(fra: Wilcke, Julius: Specie- Kurant- og Rigsbankdaler, København 1929 (Wilcke IV) side 94-104)
C) side 94-104; Kontakten til Boulton. G. V. Bauert i London
(A,
B,
D,
E,
F)
I disse Aar blev der ved Vestmagternes Møntværksteder gjort Forsøg med mere moderne Mønttyper. Naar Finansstyrelsen sammenlignede disse med de danske og ældre udenlandske Mønter, stod det klart, at der var ved at ske et Gennembrud i Møntprægningen. Man var kommet til et Vendepunkt; noget nyt maatte frem. Overgangen i Stil og Fremstilling ses bedst af hosstaaende Afbildninger af dansk, fransk og engelsk Mønt. Da samtidig Mønten i København synes at have været ganske særlig forældet, kunde meget tale for at gøre rent Bord og begynde forfra med et helt nyt System, der kunde sikre Staten en hurtigere og mere fuldkommen Møntprægning.
Det var særlig Finansminister Grev Ernst Schimmelmann, som havde sin Opmærksomhed henvendt paa dette Forhold. Han havde personlig haft Lejlighed til at lære Mr. Matthew Boulton at kende og høre hans Beskrivelse af, hvorledes der sloges Mønt paa den af ham indrettede Mønt i Soho ved Birmingham, som havde tildraget sig alle møntinteresseredes Opmærksomhed i Datiden. Matthew Boulton havde i sin Tid overtaget sin Faders Metalvarefabrik i Birmingham. 1762 købte han Hedestrækningen Soho, hvor der rejste sig en Fabriksby. 1768 traadte den berømte Opfinder James Watt, der havde været Mekanikus ved Universitetet i Glasgow, men opgivet denne Stilling som for lidet lønnende, i Forbindelse med Boulton, paa hvis Fabrikker herefter fremstilledes den af James Watt forbedrede Dampmaskine, der gik sin Sejrsgang over Verden. Ved Stempelkraftens Overførsel paa den roterende Aksel fik Dampmaskinen en udstrakt Anvendelse, bl. a. ogsaa til Møntning, idet Boulton nu fremstillede en Dampmøntmaskine, der blev epokegørende forprægningen af engelske Kobbermønter. Han indkaldte i 1787 den franske Stempelskærer Jean Pierre Droz, der havde skaaret gode Ting i Paris, til Soho, hvor han bl. a. skar de foran afbildede 1/2 Pennies (28). Der blev dog ikke foretaget nogen Udmøntning før i 1797, da der hos Boulton udmøntedes en større Serie Kobbermønter paa Stempler af Conrad Heinrich Küchler fra Flandern, Stempelskærer i Darmstadt 1763-1772, senere af Boulton indkaldt til England (29).
Hele denne Virksomhed havde Ernst Schimmelmann som sagt lært at kende, og Resultatet heraf blev en Forestilling til Kongen af 29. November 1796 (30). Ifølge denne havde det længe været Finanskollegiets Ønske, at Monarkiets Mønter kunde opnaa større Fuldkommenhed i udvortes Anseende end de hidtil havde haft, hvori de stod tilbage for de fleste fremmede Møntsorter. Aarsagen maatte søges i Maskineriet, der paa alle 3 Møntværksteder virkede med særskilte Maskiner, som alle dreves med Menneskehænder, Valseværkerne undtagne, idet disse i København og Altona dreves med Heste, paa Kongsberg ved Vandkraft. Den høje Grad af Fuldkommenhed, hvortil Maskinvæsenet var naaet ved de i nyere Tider opfundne Ild- eller Damp-Maskiner, havde den berømte Boulton anvendt paa Prægningen, han havde hertil indsendt Prøver af Medailler og Mønter han havde slaaet, der havde en Grad af Skønhed, som meget sjælden findes endog paa de bedst prægede Mønter og Medailler.
Paa hans Maskine kunde hastigere, lettere og med færre Mennesker slaas Mønt. Der kunde altid afstemmes passende Kraft til de forskellige Mønter og denne Kraft virkede stedse lige og ensartet, hvorved Stemplerne kunde holde længere end hvor Muskelkraft anvendtes! Maskinen anbragte selv Pladerne under Stemplet efter at have udskaaret Tenene. Den var ikke udsat for "den Standsning, som kan finde Sted, hvor mange Mennesker arbejder, der ikke altid er saa lette at styre"! Ved Stempelslaget anbragtes ogsaa Rand eller Randskrift. Alle Mønter blev ens i Gennemsnit, fik en mere glinsende Overflade og finere Politur end i de almindelige Presser (31).
Boulton havde foreslaaet Anskaffelsen af "2de af hans forbedrede Ildmaskiner", den ene til et Valseværk, der tillige kunde udvalse Kobberplader til Flaadens Forhudning, og som skulde koste 4000 £., den anden "en af Boulton og Watts Dampmaskiner" til en Dampprægemaskine med alt Tilbehør, der vilde koste 6520 £. Han vilde eventuelt mod Gratifikation af 1000 £ forfærdige Maskineriet i en meget mindre Maalestok. Han vilde uddanne to Personer til Maskineriets Pasning, sende en Mand hertil og forfærdige saa mange Stempler, som maatte ønskes, og udarbejde de fornødne Poinçons. "Af Privat-Efterretninger veed man, at Boulton, som ikke viser Egennytte i nogen af sine Fordringer, ved en Udmærkelse af D. M. Naade for hans Fortieneste af denne nye Indretning vilde ansee sig mere belønnet end ved nogen Pengesum, hvor stor den maatte være"!
Finanskollegiet henviser til alle de Mennesker og Heste, der kan spares! Men særlig lægger det Vægt paa, at de nye Mønter vanskeligere kan forfalskes i den Finhed, de da vil fremtræde med, hvad der har den største Betydning "i disse Tider, da Fabricationen af falsk Mynt saa meget har taget Overhaand ... der var endnu for ganske nylig fremkommen flere Sorter falsk Species-Mynt, som formodentlig (paa Metalfabrikker) var forfærdigede, der i alle Dele saa fuldkomment ligner den ægte Mynt, at der næsten intet Skielnemærke gives til at skille den fra denne".
Boulton havde regnet 8 Presser, Kollegiet ansaa 4 for tilstrækkelige, hvorved Udgiften kunde betydelig reduceres. Valseværket kunde ogsaa noget modificeres og tillige benyttes paa Holmen, hvor det da maatte anbringes. Alt i alt anslaar Kollegiet Udgiften til ca. 30,000 R. Der maatte sendes en Mand til England for nærmere at sætte sig ind i Forholdene og afslutte Kontrakt med Boulton. -- Hertil kunde Kollegiet ikke foreslaa nogen bedre end Møntmester Branth paa Kongsberg; han maatte ledsages af en yngre Mekanikus. Endelig maatte man tage Stempelskæringen op til Overvejelse. Boulton havde som nævnt tilbudt at forfærdige nogle Stkr. Han havde rigtig fremhævet "at alle Stempler af en vis Møntfod bør være hinanden fuldkommen lige, hvilket ikke hos os hidtil har været Tilfældet. Det er og ligeledes vist, at uden gode Stempler vil med det bedste Maschinerie ikke frembringes skiøn Mynt. Det synes altsaa at være en Punct, som fortjener at komme i nærmere Betragtning, om man skulde lade nogle Poinçons, i det mindste for det første til et Forsøg, forfærdige af Boulton og den Omstændighed, at falsk Mynts Fabrication drives saa stærkt i Engelland, synes ikke at kunne opvække nogen Betænkelighed herimod, da saadanne Stempler lige saa let uden denne Anledning der, kunne forfærdiges(!). Det blev tillige en Omstændighed af Vigtighed, at de udsendende Personer enten kunne lære Staalets Tilberedning, saaledes som det til Stempler, behøves eller og Boulton vilde paatage sig at levere saadant Staal til Myntens Brug".
Ved Resl. af 2. Decbr. 1796 gav Kongen Finanskollegiet, Bemyndigelse til at træde i Underhandlinger med Boulton og træffe de øvrige af Kollegiet foreslaaede Foranstaltninger; ved Resl. 13. Decbr. s. A. bestemtes derhos efter Anbefaling af Professor Bugge, at den geografiske Landmaaler Ole Warberg, der havde gjort stor Fremgang i de matematiske Videnskaber i Mekanik og Fysik, skulde ledsage Branth paa Rejsen til England. Guardein Poppe skulde da konstitueres paa Kongsberg, men da Branth indberettede, at Poppe formedelst Svaghed var ganske uskikket dertil, konstitueredes Schichtmester Madelung i hans Sted (32).
Branth blev imidlertid paa Grund af Lyngs Alder og Svaghed som nævnt Møntdirektør og kunde ikke undværes i København. For tillige at spare Omkostninger, og da Sagen fra Boultons Side syntes at trække noget i Langdrag, bestemte man sig til kun at sende Landmaaler Ole Warberg afsted til England (33). Medens Warberg ikke dennegang fik truffet nogen endelig Aftale med Boulton, og Leveringen af de nye Maskiner derefter hindredes af Krigstilstanden, fik hans Sendelse paa anden Maade Betydning, idet han den 6. August 1799 oprettede Kontrakt med den ansete Stempelskærer ved Mønten i London John Milton om at tage Stempelskæreren ved Mønten i Altona G. V. Bauert i Lære et Aars Tid for 200 £. Milton skulde lære Bauert "to make small punches and other tools for engraving, how to engrave matrices, raise punchons and make dies, proper for a Mint, how to prepare and harden them and every thing, that is necessary for a complete and skilfull engraver". Bauert skulde arbejde daglig under hans direktion og tilslut lave et Stempel uden nogensomhelst Hjælp af Milton (34). Bauert havde allerede i Februar 1799 efter Finanskollegiets mundtlige Resolution faaet Besked om at holde sig parat til at rejse til London for hos Milton at "erholde Anvisning i Henseende til de Fordele og Haandgreb til at forfærdige Møntstempler til den Fuldkommenhed som de nyere engelske Mynter bære Præg af" (35). Samme Dag som Kontrakten underskreves, var Bauert ankommen til London; han arbejdede der til September 1800, hvorefter han rejste til Paris for at søge yderligere Uddannelse; den 12. Februar 1801 var han tilbage i Altona.
Under Opholdet i London har Bauert medvirket ved Stempelarbejdet paa Londons Mønt og bl. a. skaaret Portrætstemplet af Kong Georg III, der er anvendt til en ældre Revers fra 1772 angaaende Udrustning af en Opdagelsesexpedition (36). E. Fiala anfører rigtigt, at Bauert var i Lære hos Milton, men tilføjer ikke noget Tidspunkt, saa man efter Medaillens Revers skulde formode, det var i 1772; dengang var G. V. Bauert for ung; dette viser kun med hvor stor Varsomhed man maa skrive Numismatik blot paa Mønternes eller Medaillernes Udseende og Datering. Dette gælder f. Ex. H. H. Schous nye Møntbeskrivelse. Naar Schou - som tidligere anført - antager Medaillør Mahrenz, der døde 1791, for værende i Live 1799, skyldes dette sikkert, at der foreligger en meget smuk Speciemønt fra dette Aar med Mærket M (37). Denne er - som af Schou antaget - ganske rigtig præget i England, men Bogstavet M finder sin naturlige Forklaring i Samarbejdet mellem Milton og Bauert, idet 1/1, 2/3 og 1/3 Specie med M har været Prøvemønter af Milton, ved hvilke han har delagtiggjort Bauert i sin Kunst. En lignende Speciemønt fra 1800 bærer Bogstavet B, idet Bauert i England selv har forfærdiget denne med Miltons som Forbillede.
J. Miltons 1/1, 2/3 og 1/3 Specie 1799
G. V. Bauerts Prøvespecie 1800
Disse Specier viser en tydelig Lighed med de ældre engelske Mønter fra Georg III.s Tid og med Miltons Manér. Men Bauert skar ogsaa - som Aftalen var - en dansk Medaille uden Miltons Bistand og erholdt den 2. Septbr. 1800 Miltons Vidnesbyrd, at han havde arbejdet med Flid og Ihærdighed og opnaaet enhver Information, saa han nu var "a skilfull and good Workmann". Den danske Medaille er beskrevet hos Bergsøe som "et Project i Anledning af den forestaaende Secularfest. Da MedaiIien ikke blev approberet, er den kun udpræget i ganske enkelte Prøve-Exemplarer" (38). Atter et Exempel paa Beskrivelsesnumismatik uden Undersøgelse af de til Grund liggende Arkivalia! I et højst ydmygeligt Brev til Finanskollegiet, dateret London 29. August 1800, erklærer Bauert - næst som sædvanlig at takke for Rejsepenge - at det har været hans største og eneste Ønske og Bestræbelse at tilfredsstille det høje Kollegium; han haaber den fremsendte Medaille maa vinde dets Bifald, og forklarer, hvorledes han havde tænkt sig Allegorien paa Reversen. De tre Vaabner angav de 3 Brødrefolk, Scepteret, Regeringen og Solstraalerne den kgl. Glans m. m.! Aarstallet 1800 angiver selvfølgelig Tidspunktet for Medaillens Udførelse, ikke nogetsomhelst i Retning af Aarhundredskifte, Secularfest" el. lign.! (39). Men der findes endnu et Par MedailIer, der belyse hele denne Studierejse. En betydelig forbedret Variant af Forsiden til foranstaaende engelske Medaille er præget sammen med dels Bauerts Prøvespecieavers med Christian VII.s Billede, dels med Forsiden til fornævnte danske Medaille. Om disse Medailler tænker Bergsøe sig, at de "mulig er projecterede i Anledning af Kongens Ophold i England 1768", eller at den ene er en "Prøvemedaille i Anledning af hans (Bauerts) Ansættelse som Møntgravør ved Mønten i Altona 1800"! (40). Begge Formodninger er ret pudsige og stemmer unægtelig godt sammen?! Men de er i og for sig ikke mærkeligere end H. H. Schous Udredning af Bauert, Fader og Søns Stilling som Stempelskærere i Altona (41).
Sammenstillingen af Georg III.s Portræt med Christian VII.s viser, at det er ganske - eller ligesaa - vilkaarligt, naar Bauerts Avers med Georg III er præget sammen med en Revers 1772.
G. V. Bauerts 2 Medailler, Bergsøe Nr. 19 og Nr. 43. Avers: Chr. VII med 2 Reverser
G. V. Bauerts Medaille, Bergsøe Nr. 42
Under G. V. Bauerts Ophold i London døde hans Fader, J. E.- Bauert i en Alder af 75 Aar, den 9. November 1799. Hans sidste Aar havde været tynget af Trang og Sygdom. I Februar 1799 havde han søgt Kongen om Hjælp; han. havde lidt Tab ved Branden 1795, han havde haft 5 Børn at opdrage, den i Aarhundredets sidste Aar stærkt tiltagende Dyrtid havde hindret ham i at lægge noget til Side, han havde været for gammel til at deltage i Kongens nyoprettede Pensionsanstalt, saaledes at hans Enke, A. M. M. Marr, sad tilbage med 2 uforsørgede Døtre og en gammel Søster uden nogetsomhelst at leve af. Regeringen hjalp ham og efter hans Død hans Enke med Understøttelse og Pension. Den ledige Stempelskærertjeneste søgtes af P. L. Gianelli, Medlem af Akademiet, Salomon Ahron Jacobson, Hofgraveur, der var konstitueret i Altona under G. V. Bauerts Fraværelse, Jesper Johansen Holm, Modelmester ved Porcellænsfabrikken, der havde skaaret en meget berømt Medaille over Fabrikmester ved Holmen Henrik Gerner, begge ligeledes Medlemmer af Akademiet, Giert Hull, der med Understøttelse i flere Aar havde rejst i Medaillørkunsten, samt Abraham Heilbuth, født i Altona af den jødiske Nation, som i 7 Aar havde søgt Kunstakademiet og for Modellering erholdt de mindre Sølvmedailler. Da man ikke havde set Prøver paa den sidstes Duelighed, bortset fra en ufuldendt Tegning, kunde han ikke komme i Betragtning. jacobson, Holm og Hull havde hver 200 R. aarlig mod at skære Stempler til 2/3 af Reglementets Pris. Finanskolleglet maatte foretrække Gianelli saavel efter de Prøver han havde aflagt paa sin Duelighed som den Flid og Beredvillighed, hvormed han havde forretter det ham af Kollegiet overdragne Arbejde for den københavnske Mønt under J. E. Bauerts Sygdom og efter hans Død og for Mønten i Altona, medens G. V. Bauert var i England. Peter Leonard (Plerleonardo) Gianelli, født 27. Oktober 1767, Søn af Kunstakademiets Gibser Domenica Maria G. fra Lucca, Abildgaards Protegé, der i 6 Aar havde studeret i Udlandet, og som Medlemsstykke havde skaaret Kunstakademiets store Sølvmedaille, blev da ved kgl. Resolution af 10. juni 1800 (42) ansat som Stempelskærer ved Københavns Mønt. Medens hans Mønter ikke just bære Præg af hans Geni, er flere af hans Medailler beundringsværdige og da ganske særlig hans Medaille over Slaget paa Reden 1801.
P. Gianellis Specie 1799
Kunstakademiets store Sølvmedaille, skaaret af P. Gianelli. Bergsøe Nr. 55
Forside til P. Gianellis Medaille over Slaget paa Rheden 2. April 1801. Bergsøe Nr. 28
(fra: Wilcke, Julius: Specie- Kurant- og Rigsbankdaler, København 1929 (Wilcke IV) side 94-104)
