Apokryfe Mønter og Medailler

af Julius Wilcke

Da jeg i Sommer passerede Hamburg, fandt jeg hos en Antikvar et gammelt Møntværk, udgivet 1631 af J. de Zetter i Frankfurt a/Main. Bogen, der havde tilhørt den bekendte Numismatiker og Personalhistoriker, Dr. med. A. Halling i Glückstadt, viste sig at have Interesse for dansk Numismatik, idet den indeholdt flere særdeles gode Billeder af danske Mønter, herimellem 3 Stkr., der ikke er bevarede til Nutiden, nemlig:

Thaleren fra 1514 havde Vedføjelse om at være 32 ß, l. (64 ß. d.) værd, hvad der straks vakte Formodning om, at Tavlerne var optrykte efter et ældre Værk, idet Thaleren i 1631 var værd 48 ß, l. (96 ß, d.). Dette viste sig at være rigtigt, idet der paa Møntkabinettet findes en ældre "Müntzbuch", udgivet 1610 af Berndt Arndts Buchvorkøper med de samme Tavler og tilsvarende Titelblad. I Fortalen henvises udtrykkeligt til, at de Rigsdalere, der er "genge und gebe", i Randen er betegnede med en Værdi af 24 Groschen = 32 ß, l., og at disse Dalere, som er de bedste, til enhver Tid i alle Lande kan tages i Købmandsskab, saavel hele, halve og Ortsdalere, medens de, der er mindre værd, ikke har en saadan Vedtegning i Randen af Tavlen.

Paa Titelbladet er anført, at Mønterne "mit schwerer Mühe und Unkosten aus vielen Antiquiteten zusammen gebracht" (sind).

De tre fornævnte Menter findes ikke afbildede i 2 ældre paa Møntkabinettet opbevarede "Valvationer", trykte i Leipzig 1572, i hvilke derimod omtales Chr. III. Thaler 1547 og Fr. II. Thaler 1572, den første til Kurs 30 ß 9 pfenn., den anden til 30 ß 5 (6) pfenn.

Heller ikke ved Gennemgang af en Del Valvationer paa det kgl. Bibliothek fra sidste Halvdel af det 16. Aarh. fremkommer yderligere til Oplysning om disse Mønter.

I Thomas Bartholins Udgave af Hans Jørgensen Mules Møntkatalog, Kbhvn. 1670, findes til Slut en Fortegnelse over en Del Mønter, som den afdøde Samler ifølge sine efterladte Optegnelser med stor Møje forgæves havde eftersøgt; blandt disse nævnes en halv Daler 1535 fra Christian III. og 4 Mark 1564 fra Frederik II., den sidste under Henvisning til ovennævnte "Müntzbuch" in 4o pag. 52.

I Lauerentzens 2. Udgave af "Museum regium" omtales kun den til Nr. l svarende Mark (1/2 Specie) fra 1514 (Nr. 2 f.) af Vægt 2/3 Unce, ikke derimod nogen Daler fra 1514. Endvidere omtales under Christian III. 2 Halvspecier fra 1535, den ene med Aarstallet paa Forsiden, den anden pas Bagsiden (Nr. 5 og 6). Under Frederik II. staar opført 4 Mark Klipping fra 1564 (Nr. 66).

I "Beskrivelsen" af 1791 findes 1/2, og 1/4 Specie (?) fra 1514 beskrevet under Fr. I. Nr. 1-3, Tavle I Nr. 2 og 11 Nr. 1. Specien eller Halvspecien fra 1535 er afbildet Chr. III. Tavle XIII Nr. 2, men ikke omtalt i Teksten; 4 Mark Klipping 1564 findes overhovedet ikke i Beskrivelsen.

Af andre Mønter, der ikke forefindes mere, kan nævnes:

Af Medailler anføres:

Af fornævnte Mønter er der næppe Grund til at tvivle om Nr. 4's Authencitet, hvorom henvises til min Afhandling: Kong Hans rhinske Guldgylden, Num. Foren. Medl.blad V Nr. 4 p. 37-44. At Nr. 6, Fredr. IV.s 18 Marks Guldkrone (1), har eksisteret, er der formentlig heller ikke Grund til at betvivle. Det skulde være underligt, om Lauerentzen, hvis Udgave af Museum regium udkom under Frederik IV., vilde opdigte en saadan Mønt.

Paa den anden Side mener Møntkabinettets Chef, Museumsinspektør Galster med nogen Føje at kunne hævde, at Medaillen Nr. 7 er et Falsum. Den findes første Gang aftegnet 1620 hos Johan Jacob Luckius i en Beskrivelse af en Del mærkelige Medailler p. 45. Bemeldte Luckius er af engelske Numismatikere (2) anholdt for at have opdigtet flere engelske Medailler, der aldrig har eksisteret. Af den paagældende Medaille fra Chr. II. forefindes kun en daarlig Støbning, der synes støbt efter Tegningen hos Luckius, som citeres i "Beskrivelsen". Tegningen gaar igen hos Brenner (3) og Schive (4).

Er Nr. 7 et Fantasifoster, kan Nr. 8, der ligeledes findes aftegnet hos Luckius p. 208, være det samme, omend 2. Udg. af Museum regium ganske vist udtrykkelig anfører, at Vægten "overgaar" en Portugaløsers, saa man skulde formode, at Stykket virkelig har været til Stede, da Kataloget over Musæet affattedes. I første Udg. omtales Vægten derimod ikke, og i det haandskrevne Katalog over Guldmedailler, der er affattet i Chr. V.s Tid, findes Medaillen ikke, hvad der jo synes mistænkeligt. Der er iøvrigt den Mærkelighed ved dette Stykke, at paa dette er Kongens Valgsprog: "Treu ist Wildt Brat" oversat, saaledes at der ikke kan være Tvivl om dets Betydning.

Mønten Nr. 5 findes første Gang aftegnet 1714 hos Brenner: Thesaurus nummorum Sveo-Gothicorum, hvorfra Tegningen uforandret er gaaet over i Joachims Groschen-Kabinet, Leipzig 1750, Siebendes Fach, Tavle XXVI Nr. 51. og i Beskrivelsen af 1791, jfr. ogsaa Berch: Svenska mynt, Upsala 1787. Om denne Mønt virkelig har foreligget, er ikke godt at vide, om end dens Bagside ser troværdig nok ud, sammenlignet med Kongens øvrige Skillinger. At Brenner urigtig har beskrevet og aftegnet Middelaldermønt, har han fælles med vor store Beskrivelse. Af den Grund at nægte ham Troende med Hensyn til nyere Mønter, synes uholdbart. Efter Møntens hele Karakter, og Udseende og i Betragtning af Brenners Kvalifikationer iøvrigt vil jeg næppe anse det for rimeligt, at denne Mønt er opdigtet hvad man heller ikke kan se Forfatteren har haft nogen Grund til.

Tilbage bliver da de 3 først nævnte Mønter fra de gamle "Müntzbücher".

Nr. 3, 4 Marck Klipping fra 1564, er jeg tilbøjelig til at henvise til Fantasiens Verden. Efter Afbildningens Størrelse er den ikke forskellig fra 2 Marck Klipping. Man kan derfor ved Tegningen af Tavlerne, der iøvrigt er fælles for flere Udgaver og saaledes ikke giver Udtryk for fleres Iagttagelser, have gjort sig skyldig i en Misforstaaelse, mulig tilskyndet af den Omstændighed, at der i vort Naboland, Sverige, i det 16. Aarh. udmøntedes 4 Marck Klipping 1568 under Johan og Carl, Brenner p. 86, 1569 under Johan III. l. c. p. 106, og 1603 under Carl IX. l. c., Tavle II Nr. 1 og p. 125 jfr. Stiernstedt 798, 909-11, 983-83. Hertil kommer, at en saadan 4 Marck Klipping ikke findes omtalt i Regnskaberne, skønt disse omtaler 2 og l Marck, 4 og 2 ß Klipping (5), at Mule i det 17. Aarh. ikke kunde opdrive et eneste Eksemplar, skønt Klippingene ellers ikke var sjældne, og at Museum regium regner sig til Vægten efter Værdien ved Sammenligning med 3 Marck fra 1563, der vejer 2 Lod = 1 Unze, hvorefter "hic numus quatuor marcarum habebit pondus unciæ & unius tertiæ", hvad der lader formode, at Forfatteren og Kunstkammeret ikke har haft Mønten for sig in natura, men kun in effigie, og at Musæet saavel som "vor egen Mule (Mulenius nostras)" længe har "ambitioneret" den! Vægten er ved denne Mønt anført lige saa usikkert og ubestemt som ved Medaillen Nr. 8.

Hvad sluttelig angaar de 2 "Thalere" fra 1514 og 1535 vil jeg være tilbøjelig til at anse Nr. 1 for at være den i Beskrivelsen omtalte 1/2 Specie og Nr. 2 for at være de ikke ualmindelige saakaldte 2 Marck Stkr. fra 1535, maaske med lidt Variation med Hensyn til Aarstallets Anbringelse, jfr. Mus. reg. 2. Udg., Chr. III. Nr. 5 e og 6 e. Disse kaldes ganske vist "Semunciales", men under den følgende Klasse: "Didrachmales" findes l Marck Stkr. opført. En Sammenblanding kan her have fundet Sted. Forsaavidt de gamle ,,Müntzbücher" paa Tavlerne har benævnt de paagældende Stkr. Thalere, maa det erindres, at der i Fortalen staar, at de kan tages i Købmandskab som hele, halve og Ortsdalere, hvori formentlig ligger, at Tegningerne gælder Speciemønt i Almindelighed, uden at der indestaas for, at der af de afbildede Mønter findes alle 3 Kategorier. Der bliver da kun den Ændring i vore hidtidige Benævnelser tilbage, at Chr. III.s saakaldte 2 og 1 Marck Stkr. maaske retteligen burde kaldes 1/2 og 1/4 Specier. Thomsen (6) og Sorterup (7) mener imidlertid at kunne dokumentere, at det var 2 og 1 Marker, som møntedes i Roskilde. Scharling (8) oplyser, at de første Joachimsdalere sloges paa Gottorp 1534. Det sidste er et Moment, der kunde tale for, at Christian III. til Brug under Grevefejden virkelig har ladet slaa dansk Speciemønt. At der i de gamle Müntzbücher udfør Billedet, Beskr. Chr. III., Tavle XIII Nr, 2 ikke er vedføjet Attestation om, at Thaleren (i 1610) er 32 ß l. værd (dvs: 1/2 Thaler = 16 ß l. og 1/4 Thaler = 8 ß l.) stemmer godt med disse Mønters hele daarlige Habitus, hvorved iøvrigt bemærkes, at Thaleren i 1535 regnedes til 2 1/2 Marck à 3 Marck. Det er altsaa ikke muligt at identificere 2 og 1 Mark Stkr. med 1/2 og 1/4 Specier, men der maa i Virkeligheden træffes et Valg mellem de 2 Værdier, et Valg, der maa overlades til en senere indgaaende Undersøgelse af Datidens Akter.

Inspektør Galster og Direktør Schou har sluttelig henledet min Opmærksomhed paa:

Den sidste kendes slet ikke. Hvad Medaillen fra 1646 angaar, kendes den i Guld og Tin. Guldeksemplaret blev 1806 stjaalet fra Kabinettet sammen med en Del anden Guldmønt; Tineksemplaret erhvervede Kabinettet paa Krebers Auktion. Denne Medaille har nogle villet anse for en Mønt og fundet nogen Støtte herfor i den Omstændighed, at Etatsraad Kølle i sine Tabeller, Beskr. p. LIX, og efter ham Devegge, Thomsen og Sorterup i Thimms Katalog p. 172 og Krebers Katalog p. 140 omtaler "Ulfeldtske" 4 Marck-Stkr., idet Medaillen, der i det hele og store ligner de Ulfeldtske Hebræere, Beskr. Tavle XXIII Nr. 19-23, og unægtelig nærmest bærer Møntpræg, da kunde være at anse for en 8 Marck (Guldafslag af en saadan) eller Dobbelt Krone, corona danica, Beskr. Tavle XIII Nr. 13-16 og XIV Nr. 17-19. Dette er dog formentlig en Misforstaaelse, idet Etatsraad Kølle vistnok har læst en Skrivelse af 4. April 1646 (9) til Statholderen i Norge, Hannibal Schested, hvori hele den "Ulfeldtske" Udmøntning benævnes "Crone-Skrot", saaledes, at der ogsaa maatte være udmøntet eller tilsigtet udmøntet 4 Marck-Stkr. eller Croner, som han derfor i sine Tabeller har opført med halvt Antal og dobbel Vægt mød 2 Marck-Stkr. paa 1 Mark Sølv brutto. Disse 4 Marck-Stkr., som man ellers ikke kender noget til hverken i Regnskaber eller Samlinger, maa sikkert ligeledes henvises til Misforstaaelsernes og Fantasiens Verden. Udtrykket "Crone-Skrot" i fornævnte Brev er kun valgt for at adskille denne Udmøntning fra Specier og den rene Smaamønt, Skillinger, Søslinger m. v. Herefter bliver der næppe Rum for at anse Stykket Nr. 9 for en 8 Marck eller for andet end en Medaille i Anledning af Freden.

(NFM VI (1923) side 233ff)


Noter:


Tilbage til Dansk Mønt