Fra og med Frederik 4 til og med Christian 8, er der udmøntet 4 kas i kobber i Trankebar. 4 kas er præget på så store blanketter, at det er forholdsvis nemt at bestemme hvilken blankettype mønterne er præget på. Desuden er 4 kas præget i så lange serier, at man har større mulighed for at aflæse eventuelle forandringer i udmøntningen gennem årene.
Ser man nærmere på de enkelte typer eller årstal af 4 kas, vil man lægge mærke til at blanketterne er af forskellig type. Nogle blanketter ser ud til at være klippet eller udhugget af en plade
(fig.1, 4 kas 1787 m. 7 som J, UBJ 338 (1)) eller skåret af en stang
(fig. 2, Christian 6, UBJ 212). I NNUM nr. 6, september 1982 (2), er afbildet et kobberstykke fra Trankebar med indslået kronet C7. Blanketten, til det afbildede kobberstykke, ser ud til at være skåret fra en rund stang, og i overfladen af stykket fornemmer man resterne af savsnittet fra udskæringen af blanketten. Blanketten ligner nogle af blanketterne i kategorien "klippinge", fra perioden under Christian 6. Andre mønter ser ud til at være præget på støbte blanketter. Støbte blanketter kendes bedst på de afrundede bløde kanter, ofte i en dråbeformet facon
(Fig. 3, 4 kas 1797, UBJ 342), medens de klippede eller udskårne blanketter genkendes på det firkantede udseende, eller den lige skarpe kant eller de direkte efterladte mærker fra "mejslen", som blev benyttet til at "mejsle" blanketten fra det udhamrede stangmateriale. Et antal mønter falder uden for ovennævnte kategorier, nemlig de 4 kas, som er præget på andre mønter. For Christian 6's vedkommende kendes et antal 4 kas præget på gamle indiske mønter fra Raja Raja Chola tiden fra omkring 1000 år e.Kr. De fleste af blanketterne, som er overpræget på ældre årgange, af i Trankebar støbte blanketter, kan godt genkendes m.h.t. til blankettype.
Iflg. mine registreringer, fordeler de forskellige blankettyper sig som følger:
Frederik 4 UBJ204 + 205 Alle blanketter er støbte Christian 6 UBJ 212 ca. 55% støbte blanketter ca. 5% klippinge ca. 40% har ikke med sikkerhed kunne bestemmes, og nogle er præget på andre mønter. UBJ 213 ca. 5 % støbte blanketter ca. 75 % klippinge ca. 20 % har ikke med sikkerhed kunne bestemmes, og nogle er præget på andre mønter. UBJ 214 ca. 80 % klippinge ca. 20 % har ikke med sikkerhed kunne bestemmes. Frederik 5 1761 100 % klippinge 1763 ca. 72 % klippinge ca. 8% støbte blanketter ca. 20% har ikke med sikkerhed kunne bestemmes. Christian 7 1767-1786 100% klippinge 1787 ca. 70% klippinge ca. 30% støbte blanketter 1788-1807 ca. 100% støbte blanketter, men der er enkelte, som ikke med sikkerhed kunne bestemmes. Frederik 6 Og Christian 8 1815-1845 ca. 100% støbte blanketter, men der er enkelte, som ikke med sikkerhed kan bestemmes.
De første 4 kas i kobber er præget på støbte blanketter; i perioden under Christian 6, går man fra en støbning til at anvende "klippinge", og bortset fra nogle få undtagelser anvendes "klippinge" indtil 1787, hvor man går tilbage til den gamle teknik og igen anvender støbte blanketter til koloniens salg i 1845.
Vægtudviklingen for 4 kas fra Frederik 4 til Christian 8 fremgår af grafen fig. 4, hvor det kan aflæses at det har været lidt sværere at styre vægten, når blanketterne har været "klippede", end for de støbte blanketter, som afviger mindre fra gennemsnitsvægten end de klippede/skårne blanketter. Der er dog også lidt større afvigelser på de støbte blanketter i årene 1816,1817, 1824 og 1845.
Vægtudviklingen i den første periode er markant. Gennemsnitsvægten for Frederik 4's 4 kas er på ca. 3,7 gram, medens gennemsnitsvægten fra Frederik 5 og perioden ud er omkring 2,5 gram. Vægtafvigelsen er meget stor under Christian 6, med mindste vægt på ca. 1,75 gram og højeste vægt på ca. 5,50 gram. Så store afvigelser har vi svært ved at finde på blymønterne, hvor det for den samme type stadig diskuteres om der er tale om såvel 1/2, 1, 2 og / eller 4 kas. Heldigvis er en sådan diskussion udelukket for Christian 6's 4 kas, i det møntenheden er præget på dem alle. Forekomsten af de tunge 4 kas er ikke ret stor, og kobberværdien må da også have haft en betydning, således at de tungeste hurtigere er forsvundet fra omsætningen.
Hovedbøger og journaler, fra Asiatisk Compagni (3) fortæller kun lidt om udmøntningen af kobbermønt i Trankebar. Således oplyses det for året 1754, at der udmøntedes for 49 rigsdaler trankebar courant, i 1759 for 433, i 1762 for 289, i 1768 for 200 og endelig i 1789 for 127 rigsdaler trankebar courant. For årene 1754,1759 og 1762 kender vi i dag ikke til kobbermøn-ter præget i de pågældende år. Hvad angår 1762, kunne det være de i 1761 prægede 1, 2 og 4 kas, der henvises til. For 1789 har vi oplysningen om at de i regnskabet opførte kas udmøntedes af noget forhudningskobber fra et ophugget skib3. Da mønterne fra dette år ikke bærer præg af at være fremstillet på klippede blanketter, må kobberforhudningen være blevet omsmeltet og bearbejdet til blanketter. Hvad angår den øvrige kasudmøntning, som har været omfattende, så fortæller regnskaberne intet konkret herom.
Fra Danmark udsendtes en del metaller til Trankebar, som ud over at være handelsvarer, sikkert også er indgået i udmøntningen i kolonien. Fra flere forskellige fortegnelser over skibs-ladninger til Trankebar, ved vi, at der udsendtes savel bly, jern, sølv, guld og kobber til kolonien. Med Boltens skib København i 1779, bestod ladningen bl.a. af 6000 stk. møntede kobberplader og 200 stk. kobberplader (må være umøntede), alt nyt kobber med Sverige som oprindelsesland. Sverige eksporterede i perioden fra 1777 til 1811 over 5 millioner daler i form af stemplede kobberplader, herunder større mængder til Dansk Asiatisk Compagni. l Madras, som ligger ca. 200 km nord for Trankebar, blev der i 1984, i forbindelse med uddybning af havnen, fundet ca. 60 plademønter (4) med svensk oprindelse.
(NNUM nr. 2 Marts 1994; mindre ændringer 1999)