Julius Wilcke: Dansk Piaster fra 1624

I et af Møntskriver Hans Søffrensen aflagt "Møndtens Regnskab for Kiøbenhaffns Slot 6. Febr. 1624 - Nytaarsdag 1625" (1) findes under 31/12 1624 opført et Indtægtsbeløb af 47 1/2 Rdl. 2 Skilling som Refusion af Udgifter til Kul, Talg, Lys, Vinsten og Salt, der er medgaaet ved Finering m. v. af et Antal enkende Daler udi Realsølv for det ostindiske Compagni. Dette, der var oprettet ved Patent af 17. Marts 1616 (2), omfattedes med udelt Interesse af Chr. IV, der indskød store Summer. Men ogsaa mange Adelige og Borgerlige blev Participanter med betydelige Beløb, f. Eks. i 1625 to Borgere i Bergen Jan Jansen de Lange og Sander Jansen (Hollændere?) med 13189 Rdlr. (3)

Ved nærmere Eftersyn af det til fornævnte Indtægtspost hørende Regnskabsbilag Litra C viste det sig, at der af Rentemesteren paa fornævnte Compagnis Vegne under 27/9 1624 var afgivet til Møntskriveren ialt 24000 Rdlr., hvoraf 20455 Rdlr. igen var leveret Møntmester Nicolaus Schwabe til Indsmeltning. Heraf var udkommet

"Summa schwarze bladten 2289 Marck 5 1/2 lott, widte blatten 2287 Marck 13 1/2 lott, diese gebregt, hierauss sindt gezehlt 19670 stück v. achten und 6 vnform, hierbey sindt auch 81 stück welche nur schlegt ahn gebregt, wegen 9 Marck 8 lott am halt 14 lott 12 gren ... Anno 1624 den 18. 9br ahn Claus Reyetter (4) laudt seiner quitantz gliefert 19670 Neue geschlagene stück von Regal mitt Køng: May: cron und wapben."

Denne Beskrivelse af Mønten kan kun passe paa den i "Beskrivelsen" under Nr.625, hos Jørgensen som Nr.89, opførte Species. Av: Kongens Titel. Rigernes og Provinsernes Vaabner i et Skjold paa et Kors. Rev.: Benedicto etc. I Midten en Krone, derover R. F. P. og derunder 1624 - jfr. Tavle XVII Nr. 14. Denne Mønt der kun har en Diameter af 39 mm, medens Specierne fra 1624 maaler 42-44 mm, kan efter sin Tegning ikke være bestemt til Specie, thi den afviger ganske fra den i det selvsamme Aar indførte bekendte Type med Kongens Billede paa Forsiden over et bredt Afsnit med hans Titel, og paa Bagsiden Provinsvaabnene i en Krans af smaa Skjolde. Den ligner forsaavidt mere Kronerne, som den har den store Krone paa Bagsiden; men Forsiden er saa meget mere forskellig, som der ikke findes det for Kronerne typiske Billede af den staaende Konge. Der maa ved den baade fra Kroner og Specier afvigende Tegning være tilsigtet enten en Advarsel til Menigmand her i Landet om, at den er ingen af Delene, eller en Lighed med udenlandsk Mønt, sammen med hvilken den skulde kursere i Udlandet. Det viser sig da ogsaa, at den i hele Anlæget af Tegningen, særlig Skjoldet, har en Del Lighed med hollandske Leicesterdalere fra omkring Aar 1586, eller spanske Pesos (Piastre) fra Philip III, f. Eks. fra 1618. Men særligt synes der at være tilsigtet en vis Lighed med de af det hollandsk-ostindiske "Compagnie van Verre" med den hollandske Regerings Sanktion paa Møntofficiner i Holland prægede Piastre, kaldet 8 Realer og Stuk van achten (5), af hvilke den i Katalogen over Grogans Samling opførte Piaster, der efter Tegningen maaler 39 mm, er slaaet i Dordrecht hos Jacob Janszen de Jonge. Det er karakteristisk for disse spanske og hollandske Realer, at de ikke er forsynede med noget Fyrstebillede, hvad jo heller ikke er Tilfældet med den foreliggende danske Mønt. Det er forklarligt, at denne er saare sjælden. Netop omkring Aar 1624 gjordes der store Anstrengelser med Udrustning og Udsendelse af Skibe til Ostindien til Handelens Viderebefordring (6). Man maa da naturlig gaa ud fra, at disse Mønter ikke skulde blive her, men anvendes paa Rejsen ved Handelen med de Indfødte, der havde faaet Fortrolighed med Piasteren (7) og ikke yndede anden Slags Mønt. Piasteren udmøntedes 8 1/2 Stk. af en cølnsk Mark 14 8/9 lødigt Sølv, 9 9/67 Stk. af en cølnsk Mark fint Sølv (8), medens den "enkende Rigsdaler", Rigsdaler in Specie eller kort Specie dengang udmøntedes 8 Stk. af en cølnsk Mark 14 1/18 lødigt Sølv (9). Det vil saaledes ses, at den i Møntregnskabets Bilag Litra C angivne Lødighed omtrent passer til Piasterens. At den er 2/9 Lod for lav, kan være et Bidrag til Møntningsomkostningerne. Under alle Omstændigheder er Forskellen fra Speciens Lødighed betydelig større, nemlig 1/2 Lod. Idet 1 Mark Sølv regnes til 233,855 gram, bliver efter foranstaaende den lovbestemte Vægt af Piaster og Specie henholdsvis 27,51 og 29,23 gram. Ved Vejning af det paa den kgl. Mønt-og Medaillesamling værende Eksemplar af den heromhandlede danske Mønt og af et vel konserveret Eksemplar af en alm. Specie fra 1624 viste Vægtene sig henholdsvis at være 27,15 og 28,94 gram. Forskellen fra den lovlige Vægt skyldes vel Remediet, Iltning, Beklipning, Affiling og nogen Slid gennem Tiderne. Forskellen mellem Mønterne indbyrdes bliver dog den samme ca. 1,7 gram. Der er da ogsaa herigennem ført Bevis for, at Beskr. Nr.625 maa anses for vor første Piaster og vel ogsaa ældste Kolonimønt, selv om der ikke har været Lejlighed til at prøve, om ogsaa dens Lødighed stemmer med de angivne 14 6/9 eller 14 8/9. Af et Møntskriverregnskabet bilagt Vekselregister ses, at 1 Rigsdaler in specie i 1624 indveksledes med 100 Skilling, 1 spansk Real (Piaster) med 96 Skilling. Det er jo ogsaa klart, at Piasternes mindre Vægt tildels opvejedes ved den bedre Lødighed, saaledes at Forskellen i Værdi mellem de to Mønter dog kun blev ringe: 4 Skilling.

(J. Wilcke: Daler, Mark og Kroner 1481-1914, København 1931 side 116-118)



Tilbage til Dansk Mønt