvgylden G 38, her ses en åben takket krone, fig. 015.
Fig. 016
Frederik 1.'s kongevåben, krone og våben på marmorgravmælet i Slesvig Domkirke, ES s. 94, fig. 016.
Fig. 017. Frederik 1., Halvanden Sølvgylden 1532
Den første danske mønt med en konge og dronning afbildet er fra Valdemar den Store, Hbg. 25-28. Her ses to personer, ganske uden portrætlighed. På Frederik 1.s Nobel 1532 (her som afslag i sølv til værdi af halvanden sølvgylden) ses kongen og dronningen, fig. 017.
Fig. 018. Christian 3., Joachimsthaler 1537
På en Joachimsthaler fra 1537, ses kongen med krone og scepter. Bagsiden viser kongevåbenet G 102, fig. 018.
Fig. 019. Kronborgtapetet med Frederik 2. og kronprins Christian
På et af kronborgtapeterne, 1578-86, som Frederik 2. fik vævet af nederlandske vævere under lederskab af Hans Knieper fra Antwerpen ses kongen med krone, scepter og spir. Det er Knieper selv, der har udført helfigursportrætterne af Frederik 2. og den udvalgte prins Christian. Kronen har lighed med marken H 23 og 8 skillingen H 24, fig. 020. Skillingen ligner meget kongekronen på tapetet. Kronen, scepteret og spiret må være fremstillet til kroningen, altså før 1559, fig. 019.
Fig. 020. Frederik 2., 8 skilling 1582
Om stempelskærerne har set kongekronen, før stempler skulle skæres, kan ikke med sikkerhed afgøres. Havde de det, var kronerne nok gengivet mere præcist. I det mindste må man formode, at antallet af takker på kronen havde været gengivet korrekt. De mindre kroner på mønter, der bærer portræt af kongen, må regnes for symbolkroner.
Fig. 021
Christian 4. arver sin fars krone i 1588. Til kroningen i 1596 laves en ny krone. Christian 4.'s krone fra 1596 G 33. Dirich Fyring (Odense 1580 - København 1603). Guld emalje, diamanter, perler. H. 17,8 cm. Største diam. 25 cm Vægt ca. 2895 gram. Rosenborg inv. nr. 61-2 fig. 021.
Vinteren 1595 rejser Christian 4. til Skanderborg Slot. Han benytter en sejlrute fra Kalundborg mod Århus. Fra Kalundborg afgik to gange ugentlig sejlskib mod Århus kl. 5 morgen. Ruten var åbnet af Christian 4. Et af rigsråderne, Hans Mikkelsen, blev tredie juledag sendt fra Århus til København, for at hente kongekronen. Det var rigsråderne der førte tilsyn med regalierne som var i "hvælvingen under Københavns Slot". Den 26. januar 1596 fik en kleinsmed i Århus betaling for at have beslået med sit egen jern en i Århus nygjort kiste af fyrretømmer "til at forvare Danmarks Riges Regalier udi som Hans Mikkelsen renteskriver efter regeringsråds forordning og befaling førte med sig fra København til Århus" GB.
Den 30. januar er kongen i Koldinghus Slot. Her skikkes den 4. februar et løbende bud til Odense. Det var billigere end et ridende bud. Brevet afleveredes til guldsmed Dirich Fyring, der tilkaldes til at give kongen møde i Koldinghus Slot. Kongen gav som påskud, at der skal laves nogle sølv trompeter. Dette var også rigtigt, men det har utvivlsomt været opgaven med at lave en ny krone, som var det virkelige påskud for samtalen.
Hermed omtales den gamle krone for sidste gang. Der var i årene forud lavet mange skitser til en ny krone. Indsamling af ædle stene var ligeledes sat i værk. Kronen bliver nu lavet vinteren 1695/96 i Odense og præsenteres i al sin glans for folket ved kroningen i Københavns domkirke den 29. august 1596.
Regnskab for kronen nævnes den 18. juni 1596, da udbetales 3.000 gamle dalere, på regnskab (d.v.s á conto), for den guldkrone stafferet med diamanter og andre ædelstene, han havde under hænderne at gøre til kongelig majestæts kroning. Fem dage senere blev der igen udbetalt 3000 gamle dalere, derefter yderligere2000 og 5000 gamle dalere, den 18 august og 18. september. Guldsmeden har fået 13.000 gamle rigsdalere for sit arbejde med kronen. Men omkostningerne var større. I 1599 nævnes et mellemværende med Dirich Fyringfor talløse leveringer af smykker o.a. gennem årene hedder, at der til dato ikke er gjort og besluttet nogen endelig forening mellem kongen og Dirich Fyring om løn og betaling for kronen. Herefter fik Dirich Fyring i årenes løb til sin død 1603 udbetalt meget store beløb af kongen på det årlige Kieler Omslag, og antagelig er betalingen for kronen indgået heri. Gudmund Boesen.
Fig. 022. Senere medaille fra kongens ridt fra kirken til slottet, G 34
Christian 4. krones den 29. august 1596 i Københavns Domkirke, Vor Frue kirke. Efter fire timer er kroningsceremonien forbi, og Christian rider mod Københavns Slot. På en senere medaille ses kongen ridende med krone og holde scepteret i hånden. Æblet bliver båret af en af rigsråderne, fig. 022, G 34. På Frederiksborg Slot hænger et maleri der forestiller denne scene. I en vinduesåbning ses brygger Carl Jacobsen, kunstneren har anbragt den store danske mæcen som erindring om, hvem der betalte for genopbygningen af slottet. Midler til genopbygningen forsøges rejst gennem en folkeindsamling. Frederik 7. lovede at give, dobbelt bidrag af folkets gave. Alle disse forsøg led skibbrud. Først da bryggeren tog initiativet kom der gang i byggeriet.
På maleriet ses den herlige møntscene med de to herolder, som kaster penge i grams til folket .
Fig. 023. Christian 4.'s ridt fra vor Frue Kirke i København til Københavns Slot. Maleri på Frederiksborg Slot, malet af Otto Bache
Da Christian får lavet sin åben krone, foreskriver moden allerede, en lukket bøjlekrone. Hvorfor vælger Christian da en åben krone? Dette spørgsmål har flere mulige svar. Måske havde kongen tanker om en åben krone fra tidligere skandinaviske konger. Da den nordiske union bestod, var den danske kongekrone jo åben. Den svenske kongekrone fra 1561 er en lukket 4-bøjlet krone. Muligheden for, at Christian ikke ville have en krone som den svenske, og ved at vælge en åben krone, mindes de danske unionskonger, er også en mulighed.
Fig. 024. De 13 våbenskjolde
Christian 4.'s krone fra 1596 får forskellige symbolske træk. Antallet af takker skal erindre om Israels 12 stammer og Jerusalems 12 byporte. En række små våbenskjolde med landsdelsvåben var beregnet til at sidde på indersiden af kronen: Danmarks tre løver holdt af to svævende puttier, Norges løve, De Goters løve, Unionens tre kroner, De Venders lindorm, Gotlands lam, Ìslands stokfisk, Slesvigs to løver, Holstens nældeblad, Stormarns svane, Ditmarskens rytter, Oldenburgs bjælker, Delmenhorst kors, Øsels ørn.
Fig. 025. Christian med åben kongekrone
Nicolaus Schwabe blev ansat som "Isensneider" og skar nogle contrafejmedailler i 1595 og 1596. Den unge konge afbildes barhovedet og med en åben krone. Elefanten symboliserer styrke og kyskhed, G. 33, TH 14, lot 2011. fig. 025
Fig. 026. Maleri af Pieter Isaacsz før 1616
Her ses Christian 4, Anna Catharine, den udvalgte prins (Christian 5. dør 1647) kronen, scepter og æble. Rosenborg Slot, fig. 026.
Fig. 027. Kong Erik XIV.'s kronregalier. Kronen har fire bøjler
I Sverige bliver kong Erik XIV kronet den 29. juni 1561. Dette sker med en lukket 4-bøjlet krone. Cifferet var fri opfundet til lejligheden, også på dette punkt var der strid mellem de svenske og danske farver. Da Christians ciffer er 4, mente man fra svensk side at det var finere at have et højere kongeciffer.
På flere andre punkter konkurreredes mellem dansk og svensk. Svenskerne førte deres kongers stamtavle tilbage til - Adam og Eva. Det kunne den danske stamtavle for kongerne dog ikke hamle op mod. De nye svenske regalier tages hermed i brug. Ved kroningen blev der af nyudnævnte svenske grever og friherrer, båret åbne kroner, Lars O. Lagerqvist. Regalierne opbevares sammen med kronen i Skatkammeren, Stockholm Slott, fig. 027.
Fig. 028. Wildermann Thaleren, Vilderman i det danske Kongevåben
Dobbelt speciedaler u.å. H 63 D, S 111.
Her ses Vilderman-typen båret af to vildmænd. Denne smukke breddaler er vægtmæssigt præget efter tysk forbillede. Kongen ses på en stejlende hest, (en stejlende hest med harniskklædt rytter, symboliserer militær styrke) kongen bærer ikke harnisk. De afbildede personer, kongen, bonden og borgeren bærer alle hat, alle er lige! Hele figurgruppen viser fasthed. Reversen har den åben krone. Mønter er præget før 1624. Kongevåbenet ses frembåret af to skjoldholdere, der næsten virker lidt beklemte ved den store ære at føre Christians våbenskjold frem, fig. 028.
Ved at forklare om en myters opståen, kan der måske rokkes ved ellers, gode fortællinger. Dette er heldigvis ikke tilfældet med historien om de store Wildermann, der støttet til en træ, vogtede over deres land. Her skalhenvises til den ældre tyske historieskrivning. "I hine, for længst forsvundne dage i alte-Deutschland rådede nød og elendighed. Efter gode konger kom slette, og ulykken ramte riget. Griskhed rådede, stormænd tog hvad de ville. Mange lærde mænd søgte at blæse nyt liv i de gamle idealer ved at appellere til folkets nationale følelser. Det var kejserens pligt at væge over hele kristenhedens vel, blev forkyndt af de lærde. Det var en særlig opgave, som Gud havde betroet den tyske nation, en større og stoltere opgave end noget andet land havde. Den måtte folket vise sig værdig til. Det tyske folk måtte tænke på sine urgamle traditioner, der gik helt tilbage til kimbrernes og teutonernes dage".
Ved siden af de splittede tendenser fandtes der i senmiddelalderens Tyskland dog også en bredere national samfølelse, der fik næring fra minderne om svunden storhed.
Særlig var folkefantasien optaget af den store Hohenstaufer Frederik 2. (Frederik Barberossas sønnesøn) som blev hovedpersonen i en lang række sagn og eventyr. Kejser Frederik var ikke død, fortalte man. Han sov blot i en hule under Kyffhäusers skovklædte bjerge, mellem Harzen og Thüringen. En skønne dag ville han vågne og vende tilbage, genoprette det Tyske Riges gamle herlighed, skabe social retfærdighed, og drive tyrkerne ud af Europa.
Under det tredie korstog i 1189 drukner Tysklands kejser Frederik Barbarossa i floden Salef i Lilleasien. Den tragiske endeligt skete efter en lang dagsmarch, hvor kejseren ville tage et bad i floden. Den afholdte kejsers død vakte "Dar wart grot iameren" der blev stor jammer blandt de tyske soldater. I tyskland opstod med tiden et sagn der fortæller " at den gamle kejser sidder og sover ved et stenbord i Kyffhaüserbjerget i Thüringen. Hans lange hvide skæg er vokset helt ned i jorden. Men engang når ulykken truer folk og land, vil den mægtige forsvarer af lov og ret vågne af sin dybe søvn, og genoprette det Tyske Riges fordums herlighed. Pol. Dan. his s. 218 og Carl Grimberg Verdens Historien 6. Korstogstiden.
Holger Danske nævnes som europæisk sagnfigur i litteraturen, som en af Karl den Stores krigere i La Chanson de Roland (ca 1060, Rolandskvadet). Encyk. s. 544.
Fig. 029
Christian 4., kobberstukket portræt fra 1643-44 af Albert Haelwegh. Den kgl. Kobberstiksamling. GB. s. 85, fig. 029.
Fig. 030. Krone 1624 H 127
Før 1624 var danske kongekroner åbne. I det tysk-romerske rige var det kun kejseren, der havde en lukket krone. I 1400-tallet blev den lukkede krone efterlignet i England, Polen og Skotland. Adelige havde åbne kroner. I Europa var den lukkede bøjlekrone nu normen for fyrstekroner allerede i 1596. Krone 1624 H 127 , fig. 030.
Fig. 031. Brilledukat 1/2 dukat 1647 H 40
VIDE MIRA DOMI: se vidundere hjemme. I et laboratorium ved Rosenborg Slot blev der (sandsynligvis) slået en serie brilledukater i guld, udvundet af norsk malm. Det var Caspar Herbach, kongens kunstsnedker, senere møntmester, der var hidkaldt af kongen i 1643, for at udføre arbejder for ham. Kunst Caspar kaldet, havde tilsyn med udvinding af det norske guld. Af Caspar Herbachs arbejder ses det pragtfulde smedejerngitter i Christian 4.'s kapel i Roskilde Domkirke. Et smedejernsgitter ses i Nyborg Kirke. Gitteret på Rundetårn han også gjort. Og, efter stilen at dømme, muligvis 2. gitre på Rosenborg Slot. Store Tårn og øverst på trappen til Riddersalen.
Hvem der slog brilledukaterne er ikke fastslået. Men at antage disse mønter slået ved Rosenborg kan Caspar Herbach adresse måske bekræfte. Han boede ved Rosenborg . På hjørnet af Gothersgade og (Volden) Østervoldgade (Livgardens Kaserne). Her var der indrettet en "Kunstmølle" til ham. For at kunne arbejde med omsmeltning af metaller har der været brug for en smedje. I et kort fra 1649 over Rosenborg Slotshave ses en bolig. Her står følgende tekst: Caspar Herbach, Gartner vnd Distillator".
At der på mønterne ses briller betød symbolsk, at de som tvivlede på "Herrens vidunder" nu kunne se at der var guld i kongens miner i Kongsberg. Netop på Christian 4 .'s tid bliver briller almindelige. Det må have været et mirakel pludselig at få synet tilbage. Dette, sammen med det fundne guld, har kunnet give prestige for kongen, på et tidspunkt hvor dette også var temmelig ønskeligt.
Fra 1624 er der bøjler over kongekronen. Brilledukaterne fra 1647, H.37, 38 og 39, her adskiller kronerne sig fra de andre kroner på Christian 4's mønter.
Når nye mønter skulle skæres af en stempelskærer, må det formodes at han brugte cirkulerende mønter som forbillede. Året 1647 kunne kronen ikke ses da den var pantsat hos handelsfirmaet Marselis d. Ældre i Hamborg. Om krone typen er blevet godkendt af kongen er en mulighed. Kongen tog jo del i mange beslutninger. At Caspar Herbach har haft de kunstneriske evner som stempelskærer, har han bevist, med sine mange andre arbejder, fig. 031.
Fig. 032. 4 skilling Lybsk u.å. H 167
Især fra Glückstadt findes flere mønter efter 1624, hvor der ikke er en bøjle over kronen På 4 skilling Lybsk u. år ses rytteren med en bøjlekrone. 1/4 portugaløser H 30 fra 1629 har en krone uden bøjle. På en medaille, G 73, ses samme tekst og krone. Den unikke 16 skilling fra 1625 H 138, har ikke bøjle. på en 4 skilling lybsk H 167 u.å. ses kongen med en bøjlekrone. Er denne hovedbeklædning en lukket bøjlekrone, må mønten være slået efter 1624, fig. 032.
Da Wallensteins tropper i efteråret 1627 når Jylland, sker der nu en besættelse af Jylland. I 1628 stod der fra Flensborg til Skagen ca. 20- 30.000 mand, hvis underhold kostede et anslået beløb på 400.000 rigsdaler om måneden. Mange standspersoner flygtede til Norge. De tilbageblevne forstod dog at indrette sig ganske bekvemt under de nye forhold. Mange høstede økonomisk fordel heraf, dette gjaldt ikke blot kvinderne!
At kongen skulle bruge kronregalierne, skyldtes Det store bilager i 1634 hvor arveprinsen Christian (5.) og Magdalena Sibylla af Sachsens bryllup. Til det store festfyrværkeri brugtes pergament og papirer fra Rigsarkivet. Tilskuerne fik, om man så kan sige, rigets gamle historie drysset i hovedet som konfetti. En lille historisk krølle om arveprinsen er historien fra 1639, om det fundne guldhorn fra Gallehus. Dette foræredes af kongen til arveprinsen som havde et kunstkammer på Nykøbing Falster Slot. Ved den meget vanskelige bodeling i 1647, efter arveprinsens død af umådeholdent vellevned, var guldhornet en af de få værdifulde genstande prinsessen fik lov til at beholde. I dag findes der, foruden en brønd, kun et lille panel fra dette glemte kongeslot. For en del år siden blev det af de Kongelige Kronologiske Samlinger på Rosenborg overdraget til museet Falsters Minder.
Fig. 033. Dronning Sophie 1616 G 63., OM 45
Dronningekroner afbildes kun sjældent. Frederik 2.'s dronning Sophie, ses på en medaille fra 1616, G 63. Her ses enkedronningen med en krone. Kronen arver Christian 4 ved enkedronningens død i 1631. Enkedronningens krone er muligvis pantsat med de øvrige kronregalier i 1644. Der laves en ny 4-bøjlet dronningekrone til Sophie Amalie i 1648. GB, fig. 033.
Kongen fik rigsrådet til at bevilge sig en million rigsdaler, som skulle inddrives på skatter. Dette som erstatning for de skader han havde lidt som følge af den krig han, mod rigsrådernes vejle havde kastet sig ud i. I øvrigt havde han Øresundstolden hvilken indtægt kongen betragtede, som sine personlige lommepenge. "Tolden i Sundet har altid i Vore forfædres og i Vor tid været håndpenge", udtalte kongen i 1647 i et brev til rigsrådet Pol. s. 308.
Kongekronen var pantsat for 15.000 Rigsdaler. I januar 1647 og 1648 betales 900 Rigsdaler i rente. Dette viser, at kongen ønskede at indløse kronen GB.
Det bliver rigshovmester Corfitz Ulfeldt, der sætter sit navn ind for indløseligheden af Christians krone. I dag huskes han næppe for dette!
Der sendes bud til Hamburg. hvor det konstateres, at kongekronen er intakt, bøjlerne er dog væk. Måske er bøjlerne allerede afmonteret inden kongekronen sammen med de andre regalier blev pantsat? guldet omsmeltet, og brugt til at slå guldmønter af ? Dronningekronen, scepteret og rigsæblet er væk. Man havde inddelt de pantsatte genstande i terminer. Terminerne er forblevet uindløste, derfor er ædelstene blevet udbrækket, og guldet er herefter blevet omsmeltet.
Fig. 034
Corfitz Ulfeldt, malet af Sebastian Bourdon, Stockholm 1652. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, fig. 034.
Fig. 035. Den lille holm i Brømsebro med mindestenen
Christian 4. havde instrueret den danske delegation i, meget nøje, at overholde formalia når mødet med svenskerne fandt sted. Der blev lagt stor vægt på at hilse korrekt, at bukke samt at høre nøje efter trompetsignalerne, alt således at de danske skulle være de svenske overlegne. Og på en ubetydelig lille holm mistede vi så Halland der nu blev pantsat for 30 år. Tilbagekøbet, og prisen skulle begge parter være enige om. Halland var tabt for altid. Blekinge og Skåne fik en kort frist, så gik disse områder også til Sverige.
Fig. 036. Speciedaler H 55 1627. Zinck I
Denne mønt har en vægt på 29,32 g
Såfremt man regner med speciernes gennemsnitsvægt som 29.300 g. vil 15.000 rigsdaler x 29.300 g. give ca. 440 kg. sølv. Denne udregning skal kun betragtes som et, forsigtigt skøn.
At finde en værdimåler for 15.000 rigsdaler på Christian 4.'s tid kan lade sig gøre. Men forsøges en sammenligning med nutidens penge, vil købekraften, arbejdsløn etc. etc. gøre et sådant regnestykke meget vanskeligt, i virkeligheden umuligt. Nogle priseksempler fra Christian 4.'s tid kan dog gives. I 1636 lejer Christian 4. Børsen ud til 4 købmænd fra staden (København) for en årlig sum af 2.000 rigsdaler, fig. 036.
I 1619 fik Ulrich Sandberg til Kvelstrup 12 rigsdaler for stykket af 110 staldøksne. Tillad mig, uden at det på nogen måde må opfattes respektløst, at sammenligne summen på 15.000 rigsdaler species med summen for 1.250 høveder i 1619 priser.
En af de første beslutninger Corfitz Ulfeldt traf den næste dag, var at bortvise kongens elskerinde Vibeke Kruse. Hun beordres ud af slottet, skønt hun var syg og sengeliggende måtte hun forlade Rosenborg i en tilkaldt postvogn. Forspændt med en hvid og rød hest! Det tillodes hende ikke at benytte den karet, som kansleren havde stillet til rådighed. Denne behandling indgår næppe som noget væsentligt i sammenligning sammen med de mange andre anklager mod Corfitz Ulfeldt. Alt huskes dog når et regnskab skal gøres op. At han var gået i arvefjendens tjeneste, kan med nutidens øjne synes, nærmest landsforræderisk. Men på Christian 4.'s tid tog man brød hvor der faldt mest af! At han havde snydt, så vandet drev, med regninger fra skibsbyggeriet på Holmen, ved vi i dag.
Fig. 037. Leonora Christine, Gerrit Honthorst, Nederlandene 1647, olie på lærred, Frederiksborg Slot
Det regnskab der skulle gøres op medægteparret Corfitz Ulfeldt og Leonora Christine var også et regnskab fra dengang kong Frederik 3. var "knægt" og økonomisk var sat i skyggen af dette ægtepar.
Corfitz og Leonora faldt fra samfundets absolutte top, til det modsatte. Deres historie er ganske enestående. Deres liv kunne blive til en meget spændende TV-serie.
Fig. 038. Christian 4. medaille, efter 1624. TH 14 lot 2022
På denne pragtkontrafejmedaille af Christian 4. til hest ses på bagsiden den lukkede bøjlekrone samt landsdelsvåbnene. Gotlands agnus dei ses. Medaillen er før dette landsdelsvåben måtte fjernes. Lad denne medaille stå som et værdigt minde om denne store danske konge. Fig. 038.
Fig. 039
Billede af Frederik 3. miniature. Miniatureportræt ca. 1648 olie, ramme af forgyldt metal 7,4 x 5,5 Rosenborg, fig. 039.
Frederik 3. krones i Vor Frue kirke den 23. november 1648. På trods af rigets tilstand, efter Thorstenssons krigene, blev festlighederne alligevel afholdt med stor ødselhed. Christian 4.'s krone er blevet reddet. Nu sættes der 6 bøjler over kronen. Fratrækkes kronens nuværende vægt på knap 6 pund, har bøjlerne vejet 6 pund J.H. Det har altså været en ganske tung hovedbeklædning at skulle holde balancen med.
Fig. 040. Sophie Amalie med en 6 bøjlet dronningekrone.
Et samtidig avisudklip der viser Dronning Sophie Amalie med den 6-bøjlede dronningekrone, fig. 040. Dette billede ligner det anonyme portræt af dronningen, malet i 1648.
At dømme efter portrætterne var bøjlen og dronningekronen smykket med diamanter og emalje og da dronningekronen senere indsmeltedes, blev stellet da også beskrevet som emaljeret. Emaljens farver fremgår af en rejseberetning fra 1663, da den sachsiske kurprins Johan Georg (III) besøgte København for at blive forlovet med Frederik 3.'s datter Anna Sophia. Prisen på den dronningekrone som Caspar Herbach lavede var 1350 rigsdaler, hvoraf950 som arbejdsløn, foruden guld. Jørgen Hein.
Hermed er det kun Christians krone og Christian 3. rigssværd, som overlevede pantsættelserne.
GB skriver om Sophie Amalies krone "at dronningekronen som er nævnt i Holbergs Danmarkshistorie var forfærdiget af Caspar Herbach i København.".
Til kroningen bliver deri 1648 lavet et nyt scepter, formodentlig i København. "Æblet er ifølge en handelsafregning med handelshuset Berns og Marselis sammen med et parti store og små diamanter, leveret for et beløb af 24.459 rigsdaler ".
Den 8. maj måtte Frederik 3. underskrive en meget hård håndfæstning, arveretten til Norge måtte kongen fraskrive sig. Resultatet blev, at kongen fik væsentlig mindre magt end de tidligere konger. Kongens og dronningens krone og de andre regalier, måtte ikke forlade landet! Her var det af bitter erfaring denne paragraf blev skrevet. Såfremt adelen have tilskrevet den lukkede krone en symbolsk "arveret" for kongen, da havde det nu været i adelens magt at forhindre, kronen fik bøjler. Adelen kan derfor ikke have anset den lukkede bøjlekrone som et symbol på enevælde. I så fald havde den ikke tilladt Frederik 3. og hans hustru at anvende lukkede kroner.
Otte Krag var, nærmest den eneste fra den danske adel som åbenlyst gik imod enevældens indførelse i Danmark. Efter stændermødet d. 8 september 1660 forandredes magtfordelingen i Danmark. Det var nu var kongen, der som enevældig, bestemte i Danmark. Med kongelovens underskrivelse d. 14 november 1665 var det endelige punktum sat. Indholdet af kongeloven var kun kendt af ganske få personer. I øvrigt blev kongeloven straks gemt af vejen. Den kunne jo, bekvemt hentes frem, hvis den skulle bruges.
Fig. 041. 2 Speciedaler 1656 H. 56
At Frederik 3. havde ønsket at forandre kronen, ses på denne 2 speciedaler fra 1656 H 56. Her ses, en meget tydeligt 8-bøjlet krone, fig. 041.
Fig. 042. Frederik 3., Krone 1651, H 84. Zinck I
Disse mange forskellige typer kroner er indgående beskrevet af Svend Aagaard. Se Numismatisk Rapport og Frovin Siegs Møntkatalog 2004. En særpræget kongekrone, Krone 1651 H 84, med et dårligt portræt af kongen er skåret af stempelskærer Hans zum Busch. Denne type krone må regnes for mislykket, da stempelskæreren fik sin afsked den 1. maj 1653.
Fig. 043
Den franske 8 bøjlede kongekrone blev model for bl.a. den danske krone. Her ses en kopi af denne krone brugt ved Carolus X Rex Christianissimus kroning d. 29 maj 1825. De franske kronregalier blev solgt under revolutionen 1792, fig. 043.
Fig. 044. Frederik 3. Speciedaler 1663 H 65. Her ses kongekrone, rigsæble, scepter og sværd
Fig. 045. 2 Mark 1666 H 110
Den store enevældskrone med 8 bøjler. De kronetyper som er gengivet på Frederik 3.'s mønter kan opdeles i tre hovedtyper:
Fig. 046. Krone 1670 H 120
Denne meget smukke mønt har hele fire af den store enevoldskrone afbildet; fig. 046.
Ved en begivenhed i oktober 1663 blev Christian Adolf af Sønderborg og Hans Bogislav af Nordborg med to brødre, alle efterkommere af Hans d. Yngre, forlenet med deres små hertugdømmer. Det foregik efter det i 1648 anvendte ceremoniel i den store sal på Københavns Slot hvor Frederik 3 dagen før havde fejret sin datter Anne Sophies forlovelse med kurfyrste Johan Georg 3. af Sachsen. Kongen kom ind i salen fulgt af sin søn tronarvingen prins Christian (5.) og sin vordende svigersøn kurprinsen i en procession med trommer og pauker i spidsen og med de højeste ministre bærende regalierne foran kongen. Kongen satte sig på tronen med hat på hovedet, de to prinser på stole ved siden af tronen, og lidt tilbage stillede førsteministeren, overstatholder Christian Rantzau med kronen på en pude, feltherre Hans Schark med sværdet, kansler Peder Reedtz med scepter og rigsadmiral Henrik Bielke med rigsæblet. GB.
Kongen har tillagt det megen vægt at få sat nye bøjler i kronen. Hvilket jo mønterne er et bevis for. Frederik 3 interesserede sig for ældre mønter, og medailler. Han er sandsynligvis den første danske konge som samler på gamle mønter. Nu hørte det tiden til, at fyrster havde deres kunstkammer. Der er regnskaber, som viser priser for indkøb af "ældre danske mønter" samt medailler, indkøbt af Caspar Herbach. Flere rum i det gamle Københavns Slot blev omdannet til disse samlinger.
Den store enevoldskrone ses nu gengivet på de danske mønter under kongerne Frederik 3., Christian 5., Frederik 4. og Christian 6.
Fig. 047
På denne medaille ses kun 4 bøjler. En forklaring kan muligvis gives af G der skriver "Frederik 3. arvehyldning i Christiania august 1648 gaves anledning til at der i Norge for første gang sloges en medaille. Det var en ukendt Fændrik Johan von Rieger, der af Bøssemager Popke Luyders fik leveret punsler og andre Gravør=Redskaber til "Former at stikke til Skuepenge til Hyldningen". Galster skriver " Det lader sig næppe af Arbejdet afgøre, om Medaillestemplerne er udført af en tysk Fagmand, eller om Kunstneren har været en af de fingersnilde hjemmefødte Amateurer, som Norge saa forholdsvis rig paa." Her tænker G sikkert på den berømte Jacob Jensen Nordman, 1614-1695. Et elfenbensarbejde, orlogsskibet, Norske Løve udskåret i 1654 står som minde om denne kunstner på Rosenborg Slot. Mangnus Berg 1666-1739 er en anden nordmand hvis elfenbensarbejder der også findes mange af på Rosenborg. Ja kom til Norge, min far! Det er sikkert disse berømtheder G henviser til som fingersnilde amatører, G 82.
Bryllupskården er udført i Hamburg af guldsmeden Lucas Schaller. Danmarks riges forskellige våben er afbildet på skeden:
Fig. 048. Frederik 3.'s majestætssegl, forside og bagside
Starter man med den Norske løve, og afslutter med Sveriges tre kroner ses 16 våben på majestætsseglet.
Fig. 049
"Leoparden" En gående løve med hovedet set forfra. ES s.18, fig. 049.
Fig. 050
"Løven" En gående løve set i profil. ES s. 18, fig. 050.
Fig. 051
Søblade, eller hjerter ses i forskellige danske kongesegl. I 1819 fastsatte Frederik 6 antallet til ni. ES s. 19, fig. 051.
Fig. 052
Danmarks tre blå løver og ni røde hjerter i guld, fig. 052.
Fig. 053
Norges guldløve i rødt. Norge. Norges løve. Indtil 1280 havde det norske kongevåben bestået af løven alene, uden økse. Fra 1280 satte kong Erik Præstehader øksen, Olav den Helliges helgenattribut ind i våbenet. 1375 i Dronning Margrethes våben, fig. 053.
Fig. 054
Unionens tre guldkroner i blåt. I Dronning Margrethes våben. Tre kroner findes som våbenskjold for flere konger i syd England under den senere middelalder. I 1300- tallet også brugt i visse byer eller biskoppelige stifter (Köln , Hereford, Ely, Kraków etc.) At våbenet, tre kroner bruges disse steder, behøver ikke at have noget med det svenske våben at skaffe. Tre kroner ses i et segl fra Albrekt af Mecklenburg d. 27. september 1365.Georges de Löye. fig. 054.
Fig. 055
De Gothers blå løve over ni røde hjerter i guld. Felt i Christian 1.'s skjold, 1449, fig. 055.
Fig. 056
De Venders lindorm. Felt i Christoffer af Bajerns skjold fra hans sekret 1440, viser for første gang lindorm, som med sikkerhed svarer til kongetitlens. Førhen henvist til Lolland og Bornholm, ES s. 171. fig. 056.
Fig. 057
Slesvigs to blå løver i guld. Erik 1, som var hertug i Sønderjylland fra 1259 til 1272 havde sønnen Valdemar 4. som blev hertug i 1282. Han førte et specielt segl, idet der i det med hjerter strøede sigilfelt var to over hinanden gående kronede leoparder holdende en lensfane med tre flig i forpoterne. Valdemar 4.'s søn, Egil 2. Valdemarsen, død 1325 brugte i 1309 og 1313 et segl, hvor sigilfeltet var 11 gange tværdelt, hvorover en kløverbldads-kronering, den såkaldte Rautenkrone, eller Rautenkranz, fig. 057.
Fig. 058
Holstens hvide nældeblad i rødt. Brugt af Christian 1. Ses i midterskjoldet fra 1460, fig. 058.
Fig. 059
Stormarns hvide svane i rødt. Svane. Ses i kong Hans' segl som udvalgt konge 1476, fig. 059.
Fig. 060
Ditmarskens rytter i guldharnisk på hvid hest i rødt. Brugt af Frederik 2 den harnisk klædte rytter skal hentyde til erobringen af denne landsdel, fig. 060.
Fig. 061
Oldenborgs to røde bjælker i guld. Ses i et segl som Christian1 af Danmark hænger under håndfæstningen fra 1448, vises slægtens våben. Bjælkerne får herefter plads i kongevåbenet, fig. 061.
Fig. 062
Delmenhorsts guldkors i blåt Christian 1. overlod i 1454 sin andel af Oldenburg og Delmenhorst til broderen Gerhard 2. som skabte et særligt mærke for Delmenhorst idet han satte et i en spids endende Ankerkors i sit firdelte skjold, fig. 062.
Fig. 063
Königliches Zoll Zeichen. Toldtegn for Schlesvig-Holstein, brugt fra december 1819, fig. 063.
Fig. 064
Lauenborgs guld-hestehoved. Denne landsdel fik Danmark fra Hannover d. 27. juni 1816. Ifølge resolution af 22. oktober fastsætter at der i rigsvåbenet indsættes et Guld-Hestehoved i rødt felt som mærke for dette hertugdømme. Mærket er senere tilføjet kroningskården, fig. 064.
Fig. 065
Femerns guldkrone i blåt. Staden Burg på Femern førte et segl fra 1350 hvor der ses en borg, mellem hvis tårne er anbragt en krone under et hjerte. Denne Krone må tidligt have været Femerns mærke, fig. 065.
Fig. 066
Bornholms guld-drage i rødt. I et af våbenskjoldene fra en specie fra Frederik 3., 1668, anbringes en firbenet Drage som mærke for Bornholm. Samme Drage ses i kongens segl. På specien er også Vendernes Lindorm firbenet. Da Bornholm hverken dengang eller tidligere, indtog nogen særlig statsretlig særstilling, virker optagelsen af sådant et "våben" meningsløst. Grunden til dette våbens opdukken kendes ikke. Bornholm løsrev sig fra Svensk besættelse i 1658. I December rejser Bornholmerne sig mod de svenskerne tropper. under ledelse af præsten i Hasle Poul Olsen og Jens Pedersen Kofoed. Den svenske militærguvernør Johan Printzenskiöld bliver fanget i Rønne. Han bliver skudt under et flugtforsøg. Garnisonen på Hammershus overgiver sig. En Bornholmsk delegation rejser til København for at skænke Frederik 3. deres befriede ø til evigt arv og eje. Danmark mistede sit kerneland Skaane, i Østersøen var allerede Gotland og Øland gået tabt. Disse landsvåben pilles af Christian 4.'s krone Muligheden for at markere et dansk område i Østersøen, med Bornholms drage , må også tages i betragtning. Jm., fig. 066.
Fig. 067
Gotlands agnus dei, hvid, i fanen rødt kors, i rødt Benyttet i staden Visbys segl fra 1280, fig. 067.
Fig. 068
Øsels ørn, hvid med sort skattering, i blåt. Frederik 2. erhvervede forhenværende bispedømme Øsels mærke, St. Johannes Ørn. fremstillet i siddende flyvefærdig med løftede vinger, fig. 068.
Fig. 069
Færøernes hvide vædder i blåt. På bispestolen i Kirkebø ses fire udskårne våbenskjolde. Et af dem har en vædder. Kirkeinventaret er dronning Philippas og Erik af Pommerns bryllup, muligvis senere. På et dokument fra1533 hænger øernes landssegl, her ses en gående vædder. Efter bogstaverne i seglet, er disse fra det 14. århundrede, fig. 069.
Fig. 070. Kronet stokfisk, Frederiksborg Slot
Islands hvide stokfisk med guldkrone i rødt. Island stokfisk ses tegnet i en skindbog fra det 14. århundrede. Thiset mener, at der forelægger Gengivelse af Islands heraldiske mærke. Det bergensiske Handelskontors segl fra 1415 viser et delt skjold, hvis 1 felt indeholder en hovedløs, nu kronet fisk, der ikke er flækket. 2. felt ses en halv ørn, fast på delingen, hentet fra Lübecks våben. Figurerne ses ombyttet i et senere skjold. Den kronede stokfisk ses på Christian 4.'s portugaløser fra 1591 H 1 på mønter og medailler. På et kort, udgivet 1539 af Olaus Magnus, er den kronede uflækkede klipfisk anbragt som eneste figur i et skjold, der helt tilhører Island. Her ses den hvide kronede stokfisk på loftet på Frederiksborg, fig. 070.
Fig. 070a. Psalma Bok
Det ældste brug i Island af den kronede stokfisk er fra "Ein Psalma Bok, den såkaldte "Holar-salmebog" trykt i 1589. Et tidligere landssegl som Christian 3 lod skære i 1550 er ikke bevaret. Reliefpladen fra Næstved med Bergensfarernes våben fra 1550'erne har sikkert været beregnet som en slags "FIRMAREKLAME" for dette kompagni. I slutningen af 1400- og begyndelsen af 1500- tallet søgte de norsk-danske konger at indføre en tvungen mærkning af norsk sølvtøj. Ikke kun med mestermærke men også med bymærke. Dette gjaldt også de tyske guldsmede som boede på "Bryggen" en kronet stokfisk ses på disse stempler. Thor B. Kielland. Den kronede stokfisk indgik i våbener for en lag række bergenske og lübske familier, bevaret fra 1600-tallet og fremefter. Johan Koren Wiberg.
Fig. 70b-c. Eksempler på brugen af den kronede stokfisk
Kronet stokfisk på danske kongers våben. Islands kronede Stokfisk ses på Christian 4.'s speciedaler fra 1608. At denne driftige konge ville dele et landsdelsvåben med købmænd, eller andre handelsfolk, er ganske utænkeligt. Derfor må den kronede stokfisk, brugt som landsvåben i det mindste fra 1608, betragtes som Islands våben. En støbt medaille u.år. (antagelig støbt ca. 1600-1610 af Nicolaus Schwabe) med Christian, viser landsdelsvåbnene med Islands Stokfisk. At nogle købmænd på Bryggen undertiden bruger en kronet Stokfisk som logo for deres kompagni, og med deres initialer, dette er vel noget som kongen næppe havde kendskab til. Oprindelsen af brugen af den kronede stokfisk har været beskrevet af flere forfattere, se litteraturlisten.
Fig. 071. Reliefpladen fra Næstved
Det ældste Islandske våben. Reliefpladen fra Næstved med Bergensfarervåbenet. 51x51 cm. Fremstillet i 1550'erne. Næstved museum, fig. 071.
Fig. 072. Siddende falk
Islands Falk. Ved kgl. Resolution af 3. Okt. 1903, (Bekendtgørelse af s. D.) blev den kronede Stokfisk, Mærket for Island, ombyttet med "en siddende, til Venstre (heraldisk Højre) vendende islandsk hvid (Sølv-Falk i blaat Felt). En Tegning blev nærmere approberet ved kgl. Resolution af 11. Dec. s.A. (Bekendtgørelse af 19. s.M.) Falken her er udført, uden at der er taget blot de ringeste Hensyn til de Krav, som stilles til heraldisk Stil. Den blev da ogsaa meget skarpt kritiseret, bl.a. af Thiset. Heller ikke paa Island vakte Vaabenet Tilfredshed. Fig. 072.
Fig. 073. Islandske Falkeorden. Her ses den flyvefærdige ørn med den danske kongekrone over
Den naturlige Falk blev paa den ved kgl. aabent Brev af 3. juli 1921 indstiftedes islandske Falkeorden kors erstattet af en heraldisk, "flyvefærdig" med løftede Vinger. Det ved kgl. Resolution af 5. juli 1920 fastsatte islandske Kongeflag viser derimod en naturlig Falk, bærende den ovenfor beskrevne islandske Kongekrone paa Hovedet. Falken beholdt sin Plads i Rigsvaabenet, efter at det ny islandske Vaaben var fastsat. Naar Hensyn tages til de strengt udformede heraldiske Rangregler, maa den, om dens Forbliven i det Hele taget vil kunne motiveres, nu siges at være anbragt paa en med et selvstændigt Lands Stilling og med Hs. Majestæts Venlighed, som Konge i dette Land saare lidet stemmende Plads i Skjoldet, dette, vel at mærke, opfattes som Kongens. I det danske Riges Skjold har Falken ingen berettiget Plads. P.B.G. 1926. Fig. 073.
Fig. 074. Skjold med Landvætter, og Íslandske flag
Da Island havde opnaaet Selvstændighed, fik det ved Kongeriget Islands kgl. Resolution af 12. Feb. 1919 et nyt Vaaben, bestaaende af et skjold med et rødt smalt Kors belagt Sølv- Kors i blaat Skjold, over hvilket en med blaat foret Kongekrone hvis Ring og Bøjler henholdsvis er besat med to blaa Sten mellem tre røde, og med runde blaa Perser, og som øverst bærer et Kors med indadbuede Arme, opstaaende af en liggende blaa Oval, prydet med et vand- og et lodret Guld- Baand. Skjoldet holdes af de fire i Snorre Sturlusons Heimskringla, Landvætter Olaf Tryggvasons Saga. Kapitel 33, omtalte Landsætter: Fugl, Okse, Drage og Bergrise. alle Guld og udadseende. Dyrenes "Bevæbning" og Tunge og Bergrisens Stav er rød. De to førstnævnte Figurer svæver foroven, halvvejs dækkende af Skjoldet, de to sidstnævnte staar ved dettes fod. Vaabenet er anbragt paa en med Skjoldets Farve bemalet Konsol. Kompositionen skyldes den islandske Billedhugger Rikarður Jønsson. Evangelist symbolerne, Matthæus, senere engel. Markus, løve. Lucas okse, egentlig tyr. Johannes ørn er symboler fra oldkirken. Disse symboler kan have været brugt som forbillede for de islandske figurer der er nævnt i Snorre Sturlusons Heimskringla, Fig. 074.
Fig. 075. Medaille fra Frimurerlogen St. Jóh. St EDDA nr. l or. Reykjavik
Her ses ordenens tegn, det islandske flag kronet i bogstaveligste forstand, med den danske kongekrone.
Fig. 076. Grønlands Bjørn
Grønlands Bjørn i Frederik 3. skjold. Våbenet ses på en 2 speciedaler fra 1669 H 81. To elfenbenslågkrus med grønlandske figurer, fra Frederik 3.' tid på Rosenborg Slot vidner om en spirende interesse for Grønland.
Fig. 077
"Folkungeløven". Sekret fra 1375. Margrethes ægtefælle, kong Haakon VI.'s, fædrene mærke, Folkungeløven, "lagt på" tre smalle skråbjælker, ES s.170, fig. 077.
Fig. 078
Pommerns Grif. I Erik af Pommerns rigssegl fra 1398, ES s. 170, fig. 078.
Fig. 079
Pfalz' Løve og Bajerns Ruder. I Christoffer af Bajerns segl fra 1440, ES s. 171, fig. 079.
Fig. 080. Christians 5.'s store majestætssegl
Fig. 081. Christian 5.'s kongekrone G 171
Christian 5.'s krone fra 1671. Kronens vægt er ca. 2.080 gram. De 8 bøjler, som i 1666 var isat Christian 4.'s krone, har vejet ca. 6 pund. Disse bøjler afmonteres Christian 4.'s gamle krone og indsmeltes. Guldet bruges til at forarbejde den ny krone til Christian 5. Fig. 081.
Fig. 082. Dronning Charlotte Amalie. G 192
En farvelagt tegning der må være malet ca. 1693 af den daværende kgl. våbenmaler Hermann von Ham viser dansk-norske kroner og hjælme.
N G.B, Heraldisk Tidsskrift.
I den Danske Vitruvius trykt på Ernit Henrich Berlings bogtrykkeri 1746 ses på tavle XXVI konge- og grevekronerne.
Dronningekronen har kun fire bøjler. Den 8-bøjlede dronningekrone blev først lavet i 1731. Kronprinsen og kronprinsessernes kroner blev aldrig lavet. Grever og baroners kroner er brugt på våbenskjolde. Det kgl. Bibliotek, Thott, folio, fig. 083.
Fig. 083
På Rosenborg Slot hænger et maleri i Regaliekammeret som viser forskellige kronetyper, og adelens rangkroner.
Fig. 084. Konge- og dronningekronerne, foto jm
Fig. 085. Spottemedaille
Regalier på en spottemedaille fra Christian 5., TH 14 lot 2095. Ved Skånske krigs afslutning havde Danmark erobret svenske områder i Nordtyskland. Også i Skåne havde Danmark erobret gammelt dansk land. Admiral Niels Juels tre store søsejre sikrede Danmark overherredømmet til søs. Niels Juels søsejre forhindre en planlagt landgang af svenske tropper på Sjælland. Sveriges forbundsfælle, Frankrig afgør striden. En fredsaftale underskrives d. 23. august i Fontainbleau. Fredsaftalen underskrives af Frankrig og Danmark. Sverige var ikke tilstede da fredsaftalen underskrives. Det er denne begivenhed som skalvises på medaillen. Stempelskæreren er anonym, men formodentlig er det Schneider G 133, fig. 085.
Fig. 086
En støbt bryllupsmedaille udført af medaillør Bent Jensen i anledning af Kronprins Frederik og Mary Donaldson bryllup d. 14. maj 2004. Her ses et venstrevendt profilprotræt af kronprinsen og Mary Donaldson. Bagsiden viser kronprinsekronen, fig. 086.
Fig. 087. Regimentmærke fra kronprinsens regiment
Kronprins Frederik har gjort tjeneste ved kronprinsens regiment. Kronen, der bruges som regementsmærke, har fire bøjler med en oval perle over kronen. Perlen er prinsessers mærke, fig. 087.
Fig. 088
På kronprinsens krone er der et kors over de fire buer. Vores tronfølger er prins og tronarving. Titlen, kronprins er ikke brugt i daglig omtale i kongehuset. Dronning Magrethe fortalte engang i en tv-udsendelse om Kronregalierne, at der ikke var nogen særlig grund til at denne titel ikke blev brugt, man havde bare aldrig brugt den.
Prins Joacim har i slotskirken på Frederiksborg sit våbenskjold hængende. På Sølyst i Klampenborg ses et malet skilt ophængt i Den kongelige Skydebanes lokaler. Her ses prins Henriks familievåben i hjerteskjoldet. Baggrunden er prydet med pyntelige vildsvin fra Prinsens Livregiment. Et sådant "privat" skjold kan ikke hænge sammen med de heraldisk korrekte skjolde for storkorsriddere og elefantriddere i Frederiksborg Slotskirke ifølge reglerne om ordensheraldik fra 1685, fig. 088.
Fig. 089. Københavns ny byvåben fra 1661
Efter forsvaret af København i 1659 fik København sin tak af kongen i 1661, hvor København fik nye privilegier. Et nyt våben med en markant krone (sejrskrone) i byvåbenet. Størrelsen på denne krone afspejlede stadens opnåede forrettigheder. Dette våben kan, i storhed, sammenlignes med et adelsvåben. For kongen var dette en omkostningsfri måde at markere sig overfor adelen, Danmarks Hovedstad, fig. 089.
Efter enevældets indførsel mistede det gamle aristokrati visse rettigheder. Nye rangklasser blev efter fransk forbillede indført. Måske falder denne lange række af rangklasser noget fra emnet i denne artikel, men det giver et præcist billede af samfundspyramiden, derfor, her er de 16 rangklasser:
Fig. 090. Christian 5.'s krone over kors med Kristus i domkirken i Hólar
Kronet Kristus i domkirken i Hólar, nær Siglisfjurdur i Island. Her er en kristusfigur figur, hængende på et kors. Kristusfiguren er fra tiden omkring reformationen. Korset er restaureret (udskiftet?) og er af nyere dato. I den Danske Vitruvius trykt på Ernit Henrich Berlings bogtrykkeri 1746 ses på tavle XXVI en serie konge og rangkroner. Kronen over korset er næppe påsat korset før efter Christian 5.'s kroning 1671. Eller sagt på en anden måde, korset er restaureret efter 1671. Kongekronen er Christian 5.'s krone fra 1671, fig. 090.
"Den københavnske guldsmedefamilie Fabritius, som havde bolig og værksted på hjørnet af Købmagergade og Silkegade, gik i arv fra fader til søn 1731.Værkstedet var i familiens eje til 1810. I dette hus kunne det københavnske publikum se regalierne efter hvert tronskifte det attende århundrede igennem. I et brev til hofmarskalen har den gamle hofjuvelér Frederik Fabritius fortalt, hvorledes det var gået til, forud for kroningen i 1747 og 1767.
Begge gange havde han arbejdet i faderens værksted. Regalierne var bragt dertil fra Rosenborg med militæreskorte ledsaget af en hofskriver, der også daglig var tilstede ved udstillingen som var åben en time om eftermiddagen. Tillige med hofskriveren fulgte premierløjtnant Didricksen fra Falsterske regiment, som var ansat som bestandig vagthavende officer så længe som regalierne var i min salig faders hus, og sov han tillige Med min salig fader udi et kabinet ved siden af salen, hvori regalierne stod. Desuden havde løjtnanten kommando af nogle og 30 mand og to underofficerer."
Fig. 091. Riddersalen på Rosenborg Slot med løver og tronstole. Foto jm
Frederik 3.'s tronstol af Enhjørningshorn (narhvalstand) er lavet af kunstdrejer Bendix Grodtschilling i Frederik 3.'s sidste tid. Den er ændret i 1684 . Tronen af narhvalstand kunne opfylde kravet om en kostbar tronstol. Når der handledes med "Enhjørninghorn", var salgsprisen udregnet således: enhjørningshornene blev vejet, prisen var derefter : 1 kg. Enhjørningshorn = 1 kg. guld.
Med tronstolen, de tre sølvløver skabt af Küblich af norsk sølv fra Kongsberg (?). kongekronen, scepteret og æblet havde enevælden skabt nogle værdighedssymboler til sit kroningscermoni, der tydeligt markerede forskellen på, valgkongedømme og enevælde.
Alle disse rigets fornemste klenodier har siden 1680 befundet sig på Rosenborg Slot. J.H.
At vi har haft enevælde under kongerne Christian 5., Frederik 4., Frederik 5. og Christian. 6. markeres tydeligt på medaillerne fra disse konger. Her ses en perlerække af kroningsmedailler, krigsmedailler og andre medailler fra kongehuset. Her fås en billedlig Danmarkshistorie af fineste karat på en perlerække af medailler. På en måde er det utroligt at det sølv disse medailler er lavet af, kan stamme fra andre landes sølvskatte, som blev erobret - og omsmeltet.
Fig. 092. Frederik 4.'s store kongevåben på loftet i Riddersalen på Rosenborg Slot
Et af de flotteste kongevåben ses i loftet på Rosenborg Slot. Da riddersalen loft i midten af 1980'erne blev istandsat, i øvrigt med penge fra Mærsk Møllers fond, blev det stukkatørmester Thomsen, der som en anden Michelangelo hver dag entrede det store stillads og stykke for stykke, afvaskede loftet, udbedrede skaderne, og hvidtede loftet. Da han kom til det store kongevåben, blev kridten afvasket, og strøget. Guldet i kongevåbenet skulle kun afvaskes for snavs. Dette håndværk havde altså holdt i ca. 250 år, fig. 092.
Fig. 093. Frederik 4.'s kroning 1700
Frederik 4.'s kroning 1700 G 189. Kongekronen fra 1671 ses her på en medaille fra Frederik 4.'s kroning, fig. 093.
Fig. 094
Farvelagt tegning af Frederik 4.'s og dronning Louises kroning 1700 fra Tronhilmebogen s. 61.
Frederik 4.'s salving 1700 og dronning Louisas kroning 1700. På dronningens medaille ses på et podie den 8-bøjlede krone. Den viste dronningekrone har 8 bøjler. Men en 8-bøjlet dronningekrone blev ikke lavet før i 1731. Den viste krone er gengivet som den dronningekrone, der er vist på et oliemaleri i Skatkammeret på Rosenborg Slot. Her ses en række rangkroner afbildet.
Fig. 095. Frederik 4.'s og dronning Anne Sophies bryllup i 1721.
På en medaille G 335 ses den kronede dronning. Til denne begivenhed, som foregik på Frederiksberg Slot d. 30 maj, blev dronningekronen, på en rød pude, frembåret af overhofmarskallen. Dronningen krones, men salves ikke. Kongen havde allerede i 1712 ladet sig vie venstre hånd med Anne Sophie. Ved Dronning Louisas død i 1721 er arveprinsen (Christian 6.) og hans gemalinde Sophie Magdalene dybt forargede over denne ophøjelse at Anna Sophie, der ikke var af fyrsteligt blod, og for dem, kun en simpel maitresse. Begivenheden var årsag til at der 10 år senere blev lavet en ny dronningekrone; fig. 095.
Fig. 096
På en medaille fra 1721 ses dronning Louise Augustas castrum doloris, med kronen og giridonerne med lysestager, G 317. GB s. 127, fig. 096.
Fig. 097. Christian 6. og dronning Sophie Magdalenes kroning og salving 1731 G 375
Fig. 098. Dronning Sophie Magdalenes kroning og salving 1731 G 377
Fig. 099. Frederik 5.'s salving på Fredensborg d. 4. sep. 1747 G 432/404
Fig. 100. Dronning Lovisas kroning 1747 G 433
Fig. 101. Dronning Juliane Marie. Kronet 1752 G 408
Kongens ægteskab med Juliane Marie skete lige efter ankomsten til Fredensborg d. 8. juli 1751 om formiddagen. Her gik kongen til dronningens gemak for at sætte kronen på hendes hoved. Der fulgte ikke nogen salving efter, man kan antyde, at formaliteterne blev overholdt, i modsætning til Frederik 4.'s mere uformelle kroning af Anna Sophie på Frederiksberg.
Fig. 102
Salvet 1767, G 464, her ses den knælende konge med kongekronen og scepteret på en pude til venstre for kongen, fig. 102.
Fig. 103. Caroline Mathildes kroning 1767, G 510
På tidens medailler afbildes kongelige som romere. Eks. G 463, 465, 468, 469 og 470, fig. 103.
Fig. 104
Kongeparrets salving, og kroning 1815, TH 9 lot 2322
Frederik 6. og dronning Maria Sophia Fridericas salving d. 31. juli 1815. På grund af fredsforhandlingerne i Wien blev denne begivenhed ført udført på dette tidspunkt, fig.104.
Fig. 105. Sorø Slotskirke
Under Holbergs sarkofag, i krypten, blev de danske kronregalier skjult. Tegning af Olrik, fig. 105.
Som altid, når en myte dræbes, gives der ingen blomster til et sådant forehavende.
Alligevel vil jeg vove pelsen. En forklaring på hvor kronregalierne var under krigen findes. De tyske tropper havde beslaglagt Den kgl. Livgardes kaserne som er nærmeste nabo til Rosenborg Slot. Her ængstedes man for, om der kunne komme besøg til Slottet, der ikke var venligsindet.
Det var en kendt sag, at Herman Göring samlede på kunst, og måden han øgede sin samling på, var ikke sket ved auktion. Derfor blev der i Rosenborg Slots kælder, lige ved siden af en ovn i slotskælderen, som vendte mod Kgs. Have, udgravet et rum, som fik en boxdør fra firmaet Peter Sörensen København isat. I dette murede rum blev kongekroner samt mange andre kostbarheder fra Slottet anbragt i zink kasser med låg. Her lå de så gemt til krigen var slut. Boxdøren blev skjult af gamle transportkasser i træ, sandstensfigurer og andre ting.
Fig. 106. Skilt fra Peter Sörensen som sad på indersiden af boxdøren
På stenpillerne ved gitteret i Gothersgade og på Amalienborg ses huller i muren fra de fjendtlige salver. Et mere fredeligt minde om de urolige tider som ramte Rosenborg, kan en æske med patroner fortælle. Ved rømning af Havestuen dukkede denne æske op engang i 1980'erne. Værelset havde i mange år været brugt som kontor for nogle af slottets inspektører. Der var ikke elektrisk lys, så arbejdet kunne kun pågå i de lyse timer.
Særligt om vinteren blev arbejdstiden kort. Samlingens overinspektør, Gudmund Boisen, fik i begyndelsen af krigen besøg af Københavns Politi. Til at forsvare samlingen mod tyveri, om fornødent med magt, fik overinspektøren udleveret en stor revolver, og en æske patroner. Overinspektør Gudmund Boisen var ikke glad for det modtagne våben og ammunition, revolveren blev gemt langt væk. NJ.
Fig. 107. Paneldøre fra værelse 24
Juleaften er hos os d. 24. december, altså en dato som er lig med gaver. I værelse 24 på Rosenborg Slot var de danske kongers skatte gemt af vejen. Her i det gamle regaliekammer, hvor krone, scepter og æble befandt sig et et murskab. Adgangen hertil gik fra Store Sal, hvor en jerndør gav adgang til en lille korridor med en jerndør. Herefter var der adgang til rummet. En paneldør kunne åbnes. Derefter en stor glasdør med forgyldte blysprosser. Nu var der direkte adgang til kongekronerne. I dette murskab lå regalierne fra 1680'erne til 1860. Et snoretræk kunne betjenes fra skabets højre side. Ved at trække i en snor kunne kongekronen dreje rundt, således at den kunne beskues fra alle sider, fig. 107.
I et sidegemak til regalieværelset opbevaredes, muligvis de gamle kongelige medaillestempler, G.G. og muligvis også Frederik 3.'s guldmedailler. Denne samling blev senere blev grundstammen i Den kgl. Mønt- og Medaillesamling. Adgang til dette tårnværelse, hvor kongens kostbarheder befandt sig, havde kun kongen nøgle. Til øvrige rum på slottet havde slotsforvalteren nøgler.
Fig. 108
Christian 8. salves knælende. Tegning af J. V. Gertner 1846. Rosenborg. GB. s. 121. Frederik 6. dør d. 3. december 1839. Christian 8. og dronning Caroline Amalie, salves og krones i Frederiksborg Slotskirke 28. juni 1840. Dette bliver den sidste kroning af danske konger og dronninger, fig.108.
Fig. 109
Christian 8. dør pludselig d. 20. januar 1848 og efterfølges af Frederik 7. Der er ingen kroningsmedaille fra Frederik 7. Der udgives en 2 Rigsdaler slået i anledning af tronskiftet mellem Frederik 7. og Christian 9. H 3, fig. 109.
Fig. 110
Erindrings 2 krone for tronskiftet mellem Christian 9. og Frederik 8., H 3, fig. 110.
Fig. 111
Kroningsmedalje Frederik 8. u. år 46 mm 51,8g, Lindahl, fig. 111.
Fig. 112
Christian 10. 46 mm 1912 49,0g, Lindahl, fig. 112. På en senere medaille fra Sporrong, skåret af Harald Salomon, ses kongen og på bagsiden et træ med årstal 1912-1947.
Fig. 113
Der udkommer ingen erindringsmønt i anledning af tronskiftet. En tronskiftemedaille bliver i 1947 lavet på medaillør Harald Salomons initiativ. ER 34, fig.113.
Fig. 114
I 1972 udgives en 10 kr. mindemønt (Sieg 515) for tronskiftet Frederik 9. til Margrethe 2., fig. 114.
Fig. 115
Dronning Ingeborg og Erik Menveds gravmæle i Sct. Bendts Kirke i Ringsted er et af de ældste grave, hvor regenten er afbildet. Flamsk arbejde i messing og alabast, ca. 1319. Danmarks dronninger s.36, fig. 115.
Fig. 116. Frederik 5.'s kiste i Roskilde Domkirke
I Roskilde Domkirke ses mange kroner. På en måde kan man sige, det er et naturligt sted, da alle kongers konge, residerer der.
Fig. 116a. Tietgen og Marmorkirken
Også regenter dør. I døden som i livet, er regenters levned anderledes end andres. Regenter kommer på Castrum doloris i kongehusets egen sognekirke, Christiansborgs Slotskirke. Årsagen til dette er, at Marmorkirken (Frederikskirken) først bliver færdigbygget d. 19. august 1894 ved at C. F. Tietgen betaler for byggeriet af kirken.
Ved castrum doloris (anbringelse på en forhøjning) bliver krone og kronregalierne sammen med de store sølvgueridoner fra 1740 og sølvløverne fra 1675/70 anbragt i kongehusets kirke.
Fig. 117
Dronning Ingrids castum doloris, Christiansborg Slotskirke 1999. Her ses gueridonerne med lysestager ved kisten, fig. 117; foto jm.
At der er så mange forskellige typer, skyldes stempelskærernes opfattelse af hvordan han ønskede kronen gengivet på mønten.
Fig. 118. 2 Krone, Corona Danica, Den danske Krone H 105
Christian 4.'s 2 Krone, Corona Danica fra 1618 H 105, mesterligt skåret af Nicolaus Schwabe. En ikke sjælden, men alligevel meget eftertragtet mønt fra denne konge. Christian 4.'s norske mønter har alle en lukket bøjlekrone, da de er efter 1624.
Fig. 119. Norge, Speciedaler H 5
Christian 5. har mange forskellige typer kroner. Denne konges store møntserie har det med at blive mere og mere interessant. Jo flere mønter man får til samlingen, des flere vil man eje Med Christian 5.'s mønter er det, som at se ind i et kalejdoskop, jo mere man drejer kalejdoskopet, dets flottere bliver figurerne. På nogle af Christian 5.'s mønter ses en krone med smalle bøjler, 2. Krone 1675 H. 72. Fra Kristianstad ses en belejringsmønt fra Skånekrigen. Denne samt de sejrsmedailler der er fra Skånekrigen, kan minde os om den retfærdig krig som førtes for at få dette gamle danske kerneland tilbage, fig.120.
Fig. 120. 8 Skilling u.å, Hede 133
Fig. 121
En forskønnet portrætmedaille af Chr. 5. G 213 Den velkomponerede bagside viser et kronet C 5.
Frederik 4. har en helt utrolig smuk krone, der ses i al sin pragt og herlighed på loftet i Rosenborg Slots lange sal, eller riddersalen.
Fig. 122. 3 Krone 1726 H 41 TH 9 lot 630
Christian 6.'s mønter har en noget smallere og slankere krone. Typen ses på 24 skillinger H 6A og B; fig. 123.
Fig. 123
Fig. 124
Frederik 5.'s krone 1747 H. 29, S. s. 1747 11. På siden ses begge typer krone fra 1647.
Christian 7. Fra ca. 1800 ses en spinkel type krone. En række prøvemønter skåret af den engelske stempelskærer Conrad Heinrich Küchler (K) H 16-20 kommer nu til at danne forbillede for kronens udseende på de danske mønter i 100 år . En ny dampprægnings maskine bestiltes hos M. Boulton, Soho ved Birmingham i 1805. Med den ny prægningsteknik komme præget til at stå skarpt på mønterne. Speciedaler u.å. Küchlers krone, prøvemønt H 17, fig. 125.
Fig. 125
Fig. 126
Modet værger 1801, TH 2002 2079 (i øvrigt min fødselsdagsgave fra mig selv!).
Küchlers krone har nogen lighed med den krone som ses på Hædersmedaille af 2. april 1801, TH 18 2-4 maj 2002 lot 2079, randskrift, FRIV: MELCHIOR HEYMANN FRA KÖBENHVN. Tildelingen af denne fornemme hædersmedaille til en dansk jøde er bemærkelsesværdig, fordi det ellers ikke var muligt at tildele en jøde en dansk medaille. For modtagere af hædersmedaillen, Modet Værger tildeles på årsdagen for slaget en pension på 30 rigsdaler. Melchior Heymann var urmager, og gift. Han døde barnløs 1833. Hædersmedaillen Modet Værger 1801, TH 2002 lot 2079 fig. 126.
Fig. 127a. Speciedaler 1845 H 3C
På alle mønter og pengesedler bliver enevældens magtsymboler, kronen, scepteret og æblet brugt som motiv. Måske en påmindelse til folket om:
at her har vi enevælde! og liberale tanker må vige for kronen.
Med denne meget smukke møntserie, med enevældens kroningsregalier brugt på mønter og pengesedler som et symbol for magten, afsluttes en lang tidsperiode hvor kronen er lig med magten i Danmark. Denne møntserie sætter et værdigt punktum for: kronen brugt som magtsymbol!
Fig. 127b. 2 Christian d´Or 1843
2 Christian d´Or, H 1B, fig. 127, har det store kongevåben. Christian d´Or 1847, H. 2, med de to vildmænd og det lille kongevåben. Speciedaleren 1844 H.3C med vildmænd og det store kongevåben. Rigsbankdaler 1847, H 4A med kongevåben, 2 rbs.1842 H 10 har kroningsregalierne.
Fig. 128. 2 Rbs. 1842 H 10. TH 27 lot 6872
Frederik 7.'s 2 Frederik d 'Or H 1A og Våbenspecien 1849 H 4. På disse mønter ses en spinkel krone på mønterne.
Fig. 129. Våbenspecien 1849 H 4
"Vi mangler stadig stemmerne fra vore nordatlantiske mandanter".
Tankerne gik til vore gamle kolonier. At nævne Danmark som en kolonimagt ligge fjert fra nutidens danskere. Men kolonier har vi haft, og et bevis herpå er mønter fra de tidligere danske områder.
Fig. 130. 5 Kr. 1944
Under krigen havde amerikanske tropper, på dansk foranledning ved ambassadør Henrik von Kauffmann i Washington, sendt tropper til Grønland. Kursen var dengang: 1 US.$ = 5 d.kr. Derfor blev der på US mint i Philadelphia, for Grønlands Styrelse, præget Grønlandske 5 kronestykker i 1944, S 5. Kronen er en Gunnar Jensen krone, fig. 130.
Fig. 131
En 1 cent / 5 bit fra 1913 er det sidste numismatiske minde fra disse kolonier. Kronerne på mønter med H nr. 34, 35, 36, 37 og 40 er en G.J. krone, fig. 131.
Fig. 132. 2 Krónur 1925
Fig. 133. UBJ 50 (Sieg 14.1) KAS med ordet GVD
Vi kan bruge årstallet 1620. Der gik der 100 skilling på 1 rigsdaler species. Nogle oplysninger om hvad bly kostede på Christian 4.'s tid kan måske løse dette problem. Vægten for 1. skippund var (før 1839) = 158,72 kilogram. På Christian 4.'s tid kostede 1. skippund bly 22 rigsdaler . For 1. rigsdaler (100 skilling) fik man 7,21 kg. bly. Såfremt vi regner med en vægt for 1. KAS på 3,61 g. fik man for 1. skilling 19,97 stk. 1 kas (20). Arbejdslønnen for en arbejdsmand var i 1620 20 skilling om dagen. Omsat i 1 KAS = ca. 400 1 KAS. Denne sammenligning med betalingen for 1.dagsværk for en arbejdsmand, i bly kas, er en beregning som først finder, nogenlunde mening, når købekraften for 3,61 g. bly i 1620'ernes Trankebar kendes.
 Fig. 134. UBJ 163 (Sieg 37) 1 KAS 1687 |
Fig. 135. UBJ 203 (Sieg 48) 10 KAS |
En dansk kongekrone med bøjle, ses ikke på bly kas før Christian 5.'s mønter. Kolonien blev drevet af Dansk Ostindisk Compagni. På en 1 kas, fig. 134 fra 1687, UBJ 163, ses en kongekrone og kompagniets krone. På en 10 kas fra Frederik 4. u.å UBJ 203, fig. 135, ses kongens monogram, over dette en kongekrone. Kompagnikronen er på bagsiden.
Fig. 136. Christian 9.'s 2 øre 1874, H 18
Fig. 137. Frederik 8.'s 5 øre, H 7
Knud Gunnar Jensen (GJ) 1. oktober 1901-31. marts 1933 var medaillør under tre konger Christian 9., Frederik 8. og Christian 10. Fra denne meget dygtige medaillør kommer en række mønter fra vore gamle kolonier. 5 øren fra 1913, H 14, fig. 139 skåret af G J, har en ny type krone. Fra G J kommer en meget populær mønt, vel nok en af de fornemste i design: 2 kronen fra 1924 må regnes for en af de mest vellykkede nyere mønter, fig. 140. Fra kongeparrets sølvbryllup i 1923, H 4, ses en krone, med en indre perlering, der giver kronen et nærmest engelsk udseende, fig. 138.
Fig. 138. 2 krone 1923
Fig. 139. 5 øren 1913
Fig. 140. 2 krone fra 1924
Medaillør Harald Salomon (S) 1. april 1933 - 1. juni 1968.
Fra denne medaillør kommer en række fremragende, mønter og medailler. På en af de mindste mønter, 2 øren fra 1941, ses et 2-tal, som minder om tal på en urskive fra 1800 tallet, H 33. Harald Salomon måtte flygte til Sverige under krigen. Men nåede dog at skære stemplerne til en serie aluminiummønter fra 1941.
For en del år siden havde en møntsamler, og fritids-mønthandler, fået den opgave, at sælge nogle aluminiummønter for en arving efter H.S. På en papplade var der, parvis, opklæbet en 5, 2 og 1 øre. Samleren afbrækkede de sjældne 1 øre, for at sælge dem enkeltvis på auktion. Han mente, at der kunne opnås en højere profit ved at sælge 1ørene enkeltvis. Herved forsvandt den papplade hvor hele prøvesættet var opsat på sammen med en forklaring om mønterne.
Harald Salomons støbte medailler var små kunstværker. Dette så Harald Nyborg og han fik fra slutningen af 1970'erne til begyndelsen af 1980'erne en lang række medailler fra Salomons hånd. Salomon udlånte engang sine egne støbte medailler til en møntudstilling i Nyk. F. Den samler (G.G.), nej det er IKKE Galster, der lånte medaillerne til denne udstilling, monterede alle medaillerne på træplader. For at medaillerne skulle sidde godt fast på træpladen brugtes søm, der blev slået ind i træpladen. Herefter blev hovedet på sømmet bøjet, og slået fast til medaillernes kant. Hermed kom alle medaillerne til at sidde "godt fast" i træpladerne. Under et besøg hos Salomon, hvor vi talte om hans støbte medailler, viste han mig nogle af disse som havde fået ødelagt kanten. Dette ulyksalige udlån kom Salomon sig aldrig over.
Fig. 141. Harald Salomon krone 1937 & en Frode Bahnsen krone 1969.
Christian 10. 1912-1937, Frederik 9. 1899-1969
Medaillør Frode Bahnsen 10. juni 1968-1985. F B havde en meget stor produktion af privat bestilte medailler. Langt de fleste udførtes med en hurtig, og sikker hånd. Frode Bahnsens møntrække hører vel ikke til de mest iøjnefaldende typer. Dronningen har selv tegnet et monogram i skrivestil, der skulle være på mønterne. Medailløren mistede herved sin frihed til selv at komponere et monogram. En prøvemønt serie fra 1983 med værdier fra 25 øre til 5 kr. blev skåret af FB. Disse mønter kunnet været sat i produktion med de motiver som var på mønterne Serien med 10, 20 og 50 kr. kunne derimod ikke have været brugt
Fig. 141a. Bekendtgørelse 1972. Indenrigsministeriets bekendtgørelse af 16. november 1972
Dette var allerede afgjort den 5. juli 1972 i indenrigsministeriets bekendtgørelse af 16. november 1972 angående ændring i det kongelige danske våben. Her omtales de to køllebevæbnede vildmænd ikke. Af daglig mønterne kan nævnes "møllehjulet" 5 kr. fra 1973 der aldrig blev rigtig populær på grund af størrelsen. Den tungere 10 kr. fra 1979 faldt heller ikke bedre til i pungen. Den riflede baggrund på 10 kr. værdisiden, ses på FB prøvemønter fra 1983, fig. 142.
Fig. 142. 50 krone GP 8 1983
Fig. 143
1000 års mønten med Erik af Pommerns Hvid S. 522, her vist med en moderne kronetype. Hviden går tilbage til 1400 tallet. Brugere af www.gladsaxegymnasium.dk/2/ Dansk Mønt kender denne kronetype, særdeles godt, fig. 143.
Medaillør Jan Petersen
Fig. 144
Ansat på mønten i 1985-1999. Her er typen på en moderne medaillør som vover at gengive kongekronen, endog meget forskelligt. De store 200 kr. jubilæumsmønter gav mere plads for et motiv, end de mindre mønter.
Med 200 kr. mønten til dronning Margrethes 50 års fødselsdag fik vi et portræt af dronningen med den "spanske" hat, S 518. Når nyt design vises, er der altid nogle som ikke kan lide dette. At turde vove noget, ja det koster! Med denne 200 kr. mønt blev en ny type krone gengivet på mønterne. Sidste gang en lignende fornyelse af et kronemotiv på danske mønter skete var i 1799, hvor den engelske medaillør Conrad Heinrich Küchler, Birmingham, England, præsenterer prøvemønterne H. 16-20, fig.144.
Fig. 145. 200 Kr. Dronning Margrethe d. 2.'s regeringsjubilæum 1997
Dronningens 25 års regeringsjubilæum 1997, Sieg 526. Her er lykkedes at få skåret en "medalje-mønt". Dronningen er gengivet fortræffeligt. Værdisiden med krone og kongevåben kan næppe skæres bedre! Hvis/når vi får euromønter vil værdsiden skulle stå i euro. Vi har så muligheden af at få et portræt af regenten, eller H. C. Andersen, eller ? At kronen på danske mønter har en meget begrænset fremtid er, for de der vil have den danske krone som dagligt omsætningsmiddel et håb, som de der som vil have euro, ikke vil gi' 5 flade øre for, fig. 145.
Fig. 146. Bryllupsmedaille 10. juni 1967
Af en eller anden uforklarlig grund findes få danske medailler med vor dronning. Salomons bryllupsmedaille med dronningen og prins Henrik viser det (sædvanlige) ypperlige håndværk fra denne medaillør, ER 83 fig. 146.
Fig. 147. "Kejserkrone" fra Helsingør Slot
Den 24. september 1629 brændte Kronborg. Under Hans van Steenwinckel d. Yngres ledelse genopbyggedes slottet. Der skulle tilkaldes fremmede håndværkere. Særligt stenhuggere og tømrer måtte tilkaldes, især fra Tyskland. Over kaminer ses en slags "kejserkrone" over Christian 4.'s navneciffer. At de tilkaldte håndværkere sikkert var mere bekendt med en kejserkrone, end den danske kongekrone, må antages for sikkert. Ved at hæve kronens bøjler, og udfylde rummet, fra kronens ring til jordkloden med, som var der stof op til kronens top, derved ses kronen nu, som en "kejserkrone". Kronens bøjler burde have været frithugget, som normen, herved ville dette synsbedrag ikke opstå. Et foto fra bogen Kronborg 1964 s.20 afslører at det er Christians krone, blot med en meget høj puld. Over krones ses jorden og korset, fig. 148.
Fig. 148. Holmens Hovedvagt
Holmens Hovedvagt opført 1744-45 af Ph. de Lange er vartegn for Holmen. En mere velkomponeret bygning skal der ledes længe efter. På Nyborg jernbanestation ses en kopi af denne smukke krone. Den store krone øverst på tårnet kan ses viden om.
Fig. 149
Denne smukke krone med årstallet 1886 er set på Holmen, fig. 149.
Fig. 150
En krone på et fyrskib i Holmens Kanal en stille solskinsformiddag, fig. 150.
Fig. 151
Hærens og Flådens Epidemihospital indvies 1. april 1903, Militærhospitalet på Tagensvej, København N. Nu hørende under Rigshospitalet. For nogle år siden brændte taget på hovedindgangen til det gamle Militærhospital på Tagensvej. På denne bygning sad, en smuk krone i sandsten. Denne krone har jeg, i årevis, villet fotografere men - den løb jo ingen steder! Nej, den forsvandt i en støvsky, da taget ved en brand på bygningen styrtede ned! Der var ikke installeret brandalarm på denne bygnings loft, fig. 151.
Fig. 152. Model af tårnet fra 1914 med spiret med de tre kroner
Christian 4. lod umiddelbart før sin kroning opsætte et nyt spir på Blåtårn på Københavns Slot. Spiret blev smykket med tre kroner. Frederik 2. havde unionskronerne på mønter, hvilket man fra svensk side var forbitret over. Man ønskedes disse kroner fjernet. Spørgsmålet førte til de nordiske syv års krig i 1563. Det kan ikke tolkes anderledes, at Christian 4. med anbringelsen af unionskronerne på sit kongeslot, havde tanker om Unionens kroner, og om en ny åben kongekrone? At det fra svensk side blev opfattet som en hån, har sikkert passet kongen udmærket. En af de største kroner på offentlige bygninger ses på Christiansborg Slots spir. Ved genopbygningen af Christiansborg var der blandt arkitekterne ikke ganske enighed om hvordan tårnet skulle se ud. Rejsegilde blev holdt d. 28. oktober 1916. tårnet, med spiret var ikke færdig. Den første model til spiret forelægger omkring 1909.På et postkort fra tiden ses tårnet, tegnet på postkortet. Her ses en kongekrone, som den på Holmens Hovedvagt. På Nyborg Jernbanestation var et tårn med en krone som den på Holmens Hovedvagt. Nogle modstandere af den store krone brugte det argument imod opsættelsen af kronen " at så ville tårnet ligne Nyborg jernbanestation" fig. 152.
Fig. 153. Postkort fra 1906 og 1920 med tegnet tårn
Fig. 154. Postkort fra 1960'erne
Efter en reparation af spiret i 1934 blev der sat to kroner over den eksisterende. Nu kan dette tårn så minde os om Kalmarunionens tre kroner. Skibene i Holmens Kanal lå fast ved kaj, her kunne der købes ost og spegepølse. Fiskebåden sejler ikke med turister. Dengang var København en fiskerihavn. Salg af fisk skete fra Holmens Kanal ved Absalonstatuen, fig. 154
Måske kan det have interesse at læse § 3 i den i Knærød den 20. januar 1613 afsluttede fredstraktat, hvilke bestemmelse lyder som følger "I lige maade, eftersom baade før det Stetinsche fordrag: och siden altid hafver verit tvist emellom rigerne om det vaben de 3 Croner, hvilcket Sverigis koninger formener at vere det retteSvensche vaben eller skioldmercke, men vii tvert emod holder det for et unionsvaben, som begger riger til at føre lige stor rettighed och jus hafver, da ere vii saaleedis om thenne forscrefne irring ofvereens kommer, at thend forschrefne disputation om de 3 Croner schal vere herepter afschaffet och aldrig igien repeteris af efterkommere, koninger i Danmarck och Sverig, men vere begge rigers koninger afver Danmack och Sverig friit fore, forschrefne vaben de 3 Croner at føre och bruge ubehindriit til evig tiid, dog at vii og vore epterkommere, koninger udi Danmarck, icke med thet forschrefne vaben de 3 Croner schulle tilholde os nogen jus eller rettighed til Sverigis rige, men dermed at holdis ved thend renunciation, som det Stetinsche fordrag formelder". Brev om bekendtgørelse af Hendes Majestæts dronningens resolution af 5. juli 1972.
Folder fra Folketinget
Fig. 155. Christian 10. kongeflag på Amalienborg Museet, Christian 8.'s palæ
Fig. 156. Regentflag med det store kongevåben. Christian 9.'s palæ
Fig. 157. Dronningeflaget
Det sjældne brugte dronningeflag sås hejst på Frederik 8.' s. palæ, dagen efter dronning Ingrids død. Det blev dog firet ned, og erstattet af et stort dannebrogssplitflag, fig. 157.
Fig. 158. Tronfølgerflaget
Tronfølgerflaget med de tre løver i et skjold med elefantordenen på Christian 8.'s palæ, fig. 158.
Fig. 159. Rigsforstanderflaget
Fig. 160. Kongehusflaget
Kongehusflag med Christian 5.'s krone. Bruges af medlemmer af kongehuset, fig. 160.
Fig. 161. DSB's store kronede vingehjul
Hotel Astoria indviet 6. april 1935 med lysavisen fra samme tid. På taget ses et herligt kronet DSB vingehjul, gid bygningen og det kronede vingehjul må blive fredet, fig. 161.
Fig. 162
Jan Petersen, Kronet DSB skilt. Hovedbanegården th. for hovedindgangen. DSB har forandret de kronede logoer. På DSB.'s splitflag forsvandt kronen pludselig fra lokomotiver, og flaget fik fjernet bogstaverne, D.S.B. Måske var man ked af at folk tolkede bogstaverne som De Sover Bestandig. På mange lokomotiver forsvandt det kronede logo. Et moderniseret logo, hvor det kronede vingehjul står på skrå (fart på) ses nu på flagstangen i Sølvgade, fig. 162.
Fig. 163
Et neonskilt til de københavnske S-baner så dagens lys i begyndelsen af 1930'erne. Heldigvis er der nogle tilbage på stationerne. Her et nymalet skilt (de gamle farver var brune) fra indgangen til Hovedbanegården set fra Istedgade, fig. 163.
Fig. 164
De firmaer, der tildeles ærestitlen leverandør til Det kgl. Danske Hof, har lov til at skilte med denne titel. W. Ø. Larsen cigarforretning på Amagertorv har kongevåben med vildmænd og krone. På Amagertorv ses kronen over de tre bølgelinier fra Den kgl. Porcelainsfabrik. Hovedstaden har mange kgl. Hofleverandører der skilter med denne titel. Christian 7.'s navneciffer (1666-1808) ses på Murersvendenes laugsskilt med årstal 1739 (Christian 6. 1730-1746) på ejendommen Murergade 8 på Nørrebro i København.
Murersvendenes forening stiftedes 7. marts 1623, altså på Christian 4.'s tid. Når et laug holdt flyttedag skete det med laugsskiltet båret frem forrest. Ved en sådan lejlighed er skiltet blevet istandsat, derfor forskelligheden med årtstal og kongeciffer.
Det siges at Christian 4. engang på en generalforsamling i murernes fagforening, blev foreslået indmeldt som æresmedlem. Grunden hertil er denne sætning, som ofte bliver sagt når Christians bygninger beskues, " Se det har Christian 4. bygget". Fig. 164.
Fig. 165. Præstø Bageri, skilt med krone
At man, også i moderne tid, bruger disse symboler er bagernes kronede kringle et bevis for. Den kronede kringle er et yndet butiksskilt som bruges over det ganske land. Historien om hvorledes bagerne fik retten til at sætte kronen over laugsskiltet er den:
Under tyrkernes belejring af Wien 1529 havde bagerne udmærket sig ved tapperhed mod fjenden. De fik af paven ret til bruge en sejrskrone i deres laugsskilt. Da sukkerbagerne (wienerbagerne) kom her til landet, medtog de laugsskiltet. Det er da morsomt at en indført specialitet; Wienerbrød, bliver til en nationalspecialitet, som eksporteres verden over. I Østrig under navnet: Kopenhagener Gebäck. At der kommer en kongekrone over bagernes laugssymbol skyldes at man efterlignede de danske laugsskilte, fig. 165.
Fig. 166. Ligsten fra 1667 med kronet bagerkringle
Tyske Kirke i Stockholm har en ligsten over Peter Hansen fra 1667, fig. 166. Her ses en sejrskrone over en bagerkringle. En gravsten i den tysk reformerte kirke i København har også en ligsten fra 1600-årene med en kronet bagerkringle.
Fig. 167
Den kronede kringle ses her fra en nyåbnet butik i Reykjavík, foto F.J. april 2003. fig. 167.
Fig. 168
Bilæggerovn med Frederik 4.'s portræt og navneciffer. Fra Samsø, museumsgården og saltsyderiet.
Fig. 169. Kongens Haand med monogram fra Frederik 3.
Politihånden, dette sjove politiskilt hvis historie går langt tilbage i tiden, er hidtil beskrevet tilbage til Frederik 5.'s tid. Under Struenses tid kom en forordning i 1771 der beskrev politiets myndighedstegn således:
At politiet skal bruge et metalskilt, som legitimation, har været skik i mange hundrede år.
Skiltet skulle bæres, således at politimanden kunne legitimere sig ved anmodning. Eksempler på, at personer falskeligt, at have udgivet sig for politibetjente, er nævnt i skrivelser fra 1701. Fra 22. oktober dette år kommer en forordning for politiet om brugen af et tegn. "Disse Politibetjente skal og af Politimesteren gives et vist Tegn, nemlig en hviid Stok med en Haand paa Enden, efter den Maade, som i Politi-Seglet findes; hvilken Kiep de hos sig skal bære og fremvise, når Fornødenhed det udkræver. Misbruge Politibetjentene dette tegn, eller andre, som ej ere Politibetjente, tilegne sig samme, da staffes de efter Lov 6-18-8 paa deres Hals"..." Netop disse liner er blevet flittigt citeret.
"Bortset fra det med byens våben forsynede tinskilt fra 1687 beskrives her det første polititegn". Carl Aage Redlich.
Politiskiltes udseende med øjet i hånden som ser alt, er brugt igennem flere tusind år. Det ses som symbol hos indianerne i Mellemamerika, fra Ægyptiske grave. Fätimas hånd har også øjet i hånden. Carl Aage Redlich omtaler øjet i hånden, brugt som indmuret symbol i porten, Puerta Judicidaris (dommens, eller lovens port) i Alhambra Slottet, Granada i Spanien. Det må regnes for sandsynligt, at dette symbol er vandret fra mellemøsten til Europa. At dette symbol, et øje i en hånd rækkende ud fra en sky, et mesterligt symbol som, ret beset, kan bruges af mange religioner.
Der er indtil dato ikke fundet bevis for at polititegnet, hånden med øjet i hånden er brugt i Danmark før efter 1701. Da Københavns Rådhus, der lå på Gammeltorv, brændte i 1697 hermed forsvandt politiets gamle arkiver. I 1670 er der stor utilfredshed med sikker færdsel om aftenen. Der skulle opsættes lygter således at "Malefikanter og Spitzbuber" ikke så tøjlesløst kunne drive deres spil, når de nu kunne genkendes ved lysets skær. I 1682udnævnes Klavs Rasch som kgl. politimester i København. Slagsmål, røveri og anden uorden var blevet en plage for byens borgere. Med udnævnelsen af en politimester embedet fulgte noget andet som var temmelig nødvendigt for at opretholde ro og orden om natten, nemlig en ophængning af 500 tranlygter som skulle betjenes af et nyoprettet vægterkorps på 68 mand. I dette tal indgik 4 som tårnvægtere fra Vor Frue Kirke og Nicolaj Kirke. Disse vægtere blev aflønnet med 6 Mark om ugen, og havde hver deres eget distrikt. Før 1682 havde en vagtmester og 12 bysvende som residerede fra rådhuset hvor de udgjorde den såkaldte "Rådstuevagt". En byfoged og en underfoged, samt nogle bysvende opretholdt ro og orden - om dagen. Om natten var der ikke betjente på gaden.
Ved en tilfældighed så jeg for ca. 25 år siden en støbt og ciseleret politihånd i sølv (for politimestre). Denne hånd har Frederik 3.'s monogram på hånden. Med en Kongens Haand, med Frederik 3.'s monogram rykkes tiden for ibrugtagen af politihånden tilbage til ca. 1666- 1670.Netop dette kongemonogram er brugt på 4 Mark stykker. Ser man monogrammet på hånden, og sammenlignes monogrammet på Frederik 3.'s Kroner fra 1666 til 1670 ses en identisk kongekrone. Monogrammet bruges kun i tidsrummet fra 1666 til 1670. Ved enevældens indførsel i november 1665 sker herefter en ændring af den danske kongekrone. Fra at der er 6 bøjler over kronen isættes der to mere, således at antallet nu er 8. Den bøjlekrone, som er på hånden, har 8, fig. 169.
Fig. 170
Krone 1666-1670 skåret af Caspar Herbach. Som eksempel Sven Aagaards tegning side 238 66-H4.
Fig. 171
På museer ses mange malerier, hvor kongelige er afbildet. Disse har ofte kroner og navneciffer over maleriet. Dette maleri fra Christian 8. bærer teksten: DET OEDELAGTE GUDS HUS REISTES PAA KONGENS BUD. HAM, SOM BESKIÆRMER KIRKEN, BESKIÆRMER GUD! Frederiksborg Slotskirke.
Fig. 172. Emailleskilt fra Grønlands Postvæsen
Disse flotte emailleskilte findes stadig. Men se godt på dem, om føje år er de væk erstattet af skilte i plastik. Fra C X.'s tid bliver metal skilte almindelige brugt af etaterne. Post og Toldvæsenet, danske ambassader samt andre har alle haft deres skilte. På Christian 9.'s tid begyndte man at afløse malede træskilte med malede jernskilte med monogram og tekst i bladguld. En siddende kronet isbjørn var Grønlands våben. Dette prægtige 1 skilt har efter Grønlands hjemmestyre mistet sin krone, fig. 172.
Fig. 173. Slotsportner Jerry Meyers samling af emailleskilte. Foto: Jyllandsposten
Fig. 174. Kronet kongevåben brugt på Bornholm
Den Bornholmske jernbane brugte dette kronede kongevåben på postvognen som kørte mellem Rønne og Gudhjem.Ved endestationen blev skiltet fjernet, og påsat en tom postvogn som så kørte retur.
Fig. 175
Mange af vore kongers kostelige skatte findes i rigt mål på Rosenborg Slot. I Grønne kabinet ses en montre med ridetøj fra Christian 4. genbrugt til tronfølgeren, den udvalgte prins Christians bryllup i 1634. Mus. nr. 3010. Ridetøjet er broderet med guld, juveler og perler. Arbejdet er udført af Gert Osserjn i København med genanvendelse af ældre smykker. Christian 4.'s krone havde 4 bøjler! Her vises 5. Frederik 3.'s krone har i 1648 6 bøjler. Når man ser denne krone forfra ses 5 bøjler. Fra 1656 ses en 8-bøjlet krone på mønter. Fra 1665 er der 8 bøjler på kronen. Tager man antallet af bøjler på kronen som rettesnor, da må, i det mindste, denne krone være den 6-bøjlede krone fra 1648. Fig. 175.
Fig. 175a
Den udvalgte prins (Chr. 5) dør i 1647. Kisten står i Christian 4.'s kapel i Roskilde Domkirke. Kisten er prydet med en bøjlekrone på kistelåget. Her ses 5 bøjler. Den sidste 6. bøjle kan ikke ses. En 6-bøjlet krone ses først ved kroningen i 1648.
Fig. 176. Frederik 3. med Christian 5.'s krone
På Frederiksborg Slot, ses et loftmaleri af Frederik 3. Han er iført en nærmest lilla kardinaldragt, med hermelinkant. Han bærer sin søns, Christian 5.'s krone fra 1671. Det var bygningsingeniør C. F. Mehldal som forestod genopbygningen af Frederiksborg Slot.
Uheldigvis manglede man tegninger fra det gamle slot. Mange af lofterne på Frederiksborg Slot blev skabt efter model fra loftet i Christian 4.'s skrivestue på Rosenborg Slot, fig. 176.
Fig. 177. Christian 4. i audienssalen på Sorø Akademi
Akademi blev efter en brand færdigbygget i 1822. Til audienssalen blev der bestilt en række malede helportrætter af danske konger, som havde tilknytning til akademiet. Her er ses et maleri af Christian 4. der er klædt i en sort folderig dragt Christian 4. er malet af Küchler som var elev hos Eckersberg til højre for den stående konge, ses hans sønnesøns, Christian 5.'s krone. Den viste krone er typen med lige knæk, Sieg.'s Møntkatalog 2004, 11, fig. 173. Under et besøg på Sorø Akademi for nogle år siden blev jeg vist rundt af en veloplagt lektor Steen Jensen der fortalte om stedets historie. Vi talte om Christian 5.'s krone som Christian 4. nok så fornøjet stod ved. Kunne der fortælles noget om dragten? Nogen tid efter fik vi anelsen om dragten bekræftet. Den var udlånt fra det Kgl Teather da maleriet skulle males. Selve dragten er langt senere end 1600-tallet, fig. 177.
Fig. 178. Dronning Margrethe og Erik af Pommern
På Kronborg hænger et oliemaleri forestillende dronning Dagmar med en lille åben krone med spidse takker. På maleriet hyldes hun af venderne. Et oliemaleri af Erik Pauelsen fra 1784 er morsomt. Her ses dronning Margrethe siddende med en lukket bøjlekrone, og med elefantordenen. Den unge Erik af Pommern sidder med en elefantorden om halsen. Christian 4. uddelte den væbnede arm til nogle officerer efter Kalmarkrigen.
Fig. 179. De Kongelige Danske Ridderordener 1903
Den væbnede arm kæmpede med elefantordenen om værdigheden som rigets fornemste orden. Først fra Christian 5.'s tid bliver rigets fornemste orden elefantordenen, fig. 179.
Fig. 180. Kobberstik af Christian 4.
1988 var det 400 år siden Christian blev konge som 10-årig. Dette blev behørigt fejret. Bruun Rasmussen kunstauktion afholdt en auktion d. 16. september. Auktionslot 34 viser Christian 4. på et kobberstik af Theodor Matham 1606-1676. Kronen har ikke lighed med Christians krone. Den viste har 8 bøjler, hvilket Christians krone ikke havde, fig. 180.
Fig. 181. Christian 4. stik fra 1749
På Niels Slanges stik af Christian 4. fra 1749, lot 60, ses den stående konge. Venstre hånd hviler på hans barnebarns 8-bøjlede krone. Efter maleri af C. van Mander, fig.181.
Fig. 182. Statens Museum for Kunst
Enkedronning Sophie Amalies død, som det er skildret af maleren Kristian Zahrtmann. Zahrtmann var en ypperlig kunstner, hvis farverige malerier det er en fornøjelse at se. På dette maleri er scenen dog noget dyster.
Her viser maleren dødsscenen med den “onde” dronning Sophie Amalie. Hun dør med et pengeskrin, som er faldet på gulvet. Symbolikken “det nytteløse at eje guld på dommen dag” åbenbares temmelig tydeligt. Dronningens konge ses afbildet som en hoven karl, der stirrer ned på folk.
Marmorbusten af Frederik 3. står i Riddersalen på Rosenborg Slot. Tung, som en buste af marmor skal være. Jeg ved det, for vores snedker og jeg har båret den op ad en stige til en kaminhylde over en af kaminerne i Riddersalen. Jeg kan slet ikke genkende den Frederik, jeg så på Rosenborg. Han er måske ikke køn, men så styg, som Zahrtmann viser ham, er han ikke. For at tydeliggøre, at det er en dronning, ses kronen over dronningens hoved. Her har der indsneget sig en fejl. Kronen er IKKE Sophie Amalies. Dronningekronen var pantsat af Christian 4., og blev ikke indløst. Der skulle laves en ny krone, det arbejde gik til Kunst-Caspar. Dronningen fik en 6-bøjlet krone (som kongens) i 1648. På maleriet ses en 8-bøjlet krone. Men den 8-bøjlede dronningekrone blev først lavet i 1731.
At dronningen males sådan, skyldtes eftertidens opfattelse af Leonoras lange (og vel også urimelig lange fangenskab i Blåtårn). Man bør huske på, at ægteparret Corfits Ulfeldt og Leonora Kirstine spiste kirsebær med de store. Ved Frederik 3’s tronbestigelse var det Corfits Ulfeldt og hans gemalinde Leonora, Christian 4’s yndlingsdatter, som var det ubestridte førstepar i Danmark. At Corfits Ulfeldt faldt i unåde, og da Danmark havde sin sværeste time ved fredsforhandlingerne i Roskilde, faldt det i Corfits Ulfeldts lod at føre disse for den svenske konge. Fredsbetingelserne førte til den ydmygende fred for Danmark - samtidig fik Corfits Ulfeldt sin hævn over de “uretfærdigheder” som overgik ham. Man kan sige at han hævnede sig på HELE DANMARK. Han melede eftertrykkeligt sin egen kage, alt sammen satte sig spor hos det danske kongepar. Da Frederik fik chancen, sagde han ganske eftertrykkeligt TAK FOR SIDST! til dette fantastiske ægtepar. Deres levnedsforløb er meget spændende. Det vil ikke overraske mig, om deres beretning vil blive bragt som en TV-dramaserie.
Fig. 183
En af de tidlige danske pengesedler er fra Frederik 4. En håndskrevet fem rigsdaler fra 1713. TH 17 nov. 2001 lot 2004, fig. 183.
Fig. 184
På en 10-rigsdalerseddel fra 1874 ses det store kongevåben, uden baldakin. De to skjoldholdere har fået selskab af to løver. Bilag til nationalbankens Historie, fig. 184.
Fig. 185. 5-kroneseddel DOP 113
Tegneren Gerhard Heilmann stod for en vellykket serie pengesedler. En 5 kr. seddel, DOP 113 fra 1912 viser en kæmpehøj. I DOP benævnt som "ikke nogen bestemt lokalitet". Den afbildede sten er "Carlsstenen" kendt fra flere af Johan Thomas Lundbyes billeder.
Den blev kendt som den dysse, der prydede de gamle femkronesedler. Gerhard Heilmann fik i allersidste øjeblik afleveret sine seddelforslag. Han ankom i en Taxa lige inden fristen udløb i 1908. Heilmanns meget smukke seddelserie fik en omløbstid på næsten 45 år, fig. 185
Fig. 185b
10-øreseddel udstedt af Det Kongelige Danske Krigsministerium til brug for Den Danske Brigade i Tyskland efter krigen. Lad denne seddel minde om, at vi har haft et KRIGSMINISTERIUM.
Fig. 186. Gramby 2-Marken 1920 med kongekrone
Propaganda på pengesedler er kendt. På Gramby 2-Marken ses et motiv, hvor zone 1 og 2 modtages med åbne arme af mor Danmark. Minister Zahle ønskede grænsen nordligst muligt. Her holdes han tilbage af Christian 10. At Slottet Glücksborg efter afstemningen i 1920 kom til at ligge på den tyske side, blev for Danmark en trist historisk kendsgerning, fig.186.
Fig. 187. Christian 4.'s portræt på en Tio Kronor Christiansstad 1894
At banken ønskede byens berømte grundlægger på pengesedlerne, er for mig et sympatisk, og godt valg. Christian ses på nogle pengesedler fra 1894. Christian 4.'s ciffer er i et skjold som holdes af to løver. Oven over monogrammet ses Christian 5.'s krone, fig. 187.
Fig. 188a. 10 Krónur Landssjóður Íslandslands 1885
Fig. 188b. 100 Francs, Dansk Vestindien
10 Krónur Landssjóður Íslandslands Christian 9. Frederik 8. og Christian 10. er også afbildet på Íslandske pengesedler.
På de Dansk Vestindiske pengesedler fra 1905 er Christian 9. afbildet. 100 francs seddel fra 1905, blanket. Kursen for 5 francs var 3,60 skandinavisk guldmønt, for 10 francs 7,20 kr, 20 francs 14,40 kr. og 100 francs 72 kr. fig. 188.
Fig. 189
På et postkort fra 1945 ses kongemærket som blev solgt med årstal 1942 og 1945 af sølvvarefabrikant og guldsmed Michelsen. På bagsiden af kortet står: Andel i Overskuddet tilfalder Kong Christian X.'s Fond, fig. 189.
Fig. 190. Postkort fra 1903 med det store kongevåben og de første danske frimærkemotiver
Fig. 191
En adgangsbillet til Færgegruppe B fra Korsør Kl. 10,27-10,32 fra 1943 med et kronet DSB vingehjul kan vække minder om en tid da frihed for Loke såvel som for Thor, var sat ud af kraft, fig.191.
Fig. 192. Meyers vildmænd
To gamle kroner, hugget i sten kan passende afslutte dette afsnit om den danske kongekrone
Fig. 193
En krone fra Christian 5. udhugget i sten på Laugtinget i Thorshavn. Foto fra Nordisk Unions årsmøde i Thorshavn. fig. 193.
Fig. 194
Fra minerne i Kongsberg. Kronet C 4 16Z4. Medaille fra Kongsbergs 350 års jubilæum, fig. 194.
Fig. 195
Hvis man er en flittig museumsgæst og finder behag i mærkelige sager, da vil man, ikke ofte, kunne se messingkroner i afdelingen for nyere tid. Disse brudekroner blev af brudeparret, lånt af kirken til brylluppet. For en del år siden blev en sådan, skulle det vise sig, norsk brudekrone af messing, fundet på Ålholm Slots loft. I Nyt fra Nationalmuseet nr. 102 marts april maj 2004 s. 11 vist en meget flot brudekrone. Frederik 2. forbød de gamle brudekroner i en reces af 1586 som påbød "at ingen brud må have andet og mere på sit hoved end en krans af perler og ædle stene. I Vilstrup på Haderslev næs findes stadig en brudekrone som af kirken udlånes til brug ved bryllupper. En brudekrone fundet ved grundgravning i Middelfart i 1933 afslørede denne krone. Den vejer 433 g. og er fremstillet i lueforgyldt sølv. Kronen skønnes at være fra begyldelsen af 1500 tallet, muligvis 1520.
Lad mig slutte l. del af DEN DANSKE KONGEKRONE brugt gennem 1000 år, på næsten 1000 måder.
12. april 2004
Peblinge Dosseringen, 24
2200 København N.
En artikel, Corona Danica, er trykt i 9. Thomas Høiland Møntauktion, Jerry Meyers samling, 17. november 2000. I et forord til samlingen var kongekronerne beskrevet. En tak til professor dr. phil. Kolbjørn Skaare, forhenværende overinspektør ved Kgl. Myntkabinettet Oslo, Norge, for venlig interessen for denne artikel. Kolbjørn Skaare stillede mig nogle spørgsmål om dronningekronerne. Med denne artikel håber jeg at have besvaret disse spørgsmål fyldestgørende.
Fotos af Jerry Meyer
Grethe Lund Meyer
Yvonne Lund Meyer - Med de Meyerske kronjuveler
Følgende takkes for venlig interesse og hjælp til 1. del af Kronebogen:
Niels Jørgen Jensen, kurator Katia Johansen og cand. mag. Preben Mellbye-Hansen, Rosenborg Slot, Frank Petersen. For skanning af billeder Yvonne Lund Meyer og Mogens Skjoldager.
