KLIK for forstørrelse!

Julius Wilcke: Danske Guldriddere 1611-13

Ifølge et i Rigsarkivet opbevaret Rentemesterregnskab 1/5 l611-1/5 1612 Pag. 274 har Rentemester Sivert Bech den 31. Maj 1611 modtaget af Nic. Schwabe, Kgl. Maj.s Møntmester, 550 Stkr. danske Guldriddere,

"som veje tilsammen med Sølvvægten 20 Lødemark 14 1/2 Lod og skal holde udi fin 20 Karat, hvilken fornævnte danske Guldmønt han for Kgl. Maj. og efter Hs. Maj.s egen naadigste Befaling underdanigst af nye haver møntet og forferdiget."

Ifølge dette Regnskab og Regnskabet for 1612-13 er der slaaet 1611: 1212 Stkr., 1612: 1976 1/2 Stkr. og 1613: 312 Stkr. Navnet er taget fra den hollandske "Groote Nederlandsche gouden rejder", der i Henhold til Ordonnans af 21. Marts 1606 var befalet slaaet i nær Overensstemmelse med den engelske "Unité", som af Chr. IV.s Svoger Jacob I var indført til Minde om Englands og Scotlands Forening under Stuarterne og gjaldt 4 engelske Kroner = 20 sh. Vor danske Guldridder var dog ikke saa god af Vægt og Finhed. I saa Henseende stemmede den nærmest overens med 4 Daler Klipping 1602. Af denne og af andre Grunde er der ingen Tvivl om, at Guldridderen gjaldt 4 Daler in specie og senere benævntes Rosenobel, men dette sidste Navn, som nu ses benyttet i Beskrivelser og Kataloger for disse Mønter fra Kalmarkrigens Aar: 1611 Beskr. Nr.209-14, 1612: Nr.231-32 og 1613: Nr.241-43, Tavle IX Nr.13-14 og X Nr.3, Jørgensen Nr.14-16, er ikke det, som Mønterne i sin Tid udkom under, og under hvilket de i Regnskaberne udtrykkelig opføres ved Siden af de udenlandske Rosenobler, der væsentlig indkom af Sundtolden. Guldridderne udmøntedes, som det fremgaar ved at sammenholde de enkelte Udmøntninger, 26 Stkr. af Marken Brutto, men skrodedes ikke altid nøjagtigt, som Reglen for knapt, saaledes at der, som i fornævnte Post, opnaaedes nogle faa Stkr. flere af et Antal Mark Guld end paaregnet. De i Beskrivelsen Pag. LIV Nr.3 optagne Beregninger over disse Mønters Finhed og Vægt maa saaledes berigtiges herefter.

Bagsiden til den danske Guldridder er i Overensstemmelse med Bagsiden til de Contrafeyer, f. Eks. Christian IV.s p. 99, der antages baarne af Riddere. Forsiden til nævnte Contrafey er meget slidt, idet den der har baaret det, øjensynligt har plejet at bære det med Elefantbilledet udad som den Ridder han var, medens Kongens Billede egentlig lidt respektstridigt er slidt mod Vamsen. Netop i Overensstemmelse hermed bærer vor Guldridder Elefanten, der pasede til Møntens Navn. Jacobæus benævner den ikke; Lauerentzen siger, at nogle kaldte Mønten Rosenobel. 1627 troede man det var en Rosenobel (Mv. 1625-70 p. 51.)

(J. Wilcke: Daler, Mark og Kroner 1481-1914, København 1931 side 114-116)


Tilbage til Dansk Mønt