KLIK for forstørrelse!

2. Bankens Mønt i København 1759-1764

af Julius Wilcke

(fra: Wilcke, Julius: Kurantmønten 1726-1788, København 1927 (Wilcke III) side 164-166)

I det foregaaende er gentagne Gange berørt, at der her i København en Tid var endnu en Mønt i Funktion foruden den kongelige. I Kriseaarene omkring 1759, da de udenrigske Forhold begyndte at blive truende, da Staten optog Laan i Banken og der maatte fremskaffes klingende Mønt dels til Hæren, dels til nogen Indløsning af Sedler, fremsatte den octroierede Banque ønske om selv at kunne lade udmønte Penge. Herom hedder det i en den 24. April 1759 (1) dateret Indstilling fra Rentekammeret til Kongen: "Efter Eders Kgl. Majts. Befaling skal vi forestille hosfølgende Memorial, hvorved Commissarierne ved den octr. Banque her i Staden bede om Tilladelse at maa for deres Regning lade indrette en Mynt for derpaa nu og fremdeles at formynte alle de Sorter gangbare Mynter, som efter Omstændighederne og Tidernes Forandring fornøden befindes i Henseende til, at Banquen siden dens Begyndelse formedelst Kursens adskillige Forandringer skal have haft anseelig store Udgifter ved at lade indkomme Courant Mønt som dens fornæmste Soutien, og blandt de Midler, hvorved saadanne Udgifter for en Del efterdags kunde være at spare, eragtes dette at være det fornæmste, at Banquen selv lod mynte de fornødne Pengesorter.

Dersom det maatte behage Eders Majestæt at tillade Banquen saadan Mynts Indrettelse og Brug for egen Regning, ankommer det tillige paa allern. Velbehag om derpaa maa myntes efter approberede Myntereglementer. og paa fastsat Myntfod saavel Guld- som Sølvmynter i Almindelighed være sig ligesaavel Courant Dukater, hvorved efter nærværende Guldpris er ingen Skade samt 1 og 1/2 ß, ved hvilke haves nogen Fordel, som anden Courant-Mynt, hvorpaa efter Sølvets nærværende Pris falder Tab. Og skulde vi da eragte fornødent 1) at hvergang Banquen agtede noget at lade mynte Bancocommissarierne da forud indberette saavel Sorterne som Summerne og foreslaar dets Præg til allern. Approbation, 2) at med Prøvernes Tagelse forholdes paa lige maade som ved den kgl. Mynt, 3) at alle Prøver sker af den kgl. Guardein og udi Overværelse af den kgl. Mynt Commissarius som tillige med Myntbetientene attestere deres Rigtighed mod derfor af Banquen at nyde billig Belønning, 4) at paa Mønten holdes en af Kammeret autoriseret Protokol ... 5). at Extrakter indsendes til Rentekammeret." Den 5. Maj fik denne indstilling kgl. Approbation, og den l. juni 1761 stadfæstede Kongen Kammerets Indstilling af 29. Maj om Møntmester Wahls Afgang fra den kgl. Mønt for at overtage Stillingen som Møntmester ved Bankens Mønt, dog med Titel af kgl. Møntmester.

Som Guardein ansattes Franz Hendrich Müller, som Ohm Jens Ravndahl, som Smelter Jørgen Frederik Kaal og som Præger Andreas Christian Haftor (2).

Ved Bankens Mønt udmøntedes følgende Beløb (3):

Aar Kurantdukater
Stkr.
2 ß
R.
1 ß
R.
Kobber 1/2 ß
R.
1761 248.922 32,408 10,910  
1762     50,073 3195
1763     42,127  
1764     62,800  
Ialt 248,922 32,408 165,910 3195

Mærkeligt nok prægedes ogsaa en Del Medailler paa denne Mønt, saaledes 1760 efter Biskop Harboes Ordre 19 Stkr Guld og 100 Stkr. Sølv Jubel Medailler, og efter Ordre af det lærde Societet ved Etatsraad Hielmstierne 4 Stkr. Guld og 70 Stkr. Sølv Jubel Medailler samt 1761 171 Stkr. Sølvmedailler paa de fra Kongsberg leverede Jubel Medaille Stempler i Anledning af Jubelfesten 16. Oktober 1760: Arvesuverænitetens 100-Aarsfest.

Af den kgl. Resl. om Møntens Indretning fremlyser jo tydeligt, at Mønten ogsaa skulde være Banken til Fortjeneste og til Mindskelse af dens Udgifter. Dette Formaal holdt Banken sig stærkt for ěje, som jo ogsaa fremgaar af ovenstaaende Oversigt. Det var kun Dukater - af hvilke den som nævnt i Indstillingen ikke tog Skade -, og den mindste Kurant - hvoraf den ligefrem høstede Fordel -, som Banken lagde sig efter. Dette skulde snart vække betydeligt Misnøje hos de høje Finansdeputerede.

Som alt tidligere berørt tilstillede disse den 12. Januar 1765 Banken en ganske alvorlig Reprimande over den store Udmøntning af 1 ß, hvoraf tidligere kun hvert 4. Ó 5. Aar blev møntet 2000 R., medens der nu pludselig var styrtet 165,910 R. af denne Sort ud i Omsætningen, hvad kun kunde drage "skadelige Suitter" med sig, om der blev continueret hermed. Rentekammeret opfordrer derfor Banken at ophøre dermed og i Stedet mønte grov Kurant. Banken gav hurtigt efter, men erklærede tillige, at den saa slet ikke mere vilde mønte nogen Art Kurant, hvad Rentekammeret skyndte sig at tage til behagelig Efterretning.

Hermed var Bankmøntens Saga ude. Kunde Banken ikke tjene Penge paa den, havde den ikke mere Interesse i den. Personalet, heriblandt Guardein (4) og Ohm (5), blev afskediget, og Wahl kom paa Pension hos Banken. Redskaberne overgik senere til den kgl. Mønt.


Noter:


Tilbage til: Wilcke, Julius: Kurantmønten 1726-1788
Tilbage til Dansk Mønt