Frederik IlI's Blymønter med landsdelsvåben

I et tidsrum på 26 år (1643 - 1669) ankom der ikke skibe fra Danmark til kolonien. I denne mangeårige periode var der alligevel en livlig handel i Trankebar. Bl.a. opbragtes fremmede skibe, som derefter blev benyttet til den danske handel. Der var derfor stadig brug for udmøntning af lokal skillemønt, hvilket fremgår af de mange typer af blymønter fra denne periode. Det er bemærkelsesværdigt med de mange mønter med landsdelsvåben som motiv. Disse har uden held været for søgt henført til skibsnavne på skibe, som besejlede Trankebar. Alt tyder dog på at motivet er valgt for motivets skyld. Hvad der har været forlæg til landsdelsvåbnene som motiv, kan være flere. Jeg har valgt at holde mig til mønterne. 

Da stort set alle de landsdelsvåben, som forekommer på Chr. IV's store sølvmønter, også findes på trankebarmønterne, vil det være nærliggende at tro, at motiverne netop, i mangel af bedre (eller mangel på skibe hjemmefra), er benyttet som motiver der repræsenterede det danske.

Årsagen til at det må være en Chr. IV mønt der kunne være forlægget, er den; at der sandsynligvis ikke er kommet hjemlige FR III mønter til Trankebar. Fremmede skibe har i den pågældende periode haft oplysninger og breve med fra Danmark, men sandsynligvis ingen danske mønter. Een af de store danske sølvmønter, som med stor sandsynlighed matte være at finde i Trankebar på dette tidspunkt, kunne være piasteren 1624 Hede 66 S.27. Piasteren blev udmøntet til brug for Det Dansk-ostindiske Compagni, men blev aldrig accepteret som handelsmønt (fig. 1). Mønten indeholder landsdelsvåbnene, som vi finder på mønterne fra Trankebar præget i perioden ca.  1652 - 1667.

Fig.1. Piaster 1624 for Dansk Ostindisk Compagni, Hede 66
(Foto: Kunsthallen. auktion 3. juni 1996)

Landsdelsvåben. som vi finder på Fr. 3's mønter fra Trankebar.

Norges Iøve UBJ 107, 107a (fig.2), 108, 109, 111 og måske 112
De tre unionskroner UBJ 115
De Gothers over ni hjerter gående løve UBJ 113
De Venders lindorm UBJ 117
Gotlands Agnus Dei (lam) UBJ 121, 122 og 123
Islands stokfisk UBJ 124 125 og 126
Holstens nældeblad UBJ 118 og 119
Stormarns svane UBJ 116 (fig.2) Det kan være svært at forestille sig UBJ 116 ligne en svane. Det kunne ligeså godt være Øsels ørn, som også er repræsenteret på piasteren. Uanset hvilket af de to våbner motivet står for, så mangler vi den ene af dem på trankebarmønterne.
Ditmarskens rytter UBJ 120
Delmenhorst kors UBJ 102, 104, 106

Fig. 2

Af våbenskjolde mangler vi repræsentation af Danmark, Slesvig, Oldenborg og enten Øsel eller Stormarn.

UBJ 112 (fig.2) med ukronet løve, uden hellebard, repræsenterer formentlig ikke Norge. Måske den i stedet skal stå for den ene af løverne i Danmarks eller Slesvigs våben.
De to bjælker i Oldenborgs våben savnes totalt. Motivet ville sikkert også se mærkeligt ud på en mønt og af samme grund er motivet sikkert ikke benyttet.

Elefanten på UBJ 9B er præget i det samme tidsrum som mønterne med Iandsdelsvåben, og sandsynligheden taler for at elefanten repræsenterer elefantordenen. Elefanten er ikke med på piasteren, men til gengæld på Chr. 4's speciedalere, som jo også kunne ligge til grund for motiverne (fig.3).

Fig. 3. Chr. 4, speciedaler  H:55A - 55D

UBJ 101 krone eller olielampe (fig.2). Igen en mønt, som er præget i samme tidsrum, hvor der tilsyneladende kun er præget mønter med landsdelsvåben. Af samme grund vil jeg holde mig til, at motivet skal forestille en krone og ikke en olielampe. Motivet forekommer på de danske sølvmønter, og selv om kronen er primitivt afbilledet ligner den godt nok, i formen, kronen på såvel piasteren som speciedaleren. En olielampe som motiv er noget usandsynlig i sammenhæng med alle de øvrige motiver på trankebarmønterne.

For at få den sidste mønt, der er præget i denne periode med, skal UBJ 114 med 9 hjerter også omtales. At den har tilknytning til mønterne med landsdelsvåben, er jeg ikke i tvivl om. Om de ni hjerter er hentet fra De Gothers løve (fig.2), eller det er hjerterne i bunden af skjoldet for Danmark, kan ikke siges, men begge muligheder er til stede.

Når UBJ 103 med lille kors ikke er medtaget i gennemgangen skyldes det at den er præget i perioden forud for mønterne med landsdelsvåben. Korsets form er anderledes og kan måske betragtes som værende kristi kors. Da den er præget samtidig med bl.a. PAX og HAAB, der måske netop udtrykker ønsket om bl.a. håb på snarligt skib fra Danmark, er jeg tilbøjelig til at tro, at korset skal ses som et religiøst islæt.

Som en afsluttende bemærkning skal de mange bogstaver, som er benyttet på mønterne med landsdelsvåben, også omtales. Der er mange teorier om hvad disse bogstaver skal stå for. Det bedste forslag jeg kan komme med er, at bogstaverne er benyttet til at skelne de enkelte udmøntninger fra hinanden. I Skandinavisk Numismatik 8/1983 har jeg udarbejdet en foreløbig oversigt over udmøntningen af Fr. 3's mønter. Denne oversigt (såfremt udmøntningsrækkefølgen er korrekt angivet) viser, at de første udmøntninger er uden bogstaver. Til gengæld er det herefter noget sværere at give en logisk forklaring på, hvorfor der er benyttet de bogstaver, som vi finder på mønterne. Alfabetisk passer det ikke sammen, men der er dog en tendens. Ettallet eller I under løverne passer i begge tilfælde som den anden udmøntning. Stokfisk uden bogstav, stokfisk med A og stokfisk med N, Z eller 2, passer også som udmøntning 1, 2 og 3.

Hvorfor der er to bogstaver på enkelte af mønterne (fig.2), kan jeg ikke give forklaring på. At det ikke var for at gøre det sværere for os i dag, det er sikkert, men det er svært at finde en logisk forklaring og samtidig dokumentere denne.

(J. Clauson-Kaas, Tranquebar, 75 mønter - deres værdi og historie, Galten 1988)

Tilbage til Dansk Mønt