Ovenstående udviklingsforløb medførte adskillige økonomiske udfordringer. Som svar på nogle af disse blev der i Danmark i starten af 1932 oprettet en valutacentral.[1] Den fungerede i 1932 på baggrund af korte forlængelseslove, men i december 1932 blev dens levetid forlænget med et år. Derefter eksisterede den indtil 1940, hvor den blev nedlagt og genopstod som Direktoratet for Vareforsyning.
Valutacentralen blev af Nationalbanken oprettet i starten af februar. Lovhjemlen var valutaloven af 30. januar 1932. Loven gav staten kontrollen med valutahandlen og importen.
Valutacentralens opgaver ændrede sig en smule gennem 1930'erne. I 1932 var de primært at begrænse og styre importen, så kun vigtige varer blev importeret, og omlægge importen fra lande, som primært eksporterede til Danmark, til lande, som primært importerede fra Danmark.
Michael Märcher
[1] Det formelle navn var indtil 1937 Nationalbankens Valutakontor.