KLIK for forstørrelse!

3. Mønten paa Kongsberg. 1788-1813

af Julius Wilcke

(fra: Wilcke, Julius: Specie- Kurant- og Rigsbankdaler, København 1929 (Wilcke IV) side 134-153)

Fortsat

Da Kongen havde erfaret, at omstrejfende Handlende i Norge opkøbte Sølv og Mønt, tilskrev han den 10. Marts 1810 Finanskollegiet om at sørge for, at der ikke mere sloges Mønt i Norge af saa god Gehalt, at den udgik af Omløbet (22), ligesom der 3. April 1810 udstedtes Plakat, hvorved al Omrejsen i Norge for at opkøbe Mønter og Sølv blev forbudt. For at imødekomme Kongens Bud, og da Finanskollegiet havde bragt i Erfaring, at Prahm hos Flor i Altona havde rekvireret 20 Par Stempler til 2 ß 4 lødige 13 R. paa Marken fin i Strid med Kongens Resl. 28. Septbr. 1808 om paa Grund af den forværrede Kurs at mønte 1 ß til 19 R. paa Marken f., havde Kollegiet tilskrevet Regeringskommissionen i Norge, at det ikke var tilraadeligt at fortsætte med Udmøntning af Mønt til 13 R. paa Marken f. Man paabød Udmøntning af 1 ß til 19 R. paa Marken f. og sendte et Parti 1 ß Stempler til Norge med Etatsraad Tønder Lund og Major Darre.

Senere havde man erfaret, at der fra 8. Maaned 1806 til Udgangen af 1808 ved Hytten var vundet 21,000 Mark Sølv, hvoraf ikkun 1060 Mark var i Behold, der snart vilde blive rekvireret af Mønten. I den Anledning spurgte Finanskollegiet den norske Regeringskommission, om den Skillemønt, der var udmøntet af dette betydelige Kvantum Sølv, havde holdt sig i Omsætningen ; den sidste Møntfod var beregnet efter en Kurs af 205, men da denne nu var steget (dvs: i Virkeligheden faldet!) til det dobbelte, var det ikke sandsynligt, at Mønten var bleven i Landet, hvorfor det henstilledes til Overvejelse, om det var tilraadeligt at fortsætte Udmøntningen.

Fra den norske Regering havde man da modtaget Efterretning om, hvad der var møntet siden Krigens Begyndelse i 1807 indtil Novbr. Maaneds Udgang 1809:

I. Sølvmønt.
a. til 13 R. paa Marken f. 2 ß 4 lødig   73.072 R.
b. til 19 R. paa Marken f. 8 ß 6 lødig  112.477 -
		           4 ß 4 lødig   41.800 -

II. Kobbermønt.
a. 4 ß  280 R. pr. Sk.Pund              10.452 -
b. 1 ß	                                  3.600 -
                                     --------------
			                241.401 R.

Ved Zahlkassen var endnu i Behold c. 100.000 R. i Sølv 8 og 4 ß. Saalænge Kommunikationen med Sverige var standset, var Udførslen af klingende Mønt forbunden med megen Vanskelighed og Risico; man sporede da ogsaa, at den aftog, men i den senere Tid (efter Freden med Sverige) var Manglen paa Skillemønt i saa høj Grad tiltagen, at der indløb idelige Klager fra alle Kanter. Udmøntningen af Sølv var standset, da der ingen videre Sølvbeholdning for Tiden fandtes, men Kobberudmøntningen var beordret genoptagen paa samme Maade som forhen, da denne Møntsort bedre holdt sig og ikke saa let forsvandt af Omløbet. Den norske Regering frygtede dog for, at den nærværende Kurs vilde bringe den til at gribe til det Middel at udgive Sedler til 24, 12 og 8 ß, men da baade Fabrikationen dr var vanskelig og man saavidt mulig burde undgaa at indføre forskellige Representativer i Landet, bad man Finanskollegiet om Opsendelse af et Parti af de i København forfærdigede Smaasedler.

Banken i København kunde dog daarligt tilfredsstille Efterspørgslen efter Smaasedler, fordi de ved den hyppige Brug hurtigt blev afslidte og idelig maatte erstattes med nye; deres Brug i Norge vilde formedelst Circulationens Beskaffenhed være forbunden med særdeles store Ulejligheder; den Tid, da deres Brug efter Kongens Bestemmelse skulde ophøre, nærmede sig, saa de næppe ret i Norge vilde være kommen i Omløb, førend de bleve at indkalde. Finanskollegiet saa derfor intet andet Middel, indtil Møntmaskinen i København kom i Gang, end at udmønte 1 ß og i al Fald omsmelte en Del af Sølv 8 og 4 ß til 1 ß 19 R. paa Marken f., da disse 8 og 4 ß strax vilde forsvinde, hvis de blev udgivne, medens 1 ß vel vilde holde sig længere. Den af den norske Regering opgjorte Udmøntning svarede kun til 16000 Mark f., og der skulde da være 4 5000 Mark i Behold, men i Slutningen af 1806 og Begyndelsen af 1807 sendtes en Del af det vundne Sølv herned.

Den 24. Marts 1810 bestemte Kongen, at der skulde slaas Kobber 2 ß i Norge af saadan Gehalt og Vægt, at den kunde blive i Landet; iøvrigt godkendte han Kollegiets Foranstaltninger og Forslag (23).

I Henhold hertil lod den norske Regering iværksætte Udmøntning af Sølv 1 ß og beordrede Mønten paa Kongsberg til at lade skære Stempler til Kobbermønt efter den nye Møntfod for Kobbermønt 373 1/3 R. pr. Sk.Pund. Da Stempelskærer Granstrøm var arresteret for Pengefalsk, havde man ladet en ny Arbejder oplære, som endnu ikke havde kunnet bringe det synderlig vidt. Den norske Regeringskommission bad derfor om Stempler fra København til Kobber 2 ß, men da der allerede havde maattet udgives nogle 1000 R. i disse 2 ß, foresloges Stemplet i København givet en lignende Simpelhed forsaavidt angaar Inskription m. v. som de alt udgivne, og den seneste Møntfod opretholdt. I København havde man yderligere nedsat Vægten for Kobbermønt. Finanskollegiet erkender, at der nu ikke, da flere Tusind R., i disse 2 ß er udgivne, kan gøres Forandring i Stempler eller Møntfod for de norske 2 ß, der iøvrigt kun kan anses for en interimistisk Foranstaltning, der ikke længere end Nødvendigheden byder, maa vedvare. Den 26. April 1810 resolverede Kongen, at Udmøntningen foreløbig kunde fortsættes og et med den nedsendte Prøve overensstemmende nyt fuldkomment udarbejdet Stempel opsendes, men saasnart man i København kan slaa Kobber 2 ß, skal de norske indvexles med dem, da de norske formedelst deres ufuldendte Præg vare saa let at eftergøre (24).

KLIK for forstørrelse!

2 ß norsk af Kobber 1810.

Der udsloges nu en Del norske 2 ß til 373 1/3 R. pr. Sk.Pund, men de var jo betydelig bedre end de i København møntede 2 ß til c. 2 R. pr. Pund. Finanskollegiet vilde dog ikke gribe ind heri, da Møntmaskinerne paa Kongsberg var ufuldkomne, og der som Følge heraf ikke kunde præges gode moderne Mønter, der ikke saa let kunde eftergøres. Nedsatte man Møntfoden, udsatte man sig for Forfalskning af de paa Grund af den daarlige Udmøntning let eftergørlige norske Kobberpenge. Man syntes dog tilslut, at de var for tarvelige, og man havde derfor ladet udarbejde nye Tegninger, hvorefter Bauert i Altona skulde forfærdige nye, Stempler. Kongen approberede 13. Maj 1811 de nye Tegninger, men paalagde Finanskollegiet at sørge for, at Udmøntningen i Norge skete efter Prisen paa Kobber i Norge, selv om Møntfoden saa ikke skulde blive 373 1/3 R. pr. Sk.Pund. Kongen forlangte derhos Forslag til en ny og bedre Indretning af Mønten i Norge og om dens Beliggenhed paa Kongsberg eller andetsteds "da vi finde, at saavel de betydelige Vandfald som og Overfloden af Bygningsmaterialier i Norge meget vilde lette Indretningen af en fuldstændigere Mønt i dette Rige" (25).

Projekterede norske Kobber 2 ß

Kongens Krav om Indretning af en ny og bedre norsk Mønt afstedkom en Del Underhandlinger og Undersøgelser, der øjensynlig ikke gik af uden Gnidninger af forskellig Art. Da man i 1806 besluttede at nedlægge Mønten, havde man desværre været lidt for hurtig i Vendingen med at sælge Møntens Grund og Bygninger lidet anende, at man saa hurtigt skulde faa Brug for dem igen. Man afhændede dem til den bekendte Opfinder, Kongsbergs senere Eidsvoldmand, Bestyreren af det nye fuldstændige Jernværk, der noget skulde bøde paa Sølvværkets Nedlæggelse, Poul Steenstrup, (26) idet det var Meningen, at han paa Mønttomten skulde anlægge en Fabrik af Brescian Staal, hvortil af Bergkassen ydedes ham et Forskud paa 6000 R. Han havde strax nedbrudt Møntens Bygninger eller i hvert Fald en Del af dem og med ikke ringe Bekostning udvidet Grunden ved Minering. Da Krigen udbrød 1807 blev han spurgt, om han i Hast kunde faa en Mønt i Gang igen i Møntens gamle Lokaler og Værksteder. Han fremsatte strax Forslag til, hvorledes de gamle Maskiner kunde anbringes i hans nye Anlæg, og udviste den største Loyalitet overfor den norske Regering i dens Trængsler, idet han iøvrigt gik ud fra, at det hele ikke vilde vare saa længe. Imidlertid maatte han se en Mængde Arbejdere i sin Gaard, ja endog i sit Vaaningshus, hvor han tilmed blev bestjaalet, hvad i og for sig ikke var saa mærkværdigt, naar man tager i Betænkning, hvor beskedent de blev lønnet, 15 R. maanedlig, medens andre Arbejdere der paa Stedet fik 6 og 9 Mark daglig. Man maatte da ogsaa bekvemme sig til at sætte deres Lønninger op med 33 % (27).

Vel blev Poul Steenstrup sammen med Prahm betroet Bestyrelsen af Mønten, men hans Tab blev dog lige stort. Han havde hidtil ikke talt om nogen Leje eller Godtgørelse, men nu da der blev Spørgsmaal om Møntens Genoprettelse, har han vel tænkt, det var paa høje Tid at røre paa sig. Han havde derfor spurgt den norske Regering, naar Mønten kunde ophøre, og om han kunde faa Erstatning for den Tid, der var gaaet. Han vilde have indrettet en Staalhammer paa sin Gaard og mente, at han med den nye Indretning kunde have tjent 100 R. maanedlig og under Krigen faaet en stor Kundekreds; efter Freden var det ikke venteligt. Den norske Regering fandt Steenstrups Krav i høj Grad billigt, ja forundrede sig over, at han ikke før var fremkommet med det. Steenstrup havde forenet Velvilje med Nidkærhed. Finanskollegiet foreslog ham tillagt 3500 R. for lucrum cessans. Kongen fandt det billigt, at Bergmester Steenstrup erholdt nogen Godtgørelse for Afsavn af sin Ejendom, men da det var uafgjort, om der var Grund til at afkøbe ham Mønten igen til Indretning af en forbedret Mønt, forbeholdt Kongen sig sin Afgørelse (28).

Angaaende denne nye norske Mønt udbad Finanskollegiet sig saavel Møntdirektør Warbergs som den tidligere norske Møntmester Madelungs Erklæringer. Denne sidste ansaa de gamle Maskiner for saa forældede og forslidte, at der ikke kunde udmøntes Mønter af nogen Fuldkommenhed. De ældre Maskiner i København kunde vel nok samles, istandsættes og sendes til Norge, men han anser det gamle Sted paa Kongsberg som mindre egnet til en ny moderne Mønt; paa Grund af Vandledningernes Beliggenhed, kunde det end ikke ordentlig hegnes. Kongsberg vilde blive optaget af industrielle Anlæg, som en Mønt ikke skulde staa i Vejen. Han mente, at Mønten burde ligge i de folkerigeste Dele af Norge, hvor der hurtigt kunde skaffes Arbejdere, og hvor Folk havde let Adgang til mod Slagskat at faa møntet Guld og Sølv. Han henviser til Kristiania, hvor der let kunde skaffes Vandkraft fra Aggerselven, og mener ikke, at Trondhjem kan komme i Betragtning, skønt denne By ligger nærmere Røraas Kobberværk, thi Fragten af Kobbermønt fra Trondhjem vil blive ligesaa dyr som Fragten af Kobber fra Røraas til Kristiania. Heller ikke burde en Mønt baseres paa Kobberudmøntning, da Norge under normale Forhold kun havde Brug for 1 200.000 R. Kobbermønt, men paa Sølvmønt, selv om denne i Øjeblikket ikke kunde udmøntes. Da Bygningsmateriale for Tiden var meget dyrt i Norge, synes Anlæg af en Mønt i Norge foreløbig ikke tilraadelig.

Warberg tør slet ikke tænke paa at indrette en Mønt i Norge saa fuldkommen som i København; han mener, den maa indskrænkes til et Valseværk, drevet med Vand, og de øvrige Maskiner ved Haandkraft, men det vilde falde vanskeligt at faa disse nye Maskiner vel udførte. Formene maatte forfærdiges her og sendes til Norge, hvor Støbningen skulde ske; støbte maatte de sendes tilbage til København for at affiles og tilpasses i Overensstemmelse med de her indrettede Maskiner; derefter maatte Delene paany sendes til Norge; al Transport maatte ske søværts, da Transport over Land vilde blive alt for besværlig, men til Søs lurede jo Fjendens Kapere. Maa nye Maskiner opgives, maa de gamle sættes i saa god Stand som muligt.

Finanskollegiet maatte anse det forbundet med alt for store Vanskeligheder at indrette en ny Mønt i Norge; Resultatet vilde endda være usikkert, og det kunde i hvert Fald kun blive et Maskineri, drevet med Haandkraft bortset fra Valseværket, der skulde drives ved Vand. Der vilde medgaa Aar, inden det hele kom i Orden, dels fordi det var store Maskinerier her var Tale om, dels fordi der maatte anvendes ukyndige Folk; her havde det af denne Grund taget en lang Tid at indrette Mønten, skønt den var under en kyndig Mands Opsyn. Dertil kom, at det vilde medføre en betydelig Udgift, der ikke stod i Forhold til den i Øjeblikket fornødne Udmøntning, 1 200.000 R. Kobbermønt. Kollegiet foresiaar derfor de gamle Maskiner istandsatte saa godt som muligt og et Randværk anskaffet. Hvis dette godkendtes, vilde Kollegiet fremkomme med Indstilling om igen at købe den gamle Mønt af Steenstrup eller henlægge den et andet Sted paa Kongsberg, naar en dertil bekvem Plads uden al for stor Bekostning, Besvær og Tidsspilde i Henseende til Forflyttelsen kunde erholdes.

Den 3. Januar 1812 udtalte Kongen, at det var vigtigt, at Kobbermønten i Norge indrettedes som her i København. Kollegiet bemyndigedes til at give den gamle Mønt en saa forbedret Indretning som behøves for at udmønte Kobbermønt i Ringe. Madelung sendtes derop for at bringe Indretningen i Orden paa den gamle Plads eller et andet bekvemt Sted paa Kongsberg.

Steenstrup vilde imidlertid nødig af med sin Gaard og foreslog 2 andre Pladser. Madelung ansaa det tjenligst at erholde de gamle Møntlokaler tilbage fremfor at gaa et andet Sted hen ved Elven, hvor man kunde befrygte Vandflod etc. Den Godtgørelse, Steenstrup skulde have, kunde ikke blive saa stor som Bekostningen ved Anlæget af et helt nyt Lokale. Det blev da tilkendegivet Steenstrup, at han maatte opgive en bestemt Sum for at fravige Pladsen til kongeligt Brug. Han forlangte og fik 35,000 R. mod at opgive Krav paa Leje for den forløbne Tid. Han fik derhos Lov til at opføre en Brescian Staalhammer for Kongens Regning paa Jernværket, - et Anlæg han var saare stolt over og optaget af, - mod at undervise i dens Brug. Det bestemtes, at der skulde nyanskaffes 2 Presser, 3 Udskæremaskiner og 1 Randværk, hvortil vilde medgaa c. 20.000 R. (29).

Imidlertid fik Prahm, i April 1812, Ordre om paa de gamle Maskiner at mønte Kobber 1 ß til 600 R. pr. Pund som de i Altona udmøntede. Den nye Indretning med nye Presser vilde jo tage Tid; disse smaa 1 ß kunde derimod fremstilles i Mængde med de gamle Presser og vilde meget afhjælpe Trangen til Skillemønt. Conradsen maatte gaa i Gang med at lave Stempler, 20 Stkr., til disse norske 1 ß af Kobber, da der ingen Stempelskærer var paa Kongsberg. Den 20. Juni 1812 bad Prahm om at maatte lade Stemplerne forfærdige af Møntarbejderen Jacob Holm; han medsendte en Prøve, som han fandt antagelig. Det var forbundet med for stor Bekostning og Besvær at faa Stemplerne fra København. Uagtet Finanskollegiet ikke kunde anse de brugte Stempler for at være af de fuldkomneste, mente man dog at kunne gaa med til, at de benyttedes (30).

Paa samme Tid søgte Prahm (31) om Godtgørelse for Mangel paa Fribolig, Brændsel, Afgang m.v. Han havde, da ingen Digler kunde faas i Norge, opført en Ovn, der gjorde dem aldeles undværlige, og da ingen Vinsten i Norge var at faa, havde han til Hvidkogning brugt "Morderlud fra Allunværket i Christiania", der havde gjort samme Virkning, og hvorved var sparet mange Penge. Han fik 500 R. (32).

Udmøntningsformlerne var følgende:

A. Sølvmønt.

Mønt Jørgensens
Beskrivelse
Stkr. paa 1 Mark c. brutto Lødighed Karat/Lod Lødighed 1/1000 Stkr. paa 1 Mark c. fin Den fine c. Mark udbragt til Bruttovægt gr. Fin Vægt gr.
24 ß Chr. VII 59 25 1/2 9 562,5 45 1/3 11 1/3 R.K. 9,171 5,159
8 ß Chr. VII 41 76 1/2 9 - 136 - 3,057 1,719
4 ß Chr. VII 42 85 5 312,5 272 - 2,748 0,859
2 ß Chr. VII 43 198 5 1/2 343,75 576 12 R.K. 1,181 0,406
2 ß Chr. VII 47 156 4 250 624 13 R.K. 1,500 0,375
12 ß amer. Chr. VII 61 72 = 9 R. 8 500 144 18 R.V. 3,248 1,624
1/1 Specie Chr. VII 9 8 3/32 14 875 9 1/4 9 1/4 R.Sp. 28,893 25,281
2/3 Specie Chr. VII 10 12 9/64 - - 13 7/8 - 19,262 16,854
1/3 Specie Chr. VII 11 24 9/32 - - 27 3/4 - 9,631 8,427
1/5 Sp. = 24 ß K. Chr. VII 56 32 11 687,5 46 1/4 - 7,310 5,056
1/15 Sp. = 8 ß K. Chr. VII 57 69 3/8 8 500 138 3/4 - 3,370 1,685
8 ß 1809 Fr. VI 37 85 1/2 6 375 228 19 R.K. 2,735 1,026
4 ß 1809 Fr. VI 38 114 4 250 456 - 2,051 0,513
1 ß 1809 Fr. VI 253 1/3 2 2/9 138,9 1824 - 0,923 0,128

B. Kobbermønt.

Mønt Jørgensens
Beskrivelse
Stkr. paa 1 Pund 1 Pund udbragt til Vægt gr.
4 ß 1809 39 21 84 ß 22,272
1 ß 1809 41 84 - 5,568
2 ß 1810 40 56 112 ß 8,352
1 ß 1812 43 600 600 ß 0,780

Omend man naturligvis kan sige, at Kobberskillemønt ikke er Valuta, men kun et Middel til at skille Folk i Detailhandlen, og at Vægten derfor er ret ligegyldig, viser Progressionen 1809-12: 84 ß-600 ß paa 1 Pund Kobber, hvor stor Forvirringen i Udmøntningerne var (33).

Mønten paa Kongsberg. Tegnet af I. N. Prahm 1843.

Af fornævnte Sølv- og Kobbermønter sloges følgende Beløb:

(Note fra Dansk Mønt: Dette skema er foreløbig udeladt her)


Noter:


Tilbage til Dansk Mønt