Af disse fremgaar bl. a., at der de første Aar, Sølvværket dreves, fra 1623-25, udbragtes ca. 1464 Mark f. S., der gik til København og hovedsagelig anvendtes til Udmøntning af ca. 14-lødige 2 Lods Speciedalere (2). Saaledes vedblev man i Aarene 1626-27; af Christoffer Urnes Rentemesterregnskab over Indtægten 1. Maj 1626 - 1. Maj 1627 fremgaar bl. a., at 2500 enkende Daler, der var annammet den 24. Maj 1626 fra Nikolai Schwabe og Møntskriver Peder Pedersen, var møntede og forfærdigede af fint Sølv fra Bjergværket i Norge. Dette faldt saare naturligt, saalænge Kongen var Eneejer af Bjergværket. Men Kongen blev snart træt af personlig at beskæftige sig saa intensivt med Værkets Drift, som syntes fornødent for at holde det i god Gænge.
Der skulde indforskrives en Mængde bjergkyndige Ledere og Arbejdere fra Udlandet, hvilket i dette Tilfælde nærmest vil sige fra Sølvbjergværkerne i Harzen. Der skulde skaffes dem Boliger, tysk Gudstjeneste, Brændsel, Victualier og andre Fødemidler, anlægges Veje o. s. v. Da Kongen samtidig blev mere og mere indviklet i Tyskekrigens Vanskeligheder, endte det med, at han den 19. Marts 1627 bortforpagtede eller solgte Værket til et Kompagniskab, hvori han selv participerede sammen med Statholderen i Norge Jens Juel, Jens Bielke m. fl. Vilkaarene var, at Kongen, foruden hvad der kunde tilkomme ham som Interessent paa sin Part, skulde oppebære en Tiendedel af alt Sølv, der udvandtes paa Kompagniets Bekostning, hvorhos Participanterne skulde være forpligtede til at overlade Kongen det Sølv, der fremkom, for 8 Rdlr. in specie pr. Mark fin "huilke wii dennem wed Smelt-Hytten wil lade erlægge" (3). Det maatte da ikke længere stille sig som praktisk at nedsende Sølvet til København, og opsende Specier til Kongsberg som Betaling for det leverede Sølv. Der maatte træffes en Ordning, hvorved der paa Stedet kunde slaas Specier af Sølvet eller i en ikke for langt fra liggende By, hvorfra der kunde fremsendes den fornødne Mønt til Betaling af næste Sølvlevering. En saadan Ordning blev da ogsaa truffen samtidig med at Værket den 6. April 1628 endelig overleveredes til Participanterne.
Den 28. April 1628 (1) erholdt Guldsmed Anders Pedersen Bestalling som Møntmester i Norge. Ifølge Bestallingen skulde han "anrette en Myndt i Christiania! og dér af Sølvet fra Bjergværket slaa "daller af Brandtsølv", saa hver lødig Mark skulde holde udi fint Sølv 15 Lod 2 Quintin (dvs: 15 1/2 Lod), og paa hver lødig Mark 9 Stkr., halve Daler 18 Stkr., Ortsdaler 36 Stkr., halve Ort 72 Stkr. Dersom en Smeltning faldt 1 Gren mindre udi Prøven, skulde næste Smeltning gøres saa meget bedre. Der skulde lægges Prøver i en Box, hvortil Statholderen i Norge havde Nøglen. Hvert Aar skulde Aarstallet forandres han maatte ikke slaa anden Mønt, end den foran omtalte. For hver 100 lødige Mark, han møntede paa egen Bekostning, skulde han have 32 Daler af fornævnte Speciemønt.
Allerede den 17. Oktober 1627 havde Kongen dog besluttet Møntens Oprettelse, idet han i et fra Dalum Kloster udgivet Missive havde paabudt, at Sølvtienden af Bjergværket skulde leveres paa Mønten i Kristiania.
Hermed maa den norske Mønt i Kristiania siges at være traadt i Virksomhed.
Efter Deichmann (2) blev Toldboden i Oslo, der tidligere havde været den gamle Smedie, først indrettet til Mønt. "Mynten blev siden forflyttet fra Opsloe til Hoved-Tangen, et Udverk under Aggershuus Fæstning, som i de senere Tider, efter at Mynten blev forflyttet til Kongsberg, blev indrettet til et Laboratorium for Artilleristerne". I "Forhandlinger i Videnskabs-Selskabet i Christiania" 1866, Christiania 1867 p. 5 oplyses det, at Mønten laa "i en Bygning, som senere ombygget ligger søndenfor og i Forbindelse med Generalkommandoens nuværende Contorlocale og har, uagtet Mynten derfra er flyttet for mere end 150 Aar siden, dog i daglig Tale blandt Almuen beholdt Navnet Mynten, og Arbejderne ved de militære Værksteder, som siden dér have havt Locale, hører man endnu kalde Arbejdere ved Mynten". Den laa ved Myntgaten neden for Akershus. At Kongen lod Mønten indrette i Kristiania og ikke umiddelbart ved Kongsberg Sølvværk, skyldtes dels det Overopsyn, som Statholderen paa Akershus skulde have med Mønten, dels vel ønsket om at knytte denne Virksomhed til den af ham den 28. September 1624 nygrundede Købstad, der bar hans Navn.
Der skulde kun præges Speciemønt paa den ny Mønt, vel i Haabet om, at Bjergværket kunde yde tilstrækkeligt Metal til Prægning af denne gode Mønt for den af Kongen i Concessionen for Participanterne i Bjergværket fastsatte Pris af 8 Rdlr. pr. Mark Sølv, hvori endda fragik 1/10 (Sølvtienden) = 4/5, Rdlr., saaledes at Specieudmøntningen kunde ventes gennemført uden Tab, ja endog med Haab om nogen Gevinst.
Specierne skulde udmøntes finere end de Specier, der udmøntedes i Danmark, nemlig af "Brandsølv" 15 1/2 Lod fint.
Naar man fraveg den da almindelige europæiske Udmøntningsformel for Specier, 8 Stkr. af den 14-14 4/18 lødige Mark, hænger dette formentlig sammen med, at man ansaa det for praktisk at udmønte Rigsdalerne umiddelbart af det i Bjergværket tilvirkede Sølv, der med Datidens Teknik ikke fineredes stærkere end til 15 1/2 à 15 3/4 lødigt Sølv. Man kunde ikke naa det ublandede, 16-lødige Sølv. Hermed stemmer, at Mønten til en Begyndelse regnede Brandsølvet for fint Sølv og betalte det med 8 Rdlr. pr. Mark man udmøntede 9 Rdlr. af samme Mark og vandt derved 1 Dlr. minus 32/100 Daler (dvs. Mønterlønnen) eller ca. 2/3 Dlr. pr. Mark. Dette varede dog kun kort, idet der strax af Revisor blev gjort Antegnelse til Møntskriver Laurids Hansens Regnskab for Tiden 6. April 1628 - 5. Marts 1629, hvorefter Kgl. Majt. i Henhold til Concessionen kun burde betale 8 Rdlr. af 1 Mark fint Sølv. Hertil sluttede Kongen sig og Compagniet maatte tilbagebetale Mønten ca. 580 Rdlr.
Saa begyndte da Sammenspillet mellem Compagniet i Kongsberg, hvis Forvalter og Skriver i Sandsvær, Paul Lauridsen afleverede Sølvet, og Kongens Mønt i Kristiania, hvis Skriver- og Møntmester modtog og kvitterede for Sølvet. Den første Skriver var Laurids Hansen, Borgmester i Aalborg, som paa det første Regnskabs første Blad har skrevet:
,,Anfanck Vnnd Ennde
Stehet Ihn Gottes hende".
For sit eget Vedkommende fik han god Lejlighed til at erkende dette sit Indgangsord, thi han forlod Mønten kort Tid efter med et Debet af 200 Rdlr., og Regnskabet for Tiden 5. Marts 1629 til 7. September 1629 afleveredes af hans Hustru Elsebe Pedersdatter. I hans Sted ansattes Niels Ebbesen, der fik 220 Rdlr. aarlig og 40 Rdlr. til en Skriverdreng, Dines Andersen.
Iøvrigt synes Bjergverkets Overgang til privat Ledelse hurtigt at have sat Produktionen op. I 1626 fremstilledes 2972 Mark Sølv, i 1627: 2401 Mark, men i 1628: 4682 Mark, 1629: 5170 Mark og 1630: 6347 Mark. Begyndelsen tegnede saaledes ret lovende; Mønten erholdt i Tiden fra 9. Juli - 22. November 1628 4609 Mark 2 1/2 Lod 1 Pf. gebrannt Sølv, der holdt ca. 1 Quintin over den for de nye Specier normerede Lødighed 15 1/2 Lod. Møntpræget til disse indeholdt den samme Devise som de danske Specier fra 1624 og følgende Aar: BENEDICTIO DOMINI DIVITES FACIT som en Henvisning til den Guds Velsignelse, der var blevet Konge og Land til Del ved Sølvgrubernes Opdagelse. Derhos var Mønterne paa særdeles iøjnefaldende Vis forsynede med Norges Vaaben, den paa en krummet Heldebard gaaende norske Løve, uden nogensomhelst Forbindelse med Rigets øvrige Vaaben. Denne Udmøntning dannede saaledes en national Fortsættelse af tidligere norsk Mønt, senest fra Christian III.s og Frederik II.s Tid. Særlig synes Christian IV.s Speciemønt, hvad Anbringelsen af "norske Løve" angaar, at have taget Mønster direkte efter Bedstefaderens norske Specie fra 1546, der var slaaet af Sølv fra Guldnes (Golmsberg) Sølvværk ved Sundsbarmvand i Seljord Præstegield, øvre Telemarken (3).
Udmøntningsforholdet for Christian IV.s fine norske Speciemønt var følgende:
| Mønt | Jørg. Beskr. | Stk. paa 1 Mark c. brutto | Lødighed: Lod | Lødighed: o/oo | Stk. paa 1 Mark c. fin | Den fine cølnske Mark udbragt til | Brutto Vægt gr. | Finvægt gr. |
| 1 Daler | 92 | 9 | 15 1/2 | 968,75 | 9 9/31 | 9 9/31 R. | 25,984 | 25,172 gr. |
| 1/2 Daler | 93 | 18 | 15 1/2 | 968,75 | 9 9/31 | 9 9/31 R. | 12,992 | 12,586 gr. |
| 1/4 Daler (Ort) | 94 | 36 | 15 1/2 | 968,75 | 9 9/31 | 9 9/31 R. | 6, 496 | 6,293 gr. |
| 1/8 Daler (1/2 Ort) | 95 | 72 | 15 1/2 | 968,75 | 9 9/31 | 9 9/31 R. | 3,248 | 3,146 gr. |
Udmøntningsbeløbene stiller sig saaledes:
| Aar | Speciemønt | Af 15 1/2 lødigt Sølv |
| 1628 | 42.820 R. | 4.757 1/2 Mark 5 1/2 L. |
| 1629 | 3.593 R. | 399 Mark 3 L. |
| Ialt | 46.413 R. | 5.157 Mark 1/2 L. |
Foranstaaende Beløb er uddragne af de i det Norske Rigsarkiv beroende originale Møntregnskaber. Det vil ses, at Stykketallet af Specier nøje svarer til 9 Rdlr. pr. Mark 15 1/2 lødigt Sølv. I det paa Møntkabinettet i København beroende, af Generalmajor C. T. Jørgensen affattede Manuskript, indeholdende mønthistoriske Oplysninger, er der paa Grundlag af et paa det store kgl. Bibliothek opbevaret, af Frederik V.s og Christian VII.s Møntmester og Møntdirektør H. S. Knoph forfattet og Arveprins Frederik tilegnet Skrift om Møntvæsenet, hvoraf der findes forskellige Afskrifter eller Concepter, bl. a. paa Mønten i København, foretaget Udregninger eller Beregninger med Reduktion fra Kurant over Udmøntningerne i Norge, der afviger betydeligt fra de i de originale Møntregnskaber forefundne og her gengivne Tal; de i Jørgensens Manuskript opgivne Summer er saaledes misvisende (4).
Fortsættes
Tilbage til Wilcke II